Tegning af livrente i selskab ejet af samme pengeinstitut.

Sagsnummer:190/1996
Dato:07-11-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Rådgivning - pensionsforhold
Forsikring - tegning af livrente
Ledetekst:Tegning af livrente i selskab ejet af samme pengeinstitut.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren, der er født i 1933, solgte i efteråret 1993 sit rækkehus og fik i denne forbindelse 100.000 kr. til rådighed. Klageren anmodede sin fraseparerede ægtefælle om at henvende sig til indklagede med henblik på at investere de 100.000 kr. i obligationer. Klageren var på det pågældende tidspunkt sengeliggende.

Den fraseparerede ægtefælle henvendte sig i indklagedes Falkoner afdeling primo november 1995. Den fraseparerede ægtefælle har oplyst, at en medarbejder rådgav ham om, hvilken obligation klageren burde investere i. Da han skulle til at forlade afdelingen, kontaktede en investeringsrådgiver ham og forklarede om, hvilke fordele en livrente indebar. Han blev overtalt til at få udarbejdet et tilbud på en livrente frem for at investere beløbet i obligationer. Ifølge indklagede rettede den medarbejder, som klagerens fraseparerede ægtefælle først havde talt med, henvendelse til investeringsrådgiveren, som herefter overtog ekspeditionen. Denne forespurgte, om det lå fast, at der skulle investeres i obligationer, eller om den fraseparerede ægtefælle var interesseret i at høre om andre investeringsmuligheder. Dette var tilfældet, og medarbejderen orienterede herefter om placering i obligationer samt investering i livrente. Den fraseparerede ægtefælle oplyste i denne forbindelse, at en del af kapitalen årligt skulle forbruges. Resultatet af drøftelserne blev, at ægtefællen fik et udskrevet tilbud med hjem til drøftelse med klageren.

Klageren har oplyst, at hun underskrev papirerne om tegning af livrenten under indlæggelse på hospital, uden at hun var klar over, hvad aftalen indebar. Først i januar 1996 erfarede hun dette.

Det fremgår, at den tegnede livrente blev oprettet ved indskud på 100.000 kr. i et livsforsikringsselskab ejet af indklagede. Årlig udbetaling vil udgøre 11.177 kr. med regulering af eventuel bonus. Udbetalingen sker længst til 1. januar 2006, idet udbetalingen efter den 1. januar 2001 dog kun sker, såfremt klageren er i live.

Ved skrivelse af 18. januar 1996 rettede klagerens fraseparerede ægtefælle på vegne klageren henvendelse til indklagedes livsforsikringsselskab med anmodning om ophævelse af livrenten. Dette afvistes.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ophæve livrenten og udbetale den resterende kapital.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun underskrev aftalen om livrenten, mens hun var indlagt på hospitalet, uden at være klar over, hvad aftalen egentlig indebar. Hun finder, at hun blev "bondefanget" af en ikke uvildig investeringsrådgiver til at investere i en pensionsforsikring, som kun indebar den fordel, at hun kunne trække investeringen fra i skat over ca. 3 år. Hun modtager førtidspension, og hendes skatteprocent er allerede så lav, at der ikke er nogen fordel ved at udsætte beskatningen gennem tegning af en livrente. Hun finder, at indklagede har handlet uetisk i sin rådgivning vedrørende salg af et eget produkt, som indebærer, at den investerede kapital er væk efter 10 år. Det fremgår således ikke, at kapitalen er opbrugt efter en udbetalingsperiode på 10 år. Livrenten er ikke et alternativ til investering i obligationer, hvor kapitalen bevares intakt.

Indklagede har anført, at man har rådgivet om indholdet i en livrente. Reglerne for livrenten fremgik af det tilbud, som blev udleveret til den fraseparerede ægtefælle. Afdelingen har ikke anbefalet den ene løsning frem for den anden, men redegjort for de momenter, der indgik i beslutningsprocessen. Det fremgår klart af aftalen, at udbetalingsperioden er 10 år. Afdelingen måtte være berettiget til at gå ud fra, at den fraseparerede ægtefælle optrådte som repræsentant for klageren og viderebragte de oplysninger, han modtog. Det bør være klagerens egen risiko, såfremt hun tegnede forsikringen, uden at den fraseparerede ægtefælle videregav de fornødne oplysninger vedrørende de to placeringsformer.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at der ikke er godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at klageren ikke er bundet af den indgåede aftale om tegning af en livrente.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.