Krav om refusion af gebyrer begrundet i manglende tilslutning af konto til homebankingsystem.

Sagsnummer:244/2005
Dato:15-12-2005
Ankenævn:Peter Blok, Inge Frölich, Karen Frøsig, Anne Dehn Jeppesen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Gebyr - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Krav om refusion af gebyrer begrundet i manglende tilslutning af konto til homebankingsystem.
Indklagede:Sparbank Vest
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om refusion af gebyrer begrundet i manglende tilslutning af en konto til indklagedes homebankingsystem.

Sagens omstændigheder.

I sommeren 2003 oprettede klageren en erhvervskonto og en privatkonto hos indklagede. Erhvervskontoen blev oprettet med klagerens personligt ejede butik som kontohaver.

Den 26. juli 2003 underskrev klageren en "Tilslutningsaftale til HomeBanking erhverv", hvorefter han af indklagede fik "adgang til at foretage erhvervsmæssige transaktioner via homebanking erhverv". Under overskriften "Tilmeldte konti/depoter" var erhvervskontoen anført.

Om baggrunden for oprettelsen af privatkontoen har klageren anført, at han havde til hensigt efterhånden at bruge indklagede som sit normale pengeinstitut.

I sommeren 2004 oprettede klageren en aktionærkonto til sin søn, der er født i 2002. I tilknytning til kontoen blev der oprettet et opbevaringsdepot, hvortil klageren købte ti stk. aktier i indklagede. Ifølge aftale blev aktiekøbet gennemført omkostningsfrit. Der blev ved overførsel fra et andet pengeinstitut indsat 1.855,06 kr. på aktionærkontoen, ligesom der blev overført yderligere en aktie til depotet.

Oprettelsen af aktionærkontoen blev bekræftet ved indklagedes skrivelse af 27. juli 2004. Ifølge klagerens notater på skrivelsen anmodede han den 28. juli 2004 telefonisk den ekspederende medarbejder hos indklagede om at tilmelde kontoen til homebanking.

Den 15. september 2004 solgte klageren sin butik, og erhvervskontoen blev herefter kun anvendt til nogle afsluttende transaktioner.

Den 21. december 2004 indsatte klageren et kontant beløb på aktionærkontoen og anmodede om køb af to aktieposter.

Klageren har anført, at han samtidig gjorde opmærksom på, at erhvervskontoen skulle lukkes, og at indeståendet skulle overføres til privatkontoen. Han anmodede endvidere om tilmelding af de private konti til homebanking, idet han ikke ville betale indklagedes normale minimumsgebyr på 175 kr. pr. aktiekøb, når han kunne nøjes med at betale 75 kr. pr. køb via homebanking.

Indklagede har anført, at det ikke erindres, at klageren skulle have anmodet om at få erhvervskontoen ændret til en privatkonto, og at der skulle oprettes en privat homebankingaftale. Klagerens private konto og sønnens konto kunne ikke tilknyttes den eksisterende homebankingaftale for erhvervskontoen. En eventuel tilslutning af klagerens privatkonto og sønnens konto forudsatte, at der blev indgået en skriftlig tilslutningsaftale til homebanking privat, hvorefter der via homebanking kunne foretages aktiekøb til 75 kr. pr. handel mod normalt 175 kr.

Den 23. december 2004 blev handlerne gennemført med handelsomkostninger på 175 kr. pr. handel.

Den 21. marts 2005 blev engagementet overført til et andet pengeinstitut.

I forbindelse med overførslen opkrævede indklagede 602 kr., hvoraf 500 kr. var overførselsgebyr og 102 kr. skyldigt depotgebyr.

Klageren gjorde indsigelse imod omkostningerne ved aktiekøbene og overførslen og anmodede om at få refunderet henholdsvis 2 x 100 kr. og 602 kr., i alt 802 kr., hvilket indklagede afslog.

Minimumsomkostningen på 175 kr. for handel med danske og svenske aktier og indklagedes gebyr for overførsel af obligationer og aktier i depot på 150 kr. pr. fondskode, max. 500 kr. pr. depot pr. dag, fremgår af indklagedes prisliste.

Parternes påstande.

Den 12. september 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale 802 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han både i forbindelse med oprettelse af aktionærkontoen til sønnen i juli 2004 og i forbindelse med transaktionerne i december 2004 anmodede om, at kontiene blev tilmeldt homebankingaftalen.

