Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser baseret på virksomhedsobligationer i februar 2007.

Sagsnummer:412/2008
Dato:12-05-2009
Ankenævn:Peter Blok, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Niels Bolt Jørgensen, Bent Olufsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser baseret på virksomhedsobligationer i februar 2007.
Indklagede:Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning i forbindelse med køb af investeringsbeviser baseret på virksomhedsobligationer i februar 2007.

Sagens omstændigheder.

I begyndelsen af 2007 henvendte klageren sig til Sydbank med henblik på placering af 350.000 kr., der indestod på en lønkonto.

På baggrund af parternes drøftelser gennemførte banken den 8. februar 2007 klagerens køb af 3.891 stk. investeringsbeviser i Sydinvest Virksomhedsobligationer til kurs 89,90, svarende til en kursværdi på 349.890 kr.

Sydbank har anført, at forskellige placeringsmuligheder blev drøftet, herunder aktionærkonto, aftalekonto, realkreditobligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser i Sydinvest. Klageren havde forinden læst om investeringsbeviser i publikationen "Horisont", der udgives af Sydinvest, og besluttede at købe investeringsbeviser i Sydinvest Virksomhedsobligationer. Klageren blev rådgivet om risikoen, herunder at kurserne kunne variere i op- og nedadgående retning. Banken stillede på intet tidspunkt klageren i udsigt, at hun ikke risikerede at miste penge ved investeringen. Klageren gav ikke udtryk for, at beløbet skulle anvendes til køb af hus. Tidshorisonten blev registreret som "mellem", svarende til 3-5 år.

Klageren har anført, at det investerede beløb skulle bruges til udbetaling ved et huskøb. Hun pointerede derfor, at beløbet skulle kunne hæves hurtigt, og at hun absolut ikke ville risikere at miste så meget som fem øre. Hun foreslog selv at indsætte beløbet på en aktionærkonto, hvilket blev afvist af banken, som i stedet anbefalede købet af investeringsbeviserne. Hun havde aldrig modtaget eller læst publikationer "Horisont". Beslutningen om investeringsbeviserne blev truffet på grundlag af bankens rådgivning, som hun stolede på. Banken forsikrede hende om, at hun ikke kunne miste det investerede beløb, men at hun alene løb en risiko med hensyn til renten. Der var imidlertid også mulighed for at få en god renteindtægt. Hun accepterede renterisikoen, idet hun vurderede, at forrentningen ikke kunne blive lavere end på lønkontoen.

Den 16. april 2008 fik klageren udbetalt et udbytte på 33.941 kr.

Den 20. oktober 2008 indgav klageren en klage til Ankenævnet over Sydbank med krav om erstatning for tab på investeringsbeviserne.

Klageren har pr. den 15. december 2008 opgjort sit tab til 189.455 kr., svarende til købsprisen med fradrag af den aktuelle kursværdi og det udbetalte udbytte og med tillæg af den rente, som hun kunne have opnået på en aktionærkonto.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal erstatte hendes tab ved købet af investeringsbeviser i Sydinvest Virksomhedsobligationer den 8. februar 2007.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at investeringen blev foretaget i tillid til bankens rådgivning. Banken forsikrede hende om, at der ikke var risiko for at miste det investerede beløb.

I forbindelse med at hun i januar 2008 skulle bruge nogle af pengene, blev hun klar over, hvad hun havde investeret i. Banken rådede hende til at vente med henblik på at få renterne på ca. 34.000 kr. Foreholdt garantien om, at det investerede beløb ikke kunne tabes, var den pågældende medarbejders svar, at hun ikke kunne vide, at det ville gå sådan, og at hun bare skulle vente et par måneder, så var alt ok. På daværende tidspunkt var kursen ca. 67 svarende til et tab på ca. 88.000 kr. Hun fulgte kursen hen over året, som var støt faldende.

Hun ville have været fuldt tilfreds med, at pengene var blevet placeret på en indlånskonto til fornuftig rente, så hun ikke havde haft nogen risiko for at lide et tab. Hun har mistanke om, at banken anbefalede investeringen for selv at tjene penge.

Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren selv besluttede at investere i Sydinvest Virksomhedsobligationer, og at hun blev oplyst korrekt om risikoen herved.

Klageren har ifølge egne oplysninger fulgt markedet. Hvis hun ikke ønskede at miste noget på investeringen, og mente, at hun var blevet stillet dette i udsigt, burde hun på et langt tidligere tidspunkt have reageret og iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Banken er ikke bekendt med, om klageren har solgt investeringsbeviserne, og om tabet derfor kan opgøres endeligt.

Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at sagen ikke egner sig til behandling i Ankenævnet, idet den vil kræve bevisførelse i form af partsforklaringer, jf. Ankenævnets vedtægter § 7.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at hun under drøftelserne med Sydbanks medarbejder i begyndelsen af 2007 om placeringen af hendes midler gav udtryk for, at hun ikke ønskede at løbe nogen risiko, og at bankens medarbejder udtalte, at der ikke var nogen kursrisiko ved køb af de omhandlede investeringsbeviser baseret på virksomhedsobligationer. Sydbank har anført, at klageren blev gjort opmærksom på risikoen, og herefter selv traf beslutningen.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til klagen på denne baggrund ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Nævnet afviser derfor sagen i medfør at vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnet kan ikke behandle denne sag.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.