Indsigelse mod banks modregning i indbetaling på NemKonto for gammel gæld.

Sagsnummer:7/2016
Dato:30-06-2016
Ankenævn:Vibeke Rønne, Lani Bannach, Troels Hauer Holmberg, Astrid Thomas, Andreas Moll Årsnes
Klageemne:Modregning - trangsbeneficium
Ledetekst:Indsigelse mod banks modregning i indbetaling på NemKonto for gammel gæld.
Indklagede:Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i indbetaling på klagerens NemKonto for gammel gæld.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde et lån. I 2013 overgik klagerens engagement på 282.036,86 kr. til inkasso. Det skyldige beløb blev senere nedbragt til 31.757,45 kr. efter indbetaling af et provenu fra en solgt andelsbolig. Inkassosagen fortsatte for restbeløbet, og sagen blev behandlet i fogedretten i 2014.

I fogedretten blev der ikke indgået nogen afviklingsaftale med klageren, og sagen blev efterfølgende sat i bero i banken.

Klageren har oplyst, at han i sommeren 2015 kontaktede banken for at få afviklet gælden og for at få oprettet en NemKonto i banken med et tilknyttet MasterCard.

Banken har oplyst, at den oprettede en NemKonto til klageren, idet banken ikke kunne afslå dette.

Banken har under sagen fremlagt en posteringsoversigt for NemKontoen for perioden 29. juli 2015 til 29. januar 2016.

Den 17. juli 2015 sendte banken en forligsaftale til klageren, hvoraf fremgik, at klageren erkendte at skylde banken i alt 58.959,34 kr., som han skulle afvikle med 300 kr. om måneden, første gang den 1. september 2015. Forligsbeløbet var rentefrit i en periode på et år fra den 17. juli 2015.

I fremsendelsesbrevet af 17. juli 2015 til klageren, anførte banken blandt andet, at aftalen bortfaldt, hvis forliget ikke blev overholdt, og at det var aftalt, at afviklingen skulle sættes op pr. 1. november 2015.

Klageren har under sagen fremlagt en kopi af forligsaftalen underskrevet af ham den 22. juli 2015, som ifølge ham blev returneret til banken på daværende tidspunkt.

Banken har oplyst, at den på daværende tidspunkt ikke modtog en underskrevet forligsaftale fra klageren.

I et brev af 2. november 2015 til klageren anførte banken:

”…

Med henvisning til den tidligere indgåede afviklingsordning kan jeg konstaterer, at du ikke har underskrevet og returneret den fremsendte forligsaftale samt at du ikke har indbetalt på dit engagement som lovet.

Jeg kan derfor meddele dig, at den indgåede aftale om rentefrihed herefter er bortfaldet.

…”

Den 28. december 2015 blev der indsat 21.875 kr. på klagerens NemKonto i banken.

Klageren har oplyst, at beløbet på 21.875 kr. udgjorde betaling for tidsbegrænset arbejde, som han udførte for et produktionsselskab i perioden 15. december 2015 til 22. december 2015. Han boede i den periode på en institution under Kriminalforsorgen.

Den 28. december 2015 foretog banken modregning i 21.000 kr. til delvis dækning af klagerens gæld og orienterede samme dag klageren om modregningen.

Banken har oplyst, at den modtog forligsaftalen i underskrevet stand fra klageren den 30. december 2015.

Klageren gjorde efterfølgende indsigelse mod modregningen over for banken og anførte, at han herefter ikke ville være i stand til at betale husleje samt almene leveomkostninger.

Banken afviste at udbetale det modregnede beløb til klageren, idet den oplyste, at der alene kunne frigives beløb til husleje og andre leveomkostninger mod dokumentation.

Herefter sendte klageren en kopi af et rykkerbrev fra et boligselskab dateret den 14. december 2015 for betaling af husleje for december 2015 på i alt 3.105 kr. Der var ingen adressat på rykkerbrevet. Det var alene adressen på lejemålet, der var anført i brevet.

Klageren har under sagen oplyst, at han blev løsladt den 8. april 2016, og at han herefter skiftede adresse til det lejemål, som huslejeopkrævningen for december måned 2015 vedrørte.

Banken har oplyst, at det fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser under afsnittet om modregning, at banken ikke modregner i den del af kundens løn eller offentlig ydelse m.v., som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger.

Parternes påstande

Den 7. januar 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal tilbagebetale 21.000 kr. med fradrag af hans manglende betalinger i henhold til forligsaftalen.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at forligsaftalen kom i stand ved, at han kontaktede banken. Han underskrev og returnerede forligsaftalen til banken i juli 2015 som aftalt. Han er uforstående over for, at banken ikke skulle have modtaget den.

Hvis afdragsordningen ikke kom i stand som aftalt, er han er uforstående over for, at banken sendte indbetalingskort til ham og oprettede gældskontoen som en ”åben” konto, som han kunne se i sin netbank.

