Indsigelse mod at hæfte for træk på kreditkonto. Misbrug.

Sagsnummer:109/2020
Dato:30-06-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard og Lisbeth Baastrup Burgaard.
Klageemne:Udlån - hæftelse
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse mod at hæfte for træk på kreditkonto. Misbrug.
Indklagede:Resurs Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte for bankens udbetaling af beløb fra klagerens kreditkonto til en ukendt tredjemand. 

Sagens omstændigheder

I 2013 oprettede klageren en konto i et finansieringsselskab, der i 2014 blev opkøbt af Resurs Bank. Kontoen var en løbende kredit med et tilknyttet kontokort, der kunne benyttes til betaling i en butik, B.

Af skærmprint fra bankens it-system med informationer om vilkårene for klagerens kreditkonto fremgår blandt andet klagerens kontaktoplysninger, en kreditramme på 10.000 kr., køb i alt for 9.648,95 kr., antal udtog (86 i alt) og indbetaling på minimum 3 %, dog minimum 100 kr. Klageren har oplyst, at mailadressen og telefonnummeret angivet i bankens system aldrig har tilhørt hende. Banken har oplyst, at den kommunikerede via de kontaktoplysninger, der var angivet i bankens system.

Banken har oplyst, at klagerens oprindelige kreditaftale bortkom i forbindelse med, at bankens krav mod klageren tidligere var på vej til inddrivelse ved eksternt selskab. Banken har i stedet fremlagt et eksempel på en aktuel kreditaftale af den type, der blev produceret til det låneprodukt, som klageren optog. Af den fremlagte kreditaftale fremgår blandt andet:

”…

B. Fast månedlig betaling 

Kortindehaveren skal månedligt indbetale minimum 3 % dog minimum kr. 100 af trækket på opgørelsesdagen. Sidste rettidige indbetalingsdag er d. 1. i måneden.

KORTBESTEMMELSER

Betalinger

11. Betalinger opkræves direkte fra kortindehavers konto ved tilmelding til Betalingsservice eller giro.

12. Bevægelser på kontoen bogføres og har valør fra samme dag som transaktionen.

13. Transaktioner gennemføres senest den førstkommende hverdag efter købet.

14. [xx] sender månedligt et kontoudtog til kortindehaver indeholdende en oversigt over saldoen og de førte bevægelser i form af køb og indbetalinger, oplysninger om opkrævede renter og gebyrer.

15. Ved uoverensstemmelse mellem betalinger og kontoforhold kan kortindehaver rette henvendelse til [xx], [telefonnummer]. Indsigelser skal være modtaget af [xx] snarest muligt og senest 13 måneder efter transaktionen, medmindre indsigelsen er et krav om tilbagebetaling efter punkt 41-43.

16. Låntager har til enhver tid ret til uden omkostninger at tilbagebetale skyldige beløb.

…”

Klageren har bestridt, at den fremlagte aftale er sammenlignelig med hendes kreditaftale.

Den 20. februar 2013 foretog klageren et køb i B for 9.648,95 kr. Klageren har oplyst, at hun trak på kreditkontoen for at hjælpe sin veninde, og at de havde en aftale om, at veninden skulle afdrage på kreditkontoen.

Af et kontoudtog fremlagt af banken fremgår, at banken den 14. april 2013 og den 24. april 2013 sendte rykkerbreve vedrørende kreditaftalen, da banken ikke modtog afbetaling på kreditten.

Den 2. maj 2013 blev der indbetalt 6.000 kr. på kreditkontoen via et girokort. Klageren har oplyst, at beløbet blev indbetalt af hendes veninde. Den 10. maj 2013 blev 5.400 kr. udbetalt via en check udstedt til klageren. Klageren har bestridt, at hun anmodede om tilbagebetalingen, og at hun modtog og indløste checken.

