Spørgsmål om erstatning for rådgivning om køb af Roskilde Bank aktier i februar 2008

Sagsnummer:172/2014
Dato:12-01-2016
Ankenævn:John Mosegaard, Kjeld Gosvig Jensen, Inge Kramer, Morten Bruun Pedersen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål om erstatning for rådgivning om køb af Roskilde Bank aktier i februar 2008
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger: SD
Senere dom: Københavns Byret 7. april 2017
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med hendes køb af aktier i banken i februar 2008.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank, hvor hun blandt andet havde et værdipapirdepot nr. -800 og en såkaldt renteaftalekonto.

Ifølge årsoversigten for engagementet for 2002 indeholdt depotet 215 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på knap 180.000 kr. samt obligationer og investeringsbeviser til en værdi på i alt cirka 300.000 kr. På renteaftalekontoen var et indestående på cirka 435.000 kr. Værdien af depotet og renteaftalekontoen var således i alt cirka 915.000 kr.

Ifølge årsoversigten for 2003 var værdien af de 215 stk. Roskilde Bank aktier steget til cirka 380.000 kr. Værdien af de øvrige værdipapirer i depotet udgjorde uændret i alt cirka 300.000 kr. På renteaftalekontoen stod cirka 210.000 kr. Værdien af depotet og renteaftalekontoen var således i alt cirka 890.000 kr.

Ifølge årsoversigten for 2004 havde klageren den 19. august 2004 solgt Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt cirka 420.000 kr. Depotet indeholdt obligationer og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt cirka 305.000 kr. og 0 stk. Roskilde Bank aktier. På renteaftalekontoen stod cirka 655.000 kr. Værdien af depotet og renteaftalekontoen var således i alt cirka 960.000 kr.

Ifølge årsoversigten for 2005 havde klageren 10 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på cirka 10.000 kr. i et nyt særskilt depot nr. -094 og obligationer og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt cirka 350.000 kr. i depot -800. På renteaftalekontoen stod cirka 113.000 kr. Værdien af depoterne og renteaftalekontoen var således i alt cirka 473.000 kr.

I 2006 gennemførte Roskilde Bank et aktiesplit i forholdet 1:2.

Ifølge årsoversigten for klagerens engagement for 2006 havde klageren 20 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på cirka 13.000 kr. og obligationer og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt cirka 215.000 kr. På renteaftalekontoen stod cirka 475.000 kr. Værdien af depoterne og renteaftalekontoen var således i alt cirka 703.000 kr.

Ifølge årsoversigten for 2007 havde klageren 30 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på cirka 10.000 kr. og obligationer og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt cirka 213.000 kr. Klageren havde efter det oplyste tegnet ti nye Roskilde Bank aktier i forbindelse med en emission i banken i marts/april 2007. Renteaftalekontoen var udgået den 6. februar 2007. På en nyoprettet Højrentekonto indestod cirka 880.000 kr. Værdien af depoterne og højrentekontoen var således i alt cirka 1.103.000 kr.

Den 11. februar 2008 blev der overført 470.000 kr. fra højrentekontoen til klagerens lønkonto i banken. Baggrunden var efter det oplyste, at en aftalt bindingsperiode på ét år på højrentekontoen var udløbet.

Den 14. februar 2008 blev der hævet henholdsvis 199.989 kr., 200.000 kr. og 100.000 kr. vedrørende fondshandler på lønkontoen. Klageren har oplyst, at handlerne vedrørte køb af Roskilde Bank aktier.

Den 9. juni 2008 underskrev klageren en investeringsprofil i banken. Ifølge denne havde klageren erfaring med aktier, obligationer og investeringsbeviser. Klagerens nettoformue var 2-5 mio. kr. og hendes investeringshorisont 10 år. Klagerens risikovillighed var høj, svarende til tallet 8 på en skala fra 1 til 10, hvor 8-10 var høj risiko.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Ifølge årsoversigten for 2008 havde klageren i de to depoter henholdsvis 30 stk. og 2.023 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på i alt cirka 700 kr. samt obligationer og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt cirka 160.000 kr. På højrentekontoen stod cirka 12.000 kr. Værdien af depoterne og højrentekontoen var således i alt cirka 172.700 kr.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Forligsaftalen medførte, at klageren blev tilbudt erstatning for aktiekøbet i 2007.

Parternes påstande

Den 20. maj 2014 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale 100% erstatning for tabet på hendes Roskilde Bank aktier, subsidiært erstatning på 60% af tabet svarende til erstatning i henhold til forligsaftalen for aktiekøbet i februar 2008.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun under kampagnen i 2007 og efterfølgende gentagne gange blev kontaktet af banken med tilbud om køb af aktier, herunder lånefinansierede køb. Aktiekøbet i februar 2008 skete efter fornyet pres fra banken i forbindelse med, at bindingsperioden på højrentekontoen udløb.

Da aktiekøbet skete på bankens initiativ og i tidsmæssig tilknytning til den ene af de to aktiesalgskampagner, der er omfattet af forliget, påhviler det Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) at godtgøre, at hun fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen. Denne bevisbyrde har banken ikke løftet.

Der er endvidere en formodning for, at aktiekøbet ikke ville være sket, hvis rådgivningen havde indeholdt en afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen.

Hun var meget forsigtig i med sine pengesager, hvilket understøttes af, at hovedparten af hendes midler stod kontant eller i obligationer. Hun blev udsat for et massivt pres fra banken, der oplyste, at aktien nu var ”så langt nede i værdi, at det kun kunne gå opad igen”. Hun blev ikke tilbudt alternative investeringsmuligheder.

Aktiekøbet skete for cirka halvdelen af hendes midler, hvilket var i strid med hendes risikoprofil, og hvilket væsentligt oversteg hendes aktieinvesteringer de foregående år, som udgjorde 0%-2%. Det var en skærpende omstændighed, at placeringen skete i en enkelt aktie, og at den var bankens egen.

Investeringsprofilen blev oprettet fire måneder efter aktiekøbet og uden hendes medvirken. Hendes underskrift blev påført efter anmodning fra banken, der oplyste, at der var tale om en formalitet og noget, som banken skulle have liggende.

Banken har overtrådt både bekendtgørelsen om god skik og bekendtgørelsen om investorbeskyttelse.

Investeringsprofilen var tilsyneladende et desperat forsøg på at dække over bankens fejl.

Hun havde ikke erfaring med aktieinvestering og var et let ”offer” for banken.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens aktiekøb i 2008.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for et eventuelt erstatningsansvar.

Klageren havde været aktionær i banken i hvert fald siden 2002, og kunne derfor ikke være ubekendt med, at aktien var kursfølsom.

Klageren var heller ikke uvidende om at køb af aktier var forbundet med risiko.

Klageren har ikke dokumenteret præcist hvilke fejl eller forsømmelser, der kan tilregnes banken som ansvarspådragende. Det var ikke i sig selv ansvarspådragende, at klagerens midler blev placeret på en anden måde end på højrentekontoen.

Efter det oplyste skete aktiekøbet efter klagerens egen vilje og ønske.

Der er ikke holdepunkter for det af klageren anførte om, at købet skete efter pres fra banken.

Investeringsprofilen viser, at klageren var risikovillig.

Klagerens påstand om, at banken ikke har handlet professionelt og redeligt, samt at banken har handlet i strid med investorbeskyttelsesreglerne, bestrides.

Ankenævnets bemærkninger

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen, der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 13, stk.1, er tillagt to stemmer, og John Mosegaard – udtaler:

Efter det oplyste købte klageren i februar 2008 efter rådgivning fra Roskilde Bank for ca. 500.000 kr. aktier i banken. Beløbet, der udgjorde ca. halvdelen af klagerens engagement med banken, var før aktiekøbet placeret på en højrentekonto.

Det må anses for uafklaret, om banken forud for aktiekøbet på fyldestgørende måde oplyste om risikoen ved aktiekøbet, og om der ved rådgivningen blev taget fornødent hensyn til en spredning af risikoen.

På den baggrund finder vi, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser at afgøre sagen.

To medlemmer – Inge Kramer og Kjeld Gosvig Jensen – udtaler:

Vi finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at Roskilde Bank begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens aktiekøb i 2008.

Vi finder, at klageren ikke kunne være uvidende om den risiko, der er forbndet med investering i aktier. Hun måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.