Indsigelse mod etablering af lån.

Sagsnummer:282/2001
Dato:20-12-2001
Ankenævn:Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Mette Frøland, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Udlån - stiftelse
Ledetekst:Indsigelse mod etablering af lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod etableringen af et lån på 10.000 kr.

Sagens omstændigheder.

På grundlag af en indleveret bestillingsseddel/låneansøgning ydede indklagede (Postbanken via Valby Posthus) den 7. august 2000 et såkaldt Kviklån på 10.250 kr. til klageren, der er født i 1975. Renten på lånet var 20,50% p.a. De årlige omkostninger i procent var 24,2%.

Klagerens far, F, der på vegne klageren har indbragt sagen for Ankenævnet, har anført, at klageren er svagtudviklet og som følge heraf modtager førtidspension. Hun kan hverken læse eller fornemme indholdet i et brev eller en tekst. Lånet blev etableret på foranledning af en kvinde, K, som klageren arbejder sammen med på en beskyttet arbejdsplads.

Ydelserne på lånet blev ikke betalt, hvorfor indklagede opsagde lånet og overgav sagen til inkasso.

Den 22. december 2000 anmeldte F sagen til politiet og gav indklagede meddelelse herom. F anmodede samtidig om, at fremtidig korrespondance blev stilet til ham.

Ved skrivelse af 14. marts 2001 returnerede politiet lånesagens originale dokumenter, som havde været udlånt af indklagede. Af skrivelsen fremgår, at "kriminalpolitiets efterforskning har vist, at låneansøgningen er underskrevet af [ klageren] , hvilket hun også har forklaret. Politiets undersøgelser har ikke medført, at nogen er blevet sigtet."

Ved skrivelse af 19. april 2001 klagede F til Statsadvokaten over politiets afgørelse.

Indklagede fastholdt sit krav mod klageren og overgav sagen til retslig inkasso.

På begæring af F blev sagen udsat af fogedretten.

Parternes påstande.

Klageren v/F har den 7. august 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet på ca. 15.500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

F har anført, at klageren er kunde i et andet pengeinstitut, hvor hun har et større engagement, som bestyres af ham. Klageren havde ikke brug for at optage et højt forrentet lån.

Klageren er ikke på egen hånd i stand til at anmode om et lån. Dokumenterne blev udfyldt af K, som ved at udnytte klagerens godtroenhed og svage psykiske karakter fik klageren til at underskrive.

Indklagede har udvist ansvarsløs og skødesløs adfærd i forbindelse med bevillingen og udbetalingen af lånet. Indklagedes medarbejdere burde have gennemskuet sagens rette sammenhæng. Skriften og skrifttypen på dokumenternes oplysningsdel og underskriftsdel er forskellig, og klageren må have modtaget hjælp fra K i underskriftsforløbet og i udbetalingsforløbet. Lånebeløbet blev udbetalt til K.

I misligholdelsesforløbet har såvel indklagedes inkassoafdeling som indklagedes advokat udvist arrogance og aggressivitet, selvom man var bekendt med klagerens tilstand.

Han blev nægtet orientering om korrespondancen til klageren, og sagen blev indgivet til fogedretten til trods for klagen til statsadvokaten og et forslag fra ham om betaling.

Indklagede har anført, at kviklån ofte søges af personer, der ikke i forvejen er kunder hos indklagede, hvorfor der ikke er noget usædvanligt i, at den ekspederende medarbejder ikke kendte klageren eller dennes forhold i øvrigt. Lånet blev bevilget alene på baggrund af de oplysninger, der fremgik af bestillingssedlen, og der var tale om en ren ekspeditionssag.

Der var ikke grund til at antage, at klageren ikke vidste, hvad hun påtog sig, da hun underskrev gældsbrevet. Der var intet usædvanligt at bemærke om udfyldelsen af bestillingssedlen. Klageren er ikke umyndiggjort.

Klageren, der bor for sig selv i en andelslejlighed, har en konto med Visa/dankort i et andet pengeinstitut. Dette kort har været administreret upåklageligt.

Inkassoafdelingen forstod kriminalpolitiets afgørelse således, at der ikke var tvivl om, at klageren selv havde underskrevet lånedokumentet, og F's klage til Statsadvokaten måtte derfor vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt der skulle rejses tiltale mod K for et strafbart forhold. Som følge heraf fastholdt inkassoafdelingen kravet, og sagen blev sendt til retslig inkasso.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det af klagerens far anførte rejser spørgsmål om, hvorvidt klageren ved låneoptagelsen manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46, eller hvorvidt klageren i forbindelse med låneoptagelsen er blevet udnyttet af en anden person under sådanne omstændigheder, at indklagedes medarbejder burde have indset dette, jf. aftalelovens § 31, stk. 2. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til disse spørgsmål ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.