I de følgende måneder modtog banken ikke yderligere indbetalinger på kreditten, og den 15. august 2013 sendte banken et rykkerbrev. Der blev herefter indbetalt 600 kr. via girokort den 16. august 2013 og igen den 6. september 2013. Den 1. oktober 2013, den 1. november 2013 og den 2. december 2013 blev der via betalingsservice indbetalt beløb svarende til 3 % af kreditten. Indbetalingerne stoppede herefter, og banken sendte rykkerbreve den 28. januar 2014, den 16. marts 2014 og den 27. marts 2014, og banken foretog foranstaltninger til at sende kravet mod klageren til inkasso. De månedlige indbetalinger på kreditten blev imidlertid genoptaget fra den 7. april 2014 til den 3. februar 2020, hvorefter betalingerne stoppede. Banken sendte igen rykkerbreve den 16. marts 2020 og den 15. april 2020. Den 24. april 2020 var saldoen på kontoen -5.644,26 kr.

Banken har oplyst, at klageren fra kredittens oprettelse fik tilsendt månedlige kontoudtog, hvoraf saldo, rente-/gebyrtilskrivning og mindstebetaling fremgik. Kontoudtogene blev sendt med almindelig post. Banken har fremlagt betalingsserviceoversigter og bilag fra Nets’ kundeportal sendt til klageren via betalingsservice i perioden 22. november 2018 til den 21. april 2020. Klageren har bestridt, at hun modtog nogen dokumenter fra banken forud for rykkerbrevet af 16. marts 2020. Klageren har endvidere bestridt, at hun foretog indbetalinger på kreditkontoen, og at hun indgik nogen betalingsserviceaftaler med banken. Klageren har fremlagt en oversigt af sine betalingsserviceaftaler fra januar 2015 til april 2020. 

Banken har oplyst om sin procedure for posthåndtering, at returpost modtages manuelt og genfremsendes til kundens adresse ifølge folkeregistret. Banken har oplyst, at den sendte rykkerbrevene med almindelig post til den adresse, der på det givne tidspunkt var registreret i bankens system. Banken opdaterer kunders adresser via CPR-registret. Banken har fremlagt en oversigt over registrerede adresser på klageren. Heraf fremgår, at banken fra februar 2007 til maj 2020 havde fire forskellige adresser registreret på klageren. Banken førte ikke en tilsvarende oversigt over ændringer i telefonnumre og e-mailadresser.

Af en oversigt på klagerens profil i bankens it-system over noteringer i kreditaftalens løbetid fremgår blandt andet:

”…

Dato

Tekst

26Feb2013

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-375] FRA 02.04.2013

27Feb2013

AFMELDT I PENGEINSTITUT PR. 02.04.2013

16Apr2013

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-375] FRA 01.05.2013

17Apr2013

AFMELDT I PENGEINSTITUT PR. 01.05.2013

19Apr2013

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-375] FRA 01.06.2013

20Apr2013

AFMELDT I PENGEINSTITUT PR. 01.06.2013

10May2013

Mail fra [en ansat i banken]: kunden skal have 5400 kr. retur. check [nr.] sendes 13.5.2013

13Aug2013

Deb tager til banken i morgen. Derefter ringer hun til os, og siger hvor meget hun kan betale.

29Aug2013

Deb kan godt overtales til PPI. hun vil tænke over det

07Sep2013

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-919] FRA 01.10.2013

06Dec2013

AFMELDT I PENGEINSTITUT PR. 06.12.2013

07Jan2014

tilmelder den PBS i morgen

10Jan2014

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-746] FRA 03.02.2014

11Jan2014

AFMELDT I PENGEINSTITUT PR. 03.02.2014

19Mar2014

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-746] FRA 01.04.2014

20Mar2014

AFMELDT I PENGEINSTITUT PR. 01.04.2014

04Apr2014

TILMELDT PBS MED AFTALENR: [-862] FRA 01.05.2014

15Apr2014

Overført til inkasso

24Apr2014

Debitoren ringede ind da hun ikke forstod hvorfor hun var overgået til inkasso. Jeg fortalte hende at det fordi der ikke blev betalt på lånet mellem december og april. Dette skyldes at PBS hele tiden blev afmeldt, hvilket hendes bank fortæller er vores fejl. jeg har fortalt at det intet har med os at gøre da vi blot sender kontooplysninger afsted til banken. Vi kan ikke afskrive nogen gebyrer, da kunden ikke selv har taget ansvar og kontaktet os for at betale manuelt samt at hun ikke kan betale det forfaldne beløb, fordi hun har været ude og rejse. Jeg har tilbudt kunden at betale det forfaldne beløb eller FF på kr. 300. Kunden ville tænke over det og ringer tilbage om 1 time

24Apr2014

Debitoren ringede tilbage og fik hendes muligheder forklaret igen. Hun ville tale med sin bank om hun har nok penge til at betale det forfaldne beløb eller om hun skal underskrive FF

21May2014

Restance + henstand nulstillet

21May2014

Retur fra incasso

16Apr2015

AFMELDT AF KREDITOR PR. 16.04.2015                                             TILMELDT PBS MED AFTALENR. [-862] FRA 01.05.2014 [2015]

15Dec2016

Deb har taget lånet for at hjælpe hendes veninde, og er nu ked af at hæfte. Jeg har forklaret hende at så længe det er i hendes navn, er det hende der hæfter. Sender kopi af kontrakt til kunden.

10Mar2020

TILBAGEFØRT BETALING PR. 04.03.2020

24Mar2020

jeg har forsøgt at kontakte kunden, uden held

08Apr2020

TILBAGEFØRT BETALING PR. 03.04.2020

 

…”

Den 23. marts 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Resurs Bank skal frafalde sit krav i henhold til kreditaftalen på 5.400 kr. samt påløbne renter og gebyrer. Klageren har også nedlagt påstand om, at banken skal have en bøde for at ændre i afbetalingsforholdet ved tilmelding til betalingsservice.

Resurs Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken handlede ansvarspådragende, da den uden hendes viden eller samtykke udbetalte 5.400 kr. fra kreditkontoen og efterfølgende ændrede i den oprindelige kreditaftale. Hun bestrider derfor den af banken opgjorte gæld på kreditkontoen, da gælden baserer sig på grove fejl og forseelser hos banken.

Ved indgåelsen af kreditaftalen oplyste hun sit telefonnummer samt sin postadresse til banken. Hun oplyste ikke sin e-mailadresse til banken, da der ikke var plads til det i kreditaftalen, hvilket også fremgår af den kreditaftale, som banken har fremlagt. Banken har ikke oplyst, hvordan og hvorfor en ukendt persons e-mailadresse og telefonnummer blev registreret som kontaktoplysninger på hende. At banken noterede en anden persons e-mailadresse og ændrede det telefonnummer, som hun havde oplyst til banken, må komme banken til skade og ikke hende. De telefonsamtaler, som banken har noteret i sin oversigt over kreditaftalen, var ikke med hende, eftersom banken havde et forkert telefonnummer noteret. Banken drøftede altså forhold omkring hendes kreditkonto med en anden og uvedkommende person. Banken har bekræftet over for hende, at den forsøgte at kontakte hende på det telefonnummer, der var registreret i bankens system.

Efter aftale indbetalte hendes veninde 6.000 kr. på kreditkontoen og de resterende 3.648,95 kr. skulle veninden betale med minimum 600 kr. pr. måned, jævnfør den oprindelige kreditaftale. Løbetiden var dermed på seks måneder. Kort tid efter indgåelsen af kreditaftalen ændrede banken og en anden person end hende selv imidlertid de oprindelige aftalevilkår ved at nedsætte indbetalingerne og dermed forlænge løbetiden. Ændringerne skete uden hendes viden eller samtykke og hun fik først kendskab til det ved bankens rykkerbrev af 16. marts 2020.

Banken antager fejlagtigt, at de 6.000 kr. blev indbetalt ved en fejl, og at hun derfor anmodede om tilbagebetaling af 5.400 kr. Banken burde vide og ikke antage, og derfor ikke have udbetalt checken på 5.400 kr. uden hendes viden eller samtykke. Hun hverken modtog eller indløste checken. Banken har ikke oplyst, hvem der anmodede om tilbagebetalingen, hvem der indløste checken eller i hvilken bank. Eftersom banken havde forkerte kontaktoplysninger registreret i sit it-systemet, har det formodningen for sig, at banken var i kontakt med en ukendt person, til hvem tilbagebetalingen skete. Banken havde ikke ret til at udbetale penge fra hendes konto uden hendes viden og uden at sikre sig bevis for, at det var hende, der anmodede derom. Det må derfor formodes, at tilbagebetalingen skete i forbindelse med svindel, hvorfor det må være banken, der hæfter for tilbagebetalingen. Der er i øvrigt ikke nogen dokumentation for, at banken rent faktisk sendte checken. Indbetalingen på de 6.000 kr. skete via girokort, hvorfor beløbet ikke blot kunne tilbagekaldes af afsender.

Hun gav aldrig sin veninde, banken eller nogen anden godkendelse til at udbetale penge fra en konto i hendes navn eller til at indgå nye aftaler uden hendes viden eller samtykke. Banken vidste fra kreditaftalens indgåelse, at alle indbetalingerne på kreditkontoen kom fra hendes venindes konto, hvilket både banken og B bekræftede var lovligt og i øvrigt ikke et problem. Hun havde ikke anledning til at tro, at det af banken og B oplyste ikke skulle være korrekt. Banken burde have gjort hende opmærksom på, at hendes veninde stoppede sine afbetalinger på kreditkontoen.

Hun blev først bekendt med udbetalingen af de 5.400 kr., da hun kontaktede banken i 2020 efter at have modtaget bankens rykkerbrev af 16. marts 2020. Hun har derfor ikke mistet retten til at gøre indsigelse mod udbetalingen.

Hun havde aldrig haft en kreditaftale før, og hun vidste ikke, hvordan aftalen fungerede. Hun blev senere overrasket over at finde ud af, at gælden var optaget i hendes navn. Hun troede, at hendes veninde, der foretog betalingerne, var ansvarlig. Dette blev yderligere bestyrket af, at hun ikke modtog rykkere, kontoudtog, inkassodokumenter eller andet fra banken før bankens rykkerbrev af 16. marts 2020. Indtil da troede hun, at hendes veninde havde betalt gælden som aftalt. Den første rykker, hun modtog, var efter, at hun flyttede folkeregisteradresse i 2020. Eftersom banken havde forkerte kontaktoplysninger noteret, enten sendte banken dokumenterne til en ukendt person, eller også sendte banken slet ikke dokumenterne. Hun modtog i hvert fald ikke de af banken påståede dokumenter. Datoerne på de rykkere, som hun modtog, stemmer ikke overens med de datoer, der fremgår af bankens oversigt. Dertil kommer, at bankens oversigt over hendes adresser heller ikke er korrekt, da hun fraflyttede sin adresse i Danmark i 2015 for at flytte udenlands, hvilket hun også oplyste til folkeregistret. Den i oversigten anførte adresse for 2016 er derfor ikke korrekt, og banken havde derfor ikke hendes opdaterede adresseoplysninger, da den sendte de påståede rykkerbreve og kontoudtog. Oversigten er heller ikke efter 2016 overensstemmende med de datoer, der blev registreret i CPR-registret som de officielle datoer for, hvornår hun flyttede. Det fremgår blandt andet af et screen-shot fra Digital Flytning, hvorefter hendes flytning til hendes nuværende adresse skete den 15. januar 2020 og ikke den 31. januar 2020 som anført i bankens adresseoversigt.

