Rådgivning ved køb af bankens egne aktier for midler fra børneopsparing

Sagsnummer:355/2011
Dato:07-05-2012
Ankenævn:Vibeke Rønne, Mette Gade, Maria Hyldahl, Kjeld Gosvig Jensen og Bent Olufsen
Klageemne:Børneopsparingskonto - placering
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning ved køb af bankens egne aktier for midler fra børneopsparing
Indklagede:DiBa Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører DiBa Banks rådgivning i forbindelse med køb af bankens egne aktier for midler fra børneopsparing.

Sagens omstændigheder

I januar 2007 var klageren til møde med sin rådgiver i DiBa Bank, R, i anledning af sin forestående skilsmisse.

Klagerens to børn, B1 og B2, som da var henholdsvis 9 år og 7 år, havde deres børneopsparingskonti hos banken.

I forlængelse af mødet med R besluttede klageren at placere de samlede midler fra børneopsparingerne i aktier i DiBa Bank. Den 11. januar 2007 købte klageren aktier i DiBa Bank for 34.380 kr. til B1 (18 stk. aktier til kurs 1910) og for 21.010 kr. til B2 (55 stk. aktier til kurs 1910).

Den 14. marts 2007 blev stykstørrelsen på DiBa aktien ændret fra 100 kr. til 20 kr. B1’s og B2’s beholdning var herefter på henholdsvis 90 stk. og 55 stk. aktier.

I december 2007 skiftede klageren bank, og børneopsparingskontiene med tilknyttede depoter blev overført til den nye bank.

Pr. 31. december 2007 havde B1’s beholdning på 90 stk. DiBa Bank aktier en kursværdi på 35.626,50 kr., mens B2’s beholdning på 55 stk. DiBa Bank aktier havde en kursværdi på 21.771,75 kr. (kurs 395,85).

Den 22. februar 2011 blev B1’s og B2’s beholdning af DiBa Bank aktier solgt til kurs 53,8333. B1’s beholdning på 90 stk. blev således solgt for 4.637,88 kr., mens B2’s beholdning på 55 stk. blev solgt for 2.758,43 kr.

Ved brev af 13. juni 2011 rejste klageren indsigelse mod bankens rådgivning og stillede krav om, at banken betalte 49.423,25 kr. i erstatning for tabet ved investeringen i bankens aktier samt 4.074 kr. i mistet forrentning. Ved brev af 28. juni 2011 afviste banken klagerens krav.

Parternes påstande

Den 18. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at DiBa Bank skal erstatte tabet ved investeringen i bankens aktier med tillæg af renter.

DiBa Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at bankens rådgivning var ensidig og usaglig.

Formålet med det aftalte møde med R var udelukkende en drøftelse af hendes økonomi i anledning af hendes igangværende skilsmisse. Hun var derfor helt uforberedt, da R uventet bragte børneopsparingerne op.

R opfordrede hende kraftigt og vedholdende til at købe DiBa Bank aktier for det fulde beløb på børneopsparingerne. R gjorde på intet tidspunkt opmærksom på, at aktierne i værste fald kunne blive værdiløse. R fortalte, hvor godt det tidligere var gået for DiBa aktien.

Hun var på det tidspunkt ikke bekendt med den store forskel på aktier og obligationer. Hun fik ikke fortaget en MiFID test. Hun gav ikke udtryk for, at hun var så risikovillig, at alt skulle sættes på et bræt.

Hun gav ikke udtryk for utilfredshed med obligationsrenten. Hun har på intet tidspunkt haft kendskab til, hvornår en obligationsrente var høj eller lav.

Hun var forvirret og følte, at det var meget svært at sige nej til R. Hun var i skilsmisseforhandlinger og havde intet andet sted at søge råd om sin økonomi.

R anbefalede samtidig, at han løbende, når der var penge nok på børneopsparingerne, skulle købe flere DiBa Bank aktier uden yderligere aftale. Denne aftale blev dog aldrig aktuel, da hun skiftede bank, inden beløbene på børnenes konti var store nok til nyindkøb.

Banken og R havde en interesse i at sælge bankens egne aktier, så aktiekursen steg.

Hun blev først i forbindelse med en økonomigennemgang på grund af et boligskift opmærksom på, at rådgivningen i forbindelse med købet af aktierne ikke var kompetent.

DiBa Bank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren blev rådgivet korrekt. Klageren traf selv beslutning om at investere i bankens aktier efter at have vurderet risikoen ved aktierne.

R gjorde udtrykkeligt klageren opmærksom på muligheden for at investere i såvel aktier som obligationer.

R forklarede, at aktierne i værste fald kunne blive værdiløse. Det måtte stå klageren klart, at R ikke kunne garantere noget om aktiekursernes udvikling. R gav på ingen måde klageren en "kraftig og vedholdende anbefaling" om at købe aktier i banken.

Klageren valgte øjensynligt at købe aktierne, da bankens aktier kunne købes uden omkostninger, og da klageren ikke mente, at forrentningen på obligationer var tilfredsstillende på det tidspunkt.

Aktierne lå siden december 2007 i depot i klagerens nye bank. Aktierne faldt meget drastisk i sommeren 2008, hvor Roskilde Bank og en række andre banker krakkede. Det undrer derfor banken, at klageren først rejste indsigelse i 2011.

Banken havde intet incitament til at sælge egne aktier til klageren. Købet skete til markedspris og ikke i forbindelse med en aktieemission. Salg af egne aktier påvirkede ikke bankens egenkapital. En forudsætning for, at en stigende aktiekurs på egne aktier påvirker bankens egenkapital, er, at banken har en større post af egne aktier. Dette er ifølge bankens vedtægter ikke tilladt og var derfor ikke tilfældet.

Bankens rådgivere var fastlønnede. Aktieoptioner var og er ikke en del af lønpakken. Rådgiverne havde derfor ikke en særlig interesse i at sælge bankens egne aktier.

Banken indgik ikke aftale med klageren om, at banken automatisk skulle købe DiBa Bank aktier, når der blev indsat penge på børneopsparingskontiene. En sådan aftale ville i øvrigt forudsætte en skriftlig fuldmagt. Der foreligger ikke en skriftlig fuldmagt, ligesom der ikke automatisk blev foretaget indkøb af aktier til depoterne.

DiBa Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at bankens og klagerens fremlægning af sagen afviger markant fra hinanden. R kan ikke genkende det handlingsforløb, som klageren har beskrevet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at en afgørelse af, hvorvidt DiBa Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens køb af bankens egne aktier til B1 og B2 for midler på B1’s og B2’s børneopsparing beror på, hvilken rådgivning klageren modtog, jf. § 5 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1261 af 8. december 2006 om god skik for finansielle virksomheder. En afklaring heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Klagen afvises derfor i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.