| Sagsnummer: | 638/2024 |
| Dato: | 09-04-2025 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Katrine Waagepetersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: | Formandsafgørelse - Formandsafgørelse Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for en ikke-vedkendt korttransaktion under et ophold i udlandet. Digitalt betalingskort i Wallet. Kort eller telefon ikke bortkommet. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for en ikke-vedkendt korttransaktion under et ophold i udlandet. Digitalt betalingskort i Wallet. Kort eller telefon ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -756. Banken har oplyst, at klageren herudover havde en digital udgave af det samme betalingskort -738, som var aktiveret i klagerens Wallet på hans telefon.
Klageren har oplyst, at han var på en ferierejse i udlandet, hvor han den 28. juli 2024 kl. 03:32 anvendte sit betalingskort -756 til at foretage en betaling på 264.000 HUF svarende til 5.090,53 DKK til betalingsmodtager C.
Klageren har fremlagt en kvittering fra betalingsmodtager C, hvoraf der fremgår blandt andet:
”…
[CARD]: Visa DEBIT
[MODE]: CHIP
[-756]
[SALE]
…
[DATE]: 2024/07/28 [TIME]: 03:32
…
[AMOUNT]: 264.000,00 HUF
…
No signature required
…”
Samme dag kl. 04:14 blev der med klagerens digitale betalingskort -738 gennemført en betaling på 264.000 HUF svarende til 5.090,53 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har fremlagt en kvittering fra betalingsmodtager C, hvoraf der fremgår blandt andet:
”…
[CARD]: Visa DEBIT
[MODE]: CONTACTLESS
[-738]
[SALE]
…
[DATE]: 2024/07/28 [TIME]: 04:14
…
[AMOUNT]: 264.000,00 HUF
…
No signature required
…”
Banken har fremlagt en transaktionsoversigt, som den modtog fra Nets, hvoraf fremgår:
”
|
[-756] |
2024-07-08 |
[Betalingsmodtager C] |
HUF |
264000,00 |
DKK |
5065,20 |
Chip |
Approved |
|
[-756] |
2024-07-08 |
[Betalingsmodtager C] |
HUF |
264000,00 |
DKK |
5065,20 |
Virtual Card |
Approved |
”
Banken har fremlagt en udskrift fra dens system, hvoraf fremgår blandt andet:
”Add.Kortnr [-738]”
Banken har anført, at udskriften viser kortnummeret på klagerens digitale udgave af hans fysiske betalingskort -756.
Klageren har fremlagt en udskrift af en dialog med betalingsmodtager C, hvoraf fremgår:
”…
I have only 1 payment from your card, I don’t know why they charged you 2 times. Try to talk with your bank and ask for investigation.
…”
Hvortil klageren samme dag svarede:
”…
Alright, thanks for the confirmation. I’ve contacted my bank and they will most likely contact you soon to get the refund issued and through. Thanks for the help!
…”
Ved indsigelsesblanket med tro og love-erklæring af 5. august 2024 gjorde klageren indsigelse mod betalingen. Af indsigelsesblanketten fremgår blandt andet:
”…
For at kunne behandle sagen har vi brug for en udførlig beskrivelse af, hvorfor du gør indsigelse.
…
Jeg har forklaret dette til min rådgiver allerede, men det der er sket er, at jeg har været på en klub i [hovedstad i udlandet], vor jeg foretog mig ét køb. Pludselig lagde jeg så mærke til, at beløbet var trukket to gange, hvilket damen der stod for købet, fortalte mig var en fejl. Hun sagde, at det andet beløb ville blive reserveret, men at de så ville blokere det. Det skete dog ikke, og jeg har så betalt for én ting to gange, hvilket jeg selvfølgelig ikke skal. Jeg skrev herefter til klubben, hvor de så har godkendt på mail, at der aldrig skulle være trukket to gange, som de har godkendt med et billede af, at de kun har én kvittering. Jeg skal derfor have det ene af de to køb refunderet.
…”
Ved brev af 14. august 2024 meddelte banken klageren, at den, indtil sagen blev afsluttet, ville indsætte 5.115,85 DKK på klagerens konto, hvilket den gjorde. Kortselskabet ville herefter forsøge at tilbageføre beløbet fra betalingsmodtager C, hvor klagerens betalingskort var anvendt.
Ved brev af 26. september 2024 meddelte banken klageren, at betalingsmodtager C ikke var enige i klagerens indsigelse mod den. Betalingsmodtager C meddelte:
”…
EXTRACT:
I refuse the complaint.
Please find enclosed the transaction receipts. In both cases, the customer was aware of the prices. In order to avoid similar misunderstandings, I introduced in my business the signing of the slips every evening, especially in those cases where identification is done by an external device.”