Ved den telefoniske anmodning den 28. juli 2004 oplyste den ekspederende medarbejder, at han ville tale med filialchefen herom. I forbindelse med ekspeditionen i december 2004 lovede medarbejderen at rykke for tilmeldingen af kontiene. Han fik på intet tidspunkt at vide, at det hos indklagede ikke var muligt at koble private konti på den eksisterende aftale, fordi denne vedrørte en erhvervskonto.

I det pengeinstitut, som han ellers benytter, er både forretningskonti, private konti, pensionskonti og depoter omfatter af den samme tilslutningsaftale. Han var ikke klar over, at der var andre vilkår for homebanking hos indklagede, og han blev heller ikke oplyst herom. Det var først i forbindelse med klagen over gebyrerne, at han blev klar over, at indklagede benytter sig af to forskellige systemer, henholdsvis erhvervshomebanking og privathomebanking.

Da han ikke hørte noget fra indklagede, besluttede han at flytte engagementet til et andet pengeinstitut, hvor det ikke var noget problem at etablere en homebanking­ordning til alle konti, herunder sønnens konto og aktiedepot.

Ved købet af de to aktieposter i december 2004 kunne han have været sparet omkostninger på 2 x 100 kr., såfremt tilmeldingen til homebanking var kommet på plads. Indklagede bør derfor betale 200 kr.

Engagementet blev overført til et andet pengeinstitut på grund af den manglende tilmelding. Indklagede bør derfor endvidere refundere omkostningerne herved på i alt 602 kr. Subsidiært bør omkostningerne nedsættes, da de er urimeligt høje.

Indklagede har anført, at der på intet tidspunkt blev givet klageren tilsagn om opkobling af sønnens engagement til den homebankingaftale, der var indgået med klagerens butik. En sådan opkobling ville være i strid med indklagedes politik på området.

Ved aktiekøbet i juli 2004 blev der ifølge aftale ikke beregnet gebyr.

Ved handlerne i december 2004 blev det ikke aftalt, at handlerne skulle gennemføres gebyrfrit, hvorfor der blev beregnet 175 kr. i gebyr for hver af de to handler i henhold til prislisten.

Da klageren besluttede at overføre engagementet til et andet pengeinstitut, blev der beregnet sædvanligt overførselsgebyr for fire fondskoder = 600 kr., dog maksimeret til 500 kr. + gyldigt administrationsgebyr på 102 kr.

Gebyrerne fremgår af prislisten og svarer til priserne i andre pengeinstitutter.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved henvendelsen i afdelingen den 21. december 2004 afgav klageren ordre om, at der af midlerne på sønnens aktionærkonti skulle købes to aktieposter til sønnen. Selv om det må lægges til grund, at klageren samtidig rykkede for tilslutning af sønnens konto og depot til homebanking, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder gav klageren tilsagn om, at han for de to aktiekøb alene skulle betale det gebyr 75 kr., som gælder ved køb via homebanking. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at nedsætte det opkrævede gebyr på 175 kr. pr. aktiekøb, som var indklagedes normale minimumsgebyr.

I forbindelse med overførselen af engagementet til et andet pengeinstitut var indklagede berettiget til at opkræve 102 kr. i skyldigt depotgebyr.

Tre medlemmer - Peter Blok, Karen Frøsig og Erik Sevaldsen - udtaler herefter:

Efter indklagedes prisliste er gebyret for overførsel af værdipapirer til et andet pengeinstitut 150 kr. pr. fondskode, dog maksimalt 500 kr. pr. depot. Det opkrævede gebyr på 500 kr. for overførsel af 4 fondskoder er i overensstemmelse hermed, og vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte gebyret som urimeligt stort. Der foreligger heller ikke konkrete omstændigheder, som giver grundlag for at pålægge indklagede at frafalde eller nedsætte gebyret.

Vi stemmer derfor for i det hele ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer - Inge Frölich og Anne Dehn Jeppesen - udtaler:

Ved vurderingen af størrelsen af indklagedes gebyr for at overføre klagerens værdipapirer til et andet pengeinstitut må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve et gebyr, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af værdipapirdepoter.

For overførsel af danske fondskoder anslår vi, at indklagedes gennemsnitlige omkostninger ikke overstiger 50 kr. pr. fondskode maksimeret til 100 kr. pr. depot.

Vi stemmer herefter for at pålægge indklagede at tilbagebetale 400 kr. af det opkrævede overførselsgebyr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.