Underskud på omprioriteringskonto. Afvigelser fra budget udarbejdet af kreditforening.

Sagsnummer:287/1994
Dato:31-01-1995
Ankenævn:Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl
Klageemne:Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Underskud på omprioriteringskonto. Afvigelser fra budget udarbejdet af kreditforening.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ultimo oktober 1993 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om, at indklagede forestod omprioritering af hans ejendom. Klageren medbragte en beregning foretaget af Nykredit pr. 1. oktober 1993 vedrørende omlægning af lånene i ejendommen til et kontantlån på godt 600.000 kr. baseret på 6%-obligationer. Af en del af beregningen benævnt "budget for omlægning til Nykredit-lån" fremgik bl.a., at et eksisterende pantebrev til en privat panthaver med en restgæld på ca. 34.000 kr. og en rente på 16% p.a., forudsattes indfriet til kurs 100. I ejendommen var i øvrigt lyst to lån til henholdsvis Kreditforeningen Danmark og Nykredit samt yderligere et privat pantebrev. I budgettet var i øvrigt bl.a. medtaget udgifter til differencerenter på ca. 4.300 kr. og 7.698 kr. til dækning af diverse omkostninger; budgettet viste et overskud på 656,22 kr.

Indklagede gennemførte låneomlægningen i november/december måned 1993 ved straks-indfrielse af lånet til Realkredit Danmark, medens lånet til Nykredit opsagdes til indfrielse til december termin. Efter gennemførelse af låneomlægningen udviste den til brug herfor oprettede omprioriteringskonto en negativ saldo på 14.242,65 kr. pr. 20. januar 1994.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale underskuddet på omprioriteringskontoen med tillæg af 7.698 kr.

Indklagede har under sagens forberedelse tilbagebetalt klageren de gebyrer m.v. på ialt 2.800 kr., som han har betalt til indklagede i forbindelse med omprioriteringen. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at udgangspunktet for låneomlægningen var det af Nykredit udarbejdede budget. Dette viste et provenu på 600-700 kr., men således, at der var afsat 7.698 kr. til diverse omkostninger. Af indklagedes medarbejder fik han at vide, at omkostningsbeløbet formentlig ville være det provenu, som han ved sagens afslutning ville kunne få udbetalt. Indklagede bør derfor ud over underskuddet på de ca. 14.000 kr. betale de 7.698 kr. Han har på intet tidspunkt fået oplysning om andre udgifter, som kunne påvirke resultatet af omlægningen.

Indklagede har anført, at forskellen mellem det af Nykredit udarbejdede budget og det faktiske forløb især fremkommer som følge af yderligere differencerenter på ca. 10.000 kr i forbindelse med straks-indfrielsen af pantebrevet til Realkredit Danmark samt løbende renter og bidrag på dette lån på ca. 5.400 kr. Hertil kommer et øget indfrielsesbeløb til det private 16%-pantebrev på ca. 7.000 kr. Indklagede har forudsat, at klageren var bekendt med indfrielsesvilkårene på dette pantebrev, hvorfor der ikke var nogen drøftelser parterne imellem herom. Klageren har heller ikke gjort gældende, at han ikke var bekendt med disse vilkår. På grundlag af klagerens henvendelse gik man ud fra, at klageren ønskede omprioriteringen gennemført, således at han kunne opnår fordelen ved den hurtigst muligt; derfor valgte indklagede at foretage straks-indfrielse af lånet til Realkredit Danmark frem for at afvente indfrielse ved en termin, der tidligst kunne være sket pr. 1. april 1994, og herimod har klageren ikke rejst indsigelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Det budget for indtægter og udgifter i forbindelse med låneomlægningen, som klageren henholder sig til, er ikke udarbejdet af indklagede, men af Nykredit. Det må endvidere tages i betragtning, at et sådant budget nødvendigvis må forstås med en række forbehold, herunder om, at beregningerne er foretaget på grundlag af bestemte forudsætninger vedrørende optagelsestidspunkt, indfrielsestidspunkt og kurser.

I det foreliggende tilfælde er den væsentligste afvigelse i forhold til det af Nykredit udarbejdede budget en konsekvens af, at indklagede valgte at gennemføre låneomlægningen ved straksindfrielse af lånet i Realkredit Danmark frem for pr. 1. april 1994. Dette indebar, at der skulle betales ca. 14.000 kr. i differencerenter, hvilket var ca. 10.000 kr. mere end anslået i budgettet. Denne difference er imidlertid ikke udtryk for, at klageren har haft en hertil svarende merudgift, idet han ved straks-indfrielsen opnåede, at låneomlægningen og dermed rentenedsættelsen kunne få virkning allerede fra omkring årsskiftet 1993/94, og sparede omkostninger til kurssikring, ligesom det må tages i betragtning, at differencerenter kan fradrages ved skatteopgørelsen.

Beløbet på ca. 5.400 kr. i påløbne renter og bidrag af gælden til Realkredit Danmark fra sidste termin til indfrielsesdagen indgår ikke i kreditforeningens budget, men er et beløb, som er omfattet af klagernes hidtidige terminsydelser, og som han derfor må forudsættes at have opsparet på sin budgetkonto.

Den tredje og sidste større afvigelse fra kreditforeningens budget fremkommer ved, at det private pantebrev med en rente på 16% p.a. ikke som forudsat i budgettet kunne indfries til kurs 100, men skulle indfries til overkurs. Når henses til, at indklagede alene blev anmodet om at gennemføre selve låneomlægningen, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede ansvar for, at denne forudsætning viste sig at være urigtig.

Efter det anførte kan klagerens påstand om godtgørelse af underskuddet/det manglende overskud på omprioriteringskontoen ikke tages til følge. Indklagedes behandling af lånesagen har dog ikke i alle henseender levet op til de krav, der må stilles, idet man navnlig burde have drøftet spørgsmålet om, hvorvidt låneomlægningen skulle ske ved straks-indfrielse eller pr. 1. april 1994, med klageren. Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede har ydet klageren en passende kompensation herfor ved at give afkald på vederlag for sagens behandling.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.