| Sagsnummer: | 128/2025 |
| Dato: | 20-06-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge, Signe Kjø-rup Carlsson, Kim Haggren og Henrik Lundgaard Sedenmark |
| Klageemne: | Basal erhvervskonto - Afvisning, øvrige spørgsmål Basal erhvervskonto - Afvisning, omfattede klageemner § 2, stk. 3, § 5, stk. 2 Basal erhvervskonto - Afvisning, ikke konkret økonomisk mellemværende § 5, stk. 3, nr. 2 Basal erhvervskonto - |
| Ledetekst: | Indsigelse mod vilkår for basal erhvervskonto til selskab. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Basal erhvervskonto |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod vilkår for basal erhvervskonto til selskab.
Sagens omstændigheder
Klageren i sagen er et dansk anpartsselskab (herefter selskabet og/eller klageren), der driver kontantbaseret spil-virksomhed. Af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) fremgår, at selskabets branchekode er ”Lotteri- og andre spilleaktiviteter”, og at selskabets formål er at drive virksomhed med morskabsautomater.
Den 6. januar 2025 sendte selskabet en ansøgning om en basal erhvervskonto, jf. § 13 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (lov om basal erhvervskonto) til Sydbank. Banken har oplyst, at selskabet i forbindelse med anmodningen om en basal erhvervskonto oplyste, at selskabet havde behov for at komme af med langt mere end 20.000 kr. i kontanter pr. måned, men at selskabet ved direkte indsættelse i Sydbank ville kunne holde sig under grænsen på 20.000 kr., da selskabet indleverede kontanter til kontanthåndteringsfirmaet N.
I sit svar til selskabet af 9. januar 2025 anførte banken blandt andet følgende om betingelser for oprettelse af basal erhvervskonto:
”… Vi har i 2023 afslået at oprette en konto til selskabet, da selskabets aktiviteter består af spille virksomhed.
Du har i den forbindelse oplyst, at du er blevet opsagt i din tidligere bank, fordi de ikke kunne gennemskue selskabets forretningsomfang.
Som vi talte om i går, er vi forpligtet til at tilbyde dig en basal erhvervskonto.
Der er dog begrænsninger for anvendelsen af en basal erhvervskonto, f.eks.:
- Den månedlige overskudslikviditet i kontanter må højst udgøre 20.000 DKK. Og dette er uanset om beløbet indbetales hos os eller andre steder.
Derfor kan vi først oprette kontoen, når du bekræfter, at det kontante beløb holdes under denne grænse.
Hvis du bekræfter dette og derfor ønsker kontoen oprettet nu, vil vi forbeholde os ret til omgående at opsige kontoen, hvis vi bliver bekendt med at denne grænse overskrides. Vi vil kræve løbende dokumentation for at dette overholdes. …”
Banken har under klagesagen beklaget formuleringen i brevet: "Og dette er uanset om beløbet indbetales hos os eller andre steder".
Der var efterfølgende yderligere korrespondance mellem parterne. Den 13. januar 2025 skrev selskabet til banken:
”Tak for tilsagnet fra Sydbank dateret den 9. januar 2025 om oprettelse af basal erhvervskonto for [selskabet].
Forud for at jeg bekræfter og tager imod tilbuddet har jeg dog behov for afklaring af betingelserne nævnt i meddelelsen samt præciseringer af evt. andre forudsætninger og betingelser, der ikke er nævnt i skrivelsen. …
Jeg har også behov for en præcisering af sætningen ”Og dette uanset om beløbet indbetales hos os eller andre steder.” Skal sætningen forstås sådan, at det er uanset om kontanterne (samlet set op til 20.000 DKK/md.) indbetales i Sydbanks filial i … eller i andre af Sydbanks filialer? Eller dækker begrænsningen også over kontanter overdraget til kontanthåndteringsfirma, indsættelse af kontanter i pengeinstitutter udenfor Danmark eller kontaktindbetaling på andres konti i danske pengeinstitutter?
Med henvisning til det nævnte krav om dokumentation for efterlevelse af kontantindsættelsesbegrænsningen, vil jeg også bede dig om at præcisere hvilke data dokumentationen skal være baseret på for at være fyldestgørende, og i hvilken form og med hvilken frekvens denne dokumentation skal fremlægges.
