Rådgivning vedrørende indskud foretaget i 2006 samt 2008.

Sagsnummer:195/2009
Dato:29-03-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning vedrørende indskud foretaget i 2006 samt 2008.
Indklagede:Morsø Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav vedrørende rådgivning om garantindskud.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev den 11. juli 2006 garant i Sparekassen Spar Mors med et indskud på 15.000 kr.

Klageren har anført, at baggrunden for indskuddet var, at hun ønskede at opnå højst mulig forrentning af nogle frie midler. Ved henvendelsen fik hun oplyst, at hun skulle have en g-konto. For at få oprettet en g-konto skulle hun have penge stående på en garantbeviskonto. Hun brugte herefter g-kontoen som lønkonto.

Den 3. september 2008 blev der overført 50.000 kr. fra klagerens g-konto til klagerens garantbeviskonto.

Klageren har anført, at baggrunden for overførslen var, at hun var blevet opmærksom på, at sparekassen tilbød en rente på 5,75 %. Hun kontaktede derfor sparekassen telefonisk for at flytte 50.000 kr. fra g-kontoen, hvis rente var 5 %, til en konto med 5,75 %. Hun understregede, at hun skulle kunne hæve pengene, når hun fik behov, hvilket ikke var noget problem.

Den 6. september 2008 lukkede sparekassen for nytegning af garantkapital.

I slutningen af oktober 2008 overdrog Sparekassen Spar Mors sine aktiviteter til Morsø Bank. Morsø Bank overtog ikke forpligtelserne vedrørende garantkapitalen. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation.

Ved brev af 12. december 2008 rettede klageren henvendelse til Morsø Bank med en klage over sparekassens rådgivning i forbindelse med indskuddene på 15.000 kr. og 50.000 kr.

Ved brev af 27. februar 2009 afviste Morsø Bank klagen.

Banken har under sagen fremlagt et eksempel på en indbydelse til garant/valgmøde i Sparekassen Spar Mors.

Af en fremlagt kontooversigt for 2006 fremgår i en note bl.a. følgende tekst:

"Bliv garant i din lokale sparekasse "Sparekassen Spar Mors" og få medindflydelse. Du får: Høj indlånsrente p.t. 3,5% og 4,0% samt mulighed for en Garantkassekredit max. kr. 30.000 kr. pr. pers. til p.t. 6,5% p.a."

Kontooversigten for 2007 indeholder en tilsvarende tekst.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale 65.000 kr., subsidiært 50.000 kr.

Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at da hun i 2006 henvendte sig til sparekassen, var hun ikke sparekassekunde i forvejen og derfor ikke opmærksom på, hvad en garantkonto var.

Ved henvendelsen den 3. september 2008 forespurgte hun, om hun kunne flytte 50.000 kr. fra sin konto med 5 % forrentning til en konto med 5,75 % i rente. Hun pointerede, at hun skulle hæve pengene, hvis hun fik behov. Medarbejderen bekræftede, at det ikke var noget problem, da man på denne konto blot skulle indsætte beløb i hele tusinde kroner og hæve i hele tusinde kroner.

Hun blev ikke orienteret om, at kontoen til 5,75 % var en konto for garantbeviser.

Hun stiller sig undrende over for, at sparekassens medarbejdere den 3. september 2008 ikke skulle have kendskab til sparekassens problemer, idet der tre dage efter blev lukket for indskud.

Indskuddet på de 50.000 kr. skete efter ikrafttrædelsen af MiFID-reglerne pr. 1. november 2007. Sparekassen undlod at handle i overensstemmelse med disse regler. Der er således ikke udarbejdet en investeringsprofil for hende.

Hun er bekendt med, at andre garanter har fået deres indskud delvis tilbage med henvisning til MiFID-direktivet.

Hun er ikke på noget tidspunkt blevet gjort opmærksom på, at hun havde foretaget en investering i sparekassen. Hun havde ikke nogen grund til at investere i en sparekasse på Mors, som hun ikke havde nogen tilknytning eller kendskab til. Især ikke på et tidspunkt, hvor det var begyndt at se sort ud for finanssektoren.

Morsø Bank har anført, at der fra sparekassens side blev ydet en ordentlig og redelig information om garantkapitalens status som ansvarlig kapital. Såvel den tidligere ledelse i Spar Mors som medarbejderne har oplyst, at instruksen var at give denne information, forinden tegningen af garantbeviser fandt sted, og at man efterlevede dette.

Tilskrevne renter på garantbeviskontoen blev overført til g-kontoen og viser den specielle status, som garantbeviser indtager, og adskillelsen mellem frie midler og garantkapital. Klageren modtog hvert år en indbydelse til garantmøde, hvor hun i kraft af sin status som garant var stemmeberettiget. Klageren havde således rettigheder, som normalt tillægges en ejer/aktionærkreds. Betegnelsen garantbevis figurerer på diverse materiale fra sparekassen, herunder kontoudskrifter og årsopgørelsen, der indeholder en opfordring til at blive garant og få medindflydelse.

Det bestrides, at sparekassens medarbejder, som ekspederede klageren den 3. september 2008, da var bekendt med sparekassens situation. En medarbejder i sparekassen kunne denne dag forholde sig til, at garantkapitalen var på uændret niveau i forhold til 30. juni 2008 samt, at sparekassen havde offentliggjort et halvårsregnskab med et overskud før skat på 871.000 kr. og en solvens på 19 %. Sparekassen offentliggjorde ikke sit individuelle solvensbehov, som derfor ikke var medarbejderen bekendt.

Med hensyn til spørgsmålet om overholdelse af MiFID-direktivet fremgår det af en rapport udarbejdet af Finanstilsynet og offentliggjort den 24. marts 2009, at garantbeviser ikke er værdipapirer efter definitionen i MiFID-direktivet. Markedsføring og rådgivning om garantbeviser er derfor ikke omfattet af reglerne i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.

Banken kan ikke kommentere på afgørelser truffet i forhold til andre, der har klaget over tegning af garantbeviser.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren vidste eller burde have vidst, at indskuddet på 15.000 kr. på garantbeviskontoen var ansvarlig kapital, som hun risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer, hvorved bemærkes, at garantbeviser traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse. Klageren har ikke godtgjort, at sparekassen har begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning om garantkapitalens status.

Klageren blev endvidere som indehaver af garantbeviser indkaldt til garantmøder, hvor hun i kraft af sin status som garant var stemmeberettiget, hvilket støttede, at indeståender på garantbeviskonti havde en anden karakter end almindelige indlån. Det samme gjorde det forhold, at tilskrevne renter straks blev overført til g-kontiene.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af, om klageren ved overførslen af de 50.000 kr. den 3. september 2008 til klagerens konto for garantbeviser blev orienteret om, at renten på 5,75 p.a. % var rentesatsen for indskud på garantbeviskonto, afhænger af en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle denne del af klagen, og som derfor afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :



Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens erstatningskrav vedrørende overførslen foretaget den 3. september 2008.

Klagen tages ikke i øvrigt til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.