Sagsnummer: | 256/2020 |
Dato: | 16-12-2020 |
Ankenævn: | Bo Østergaard, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Anna Marie Schou Ringive |
Klageemne: | Værdipapirer - øvrige spørgsmål Værdipapirer - køb, salg, rådgivning |
Ledetekst: | Krav om erstatning ved handel med WTI Crude Oil May 2020 Futures kontrakter i en situation, hvor handelsprisen blev negativ. Indsigelse om, at det ikke var muligt at afgive ordrer med henblik på at lukke position, når handelsprisen var negativ. |
Indklagede: | Saxo Bank |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning ved handel med WTI Crude Oil May 2020 Futures kontrakter i en situation, hvor handelsprisen blev negativ. Indsigelse om, at det ikke var muligt at afgive ordrer med henblik på at lukke position, når handelsprisen var negativ.
Sagens omstændigheder
I december 2002 blev klageren, der bor i Tyrkiet, kunde i Saxo Bank, hvor han fik adgang til at handle på bankens handelsplatform. I den forbindelse accepterede klageren, at bankens General Business Terms (almindelige forretningsbetingelser) var gældende for kundeforholdet. Banken har oplyst, at klageren var klassificeret som detailkunde.
Banken har oplyst, at klageren siden han blev kunde, jævnligt har handlet komplekse produkter såsom CFD’er, Contract Futures, FX options og FX Spot and Forwards.
I december 2017 udførte klageren en hensigtsmæssighedstest på handelsplatformen, hvoraf blandt andet fremgik, at futures var hensigtsmæssige for ham.
Banken har oplyst, at følgende olie futures kontrakter blev noteret og handlet på NYMEX (New York Mercantile Exchange), der er en del af CME Group (CME):
“a) the NYMEX WTI Crude Oil May 2020 Futures contract (CLK0) with physical delivery on 21 April 2020 at 18:30 GMT ("CLK0");
b) the E-mini Crude Oil May 2020 Futures contract (QMK0) settled in cash on 20 April 2020 at 18:30 GMT against the CLK0 penultimate settlement price ("QMK0"); and
c) the WTI Crude May 2020 Futures on Intercontinental Exchange (WBSK0) settled in cash on 20 April 2020 at 18:30 GMT against the CLK0 penultimate settlement price ("WBSK0").
Den 9. april 2020 kl. 17:54:18 GMT købte klageren Crude Oil May 2020 Futures kontrakter (CLK0) til en pris på 24,59 USD pr. kontrakt.
Den 20. april 2020 åbnede handlen med CLK0 til en pris på 17,73 USD og faldt se-nere til omkring 4,00 USD.
Den 20. april 2020 kl 16:48 GMT offentliggjorde CME en meddelelse gennem Bloomberg Terminal News om, at prisen på ”WTI futures May” kunne blive negativ. Den 20. april 2020 kl. 17:02 GMT sendte CME en mail til markedsdeltagerne om, at prisen på visse ”May 2020 Energy products”, herunder CLK0 ingen limit havde og kunne blive negativ.
Den 20. april 2020 omkring kl. 18:08:48 GMT blev prisen på CLK0 negativ.
Af en udskrift af klagerens aktivitetslog fremgik, at klageren herefter først forsøgte at lukke sin position i CLK0 med en markedsordre og efterfølgende med en limit ordre, men at hans ordrer blev afvist:
“20-Apr-2020 18:18:20 … Dealer System User rejects Place Future Contracts CLK0 1 Sell Market @ -6.84 D.O., Reason: Business rule violation
20-Apr-2020 18:18:20 … Client [klageren] requests Place Sell 1 Future Contracts CLK0 Market @ D.O.