[I den fremlagte mail er indsat med rød skrift:
Det er det beløb som virksomheden maksimalt har brug for at komme af med samlet i bank eller via andre. Det er virksomheden som er ansvarlig herfor, og vi vil løbende indhente oplysninger via kontoens transaktioner, og efter tilfældig behov kræve det dokumenteret fra virksomheden.]
I den fremsendte meddelelse om tilsagn er der ikke nævnt noget om til hvad erhvervskontoen må anvendes. Derfor vil jeg bede dig om at oplyse, om jeg må tilknytte Betalingsservice til kontoen, om jeg må anvende den til lønudbetaling via lønsystemer og om der i det hele taget er nogen former for begrænsninger for direkte debiteringer eller kredittransaktioner.
[I den fremlagte mail er indsat med rød skrift:
Kontoen kan anvendes til: 1 konto, 1 MasterCard business debet, en og flergangsbetalinger (ikke betalingsservice), MobilePay, SEPA, Betalinger til og fra udlandet, Online Banking light med 1 bruger, Nemkonto. Alt andet kan ikke benyttes. Jeg tjekker lige vedr. Overførselsservice vedr. lønsystemer.] …”
Den 20. januar 2025 meddelte banken selskabet, at der ikke var mulighed for at ”køre lønsystemer som bruger Basiskontoen som posteringskonto til lønninger eller lignende.”
I meddelelse til banken af 4. februar 2025 rejste selskabet indsigelse mod, at ”indirekte kontanter” fra et kontanthåndteringsfirma ifølge banken skulle indgå i kontantbegrænsningen på 20.000 kr. Banken har under klagesagen frafaldet sit anbringende om, at ”indirekte kontanter” fra et kontanthåndteringsfirma skal indgå i begrænsningen på 20.000 kr. Banken har anerkendt, at selskabets kontanthåndtering ikke i sig selv udgør et grundlag for at afvise at oprette en basal erhvervskonto. Banken har anført, at selskabets forventede og reelle kontantomsætning vil skulle indgå i bankens risikovurdering og kundekendskabsprocedure i overensstemmelse med bankens forpligtelser efter hvidvaskloven, og at banken derfor er indstillet på at igangsætte kundekendskabsproceduren.
I meddelelsen af 4. februar 2025 anførte selskabet endvidere:
”… Jeg har også fået at vide at jeg ikke kan få lov til at bruge kontoen til betalingsservice eller til at køre lønsystemer. Det undrer mig også, fordi jeg forstår at der er kommet en lov der forpligter bankerne til at oprette erhvervskonti, hvor der skal være adgang til helt almindelige bankforretninger. Jeg mener at både betalingsservice og kørsel af lønsystemer må anses for at være almindelige bankforretninger. Derfor synes jeg at heller ikke at denne begrænsning er rimelig. …”
Den 5. februar 2025 skrev banken til selskabet:
”… Adgang til Betalingsservice …
Det følger af lovens § 13 a, stk. 1, nr. 5, litra a, at der skal være mulighed for at foretage direkte debiteringer.
Sydbank lever op til dette ved, at bankens kunder kan anvende MobilePay. Sydbank ønsker ikke at tilbyde Betalingsservice, da det ikke er muligt for banken at afvise betalinger under 1.000 kr., hvis der ikke måtte være dækning på kontoen.
Banken er ikke forpligtet til at tilbyde kreditfaciliteter til basal erhvervskunder, og banken ønsker ikke at løbe en kreditrisiko.
Mulighed for lønafregning
Der er naturligvis mulighed for at bruge en basal erhvervskonto til betaling af løn til selskabets ansatte. Banken er dog ikke forpligtet til at tilbyde overførselsservice.
