Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte betalinger i forbindelse med et besøg på en natklub i Polen

Sagsnummer:330/2016
Dato:14-03-2017
Ankenævn:John Mosegaard, Flemming Pristed, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte betalinger i forbindelse med et besøg på en natklub i Polen
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort betalinger i forbindelse med et besøg på en natklub i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har et Visa/dankort.

Den 30. august 2016 besøgte klageren en natklub i Polen, hvor han kl. 03.06.26 anvendte Visa/dankortet til et køb på 218 polske zloty (PLN), svarende til cirka 375 danske kroner (DKK). Der blev efterfølgende foretaget seks transaktioner på i alt 10.194 PLN svarende til cirka 17.500 DKK på daværende tidspunkt. Transaktionerne blev foretaget ved aflæsning af kortets chip og indtastning af den til kortet hørende pinkode. Transaktionerne var følgende:

Klokkeslæt

Sted

Beløb - Polske Zloty (PLN)

Beløb – DKK (på transaktionstidspunktet)

04.08.01

natklubben

218,00

375,86

05.05.44

natklubben

2.099,00

3.618,98

05.42.10

natklubben

2.099,00

3.618,98

06.30.48

pengeautomat

1.100,00

1.916,41

07.28.52

natklubben

2.339,00

4.032,77

08.15.49

natklubben

2.339,00

4.032,77

Den 2. september 2016 udfyldte og underskrev klageren en indsigelsesblanket med tro- og loveerklæringer, hvor han gjorde indsigelse mod transaktionerne, herunder transaktionen på 218 PLN den 30. august 2016 kl. 03.06.26. Klageren vedkendte sig imidlertid denne hævning, hvilket blev fastslået efterfølgende.

 I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet, at han ”Opbevarede kortet på mig hele tiden”, at han ikke havde udlånt kortet, og at han havde foretaget politianmeldelse. Klageren afkrydsede et felt med følgende fortrykte tekst: ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner.” Klageren anførte endvidere, at han om aftenen den 29. august 2016 var ude at spise sammen med en ven. Klageren anførte endvidere følgende:

”…

Herefter besluttede vi om natten, at vi gerne ville have en øl i den lokale stripklub. Klubben var helt tom af kunder og på forunderligvis tilbød de os meget billige shots sammen, med 2 strippere, som var i klubben. Tror kl. ca. har været 3 om natten.. Jeg drak 2 små shots og det næste jeg husker er at jeg vågner helt nøgen i et lokale med min kammerat og finder ud af, at noget ikke er som det skal være. Meget ubehageligt, og er nok blevet dopet eller et eller andet, for de oplyste mig, at vi havde haft en god ”fest” selvom jeg ikke kan huske noget eller kan vedkende de transaktioner på kortet. Stripklubben afviste alle mine argumenter omkring hændelsen, og det endte med at de smed mig ud til sidst da jeg ville politianmelde hændelsen dernede. Jeg ringede med det samme til telefonbanken, for at spærre mit kort og forklarede dem ligeledes hændelsen.

Min kammerat kunne heller ikke huske noget som helst!

En chokerende oplevelse, da jeg var ude for noget lignende for 3-4 måneder siden. Håber der bliver gjort det nødvendige i sagen, og for mig er det rigtig mange penge der er blevet frarøvet mig.

…”

Ved e-mail af 21. september 2016 afviste banken klagerens indsigelser. Banken anførte blandt andet:

”…

Manglende erindring om aftenens hændelsesforløb er ikke ensbetydende med, at der er foregået misbrug med dit kort og vi må derfor kunne lægge til grund, at enten blev transaktionen foretaget af en person, som du bemyndigede hertil, eller også foretog du selv de transaktioner, som du nu ikke vil vedkende dig.

Du har også været til stede på natklubben, da transaktionerne blev foretaget, og du er i øvrigt i besiddelse af dit kort.

Vi kan derfor ikke godtgøre dig beløbet.

...”

