| Sagsnummer: | 359/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Mette Lindekvist Højsgaard, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. |
| Indklagede: | Lunar Bank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang. Klageren var også kunde i pengeinstitut P, hvor hun havde en konto.
Den 23. maj 2024 blev der foretaget to netbankoverførsler på henholdsvis 236,57 DKK og 28.418 DKK i alt 28.654,57 DKK fra klagerens konto til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun kl. 14:52 den 23. maj 2024 modtog en SMS, der så ud til at være fra Gældsstyrelsen. Af SMS’en fremgik:
”Gældsstyrelsen har sendt dig en Digital Post
Log ind her: mitbeskyttetId.com”
Klageren har herudover oplyst, at hun trykkede på linket og kom ind på en side, der lignede MitID’s hjemmeside. Hun gav sine oplysninger, men lukkede siden ned, da hun blev bedt om at oplyse sine kontooplysninger. Kl. 15:16 blev hun kontaktet af en person, person N, der udgav sig for at ringe fra pengeinstitut P. Person N oplyste, at svindlere var ved at foretage transaktioner fra hendes konti. Klageren modtog endnu et opkald fra en anden person, person C, der udgav sig for at ringe fra banken. Person C fik klageren til at overføre sine penge til en beskyttet konto.
Banken har anført, at overførslerne blev initieret og godkendt af klageren.
Banken har oplyst, at overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 23. maj 2024 indgav klageren indsigelse til banken. I indsigelsesblanketten oplyste klageren blandt andet:
”…
|
Jeg bekræfter at jeg ikke har deltaget i eller godkendt ovennævnte transaktion(er) |
Nej |
|
Mobiltelefonen var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke-godkendte transaktion(er) |
Ja |
…
Den 23. maj 2024, kl. 15:00 modtager jeg en besked hvor jeg normalt får beskeder fra e-boks. Beskeden står at være fra gældsstyrelsen. Det reagerer jeg på, og trykker på det tilsendte link. Herefter kommer jeg videre til hvad der ligner MitIDs hjemmeside. Jeg udfylder mine oplysninger, men når så videre til en side, hvor man skal oplyse sin kontooplysninger. Dette syntes jeg virkede mistænksomt og gik ud af det.
Kl. 15:36 bliver jeg ringet op af en, som udgiver sig for at være en Niklas fra [pengeinstitut P]. Han snakker hurtigt, og spørger mig om jeg er i gang med at lave overførelser til Holland, og om jeg kender nogle i Sverige. Han prøvede at hjælpe mig med at stoppe svindlere fra, at lave transaktioner fra min konto. Jeg svarer nej til hans spørgsmål. Han spørger hvor mange kontoer jeg har, og hvor mange penge der står på hver.
Jeg oplyser mine kontooplysninger og hvor mange penge der står på hver konto. Han spørger herefter om jeg har andre banker. Jeg er også kunde i Lunar, udover [pengeinstitut P], så dette nævner jeg også. ”Niklas” kontakter ”Casper” fra Lunar, mens han snakker med mig. ”Niklas” prøver at finde ud af en løsning, hvorpå mine penge kan blive beskyttet. ”Niklas” fortæller mig, at jeg vil blive ringet op af ”Casper” som vil snakke med mig.
Herefter bliver jeg ringet op af en Casper fra ”Lunar”, som siger de er i gang med at oprette en beskyttet konto til mig. Jeg overfører alle mine penge, fra mine to konti på Lunar lige knap i alt 29.000 kr. til denne beskyttede konto.
Jeg har opgivet mine kontooplysninger på mit [pengeinstitut P]. Og MitID da jeg loggede ind på linket fra beskeden.
…
Jeg har ikke opgivet mine Lunar kontooplysninger, da jeg har overført pengene direkte.
…”
Klageren har fremlagt sit kontoudtog og svindlernes telefonnumre.
Klageren anmeldte endvidere sagen til politiet.
Banken afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 3. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lunar Bank A/S skal tilbageføre 28.654,57 DKK til hende.
Lunar Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør tilbageføre hendes penge og foretage sig mere i sagen for at få fat på svindlerne.
Banken har ikke gjort tilstrækkeligt i forhold til at på fat på hendes penge. Hun er overladt til sig selv.
Lunar Bank A/S har anført, at klageren i tro og love-erklæringen i forbindelse med indsigelsen har oplyst, at hun selv foretog transaktionerne på baggrund af tredjemands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslen. Overførslerne var på den baggrund autoriserede, jf. betalingslovens § 82, og banken er på den baggrund ikke forpligtet til at godtgøre klageren, jf. betalingslovens § 100, som kun finder anvendelse på uautoriserede transaktioner.
Der foreligger ikke et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og/eller presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor hun havde en konto og netbankadgang. Klageren var også kunde i pengeinstitut P, hvor hun havde en konto.
Den 23. maj 2024 blev der foretaget to netbankoverførsler på henholdsvis 236,57 DKK og 28.418 DKK i alt 28.654,57 DKK fra klagerens konto til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun den 23. maj 2024 modtog en SMS, der så ud til at være fra Gældsstyrelsen. Klageren trykkede på et link i SMS’en og afgav nogle oplysninger. Samme dag blev hun kontaktet af to personer, der udgav sig for at ringe fra henholdsvis banken og pengeinstitut P. Klageren blev oplyst om, at svindlere var ved at foretage transaktioner fra hendes konti, og klageren overførte sine penge til en beskyttet konto.
Klagerens tab udgør herefter 28.654,57 DKK.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Mette Lindekvist Højsgaard og Jimmy Bak – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng– udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 20.654,57 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.