Afslaget fastholdes
På baggrund af ovenstående fastholdes afslaget på en basal erhvervskonto, og det bemærkes, at banken ikke er indstillet på at tilbyde selskabet et erhvervsengagement, da det følger af bankens 'Politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktionsregler', at banken ikke ønsker at etablere kundeforhold til kontantbaseret spilvirksomhed. …”
Banken har oplyst, at den tilbød selskabet at blive basal erhvervskunde, hvis selskabet kunne leve op til bankens betingelser. l klagesvaret blev selskabet afslutningsvist oplyst om, at banken ikke var indstillet på at tilbyde et erhvervsengagement (ud over det ”betingede” basale erhvervskundeforhold, banken havde tilbudt selskabet).
Selskabet har henvist til høringsnotat fra Erhvervsministeriet af 6. november 2024, hvoraf det blandt andet fremgår:
”… Muligheden for at give afslag på en basal erhvervskonto skal være begrundet ud fra den enkelte erhvervsdrivendes forhold og dermed forbundet risikovurdering. Det kan således ikke gives afslag ud fra generelle betragtninger om, at den erhvervsdrivende udøver aktivitet inden for en særlig branche, der lovligt må drive virksomhed i Danmark.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at såkaldt ”de-risking” ikke er omfattet af hvidvaskloven, og heller ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag hvidvasklovgivningen. Med de-risking menes situationer, hvor institutter nægter at indgå i eller afslutter forretningsforbindelser med individuelle kunder eller kategorier af kunder, der er forbundet med højere risiko for hvidvask af penge og terrorfinansiering. Hvidvaskloven indeholder således ikke krav om, at institutterne de-risker, hvis de f.eks. har at gøre med en kunde eller en kundegruppe med øget risiko. …”
Banken har henvist til høringsnotatets pkt. 3.1.8, hvoraf fremgår:
”… Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for overtræk ved brug af direkte debitering, skyldes, at Betalingsservice giver mulighed for overtræk ved betalinger op til 1.000 kr. Mulighed for overtræk skyldes således alene den af institutterne valgte model til direkte debitering, og er ikke en rettighed, der følger af lovforslaget. …”
Banken har fremlagt sin ”Politik for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt brud på sanktioner” af 12. december 2024, hvoraf det blandt andet fremgår:
”… Som led i at begrænse risikoen for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering er der kunder og kundetyper, som Sydbank ikke ønsker at etablere et kundeforhold med, med mindre anden lovgivning forpligter banken til dette:
... 13. Kontantbaseret spilvirksomhed …"
Banken har fremlagt Finanstilsynets redegørelse om inspektion i pengeinstituttet P (hvidvaskområdet), offentliggjort den 17. februar 2025, hvoraf det blandt andet fremgår:
"… [P] har indgået aftale med et betalingsinstitut om håndtering af [P’s] døgnboks, og [P’s] erhvervskunder har ligeledes indgået aftaler med betalingsinstitutter om håndtering af kontantomsætning, som derfor i stedet kom til [P] som kontooverførsler fra betalingsinstituttet. Som konsekvens heraf registrerede [P] hverken forventet eller reel kontantomsætning for sine erhvervskunder…."
Parternes påstande
Den 7. marts 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilpligtes at oprette en basal erhvervskonto på følgende vilkår:
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnet har endvidere forstået bankens påstand således, at der nedlægges påstand om afvisning for så vidt angår påstand 4.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at klagen vedrører bankens betingelser for oprettelse af en erhvervskonto til selskabet.
1. Kontanthåndtering
Et pengeinstitut kan ikke afslå en erhvervskonto eller sætte som betingelse for dens anvendelse, at den erhvervsdrivende ikke håndterer over 20.000 kr. i kontanter om måneden. Efter § 13 a, stk. 1, 3 er pengeinstituttet blot ikke forpligtet til at modtage mere end 20.000 kr. i kontanter om måneden fra en erhvervsdrivende med en basal erhvervskonto. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at ”Ved kontanter forstås danske mønter og sedler.” Sydbank kan alene sætte restriktioner for indsættelse af kontanter – sedler og mønter. Af lovens § 13 a, stk. 1, nr. 2, fremgår udtrykkeligt, at det skal være muligt i ubegrænset omfang at indsætte midler, bortset fra kontanter på erhvervskontoen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at ”Da den foreslåede bestemmelse ikke foreslås at omfatte indsættelse af kontanter, som er nærmere reguleret i forslaget til stk. 1, nr. 3, vil stk. 1, nr. 2, kun omfatte den tjenesteydelse, der består i indsættelse af elektroniske penge og indsættelse af penge, der stammer fra overførsler fra kontohavers eller tredjemands konto.”