…
20-Apr-2020 18:18:30 … Dealer System User rejects Place Future Contracts CLK0 1 Sell Limit @ 0.02 G.T.C, Reason: Order price is too far from market
20-Apr-2020 18:18:30 … Dealer System User rejects FutureContract CLK0 1 Sell Limit @ 0.02 GoodTillCancel, Price exceeds passive to- lerance of 30% away from price -6.57
20-Apr-2020 18:18:30 … Client [klageren] requests Place Sell 1 Future Contracts CLK0 Limit@ 0.02 G.T.C”
Klageren fortsatte med at forsøge at lukke sin position, men ordrerne blev afvist.
Banken har fremlagt en oversigt fra Bloomberg over antallet af kontrakter og vægtet gennemsnitspris for CLK0 den 20. april 2020 for perioden fra kl. 18:00 GMT til kl. 19:59 GMT, og har oplyst, at det fremgår heraf, at likviditeten i markedet i perioden var meget lille, hvilket bevirkede en ekstrem volatilitet i prisen. Af et uddrag heraf fremgik blandt andet:
”…
Reference:
Move 5 min into the future
take VWAP of the next 5 minutes
Minute |
Traded |
Quoted |
VWAP |
Reference |
18:18:00 |
339 |
÷2,305.200 |
÷6.80 |
(21.12) |
18:19:00 |
260 |
÷1,898.000 |
÷7.30 |
(25,56) |
18:20:00 |
|
|
NA |
(34.12) |
18:21:00 |
205 |
÷1.865.500 |
÷9.10 |
(34.69) |
18:22:00 |
206 |
÷1.977.600 |
÷9.60 |
(53.08) |
18:23:00 |
|
|
NA |
(37.57) |
18:24:00 |
144 |
÷1,812.960 |
÷12.59 |
(37.98) |
18:25:00 |
|
|
NA |
(37.10) |
18:26:00 |
21 |
÷400.050 |
÷19.05 |
(31.40) |
18:27:00 |
216 |
÷5,832.000 |
÷27.00 |
(29.81) |
18:28:00 |
160 |
÷5,784.000 |
÷36.15 |
(26.80) |
18:29:00 |
351 |
÷13,502.970 |
÷38.47 |
(26.67) |
18:30:00 |
156 |
÷5,839.080 |
÷37.43 |
(26.67) |
18:31:00 |
36 |
÷1,283.400 |
÷35.65 |
(25.08) |
18:32:00 |
|
|
NA |
(24.94) |
18:33:00 |
|
|
NA |
(24.48) |
18:34:00 |
|
|
NA |
(22.46) |
…”
Den 20. april 2020 kl. 22:07:09 GMT blev klagerens position i CLK0 lukket af banken til en pris på ÷14,33 USD.
Prisen på CLK0 forblev negativ indtil den 21. april 2020 kl. 00:02:09 GMT.
Fra den 21. april 2020 kl. 06:56:13 GMT til kl. 13:25:59 GMT blev prisen på CLK0 igen negativ. Den 21. april 2020 kl. 18:30 GMT udløb CLK0 til en ”final settlement price” på 10,01 USD.
Klageren gjorde efterfølgende over for banken indsigelse mod afvisningen af de ordrer, som han havde forsøgt at afgive med henblik på at lukke sin position, efter at handelsprisen var blevet negativ, og anførte, at han havde lidt et tab på 14.000 USD.
Banken afviste klagerens krav.
Den 6. juli 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. I klagen anførte han blandt andet:
I have been a customer of Saxobank since 2002. I use the bank's trading platform to trade and invest in stocks and derivatives. I am an experienced and conservative trader, never using margin accounts for more than 10 percent of my capital. On April 20th, 2020, I owned a long position in WTI Crude Futures contract for May 2020 delivery, expiring on April 21st, 2020. As the price of the contract dropped drastically and tested below zero, I tried to close my position without success. The trading platform did not accept negative prices as limit orders nor did it accept market orders. It was programmed to function only with a price ABOVE zero. As I understood what was happening, I tried to liquidate other assets to generate cash, but Saxo had blocked my account already. The day closed, and Saxo called me "to help me manage my positions" in WTI May futures. With the help of a trader on the phone, at minus 14.4 USD per contract. I lost significant amount of money on my trade, but it was exacerbated by Saxo platform's inability to provide me with market access at negative prices.
I am claiming ONLY that amount of my trading loss that is attributable to Saxo Platform NOT ALLOWING clients to trade negative priced futures contract. It is a control that is embedded in the software that disallows ordering entries with negative price.
The contract was bought at 24 usd (per 1000 barrels) and was sold at -14.4usd. I would have lost around 24k to 25k usd if I were allowed to sell my position at slightly negative price. Instead, my loss was 24+14=38k usd.”
Af bankens General Business Terms (almindelige forretningsbetingelser) gældende fra den 3. januar 2018 fremgik blandt andet:
”…
2. ACCEPT AF RISIKO
2.1 Kunden anerkender, accepterer og forstår, at:
i. Marginpositioner er yderst spekulative, kan indebære en ekstrem høj risiko og er kun egnede for personer, der kan tåle et tab, der over-stiger deres Sikkerhedsstillelse i Saxo Bank,
ii. på grund af den lave Sikkerhedsstillelse, som normalt kræves i for-bindelse med Marginpositioner kan prisændringer for det underliggen-de Instrument resultere i betydelige tab, som væsentligt kan overstige Kundens investering og Kundens Sikkerhedsstillelse i Saxo Bank,
iii. når Kunden instruerer eller anmoder Saxo Bank om at indgå en Kontrakt eller købe et Instrument, er enhver gevinst og ethvert tab på Kontrakten eller Instrumentet udelukkende Kundens eget ansvar og risiko,
iv. medmindre andet aftales, foretager Saxo Bank ingen løbende au-tomatisk eller manuel overvågning af de transaktioner, der indgås af Kunden. Det er således ikke Saxo Banks ansvar, hvis transaktioner udvikler sig anderledes end forventet af Kunden og/eller til ugunst for Kunden,
v. alle investeringer er forbundet med risiko, og Kunden er ikke blevet givet nogen garantier om gevinst eller lignende indeståelser fra Saxo Bank, fra noget selskab i Saxo Bank-Koncernen, fra nogen Introdu-cing Broker eller fra nogen repræsentant for disse.
…
29. KUNDENS GARANTIER OG ERKLÆRINGER
29.1 Kunden garanterer og erklærer følgende:
…
iii. at Kunden er villig og i stand til, økonomisk og på anden måde, at påtage sig risikoen ved at foretage spekulative investeringer;
…
31. SKADESLØSHOLDELSE OG ANSVARSBEGRÆNSNING
…
31.4 For så vidt angår ordrer og Kontrakter, der gennemføres via Handelsplatformen, er Saxo Bank ikke ansvarlig for nogen tab, udgifter, omkostninger eller erstatningsforpligtelser, som Kunden pådrager sig eller ifalder på grund af systemfejl, transmissionsfejl, forsinkelser eller lignende tekniske fejl, medmindre Saxo Bank har udvist grov uagtsomhed i forbindelse hermed.
…
31.6 Saxo Bank er ikke ansvarlig for tab, der opstår som følge af Kundens installering og brug af de edb-programmer, der benyttes i relation til Handelsplatformen, medmindre et sådant ansvar følger af ufravigelig gældende lov.
…
41. ERKLÆRING OM RISIKO I FORBINDELSE MED HANDEL MED VALUTA OG DERIVATER (HERUNDER CFD’ER; FUTURES OG OPTIONER)
Denne korte erklæring, der udgør en del af Betingelserne, beskriver ikke alle de risici og andre betydningsfulde aspekter, der er forbundet med at handle valuta og derivater. Set i lyset af risiciene bør De kun indgå handler i de nævnte produkter, såfremt De forstår beskaffenheden af de kontrakter og kontraktsretlige forhold, som De indgår, samt omfanget af den risiko, De derved påtager Dem. Handel med valuta og derivater egner sig ikke til det brede flertal af befolkningen. De bør overveje nøje, om denne form for handel er noget for Dem, ud fra Deres erfaring, Deres mål, økonomiske ressourcer og andre relevante forhold.
VALUTA OG DERIVATER
1 Effekten af "Marginhandel" eller "Gearing"
Handel i valuta og derivater indebærer en stor risiko. Beløbet for initialmargin kan være småt i forhold til værdien af valuta- eller derivat-kontrakten, når transaktioner "handles på margin" eller "geares". En relativt lille markedsbevægelse får en forholdsmæssig større virkning på de midler, De har indskudt eller skal indskyde. Dette kan både være i Deres favør eller til ugunst for Dem. De kan risikere at tabe alle oprindelige marginmidler samt eventuelle andre midler, som er deponeret i Saxo Bank, for at beholde Deres position. Udvikler markedet sig ugunstigt for Deres position og/eller øges Marginkravene, kan De blive nødt til med kort varsel at indbetale yderligere midler for at beholde Deres position. Undlader De at efterkomme et krav om indbetaling af ekstra midler, risikerer De, at Saxo Bank lukker positionerne på Deres vegne. De hæfter selv for et eventuelt tab eller underskud som følge heraf.
…
YDERLIGERE RISICI; SOM ER ALMINDELIGE I FORBINDELSE MED VALUTA- OG DERIVATHANDEL
...
5 Suspendering eller begrænsning af handels- og prisforhold
Markedsforhold (f.eks. illikviditet) og/eller håndhævelse af regler på bestemte markeder (f.eks. suspendering af handel i enhver kontrakt eller kontraktmåned på grund af prisgrænser eller circuit breakers) kan forøge risikoen for tab ved at gøre det vanskeligt eller umuligt at effektuere transaktioner eller lukke/modregne positioner. Har De solgt optioner, kan det øge risikoen for tab.
Der vil ikke altid findes normale prisfastsættelsesforhold mellem det underliggende aktiv og et derivat. Manglen på en underliggende referencepris kan gøre det vanskeligt at vurdere, hvad der er en "rimelig" værdi.
…”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Saxo Bank skal betale en erstatning på 14.000 USD.
Saxo Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at da handelsprisen på CLK0 blev negativ, og han forsøgte at lukke sin position, blev både markedsordrer og limitordrer afvist, idet handelsplatformen ikke ville acceptere hverken markedsordrer eller limitordrer med negative priser. Handelsplatformen var programmeret til kun at fungere, når prisen på ordren var over nul.
Bankens handelsplatform tillod ikke afgivelse af ordrer med en negativ pris på trods af, at CME forinden havde informeret markedsdeltagerne om, at negative priser kunne forekomme.
Hans markedsordre blev afvist med begrundelsen: ”business rule violation”, hvilket viser, at handelsplatformen ikke kunne håndtere negative priser. Hvis afvisningen skyldtes illikviditet i markedet, som anført af banken, ville ordren være blevet afvist med en anden begrundelse såsom ”there is no market price”.
Han købte sine kontrakter til ca. 24 USD pr. stk., og de blev solgt til ÷14,4 USD pr. stk. Han ville have tabt ca. 24.000-25.000 USD, hvis handelsplatformen havde givet ham mulighed for at sælge kontrakterne, da prisen begyndte at blive negativ. Han tabte imidlertid 14.000 USD mere ved, at kontrakterne i stedet blev solgt til ÷14,4 USD.
Han er bekendt med, at en anden brokers handelsplatform heller ikke kunne håndtere ordreafgivelse med negative priser, og at denne broker har kompenseret sine kunder for det tab, som de led som følge heraf.
Saxo Bank har blandt andet anført, at banken som udgangspunkt ikke er ansvarlig for en investors tab på risikofyldte og spekulative investeringer. Intet i denne sag kan begrunde en afvigelse fra dette udgangspunkt, og banken er derfor ikke ansvarlig for klagerens handel med CLK0, der var et produkt, der var risikofyldt og meget følsomt over for pludselige markedsbevægelser.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken har handlet groft uagtsomt, og at han har lidt et påregneligt og adækvat tab, som han ikke selv er ansvarlig for.
