Overførsel af indestående, konkurs. Udenlandsk filial. Ikke afvist.

Sagsnummer:511/1991
Dato:09-07-1992
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Afvisning - udenlandske pengeinstitutter § 2, stk. 1/ § 5, stk. 2
Ledetekst:Overførsel af indestående, konkurs. Udenlandsk filial. Ikke afvist.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 14. maj 1991 indgav indklagede konkursbegæring mod klageren personligt, et af klageren drevet aktieselskab og et af klageren drevet anpartsselskab. Klagerens og de to selskabers boer blev taget under konkursbehandling ved dekreter af 23. maj 1991.

Den 18. juni 1991 overførtes 5.091,50 DM fra et tysk datterselskab af det under konkurs værende aktieselskab til en indlånskonto, som klageren førte i indklagedes Hamborg afdeling. Ved skrivelse af 27. juni 1991 anmodede klageren afdelingen om at opgøre kontoen og overføre nettobeløbet, der udgjorde 4.341,13 DM, til Den Danske Banks Rødovre afdeling. Klageren anførte samtidig, at beløbet udgjorde hans løn for maj og juni.

Ved skrivelse af 4. juli 1991 afviste afdelingen at udbetale indeståendet på grund af klagerens personlige konkurs og anmodede klageren om at rette eventuelle spørgsmål til boets kurator.

Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at overføre hans kapitalpension hos indklagede til Den Danske Bank samt at udbetale ham de nævnte 4.341,13 DM.

Indklagede har efter sagens indbringelse for Ankenævnet meddelt, at kapitalpensionskontoen med kurators godkendelse er overført til Den Danske Bank. Indklagede har herefter nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at det omhandlede beløb udgør indtægter optjent efter fristdagen, hvorfor beløbet er omfattet af konkurslovens § 33. Datterselskabet, der udbetalte lønnen, var ikke under konkurs, og klageren modtog først opsigelse fra firmaet den 20. august 1991.

Indklagede har anført, at kurator nægtede at lade beløbet overføre og derefter i skrivelse af 12. juli 1991 anmodede afdelingen om - mod erklæring om friholdelse for et eventuelt ansvar - at tilbageføre beløbet til det tyske datterselskab. Kurator har overfor Ankenævnet anført, at han som midlertidig bestyrer for aktieselskabet under konkurs repræsenterede ejeren af datterselskabet og dermed havde fuldstændig dispositionsret over selskabets anliggender. Det tyske datterselskab var blevet solgt den 28. juni 1991, før han fik kendskab til overførslen til klageren, og af hensyn til køberen var det nødvendigt at tilbagføre beløbet til selskabet. Allerede inden indgivelsen af konkursbegæringen og afsigelse af konkursdekret for såvel klageren personlig som de danske selskaber blev det oplyst, at klageren var alvorligt syg. Som følge heraf har klageren i flere måneder forud for konkursen ikke har haft mulighed for at varetage sit hidtidige arbejde. Klageren har derfor ikke været berettiget til løn for maj og juni 1991, da han ikke udførte noget arbejde for selskabet. Hævningen af beløbet betyder, at klageren på en illoyal måde har udtaget midler, som tilhørte datterselskabet, og dermed indirekte ville komme det danske selskab under konkurs tilgode. Beløbet blev indsat på klagerens konto i afdelingen efter afsigelse af konkursdekretet for klageren personligt, og da beløbet ikke tjener til dækning af løn, ville det i stedet skulle indgå blandt aktiverne i klagerens personlige konkursbo.

Ankenævnets bemærkninger:

Det forhold, at klagen er rettet mod indklagedes Hamborg afdeling, findes ikke af afskære Ankenævnet fra at behandle klagen, jfr. herved vedtægternes § 2, stk. 1.

Ankenævnet finder, at afdelingen under de foreliggende omstændigheder har handlet korrekt ved at afvise at udbetale det omhandlede beløb til klageren uden samtykke fra kurator i konkursboerne. Spørgsmålet om, hvorvidt klageren over for indklagede kan gøre krav på betaling af beløbet, må bero på, om beløbet rettelig tilkom klageren. Ankenævnet finder, at dette sidstnævnte spørgsmål bør afgøres ved sag - om fornødent retssag - mellem klageren og de involverede konkursboer, eventuelt det tyske selskab.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.