Begrebet ”midler” er, jf. betalingslovens § 7, nr. 17, defineret som sedler og mønter, indestående på en konto og elektroniske penge. Overførsel af penge fra kontanthåndteringsfirmaet til selskabets konto i Sydbank er ikke kontanter, men indsættelse af elektroniske penge, ligesom pengene fra kontanthåndteringsfirmaet stammer fra kontanthåndteringsfirmaets (tredjemands) konto. Kontanter overdraget til et kontanthåndteringsfirma overføres ikke til pengeinstitutterne, men modtages og håndteres af kontanthåndteringsfirmaet, der er omfatter af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 8. Herefter overføres midlerne elektronisk til konti tilhørende kontanthåndteringsfirmaets kunder. Indsættelse af midler – her i form af elektroniske penge – som der i henhold til § 13 a, stk. 1, nr. 2, ikke er sat en øvre grænse for, er en ydelse, som indehaveren af kontoen er berettiget til at modtage uden begrænsninger.
2. Krav om dokumentation
Selskabet har på intet tidspunkt afvist at efterkomme bankens krav og har ingen problemer med at fremlægge dokumentation for sine transaktioner og omfanget af kontanter generet under sit virke. Ifølge bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer (BEK nr. 1289 af 29/11/2019) skal hver enkelt landbaserede gevinstgivende spilleautomat via transmissionsnettet være tilsluttet spillemyndighedens centrale overvågningssystem, som time for time modtager data til beregning af afgiftsgrundlag og tilsyn med, at spil på spilleautomaterne foregår i overensstemmelse med lovgivningen. Med kopi af spillemyndighedens overvågningsrapporter kan selskabet til en hver tid fremlægge dokumentation for omfanget af kontanter overfor banken.
Sydbanks krav om dokumentation havde alene det sigte at kontrollere, at selskabet pr. måned ikke afhænder samlet set mere end 20.000 kr. i kontanter ved indsættelse i pengeinstitutter og overdragelse til kontanthåndteringsfirma. Størrelsen af det månedlige beløb i kontanter, som håndteres af kontanthåndteringsfirma eller indsættes på konti i andre pengeinstitutter, er uden relevans for de forpligtelser, banken er underlagt i henhold til lov om basal erhvervskonto.
3. Opsigelse
Sydbank har forbeholdt sig i sit svar på ansøgningen om oprettelse af erhvervskonto ret til omgående at opsige kontoen, hvis banken blev bekendt med, at det samlede beløb pr. måned, som selskabet disponerer til pengeinstitutter eller kontanthåndteringsfirma, overstiger 20.000 kr. I henhold til § 13 e kan pengeinstitutter kun opsige basale erhvervskonti, hvis de oplistede betingelser er til stede, og opsigelse skal ske med mindst to måneders varsel, jf. stk. 2.
Selskabet har redegjort transparent overfor banken for sin virksomhed og oplyst, at selskabet ikke har behov for indsættelse af kontanter på kontoen ud over 20.000 kr. pr. måned, jf. § 13 a, stk. 1, nr. 3. Der har på intet tidspunkt været afgivet forkerte oplysninger eller oplysninger, som der ikke vil kunne leves op til med sigte på at få adgang til en erhvervskonto på et urigtigt grundlag.
4. Adgang til Betalingsservice og lønsystem mv.
Det fremgår af § 13 a, stk. 2, at pengeinstitutter alene skal tilbyde tjenesteydelser nævnt under § 13 a, stk. 1, nr. 5), i det omfang de i forvejen udbydes til erhvervsdrivende, som har andre betalingskonti. Selskabet er usikker på, om banken kan afvise adgang til Betalingsservice og lønkørsel med lønsystem, eftersom banken helt generelt udbyder disse services og andre automatiske debiteringsløsninger til andre erhvervsdrivende. Selskabet ønsker Ankenævnets stillingtagen til, om de services, som banken tilbyder (ét MasterCard business debet, adgang til en og flergangsbetalinger, MobilePay, euro payments, betalinger til og fra udlandet, online banking med én bruger og NemKonto), er fyldestgørende for efterlevelse af § 13 a, stk. 1, nr. 5).
