Rådgivning om kurssikring af lån, der skulle indfries.

Sagsnummer:546/1995
Dato:11-06-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning om kurssikring af lån, der skulle indfries.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved købsaftale af 8. april 1995 solgte klageren sin faste ejendom. Ved tillæg til købsaftale ligeledes dateret 8. april 1995 bemyndigede klageren køberen til at indgå fastkursaftale for det i forbindelse med handelen af Nykredit tilbudte kontantlån på 239.000 kr.

Ved skrivelse af 21. april 1995 fremsendte den medvirkende ejendomsmægler handelens dokumenter til indklagedes Skælskør afdeling med anmodning om, at indklagede skulle hjemtage ejerskiftelånet samt indfri de lån, der ikke blev overtaget af køber. Af skrivelsen fremgår endvidere:

"BEMÆRK at sælger ønsker yderligere rådgivning m.h.t. indgåelse af evt. kurskontrakt. Det bør vurderes om kreditforeningslån der skal indfries bør kurssikres, eller såfremt det måtte være billigere, om der skal oprettes lånesagskonto og lån der ikke skal overtages indfries straks."

Den 26. april 1995 indgik klageren med indklagede en omprioriteringsaftale. Det fremgår heraf, at der skulle hjemtages et kontantlån på 239.000 kr. i Nykredit samt indfries et kontantlån med en obligationsrestgæld på 535.085,76 kr. i Nykredit anslået til et indfrielsesbeløb på 402.000 kr. Ud for punktet "Kurskontrakt ønskes:" er anført "Nej". Det eksisterende kontantlån var udstedt på basis af 6% papirer 2026.

Det nye ejerskiftelån blev kurssikret af køber og aftalt hjemtaget den 15. juni 1995.

Ved skrivelse af 19. maj 1995 meddelte den skødeskrivende advokat, at skødet var lyst uden retsanmærkninger. Samtidig anmodede han om, at et i henhold til skødet deponeret beløb på 263.000 kr. blev frigivet til sælger.

Indklagede indfriede lånet til Nykredit samtidig med hjemtagelse af ejerskiftelånet pr. 15. juni 1995. Til brug for indfrielsen havde indklagede indkøbt de fornødne obligationer til kurs 78,55.

Af kontoudskrifter for omprioriteringskontoen fremgår, at saldoen den 9. juni 1995 efter købet af obligationerne til indfrielse af Nykreditlånet var 428.338,84 kr. (negativ). Ejerskiftelånets provenu 236.241,50 kr. blev indsat med valør 16. s.m. Den 30. s.m. er debiteret renter med 2.292,95 kr. Kontoen udgik den 28. juli 1995 efter, at der den 18. s.m. var overført 263.495,58 kr. fra skødedeponeringskonto og yderligere debiteret renter med 1.265,40 kr.

Klageren har ved klageskema modtaget den 3. november 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale kursforskellen på indfrielse af lånet til Nykredit fra omprioriteringsaftalens indgåelse den 26. april 1995 til indfrielsen samt at refundere renter på omprioriteringskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede ikke har rådgivet hende om muligheden for at indgå kurskontrakt, men blot anmodet hende om at underskrive omprioriteringsaftalen.

Indklagede har anført, at klageren blev rådgivet om muligheden for at indgå en eventuel kurskontrakt. Da klageren underskrev omprioriteringsaftalen den 26. april 1995, var kursen steget fra 73,25 til 74,15 i forhold til den af klageren medbragte provenuberegning fra ejendomsmægleren. Indklagedes medarbejder gjorde klageren opmærksom herpå, og at ændringen betød et provenutab i forhold til ejendomsmæglerens udregning på ca. 5.000 kr. Samtidig orienteredes klageren om, at der kunne indgås kurskontrakt, og at det ville koste en kursstigning på anslået 1/2-3/4 kurspoint afhængig af løbetiden. Klageren måtte herefterud fra sine forventninger til kursudviklingen og det allerede konstaterede tab vælge, om hun ville oprette en kurskontrakt eller ej. Klageren har i omprioriteringsaftalen skrevet under på, at hun ikke ønskede kurskontrakt.

Ankenævnets bemærkninger:

Afgørende for om indklagede er erstatningsansvarlig for tab, der er forårsaget af klagerens manglende kendskab til kurssikring, er, om indklagede under sagens forløb orienterede klageren om mulighederne for kurssikring. Indklagede har anført, at man i forbindelse med indgåelse af omprioriteringsaftalen den 26. april 1995 rådgav klageren om mulighederne for indgåelse af en eventuel kurskontrakt. Klageren har bestridt, at indklagede har rådgivet om mulighederne for kurssikring. En stillingtagen til dette tvistepunkt findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ekspeditionen omkring indfrielsen af Nykreditlånet, der medførte en negativ saldo på omprioriteringskontoen med deraf påløbne debetrenter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet om kurssikring. Klagen vedrørende debetrenter på omprioriteringskontoen tages ikke til følge.