Klageren indbragte afvisningen for bankens klageansvarlige, som ved brev af 6. oktober 2016 konkluderede, at banken havde behandlet sagen korrekt. Af brevet fremgik blandt andet:  

”…

Jeg har gennemgået din indsigelsessag og kan konstatere, at transaktionerne som du gør indsigelse imod:

  • blev korrekt registreret og bogført
  • ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl
  • blev gennemført ved at kortets chip blev aflæst
  • blev gennemført ved at der blev brugt korrekt pinkode

Nordea har dermed løftet bevisbyrden efter betalingstjenesteloven § 64.

…”

 Parternes påstande

Den 17. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale de cirka 18.000 kr., som han blev frarøvet.

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken i henhold til betalingstjenesteloven er forpligtet til at tilbageføre de transaktioner, som han ikke kan vedkende sig. Hans pinkode er blevet afluret, og transaktionerne er foretaget uden at han har været vidende om det.

Blot den omstændighed, at der er foretaget dobbelttransaktioner på stort set alle beløb burde i sig selv vise, at der er foregået noget, som ikke er normalt. Endvidere er der foretaget en hævning i en hæveautomat cirka 6 km fra klubben.

Han reagerede hurtigt ved at ringe til henholdsvis banken og politiet. Ifølge politiet var han ikke den eneste kunde, der var blevet dopet og frarøvet en masse penge.  

Det anførte i bankens brev af 6. oktober 2016 er ikke tilstrækkeligt til at afvise hans indsigelser.

Transaktionen kl. 03.06.26 på 218 PLN, som han vedkender sig, var hans betaling for fire shots, to til ham og kammeraten og to til pigerne, som serverede. Han blev tilsyneladende dopet, for det ikke giver mening, at han pludselig skulle få et black-out, da de ikke drak så meget inde på natklubben. Det næste han kan huske er, at han vågnede kl. 09.30 i et lokale uden tøj på, og han er utryg ved situationen. Hans Visa/Dankort, telefon, nøgle til hotel samt tøj lå spredt i rummet. Han spurgte en af pigerne hvad der var sket, men fik blot at vide, at festen var forbi, og at han skulle forlade klubben. Han prøvede at konfrontere dem med, hvad der var sket, men fik bare at vide, at ”det var en god fest”.

Ifølge kammeraten havde han kort tid efter de var begyndt at drikke forladt bordet med to piger, og sikkerhedsvagten havde bedt kammeraten om at forlade klubben. Kammeraten syntes det virkede mærkeligt, men vagterne gav ham intet andet valg end at forlade klubben. Det vil sige, at han ikke har noget vidne for, hvad der egentlig foregik den nat.

Han har efterfølgende talt med en bekendt, der arbejder som sikkerhedsvagt, og som har bekræftet de metoder, der bliver brugt. De isolerer kunden, sørger for at aflure pinkoden via videoovervågning eller når man taster koden på kortterminalen. Herefter foretager de en række transaktioner på ens kort uden at man er vidende om det. 

Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB (publ), Sverige har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at betalingstransaktionerne var korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Transaktionerne blev gennemført ved aflæsning af kortets chip og ved indtastning af korrekt PIN-kode. Banken har herved løftet bevisbyrden i medfør af betalingstjenestelovens § 64.

Det påhviler herefter klageren at bevise, at hans betalingskort blev misbrugt ved transaktionerne, og den bevisbyrde har klageren ikke løftet.

Nets har over for banken bekræftet, at Nets ikke har kendskab til tilfælde af kopiering af en chip på et betalingskort.

Klageren har på indsigelsesblanketten erklæret, at kortet var i hans besiddelse på tidspunktet for de ikke vedkendte transaktioner. Klagerens korrespondance med banken og hans redegørelse for Ankenævnet støtter samlet set denne erklæring.

Det er usandsynligt, at klagerens kort blev kopieret eller stjålet. Banken lægger derfor til grund, at klageren selv, eller en person, som han bemyndigede hertil, foretog de transaktioner, som han ikke vil vedkende sig.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalingstjenester § 64, stk. 1.

Efter bestemmelsens tredje punktum er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jævnfør § 59.

Klageren har anført, at han tilsyneladende blev dopet, og at transaktionerne er foretaget uden, at han har været vidende om det. Ankenævnet finder, at den fortrykte tekst: ”Kortetvari min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner” på indsigelsesblanketterne må forstås således, at klageren ved afkrydsningen erklærede, at kortet ikke med hans viden eller samtykke havde været bortkommet.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.