5. Afvisning af kundeforhold til kontantbaseret spilvirksomhed
Af bankens svar på selskabets klage fremgik, at banken ikke var indstillet på at tilbyde erhvervsengagement, da der var tale om en kontantbaseret spilvirksomhed. Af bankens oplysninger i sagen for Ankenævnet fremgår som noget nyt, at denne regel angiveligt ikke gælder for basale erhvervskonti. Det stemmer dog ikke overens med bankens politik for forebyggelse af hvidvask m.v. med de-riskning af ”kontantbaseret spilvirksomheder”. Her skelnes der ikke imellem oprettelse af kundeforhold med en basal erhvervskonto eller andre former for kundeforhold.
Spillemyndighedens kontrolforanstaltninger er et særdeles effektivt værn mod hvidvask. Ifølge § 8 i bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer er det kun tilladt at spille med mønter eller værdibeviser (poletter) og få gevinster udbetalt direkte fra spilleautomaterne. Hele omsætningen ved spil på landbaserede gevinstgivende spilleautomater foregår derfor kontant. Så vidt selskabet er bekendt, findes der ingen andre brancher underlagt kravet om brug af kontanter, hvorfor bankens forhåndsudelukkelse af ”Kontantbaseret spilvirksomhed” kun gælder for denne specifikke branche. Sydbanks fortolkning af elektroniske penge som kontanter omfattet af § 13 a, stk. 1, nr. 3, betyder, at udbydere af spil fra gevinstgivende spilleautomater automatisk udelukkes fra adgang til erhvervskonti.
Sydbanks særegne fortolkning af elektroniske penge som kontanter og de-riskning af en fuldt lovlig sektor, der i henhold til loven ikke kan undslå sig at have sin omsætning i kontanter, betyder, at banken ikke tager et individuelt udgangspunkt ud fra den enkelte erhvervsdrivendes forhold og dermed forbundet risikovurdering. Hvidvaskloven foreskriver ikke, at pengeinstitutter som led i deres risikostyring skal forhåndsudelukke kundegrupper, men derimod foretage individuelle vurderinger. Det falder naturligt under Ankenævnets funktion at vurdere, om Sydbanks politik er forenelig med pengeinstitutters forpligtelser i henhold til lov om basal erhvervskonto.
Sydbank har blandt andet anført, at formålet med den lovbestemte adgang til en basal erhvervskonto er, at erhvervsdrivende og foreninger skal have adgang til en erhvervskonto med en række basale ydelser. De omfattede pengeinstitutter er ikke forpligtet til at tilbyde andre ydelser end dem, der fremgår af lovens § 13 a. Selskabet påstår, at banken skal oprette en erhvervskonto på følgende vilkår:
1. Kontanthåndtering
Banken frafalder under hensyn til Ankenævnets flertals bemærkninger vedrørende kontanter i sag 125/2025 sit anbringende om, at ”indirekte kontanter” fra et kontanthåndteringsfirma skal indgå i begrænsningen på 20.000 kr. Banken anerkender, at selskabets kontanthåndtering ikke i sig selv udgør et grundlag for at afvise at oprette en basal erhvervskonto. Selskabets forventede og reelle kontantomsætning vil skulle indgå i bankens risikovurdering og kundekendskabsprocedure i overensstemmelse med bankens forpligtelser efter hvidvaskloven, og banken er derfor indstillet på at igangsætte kundekendskabsproceduren.
2. Krav om dokumentation
Selskabets sagsfremstilling beror på en misforståelse, da banken ikke forholder sig til kontanthåndtering, der ikke direkte/indirekte indbetales på kontoen i banken. Det har aldrig været hensigten, at selskabet skulle dokumentere sin samlede kontanthåndtering. Selskabet må ikke overskride grænsen på 20.000 kr. pr. måned på kontoen i Sydbank.