Den 30. september 2024 svarede klageren banken, at han var uenig i betalingsmodtager C’s redegørelse, hvorfor han fastholdt sin indsigelse.
Ved brev af 1. oktober 2024 meddelte banken klageren, at den havde modtaget klagerens svar og oplyste klageren, at kortselskabet ville afgøre, om banken skulle tilbageføre betalingen.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Ved e-mail af 21. november 2024 fastholdt klageren sin indsigelse.
Den 25. november 2024 hævede banken dens udbetaling til klageren på 5.115,85 DKK.
Parternes påstande
Den 24. december 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre ham hans fulde tab.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at betalingen af 28. juli 2024 kl. 03:32 i henhold til kvitteringen er godkendt ved brug af PIN-kode og fremstår med hans underskrift på. Betalingen af samme dag kl. 04:14 blev gennemført uden PIN-kode eller signatur påført på kvitteringen. Han har ikke gennemført denne betaling. Betalingen blev foretaget med et helt andet betalingskort end hans almindelige betalingskort -756. Betalingsmodtager C bekræftede over for ham, at der kun var foretaget én betaling med betalingskortet hos dem.
Betalingsmodtager C bekræftede, at det var en gyldighedsbetingelse, at kvitteringen var påført en underskrift fra kontohaveren/kunden for at være gyldig. Kvittering af kl. 04:14 havde ikke en underskrift. Hvis han rent faktisk havde foretaget to betalinger, ville hans underskrift have været på begge kvitteringer.
Han har påpeget disse kendsgerninger over for banken flere gange, men den har negligeret dem. Banken har set bort fra de faktiske og dokumenterbare omstændigheder. Banken skylder ham derfor 5.115,85 DKK.
Nordea Danmark har anført, at købet kl. 04.14 blev foretaget af klageren selv med den digitale udgave af sit Visa/Dankort -738. Kortnummeret fremgår af bankens udskrift fra dens system som værende klagerens. Herudover er kortnummeret angivet på kvitteringen for købet, hvorfor det var dette betalingskort -738, der blev anvendt ved transaktionen kl. 04:14.
Det er ved transaktionsoversigten bekræftet, at transaktionen ikke er fejlbehæftet, og det fremgår også af, at købet kl. 04.14 blev foretaget med et virtuelt kort. Den digitale udgave af klagerens betalingskort.
Indrullering af et betalingskort til en Wallet sker ved anvendelse af stærk kundeautentifikation. Når det digitale betalingskort herefter skal anvendes til et køb, så skal enheden, hvor betalingskortet er indrulleret på, præsenteres (noget kunden ”har”). Herudover skal kundens biometriske kode (noget kunden ”er”) eller personlig kode (noget kunden ”ved”) anvendes. På den baggrund vil et køb være foretaget med stærk kundeautentifikation. Klagerens køb kl. 04:14 skete med stærk kundeautentifikation.
At betalingsmodtager C svarede, at den kun havde trukket beløbet én gang på klagerens betalingskort, skyldes, at klageren alene spurgte til, hvilke transaktioner betalingsmodtager C havde trukket på det fysiske betalingskort -756. Banken har ad flere omgange forklaret klageren forskellen mellem det fysiske og det digitale betalingskort, herunder, at de har forskellige kortnumre, og hvor klageren kan finde sit digitale kortnummer i sin Wallet.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 5. februar 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -756. Banken har oplyst, at klageren herudover havde en digital udgave af det samme betalingskort -738, som var aktiveret i klagerens Wallet på hans telefon.
Den 28. juli 2024kl. 04:14 blev der med klagerens digitale betalingskort -738 gennemført en betaling på 264.000 HUF svarende til 5.090,53 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har fremlagt en transaktionsoversigt fra Nets, hvoraf fremgår blandt andet, at betalingen blev gennemført med et virtuelt kort.
Banken har anført, at man for at godkende et køb med et digitalt betalingskort skal anvende telefonen med den Wallet, hvor betalingskortet er indrulleret i, og at man herefter skal anvende sin biometriske eller personlige kode. Klageren foretog betalingen af kl. 04:14 med stærk kundeautentifikation.
Klageren har anført, at han ikke har gennemført betalingen af 04:14. Hvis han rent faktisk havde foretaget denne, ville hans underskrift have været påskrevet kvitteringen for betalingen af 04:14, hvilket den ikke var.
Ankenævnet lægger som anført af banken til grund, at betalingen skete ved anvendelse af stæk kundeautentifikation ved anvendelse af telefonen, som betalingskortet var indrulleret på samt ved anvendelsen af en biometrisk kode eller indtastning af en person kode, og at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmis-brug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage