Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en bar/natklub i Polen. Kort ikke bortkommet.

Sagsnummer:387/2017
Dato:24-05-2018
Ankenævn:Eva Hammerum, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn
Klageemne:Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en bar/natklub i Polen. Kort ikke bortkommet.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på en natklub i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et Visakort.

Natten til den 21. april 2017 besøgte klageren en bar/natklub i Krakow, Polen. I baren blev der registreret følgende transaktioner med klagerens Visakort:

Nr.

Tidspunkt

Beløb

PLN

DKK

Præsentation

Status

1

01.41

50,00

87,03

Chip og PIN

Gennemført

2

03.50

2.309,00

4.095,95

Kontaktløs og PIN

Gennemført

3

04.20

3.469,00

6.153,75

Chip og PIN

Gennemført

4

04.33

4.889,00

8.509,79

Chip og PIN

Afvist, over max. beløb

5

05.15

69,00

122,54

Kontaktløs og PIN

Gennemført

6

05.53

129,00

224,54

Kontaktløs og PIN

Afvis, forkert PIN

7

05.57

1.259,00

2.191,42

Chip og PIN

Autoriseret, ikke gennemført

Klageren har fremlagt et udsnit af en kontoudskrift, hvoraf transaktionerne henholdsvis nummer to, tre og fem fremgår med købsdato den 21. april 2017 og bogføringsdato den 25. april 2017.

Den 27. april 2017 gjorde klageren indsigelse mod transaktionerne nummer to og tre, svarende til i alt 10.249,70 kr. I indsigelsesblanketten anførte klageren blandt andet:

”…

Jeg gør indsigelse på grundlag af, der er blevet hævet to forskellige beløb fra min konto som jeg ikke har godkendt. Har lige været i Krakow, hvor jeg var på bar med min far hvor jeg betalte for en øl til os begge. (69 zloty - 122,4 kr)

Da jeg så tjekker min konto da jeg er kommet hjem, ser jeg til min skræk at der blevet hævet to ualmindelige høje beløb som jeg ikke har godkendt. (2309 zloty - 4.095,95 kr) (3469 zloty - 6.153,69 kr)

…”

Af indsigelsesblanketten fremgik ved afkrydsning blandt andet, at ingen andre havde haft adgang til kortet, at kortet ikke havde været udlånt, og at ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner”.

Banken har oplyst, at Nets har bekræftet, at de ikke vedkendte transaktioner blev korrekt registreret og bogført, og at der ikke var tekniske svigt eller andre fejl.

Den 16. maj 2017 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at transaktionerne var gennemført med chip og korrekt pinkode.

Parternes påstande

Den 22. november 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han var i Krakow med sin far, og at de torsdag den 20. april 2017, som var deres sidste dag i byen, var ude at spise. Da de over midnat var på vej tilbage mødte de en mand der tilbød gratis øl og shots i sin bar/klub. På daværende tidspunkt havde de delt en flaske rødvin og et par øl, og var således ikke berusede. Da de kom ind, satte de sig i et hjørne, og modtog en lille fadøl og et shot. De købte endvidere en øl, som han selv hentede i baren og betalte med kortet.

Derefter fik han total blackout og kom først til bevidsthed på en bænk udenfor ved seks-tiden om morgenen. Han kunne ikke komme i kontakt med faderen og kunne heller ikke komme ind igen, da ingen åbnede. Han tog hen til deres lejlighed og gik omkuld. Efter cirka halvanden time kom faderen, som havde haft et lignende blackout. De er begge overbeviste om, at de er blevet dopet via drikkevarerne, da de aldrig har haft det så sådan før. Ingen af dem havde mistet pung, kort, ur, telefon m.m., og de havde derfor ikke mistanke om, at de var blevet "rullet".

Af de tre transaktioner, der blev bogført på hans konto den 25. april 2017, kunne han kun genkende den ene, da han havde købt to øl i baren. Derudover var der to ualmindeligt høje beløb, som han overhovedet ikke kendte til.

I første omgang gik han ud fra, at betalingen på 69 PLN/122 DKK vedrørte hans køb af to øl, idet han overså betalingen på 50 PLN/87 DKK, som var den rette. Han har intet kendskab til de efterfølgende seks transaktioner med kortet.

De forgæves hæveforsøg, som han først er blevet bekendt med under klagesagen, understøtter, at der er foregået noget fordækt.

Via Facebook har han fundet ud af, at andre har været udsat for lignende i den pågældende bar. Han har også meldt sagen til politiet.

 

Han har ikke mulighed for at bevise tredjemandsmisbrug, som kan være sket ved for eksempel afluring af kode og tyveri/lån af hans kort, mens han var bevidstløs. Det er urimeligt, at han tilsyneladende stilles dårligere, fordi kortet ikke er bortkommet.

På baggrund af hans økonomi og normale forbrug er det tydeligt, at han aldrig kunne eller ville bruge så mange penge på en bar i Polen.

Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en stillingtagen til sagen vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet. 

Nordea Danmark har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren var i besiddelse af kortet på tidspunktet for de omtvistede transaktioner.

Transaktionerne blev gennemført ved brug af den til betalingsinstrumentet hørende personlige sikkerhedsforanstaltning, PIN-koden, hvormed banken har løftet bevisbyrden efter betalingstjenestelovens § 64. 

Transaktionerne blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Klageren har vedkendt sig en transaktion, 69 PLN/122 DKK, der blev foretaget på samme bar og tidsmæssigt efter de to omtvistede transaktioner, der er anført i indsigelsesblanketten.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omtvistede transaktioner skyldtes tredjemandsmisbrug.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger som anført af Nordea Danmark til grund, at klagerens Visakort blev anvendt ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved transaktionerne, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Ankenævnet lægger herudover til grund, at Visakortet stadig er i klagerens besiddelse.

Af den dagældende lov om betalingstjenester § 64, stk. 1 (nu lov om betalinger § 98), følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59 (nu lov om betalinger § 93).

Klageren har anført, at han tilsyneladende blev dopet, og at transaktionerne blev foretaget, uden at han var vidende om det.

Ankenævnet finder, at den fortrykte tekst: ”Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for de ikke-godkendte transaktioner” på indsigelsesblanketten må forstås således, at klageren ved afkrydsningen erklærede, at kortet ikke med hans viden eller samtykke havde været bortkommet.

Ankenævnet finder endvidere, at det ikke kan tillægges betydning, at klageren i forbindelse med indsigelsen til banken i første omgang fejlagtigt antog, at betalingen på 69 PLN/122 DKK vedrørte hans køb af to øl i den pågældende bar.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv eller med klagerens samtykke.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Andreas Moll Årsnes og Karin Duerlund – udtaler:

Vi finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Som sagen er oplyst, finder vi, at det har formodningen imod sig, at klageren skulle have godkendt beløbsstørrelsen på de omtvistede transaktioner. Vi lægger herved vægt på, at der er gennemført to store betalinger på kort tid, hvilket ikke synes foreneligt med almindeligt forbrug på en bar, samt at andre har beskrevet tilsvarende hændelsesforløb i Krakow. Vi lægger til grund, at der er tale om tredjemandsmisbrug og finder, at klagerens hæftelse er begrænset til selvrisikoen i medfør af § 62 i den dagældende betalingstjenestelov (nu lov om betalinger § 100). Vi stemmer herefter for, at klageren får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.