Banken er i henhold til hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 5, forpligtet til at foretage løbende transaktionsovervågning. Banken tilkendegav, at der løbende ville blive indhentet oplysninger via kontoens transaktioner og efter behov krævet dokumentation fra selskabet. Som det fremgår af fast praksis fra Ankenævnet, er det op til et pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav der bør stilles til kunder om indlevering af dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven.
3. Opsigelse
Det fremgår af lovens § 13 e, stk. 1, nr. 3, at banken kan opsige, hvis den erhvervsdrivende har afgivet forkerte oplysninger for at få en basal erhvervskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville have medført et afslag. En sådan opsigelse kan ske med øjeblikkelig virkning, jf. § 13 e, stk. 2, sidste punktum.
4. Adgang til Betalingsservice og lønsystem
Af lovens § 13 a, stk. 1, nr. 5, litra a fremgår, at der skal være mulighed for at foretage direkte debiteringer, der i lovens § 2, nr.15, defineres således: "En national eller grænseoverskridende betalingstjeneste til debitering af en betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke fra betaleren har initieret en betalingstransaktion." Ifølge definitionen af "direkte debitering" sker der debitering fra en betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke fra betaleren initierer en betalingstransaktion. Direkte debitering adskiller sig dermed fra andre betalingsmetoder ved, at betalingen sker på kreditors initiativ.
Betalingsservice falder ind under definitionen på direkte debiteringer. Pengeinstitutterne er dog ikke forpligtede til at tilbyde en bestemt tjeneste til direkte debitering. Loven giver ikke adgang til ydelser fra bestemte tjenesteudbydere. Selskabets argument om, at banken giver andre erhvervsdrivende adgang til visse ydelser, ændrer ikke herpå. Andre tjenester tilbyder direkte debitering, f.eks. automatisk kortbetaling eller Faste betalinger udbudt af Vipps MobilePay. En basal erhvervskonto i banken lever op til kravet om direkte debitering, idet kontoen kan anvendes til automatisk kortbetaling og Faste betalinger via Vipps MobilePay og dermed til direkte debitering. Sydbank ønsker ikke at tilbyde Betalingsservice, da det ikke er muligt for banken at afvise betalinger under 1.000 kr., hvis der ikke måtte være dækning på kontoen. Banken er ikke forpligtet til at tilbyde kreditfaciliteter til basale erhvervskunder og ønsker ikke at løbe en kreditrisiko. Der henvises endvidere til høringsnotatets pkt. 3.1.8 samt § 2, stk. 3, i Ankenævnets vedtægter for Klager om basal erhvervskonto, hvorefter en stillingtagen hertil ligger udenfor Ankenævnets kompetence, som alene omfatter afslag og opsigelse samt gebyr for en basal erhvervskonto.
For så vidt angår afregning af løn via lønsystem bemærkes, at en basal erhvervskunde i banken kan bruge kontoen til overførsel af nettoløn, afregning af skat m.v., men banken er ikke forpligtet til at stille en facilitet/et system til rådighed, der på en gang håndterer udbetaling af nettoløn til de ansatte samt overførsel til f.eks. pensions- og forsikringsselskaber, ATP, Skat, fagforeninger m.fl. En sådan facilitet falder ikke ind under de ydelser, der er oplistet i § 13 a. Det er op til bankens egen forretningsmæssige vurdering, om den vil, og på hvilke vilkår den vil tilbyde selskabet yderligere produkter, hvilket er i overensstemmelse med Ankenævnets praksis, f.eks. 400/2024.
5. Afvisning af kundeforhold til kontantbaseret spilvirksomhed
Banken tilkendegav i svaret af 5. februar 2025 til selskabet, at banken ikke (som alternativ til en basal erhvervskonto) var indstillet på at tilbyde et erhvervsengagement til selskabet, idet det følger af bankens hvidvaskpolitik, at banken ikke ønsker at etablere kundeforhold til kontantbaseret spilvirksomhed. Bankens hvidvaskpolitik tager højde for, at banken kan være underlagt lovgivning, der forpligter banken til at oprette kundeforhold. Banken er ikke udover det betingede basale erhvervskundeforhold, som selskabet fik tilbudt, forpligtet til at tilbyde selskabet et kundeforhold. Ankenævnet har alene kompetence til at behandle klager om afslag/opsigelse af og gebyr for en basal erhvervskonto og kan derfor ikke behandle selskabets bemærkninger vedrørende bankens hvidvaskpolitik.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren i sagen er et dansk anpartsselskab (herefter selskabet og/eller klageren), der driver kontantbaseret spilvirksomhed.
Den 6. januar 2025 sendte selskabet en ansøgning til Sydbank om en basal erhvervskonto, jf. § 13 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti (lov om basal erhvervskonto). Selskabet har oplyst, at selskabet ved direkte indsættelse af kontanter i Sydbank kan holde sig under 20.000 kr. om måneden. Selskabet indleverer endvidere kontanter til kontanthåndteringsfirmaet N, der derefter vil skulle overføre penge til den anmodede konto i Sydbank. Banken svarede, at den var forpligtet til at tilbyde selskabet en basal erhvervskonto, men at den først kunne oprette kontoen, når selskabet bekræftede, at det kontante beløb holdes under 20.000 kr., og at banken i givet fald forbeholdt sig ret til omgående at opsige kontoen, hvis den blev bekendt med, at grænsen blev overskredet. Banken anførte, at kontanter indleveret af selskabet til et kontanthåndteringsfirma, og som efterfølgende overføres fra kontanthåndteringsfirmaet til kontoen i Sydbank, indgik i grænsen på 20.000 kr.
Banken har under klagesagen frafaldet sit anbringende om, at ”indirekte kontanter” fra et kontanthåndteringsfirma skal indgå i begrænsningen på 20.000 kr. og har anerkendt, at selskabets kontanthåndtering ikke i sig selv udgør et grundlag for at afvise at oprette en basal erhvervskonto. Banken har oplyst, at selskabets forventede og reelle kontantomsætning vil skulle indgå i bankens risikovurdering og kundekendskabsprocedure i overensstemmelse med bankens forpligtelser efter hvidvaskloven, og at banken er indstillet på at igangsætte kundekendskabsproceduren.
Ankenævnet finder, at banken herved har imødekommet selskabet vedrørende påstand 1 om kontanthåndtering.
Ankenævnet har herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmål om dokumentation for kontanthåndtering (påstand 2).
Ifølge § 5, stk. 3, i vedtægterne for Det finansielle ankenævn – Klager om basal erhvervskonto kan Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Ankenævnet kan på baggrund heraf ikke udtale sig om betingelserne for eventuel opsigelse og opsigelsesvarsel vedrørende en basal erhvervskonto i banken, hvorfor denne del af klagen (påstand 3) afvises.
Af § 13 a, stk. 1, i lov om basal erhvervskonto fremgår, at en basal erhvervskonto skal omfatte en række nærmere definerede tjenesteydelser, som en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne gøre brug af i ubegrænset omfang.
Det fremgår af lovens § 13 a, stk. 2, at de i § 13 a, stk. 1, nr. 1) -5), nævnte tjenesteydelser alene skal tilbydes af banken, i det omfang den i forvejen udbyder tjenesteydelserne til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto. Ankenævnet lægger til grund, at Sydbank udbyder tjenesteydelserne i § 13 a, stk. 1, nr. 1) - 5), i lov om basal erhvervskonto til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti i banken.
Ankenævnet finder, at kravet i klagerens påstand 4 om adgang til Betalingsservice, lønkørsel med lønsystem mv. ikke skal afvises.
Banken svarede i forbindelse med behandlingen af selskabets ansøgning om en basal erhvervskonto, at den ikke ønskede at tilbyde Betalingsservice, men at den i stedet tilbød mulighed for direkte debitering i form af automatisk kortbetaling og MobilePay, og at den ikke tilbød lønsystemer, men at der var mulighed for at bruge en basal erhvervskonto til betaling af løn til selskabets ansatte.
