Investering i valutaindekseret obligation.

Sagsnummer:115/2008
Dato:25-09-2008
Ankenævn:John Mosegaard, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Investering i valutaindekseret obligation.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom: Københavns Byret (dom afsagt den 15. oktober 2010)
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens investering i en valutaindekseret obligation.

Sagens omstændigheder.

Kommuninvest i Sverige AB udbød i februar 2006 en valutaindekseret obligation. Udbuddet skete via Danske Bank. Af et af Danske Bank udarbejdet faktaark om obligationen fremgår:

"Den nye obligation giver mulighed for at investere i en ligeligt vægtet valutakurv bestående af brasilianske real, tyrkiske lira og sydafrikanske rand.

Tegningskursen er 100 - franko kurtage, og tegningsperioden er den 20. februar - 3. marts 2006, begge dage inklusive. Tegningen kan lukkes før tid.

Hvis den underliggende valutakurv styrkes i værdi mod euro, vil obligationen blive indfriet med et kurstillæg.

Ved enhver styrkelse af valutakurven til og med 15%*, vil obligationen blive indfriet til kurs 100 + 15%*. Styrkes valutakurven mere end 15%*, indfris obligationen til kurs 100 + ændringen i valutakurven.

Svækkes den underliggende valutakurv, fratrækkes svækkelsen i indfrielseskursen. Indfrielseskursen kan dog ikke være under kurs 95.

FONT-STYLE: italic">*Barrieren og kurstillægget på 15% er foreløbige og bliver endeligt fastsat senest den 7. marts 2006.

Hvad er en valutaindekseret obligation?

En valutaindekseret obligation er en obligation, hvor kursudviklingen er afhængig af udviklingen i markedsrenten samt den underliggende valutakurs - i dette tilfælde vekselkursen mellem brasilianske real, tyrkiske lira og sydafrikanske rand mod euro.

Afkast- og risikoforhold for den enkelte investor

Obligationen har en rente på 0,25% p.a. Den indfris som udgangspunkt til kurs 100, men den endelige indfrielseskurs afhænger af udviklingen i den underliggende valutakurv.

Hvis valutakurven styrkes mod euro, indfris obligationen med et kurstillæg, og der er intet loft over indfrielseskursen. Ud over kursstigningen modtager du også renten.

Hvis valutakurven svækkes mod euro, betaler Kommuninvest mindst kurs 95, når obligationen udløber i 2007. Derudover modtager du også renten.

Vi betragter den valutaindekserede obligation som en investeringsmulighed med høj risiko. Derfor anbefaler vi, at den valutaindekserede obligation kun udgør en minimal del af dine samlede investeringer.

Hvem er Kommuninvest?

Kommuninvest i Sverige AB er ejet af Kommuninvest Ekonomisk Förening. Medlemmerne er svenske kommuner og landsting, og disse hæfter solidarisk for alle forpligtelser….

Børsnotering

Obligationen noteres på Københavns Fondsbørs, og Danske Bank tilstræber at opretholde handel i obligationen gennem hele løbetiden."

Klageren, som ikke da var kunde hos Danske Bank, rettede omkring midten af marts 2006 henvendelse til Danske Banks Finanscenter Jylland Midt om den af Kommun­invest udbudte obligation. Af en mail af 21. marts 2006 afsendt kl. 13.08 fremgår, at en medarbejder hos Danske Bank fremsendte faktaarket til klageren.

Ved nota af 22. marts 2006 afregnede Danske Bank klagerens køb af nominelt 2,9 mio. kr. af obligationen til kurs 99,75; med tillæg af kurtage og rente udgjorde afregningsbeløbet 2.896.028,08 kr. Af notaen fremgår, at handlen blev gennemført den 21. marts 2006 kl. 11.50 med valørdato 31. marts 2006.

Klageren har om investeringen anført, at han havde hørt om obligationerne i dagspressen, ligesom en bekendt havde investeret i denne type papirer. Han rettede derfor henvendelse til banken. Danske Bank har anført, at en af afdelingens investeringskunder gjorde opmærksom på klagerens interesse for de nye obligationer, hvorefter der blev skabt telefonisk kontakt med klageren.

Klageren har anført, at han ikke modtog faktaarket, forinden han afgav ordren. Han følte sig tidsmæssigt "presset" til at indgå handlen, som ifølge notaen er indgået den 21. marts 2006 kl. 11.50. Danske Bank har anført, at klageren afgav ordren om køb sent om eftermiddagen den 21. marts 2006. Da handlens valørdato var senere end sædvanligt, blev ordren behandlet manuelt og først indtastet den 22. marts 2006. Det er tidspunktet for indtastningen den 22. marts 2006, der i handelsnotaen fejlagtigt er angivet som handelstidspunkt.

Ved brev af 9. marts 2007 modtog klageren oplysning om, at obligationerne var udtrukket pr. 16. marts 2007 til kurs 95 svarende til 2.755.000 kr.

I oktober 2007 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til Danske Bank om investeringen med krav om erstatning. Banken afviste kravet.