Af bankens oversigt over betalinger og rykkere fremgår det på side 3, 5, 7 og 10, at de opkrævede betalinger blev foretaget ved indbetalinger via PBS den 1. september 2014, den 1. oktober 2014, den 4. januar 2016, den 1. februar 2016, den 1. marts 2016, den 3. juli 2017, den 1. august 2017 og den 3. februar 2020. Disse datoer stemmer ikke overens med bankens oversigt over noteringer i kreditaftalens løbetid.

Det fremgår af bankens oversigt over kreditaftalen, at banken i april 2014 var i dialog med en person, og at denne person fik valget mellem at indfri gælden eller at underskrive en FF (hvilket må formodes at være en ny aftale). Hun havde ikke denne telefonsamtale med banken, hvilket også understøttes af bankens forkerte kontaktoplysninger. Det fremgår ikke af oversigten, hvad der præcist skete under telefonsamtalen, men eftersom gælden fortsat eksisterer, må det antages, at der blev indgået en ny aftale. Det understøttes af, at restancen og henstanden blev nulstillet en måned senere i maj 2014, hvorefter afbetalingen blev genoptaget, og sagen blev returneret fra inkasso. Banken er ikke i besiddelse af den oprindelige kreditaftale, men da en ny aftale (omtalt som FF) tilsyneladende blev underskrevet i 2014, burde banken have fremlagt denne. Hendes opfordring til banken om at fremlægge denne, har banken imidlertid ikke efterkommet. Hun gav hverken aktivt eller stiltiende sin accept til optagelse af et nyt lån i hendes navn eller til, at banken kunne ændre ved den eksisterende kreditaftale.

Hun har aldrig indgået en betalingsserviceaftale med banken. Det fremgår af skærmprintet fra hendes betalingsservice-app, at hun ikke på noget tidspunkt har haft en betalingsservice til banken, men kun med sin a-kasse og et kollegium. Hun har og havde kun den ene konto i sit pengeinstitut. Betalingsservice-appen er en betroet app, der viser samtlige betalingsserviceaftaler tilmeldt i hendes navn. Af bankens oversigt over kreditaftalen fremgår, at der blev indgået en ny betalingsserviceaftale den 16. april 2015, hvilket blot beviser, at banken havde en betalingsserviceaftale, men ikke at den blev indgået med hende.

Ved at foretage adskillige ændringer i den oprindelige kreditaftale uden hendes viden eller samtykke ophævede banken de facto kreditaftalen. Ved ændringerne tilføjede banken flere månedlige betalingsrater end oprindeligt aftalt, og banken sørgede derved for, at den fortsat ville få penge. For banken var det underordnet, hvem der betalte gælden, bare den fik sine penge. Banken bondefanger sine kunder, når den tilbyder at tilmelde til betalingsservice og samtidig nedsætter ydelsen til minimumsgrænsen på 3 % af restgælden. På den måde vil ydelsen falde over tid i kraft af, at restgælden falder. Ved tilmelding til betalingsservice sker der således en ændring af afbetalingsforholdet, hvilket er i strid med god skik for finansielle virksomheder, og banken bør modtage en bøde for denne fremgangsmåde.

Banken misligholdt sit ansvar for at opbevare en kopi af den oprindelige kreditaftale. Banken kan ikke bevise, at den fremlagte kreditaftale er identisk med hendes kreditaftale, da vilkår kan variere fra kontrakt til kontrakt trods lighed i låntype. Eksempelvis fremgår det af den fremlagte kreditaftale, at kunden havde en maksimal kreditramme på 16.000 kr., hvorimod hendes kreditramme var på 10.000 kr. Banken har dermed ikke fremlagt bevis for, at de ændrede vilkår i kreditaftalen var identiske med vilkårene i den fremlagte kreditaftale. Hun undrer sig over, hvordan hun kan holdes ansvarlig for en kreditaftale, der ikke længere eksisterer.

I rykkerbrevet af 16. marts 2020 skrev banken, at hun havde 10 dage fra brevets udstedelse til at betale beløbet, men betalingsdatoen på girokortet er sat til seks dage efter brevets udstedelse. Det er i strid med gældende lovgivning at presse hende til at betale før den egentlige betalingsfrist.

