Deling af indekskontrakt som led i bodeling i forbindelse med skilsmisse.

Sagsnummer:192/1999
Dato:21-10-1999
Ankenævn:Niels Waage, Karin Duerlund, Inge Frølich, Allan Petersen, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Indekskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Deling af indekskontrakt som led i bodeling i forbindelse med skilsmisse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes afslag på en anmodning fra klagerne om opdeling af en indekskontrakt som led i bodeling i forbindelse med skilsmisse.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med klagernes skilsmisse i 1998 blev der rettet henvendelse til indklagede om opdeling af den ene klagers indekskontrakt hos indklagede som led i bodelingen.

Klagerne henviste til, at Told- og Skattestyrelsen i en skrivelse af 10. august 1998 til en advokat på forespørgsel havde meddelt, at opdeling kunne ske uden berigtigelse af afgift og uden bortfald af indekstillægget, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.

Indklagede afslog en opdeling ud fra den opfattelse, at regelgrundlaget er for uklart til at kunne udgøre den nødvendige hjemmel til en deling. Efterfølgende henviste indklagede til, at Told- og Skattestyrelsen ved en skrivelse af 11. januar 1999 havde fremsat korrigerende bemærkninger til skrivelsen af 10. august 1998. Told- og Skattestyrelsen anførte nu bl.a.:

"Reglerne for indekskontrakter hindrer tilsyneladende ikke, at indekskontrakter kan inddrages under et skifte af fællesbo, og at ægtefællens boslodskrav udløses enten ved at ophæve kontrakterne og fordele nettoprovenuet (efter pensionsafgift) mellem ægtefællerne eller ved i stedet at tildele ægtefællen midler fra den øvrige del af boet uden ophævelse af ordningen.

Reglerne synes imidlertid at udelukke, at der kan ske udlodning til ægtefælle i form af opsat deling, der berettiger den fraseparerede/-skilte ægtefælle til at få en del af indekskontrakterne udbetalt, når betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

Det er imidlertid ikke Told- og Skattestyrelsen, der afgør dette spørgsmål, idet det er Finansstyrelsen som administrerende myndighed, som skal tage stilling til et eventuelt andragende om opsat deling og under hvilke betingelser, det kan ske. Finansstyrelsens afgørelser vil herefter være afgørende for hvilke af reglerne i PBL § 30, stk. 2-4, der kan finde anvendelse.

Styrelsen har telefonisk henvendt sig til Finansstyrelsen, der har bekræftet, at der ikke er mulighed for opsat deling af en indeksordning, bl.a. under hensyn til, at ydelser fra en indeksordning kun kan udbetales til interessenten.

Told- og Skattestyrelsen skal beklage at have givet det indtryk, at opsat deling af en indeksordning kan ske i videre udstrækning end det formentlig er tilfældet."

Parternes påstande.

Den 6. maj 1999 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opdele indekskontrakten mellem dem.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at opdeling af indekskontrakten i forbindelse med bodelingen kan ske uden, at indekstillægget mistes jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3, nr. 2, og udtalelsen fra Told Skat af 10. august 1998. Indklagedes afslag på anmodningen om opdeling er derfor uberettiget.

Indklagede har anført, at regelgrundlaget er for uklart til at kunne udgøre den nødvendige hjemmel til en deling. I skrivelsen af 11. januar 1999 har Told- og Skattestyrelsen korrigeret sin udtalelse i skrivelsen af 10. august 1998 og har samtidig beklaget at have givet det indtryk, at opsat deling af en indekskontrakt kan ske i videre udstrækning, end det formentlig er tilfældet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

En stillingtagen til klagen forudsætter, at Ankenævnet tager stilling til, hvilken af de to opfattelser af spørgsmålet om mulighederne for opdeling af indexkontrakter, der er givet udtryk for i skrivelserne af henholdsvis 10. august 1998 og 11. januar 1999 fra Told- og Skattestyrelsen, der er den rette. Ankenævnet finder, at dette lovfortolkningsspørgsmål ikke er egnet til afgørelse i Ankenævnet, hvorfor sagen afvises i medfør af § 7, stk. 1. i nævnets vedtægter, der er sålydende:

"Ankenævnet kan afvise sager, som på grund af deres principielle juridiske karakter, usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger eller af andre særlige grunde findes uegnet til behandling i Ankenævnet."

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.