Af fremlagte kontoudtog fremgår, at Danske Bank den 23. marts 2006 fra klagerens bank modtog 2,9 mio. kr., som indsattes på konto -76, og som den følgende dag overførtes til en aftalekonto med binding til 31. marts 2006. Ved aftalekontoens udløb overførtes aftalekontoens saldo på 2.901.362,60 kr. til konto -76, hvorfra banken samme dag hævede afregningsbeløbet på 2.896.028,08 kr. vedrørende købet af obligationerne.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. marts 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal holde ham skadesløs for tabet ved investeringen samt stille ham, som om beløbet havde været anbragt på samme vilkår som før investeringen, nemlig til 3,9 % p.a. Tabet er anslået til 256.529,17 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren bestrider, at han havde erfaring med investeringer. Han har aldrig tidligere foretaget investeringsforretninger, hvilket er bekræftet af hans bank.

I forbindelse med investeringen fik han ikke oplyst risikoen herved. Tværtimod fik han oplyst, at når blot renten oversteg 0 %, ville han få udbetalt en forrentning på mellem 15 og 20 %.

Danske Bank har givet ham mangelfuld rådgivning. Banken burde som den professionelle have gjort opmærksom på, at der var tale om en yderst risikofyldt investering. Han blev heller ikke rådgivet om skattemæssige forhold.

Handlen blev gennemført den 21. marts 2006, hvilket fremgår af handelsnotaen. Faktaarket blev fremsendt til ham pågældende dag kl. 13.08, men handlen er gennemført samme dag kl. 11.50. Banken meddelte. at man skulle have beløbet overført med det samme, hvilket medførte, at han følte sig presset. Han bestrider, at der blev aftalt en senere valør for handlen. I så fald ville han ikke have overført pengene til Danske Bank, da han havde en favorabel forrentning i sin bank.

Han fik ikke oplyst valutakurven for de tre valutaer på tidspunktet for aftalens indgåelse. Oplysningerne modtog han først den 11. april 2006, hvor han blev opfordret til at fastholde investeringen.

Valutakursen blev opgjort pr. 6. marts 2006, hvilket han på intet tidspunkt fik oplysning om. Han gik ud fra, at der skulle handles på aftaletidspunktet. På det tidspunkt, hvor han indgik aftalen med banken, var der allerede sket et kursfald på den tyrkiske lira, hvilket banken ikke berørte.

Banken bør stille ham, som om det investerede beløb havde været anbragt på samme vilkår som før investeringen, nemlig til 3,9 % p.a. samt dække kurstabet på 5 %.

Danske Bank har anført, at der var telefonisk kontakt med klageren i forbindelse med drøftelsen af investeringen. I denne forbindelse blev nævnt, at der kunne være et muligt maksimeret kurstab i forbindelse med obligationens indfrielse. Bankens medarbejder fik klart det indtryk af, at klageren var kyndig i investeringsforhold, og at han var meget interesseret i at investere større beløb i obligationen. Det aftaltes herefter at fremsende materiale, hvilket skete i form af faktaarket.

Af faktaarket fremgår, at der af det investerede beløb, hvis obligationen blev holdt til udløb, kunne tabes op til 4,75 %. Det fremgår endvidere, at investeringen var forbundet med høj risiko, hvorfor en investering alene burde udgøre en mindre del af pågældende investors samlede portefølje, ligesom det fremgår, at valutakurven var ligeligt vægtet af de tre valutaer.

Senere den 21. marts 2006 blev klageren kontaktet telefonisk, hvorefter han afgav ordren. Klageren skulle overføre det fornødne beløb fra sin hidtidige bankforbindelse. Det blev yderligere aftalt, at valørdagen skulle ligge senere end standarden på tre dage. Ordren blev derfor manuelt behandlet den 22. marts 2006. Men handelsdagen var den 21. marts 2006. Der blev handlet umiddelbart efter banken modtog klagerens telefoniske ordre den 21. marts 2006 mellem kl. 14.00 og 16.00, og altså efter klageren havde modtaget faktaarket (kl. 13.08). Det bestrides derfor, at klageren ikke modtog faktaarket før der blev handlet.

Det var valutakurserne den 6. marts 2006, der dannede grundlag for obligationen tegningskurs. Da klageren afgav sin ordre, var valutakurserne faldet, hvilket var en medvirkende årsag til, at klageren kunne købe obligationen under kurs 100.

Klageren fik senest den 11. april 2006, hvor han spurgte til valutakurserne, viden om kursgrundlaget for obligationen. Uagtet denne viden samt sin viden om det allerede indtrufne kursfald valgte klageren at beholde obligationen og klagede først efter obligationens udløb.

Banken har ikke pådraget sig et rådgivningsansvar, da man gav klageren de fornødne oplysninger om risikoforholdene. Klageren, der virkede kyndig i investeringer i strukturerede obligationer, traf selv beslutningen om investeringen. Størrelsen af klagerens tab bestrides.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han ikke, forinden han afgav ordren om køb af obligationerne udstedt af Kommuninvest i Sverige, modtog bankens faktaark, mens Danske Bank har anført, at klageren modtog faktaarket og først efterfølgende afgav ordre om køb af obligationerne. En stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, hvorfor

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.