Ifølge § 13 a, stk. 1, nr. 5, litra a, skal der være mulighed for at foretage direkte debiteringer, der i lovens § 2, nr. 15, defineres således: "En national eller grænseoverskridende betalingstjeneste til debitering af en betalers betalingskonto, når betalingsmodtageren på grundlag af samtykke fra betaleren har initieret en betalingstransaktion."
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Christina Bryanth Konge og Signe Kjørup Carlsson – udtaler:
Vi lægger som oplyst af banken til grund, at de af banken tilbudte løsninger med automatisk kortbetaling og MobilePay Faste betalinger opfylder betingelserne for direkte debitering, jf. lovens § 2, nr. 15. Vi finder, at banken således har tilbudt klageren en direkte debiteringsløsning og dermed har opfyldt kravet i lovens § 13 a, stk. 1, nr. 5, litra a. Vi finder yderligere, at banken herefter ikke har pligt til at tilbyde selskabet andre direkte debiteringsløsninger.
To medlemmer – Kim Haggren og Henrik Lundgaard Sedenmark – udtaler:
Vi finder, at lovens krav ikke i tilstrækkeligt omfang er opfyldt med de af banken tilbudte løsninger, henset til den for nuværende begrænsede udbredelse af disse produkter, sammenholdt med det forhold, at banken tilbyder andre produkter med væsentligt større udbredelse.
Vi stemmer derfor for at tage denne del af klagerens påstand 4 til følge.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet om dette spørgsmål.
Ankenævnet finder, at banken ikke, jf. lov om basal erhvervskonto, har pligt til at tilbyde selskabet adgang til brug af lønsystemer.
Det fremgår af lovens § 13 a, stk. 1, nr. 5, litra b, at der skal være mulighed for at foretage betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalinger. Ankenævnet finder, at et MasterCard business debet kort opfylder kravene til et betalingskort efter § 13 a, stk. 1, nr. 5, litra b. Ankenævnet bemærker herved, at det fremgår af forarbejderne til loven, at et betalingskort eksempelvis kan være et debetkort med saldokontrol eller et kreditkort, og at det vil være op til instituttet at vurdere, om det vil tilbyde den erhvervsdrivende eller foreningen et debetkort med saldokontrol eller et kreditkort.
Det fremgår af lovens § 13 a, stk. 3, at en erhvervsdrivende skal kunne styre og initiere betalingstransaktioner fra sin basale erhvervskonto via onlinefaciliteter, hvis disse tjenesteydelser i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto. Ankenævnet finder, at online banking med én bruger og NemKonto opfylder kravene i § 13 a, stk. 3. Selskabet får således ikke medhold i denne del af klagen.
Af lovens § 13 a, stk. 1, fremgår endvidere, at en basal erhvervskonto blandt andet skal omfatte mulighed for at hæve kontanter og at foretage kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, hvis de forefindes, terminaler, henvendelse i instituttets forretningslokale og via onlinefaciliteter i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Der er ikke oplyst nærmere om de i øvrigt af banken tilbudte ydelser tilknyttet en basal erhvervskonto. Ankenævnet finder, at der efter det i sagen oplyste ikke er grundlag for at fastslå, at de af banken i øvrigt tilbudte ydelser tilknyttet en basal erhvervskonto ikke opfylder kravene i loven.
Selskabet får herefter ikke medhold i påstand 4.
Ifølge § 2, stk. 3, i vedtægterne for Det finansielle ankenævn – Klager om basal erhvervskonto behandler Ankenævnet klager over afslag på oprettelse af en basal erhvervskonto, opsigelse af en rammeaftale om en basal erhvervskonto og gebyr for en basal erhvervskonto. Ankenævnet kan derfor ikke behandle klagen vedrørende Sydbanks hvidvaskpolitik og vilkår for oprettelse af andre erhvervskonti end basal erhvervskonto, hvorfor denne del af klagen (påstand 5) afvises.
Da banken under klagesagen har imødekommet selskabet vedrørende påstand 1 om kontanthåndtering, får selskabet klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende Sydbanks hvidvaskpolitik eller klagen vedrørende betingelserne for eventuel opsigelse og opsigelsesvarsel vedrørende en basal erhvervskonto i banken.
Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.