Under sagens behandling ved Ankenævnet har hun modtaget en rykker fra banken samt oplysning om, at banken har forhøjet afbetalingen til 348,06 kr. Dette selvom banken i en tidligere mail oplyste hende, at hun ikke skulle betale på lånet, så længe sagen verserede hos Ankenævnet. Hun er uforstående overfor, hvordan banken er kommet frem til en betaling på 348,06 kr., da der ikke er nogen aftale, der beskriver gebyrets størrelse. Det virker til, at banken ønsker at forhøje lånet, så det aldrig bliver færdigafdraget. Banken har allerede tjent rigeligt på lånet, da den oprindelige hovedstol var 9.648,95 kr., og der indtil videre er betalt 24.218,02 kr.

Resurs Bank har anført, at klageren hæfter for den fulde restgæld til banken, og at banken ikke har handlet ansvarspådragende ved håndteringen af klagerens kreditkonto.

Klageren optog en kredit i banken. Telefonnotatet af 15. december 2016 tyder på, at klageren var fuldt vidende om sin gæld og dennes afvikling. Klageren modtog bankens otte rykkerbreve, der blev sendt til hendes folkeregisteradresse i løbet af kreditaftalens løbetid.

Den seneste adresse registreret i bankens it-system, der blev ændret pr. den 31. januar 2020, stemmer overens med klagerens nuværende adresse, som opgivet i nærværende klagesag. Klageren har desuden fremlagt et skærmprint fra Digital Flytning, hvoraf det fremgår, at også hendes forrige adresse stemmer overens med den adresse, der var registreret i bankens system. Dertil kommer, at klageren under sagen har bekræftet, at hun i en periode boede på den tredje seneste adresse registreret i bankens system. At klageren fraflyttede adressen i 2015 for at flytte udenlands, blev imidlertid ikke registreret i bankens system. Banken havde således de korrekte adresser på klageren noteret i it-systemet.

Banken er først ved klagerens indbringelse af sagen for Ankenævnet blevet gjort opmærksom på, at den e-mail adresse og det telefonnummer, som banken har registreret, kunne tilhøre en anden person. Klageren oplyste selv den e-mailadresse, der var noteret i bankens system. Banken forsøgte ikke, og har ikke planer om at forsøge, at opnå kontakt med andre end klageren. Klageren indgik kreditaftalen, hvilket hun også har erkendt.

Selv hvis klageren optog kreditten for en anden person og gav denne mulighed for at disponere for hende i forhold til banken, herunder eventuelt også ved at holde sig i bevidst uvidenhed om kontoens forløb, hæfter klageren stadig i henhold til kreditaftalen. Dette både direkte i forhold til den indgåede aftale samt efter almindelige erstatningsretlige og fuldmagtsretlige regler. Banken tiltrådte ikke en aftale om, at klagerens veninde hæftede i stedet for klageren. Klagerens eventuelle aftaler med veninden omkring, hvordan lånet skulle tilbagebetales, og hvordan de indbyrdes skulle organisere sig i forhold til kreditten og kommunikationen med banken, er banken uvedkommende.

Klageren fik i over syv år månedligt tilsendt kontoudtog til sin postadresse med opgørelsen af restgæld, og hun afdrog, med nogle afbrydelser, på lånet. Kontoen var desuden i 2014 genstand for inkassoproces. Det virker derfor usandsynligt, at klageren ikke vidste, hvordan kreditten blev afdraget. Hun kendte til lånet, størrelsen af sine afdrag og udviklingen i lånets saldo.