Da han modtog det første indbetalingskort fra banken, ringede han til banken og bad den tilmelde den månedlige betaling i henhold til forligsaftalen til Betalingsservice. Dette skete beklageligvis ikke. Han var flere gange efterfølgende i telefonisk kontakt med sin bankrådgiver uden at han fik oplyst, at banken ikke havde modtaget forligsaftalen, og at banken ikke havde modtaget de aftalte betalinger fra ham.

Han oprettede NemKontoen i banken i sommeren 2015 blandt andet til brug for udbetaling af SU fra august 2015. Det fremgår af posteringsoversigten, at den første bevægelse på kontoen var udbetaling af SU. Han fortsatte med at få SU hver måned indtil den 30. november 2015, hvor han afmeldte SU og i stedet fik betaling for det arbejde, som han udførte for produktionsselskabet.

På det tidspunkt, hvor han udførte det tidsbegrænsede arbejde, boede han på en institution under Kriminalforsorgen, hvor der var egenbetaling, og han skulle derfor betale husleje samt almene udgifter.

Modregningen var uberettiget, idet betalingen på 21.875 kr. skulle dække hans faste udgifter, indtil han blev løsladt i april 2016. Selv om han afsonede en fængselsstraf, var der regninger, der skulle betales, ligesom han skulle betale B-skat af lønudbetalingen. Disse udgifter havde han ikke mulighed for at afholde, når banken foretog modregning i hele beløbet på nær 875 kr.

Indtil løsladelsen var han ikke tilmeldt adressen på det lejemål, som huslejeopkrævningen for december 2015 vedrørte. Han benyttede lejemålet, når han var på weekendorlov, og han skiftede adresse til lejemålet, da han blev løsladt i april 2016. Det var derfor yderst vigtigt, at huslejen blev betalt.

Pr. den 1. august 2016 modtager han igen SU, og fra dette tidspunkt er han indstillet på at forhøje afdragsydelsen i henhold til forligsaftalen.

Spar Nord Bank har anført, at bankens modregning var berettiget.

Banken modtog ikke forligsaftalen retur fra klageren i juli 2015. Herefter bortfaldt bankens tilbud om en afviklingsaftale og rentefrihed, hvilket banken meddelte klageren i brev af 2. november 2015. Det fulde beløb var derfor fortsat forfaldent til betaling, og modregningsbetingelserne var opfyldt den 28. december 2015.

Uanset om klageren skulle have returneret det underskrevne forlig, blev der ikke påbegyndt afvikling af det skyldige beløb som aftalt.

Efter modregningen meddelte banken klageren, at der alene kunne frigives beløb til husleje og andre leveomkostninger.

Klageren har ikke dokumenteret, at betalingen på 21.875 kr. var en lønudbetaling, idet klageren var indsat i fængsel. Det udbetalte honorar nyder således ikke beskyttelse mod modregning.

Der er heller ingen dokumentation for en eventuel skattebetaling.

Den fremsendte huslejeopkrævning for december 2015 var endvidere ikke dokumentation for, at klageren havde en forpligtelse til at betale husleje på tidspunktet for modregningen, idet klageren på modregningstidspunktet var indsat under Kriminalforsorgen. Klageren har ikke dokumenteret, at han havde almindelige leveomkostninger på modregningstidspunktet.

Indsatte får penge til kost og andre fornødenheder. Hertil kom den indtægt, som klageren fik for det arbejde, som han var forpligtet til at udføre i fængslet. Ingen af disse indtægter er indbetalt til NemKontoen i banken. Klageren må derfor have modtaget disse indtægter på anden vis, og det må formodes, at de var tilstrækkelige til klagerens underhold.

Banken var således ikke forpligtet til at efterlade et beløb på kontoen til dækning af leveomkostninger.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af bankens brev af 2. november 2015 til klageren, at klageren ikke havde underskrevet og returneret forligsaftalen til banken, og at klageren ikke havde indbetalt på sit engagement som lovet. På den baggrund meddelte banken klageren, at aftalen var bortfaldet.

Ankenævnet finder det godtgjort, at klageren ikke opfyldte forliget, og at banken den 28. december 2015 havde et forfaldent tilgodehavende hos klageren.

Ankenævnet lægger til grund, at beløbet på 21.875 kr. udgjorde betaling for tidsbegrænset arbejde, som klageren udførte for et produktionsselskab i perioden fra den 15. december 2015 til den 22. december 2015.

Det følger af bankens almindelige forretningsbetingelser, at banken ikke modregner i den del af kundens løn, som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger.

Ifølge det oplyste boede klageren på en institution under Kriminalforsorgen på modregningstidspunktet.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at der på modregningstidspunktet påhvilede ham udgifter til almindelige leveomkostninger, der ikke kunne dækkes af de beløb, som han oppebar under afsoningen, ligesom han heller ikke har godtgjort, hvilke konkrete faste udgifter der var tale om.

Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte modregningen som uberettiget.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.