Banken har ikke udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens handel med CLK0. Klageren blev forsynet med korrekte informationer og modtog den kontraktmæssige pris på det handlede produkt. Klageren har lidt et tab på sin investering i CLK0 som en konsekvens af sin egen beslutning om investere i CLK0. Banken er ikke ansvarlig for, at investeringen udviklede sig anderledes, end klageren forventede.
Bankens almindelige forretningsbetingelser indeholdt talrige advarsler om risikoen ved handel med komplekse produkter, som de i sagen omhandlede, herunder om risikoen ved marginpositioner.
Det af klageren rejste krav afspejler kontrakternes markedsværdi og dermed den pris, som kunne opnås ved lukningen af hans position. Der er således ikke tale om et erstatningsberettiget tab, men alene tale om skuffede forventninger, som ikke erstattes i dansk ret.
Da klageren forsøgte at lukke sin position omkring kl. 18:18 GMT, var ”the quoted price” for CLK0 (det vil sige den sidst handlede pris) ca. ÷7, men på grund af den ekstraordinære markedssituation og illikviditeten i markedet, kunne klageren ikke have opnået den pris.
Med henvisning til det fremlagte uddrag af oversigten fra Bloomberg over antallet af kontrakter og vægtet gennemsnitspris for CLK0 den 20. april 2020 for perioden fra kl. 18:18 GMT til kl. 18:34 GMT, har banken blandt andet anført:
”If we take [klagerens] attempts into consideration together with the total amount of contracts that had to be done in the market during the next minutes on 20 April 2020 and add the prevailing market conditions, and then calculate an average price of what was actually traded, [klageren] would have achieved a worse price than the closing price actually achieved at 22.07 GMT, being -14.33.
…
Accordingly, Saxo Bank rejects [klagerens] claim for compensation as the average prices available in the market when [klageren] attempted to close his position was worse than the price that [klageren] actually achieved at closing of the contract.”
Ankenævnets bemærkninger
I december 2002 blev klageren, der bor i Tyrkiet, kunde i Saxo Bank, hvor han fik adgang til at handle på bankens handelsplatform. I den forbindelse accepterede han blandt andet, at bankens General Business Terms (almindelige forretningsbetingelser) var gældende for kundeforholdet.
Den 9. april 2020 kl. 17:54:18 GMT købte klageren Crude Oil May 2020 Futures kontrakter (CLK0) til en pris på 24,59 USD pr. kontrakt.
Den 20. april 2020 omkring kl. 18:08:48 GMT blev prisen på CLK0 negativ,
Af en udskrift af klagerens aktivitetslog fremgik, at klageren fra kl. 18:18:20 GMT og fremefter først forsøgte at lukke sin position i CLK0 med en markedsordre og efterfølgende med en limit ordre, men at hans ordrer blev afvist:
Den 20. april 2020 kl. 22:07:09 GMT blev klagerens position i CLK0 lukket af banken til en pris på ÷14,33 USD.
Klageren har anført, at både hans markedsordre og limitordre blev afvist, idet handelsplatformen ikke ville acceptere hverken markedsordrer eller limitordrer med negative priser. Handelsplatformen var programmeret til kun at fungere, når prisen på ordren var over nul. Han har som følge heraf lidt et tab på 14.000 USD.
Banken har anført, at da klageren forsøgte at lukke sin position den 20. april 2020 kl. 18:18 GMT og fremefter, var de vægtede gennemsnitspriser for CLK0 i markedet dårligere end den pris på ÷14,33 USD, som klageren opnåede, da hans position blev lukket kl. 22:07 GMT.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen, herunder til om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med handelsplatformens håndtering af ordrer med negative priser, og til årsagen til afvisningen af de ordrer, som klageren forsøgte at afgive den 20. april 2020 kl. 18:18:20 GMT, samt en stillingtagen til hvilken pris klageren kunne have opnået ved lukning af sin position på daværende tidspunkt, forudsætter en bevisførelse blandt andet i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.