Tilbagebetalingen af de 5.400 kr. skete ved en check udstedt til klageren og ikke til en af hendes veninder. Banken har ikke anden dokumentation for baggrunden for udstedelsen af checken end noteringen i sit it-system, hvoraf fremgår, at en ansat i banken via e-mail bad om udstedelse af checken til klageren. Banken anvendte kun krydsede checks, jævnfør checklovens § 38. Det må derfor have formodningen for sig, at checken blev udbetalt til klageren. Allerede fordi tilbagebetalingen skete til klageren, kan hun ikke gøre et krav vedrørende de 5.400 kr. gældende mod banken. Tilbagebetalingen af de 5.400 kr. var synlig for hende på de tilsendte kontoudtog, og selv hvis pengene var blevet udbetalt til en af hendes veninder, fortabte hun sin ret til at gøre indsigelse gældende, da hun forholdt sig passiv i cirka syv år.

Den månedlige ydelse på kreditkontoen var på minimum 3 % af kredittens saldo, dog minimum 100 kr. Klageren havde dog i hele perioden mulighed for at indbetale større beløb, hvilket hverken krævede en særskilt aftale eller en underskrift. Fra den 1. oktober 2013 betalte klageren et mindre beløb end 600 kr. per måned. Klageren havde rig mulighed for at ændre størrelsen af betalingen, såfremt klageren ønskede at betale 600 kr. per måned.

Det fremgår ikke, hvorfor beløbet på de 5.400 kr. blev tilbagebetalt, men at det kunne have formodningen for sig, at betalingen kun skulle have været på 600 kr. og ikke 6.000 kr., eftersom de følgende indbetalinger var på netop 600 kr.

Banken har under sagens behandling ved Ankenævnet sat opkrævning af gælden i bero, men banken har dermed ikke annulleret betalingskravet. Der er ikke indgået en aftale om rente- eller gebyrfrihed i perioden. Såfremt klageren vælger ikke at betale under sagens behandling, vil restgælden forøges.

De betalingsservicebetalinger, som banken har fremlagt under sagen, er hentet fra Nets’ anvenderportal.  Banken har ikke kopi af rykkerbrevene, der blev sendt til klageren. Den har heller ikke opbevaret dokumentation for betalingsserviceaftaler fra 2015. Som standardprocedure sendte banken bekræftelsesbreve på indgåede betalingsserviceaftaler til klagerens postadresse. Banken gemte ikke kopier af brevene.

Ankenævnets bemærkninger

I 2013 oprettede klageren en konto i et finansieringsselskab, der i 2014 blev opkøbt af Resurs Bank. Kontoen var en løbende kredit med et tilknyttet kontokort, der kunne benyttes til betaling i en butik, B. Kreditrammen var på 10.000 kr.

Indbetaling på kreditkontoen var på minimum 3 %, dog mindst 100 kr., og kontoen blev forrentet med 1,75 % pr. måned. Bankens kopi af kreditaftalen bortkom i forbindelse med en inkassoproces.

 Den 20. februar 2013 foretog klageren et køb i B for 9.648,95 kr. Klageren har oplyst, at hun trak på kreditkontoen for at hjælpe en veninde, og at de havde en aftale om, at veninden skulle indbetale på kreditkontoen.

Den 2. maj 2013 blev der indbetalt 6.000 kr. på kreditkontoen via et girokort. Klageren har oplyst, at beløbet blev indbetalt af hendes veninde.

Den 10. maj 2013 blev 5.400 kr. udbetalt via en check udstedt til klageren. Klageren har bestridt, at hun anmodede om tilbagebetalingen, og at hun modtog og indløste checken.

Fra 2013 til 2020 blev der på uregelmæssig basis indbetalt på kreditkontoen. Banken har oplyst, at den i perioden sendte rykkerbreve og kontoudtog til klageren via almindelig post. Klageren har oplyst, at hun ikke modtog nogen dokumenter fra banken før rykkerbrevet af 16. marts 2020.

Klagerens kreditaftale er ikke fremlagt i sagen, og det er på det foreliggende grundlag uafklaret, om klageren fik beløbet på 5.400 kr. udbetalt, eller om beløbet blev udbetalt til tredjemand. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.