VISAdankort, notaløsning, spørgsmål om misbrug.

Sagsnummer:341/1995
Dato:22-04-1996
Ankenævn:Peter Blok, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne:Betalingstjenester - notabetalinger
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:VISAdankort, notaløsning, spørgsmål om misbrug.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 13. og 22. december 1994 debiteredes klagerens konto i indklagede 1's Bagsværd afdeling 2 betalinger til en tæppeforretning i Agra, Indien, i henhold til 2 VISAdankortnotaer på henholdsvis 42.800 INR (8.565,15 kr.) og 18.800 INR (3.751,70 kr.) udstedt den 26. november 1994.

Henholdsvis den 16. december 1994 og den 6. januar 1995 underskrev klageren indsigelsesblanketter vedrørende de 2 betalingstransaktioner, idet han oplyste, at han ikke havde foretaget disse.

Primo 1995 modtog klageren meddelelse fra postvæsenet om, at der fra Indien var ankommet 2 pakker til ham, og at der skulle betales told. Klageren afhentede ikke pakkerne.

Under klagesagen er fremlagt kopi af de 2 notaer vedrørende de omstridte betalinger. Af notaerne fremgår kortnummeret svarende til klagerens VISAdankortnummer og klagerens navn. Klageren bestrider, at det er ham, der har underskrevet notaerne.

Efter at klageren havde gjort indsigelse, forelagde indklagede 1 denne for indklagede 2, som på vegne samtlige pengeinstitutter varetager indsigelsesfunktioner med hensyn til anvendelse af kort i udlandet.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at begge indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for de omstridte køb.

Begge indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Under sagens forberedelse er fremlagt en rapport af 1. august 1995 udarbejdet af en grafolog, der har sammenlignet underskrifterne på de 2 originale notaer med underskrifterne på indsigelsesblanketterne, VISAdankortet, og et ark med 20 spontant skrevne underskrifter til brug for undersøgelsen. Grafologen konkluderer i rapporten, at der er en til vished grænsende sandsynlighed for, at underskrifterne på notaerne er foretaget af klageren.

Under sagen er endvidere fremlagt dokumenter vedrørende forsendelse, eksport, forsikring og ordrebekræftelse udarbejdet af tæppeforretningen.

Klageren har anført, at han omkring den 26. november 1994 opholdt sig 3 dage i Agra, Indien. Han var indlogeret på hotel og opbevarede sin pengekat med VISA, pas, studiekort, kørekort og rede penge, ca. 1.000 INR, på hotelværelset, som var aflåst med en hotelnøgle. Under opholdet var han nødsaget til at søge lægehjælp, hvilket der gik en del tid med. Såfremt VISAdankortet har været ude af hans besiddelse, har han ikke bemærket dette, og han er ikke i øvrigt blevet bestjålet. Under opholdet besøgte han han på intet tidspunkt en tæppeforretning og var ikke i kontakt med personer, der ham bekendt havde tilknytning til en sådan. Han har ikke underskrevet nogen af de 2 notaer.

Indklagede 2 har anført, at der på baggrund af det fremlagte materiale og grafologens undersøgelse er en til vished grænsende sandsynlighed for, at betalingerne er foretaget af klageren med dennes VISAdankort og underskrift. Hertil kommer, at klageren rent faktisk har fået tilsendt de købte varer, hvilket er usædvanligt i tilfælde, hvor der er tale om misbrug.

Indklagede 1 har tilsluttet sig det af indklagede 2 anførte.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at de to notaer er udstedt under anvendelse af klagerens VISAdankort. Efter det foreliggende, herunder grafologens rapport, finder Ankenævnet det ikke sandsynliggjort, at underskrifterne på notaerne er falske.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.