Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse for penge der stammede fra en erhvervsevnetabserstatning.

Sagsnummer:461/2009
Dato:03-11-2010
Ankenævn:Kari Sørensen, Søren Geckler, Karin Duerlund, Carsten Holdum og Niels Bolt Jørgensen.
Klageemne:Garantbeviser - rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse for penge der stammede fra en erhvervsevnetabserstatning.
Indklagede:Løkken Sparebank (EBH Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med hendes tegning af garantikapital i Løkken Sparekasse for penge, der stammede fra en erhvervsevnetabserstatning.

Sagens omstændigheder.

I 2006 tegnede klageren garantikapital i Løkken Sparekasse for 50.000 kr. Beløbet blev indsat på en garantikapitalkonto (konto nummer -812). Sparekassen udstedte i forbindelse hermed en kvittering til klageren, hvoraf bl.a. fremgik:

"…

Kvittering for indbetalt garantikapital DKK 50.000 kr.

Ovennævnte er indtrådt som garant i Løkken Sparekasse i henhold til Løkken Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Løkken Sparekasses forpligtelser.

Beløbet forrentes i henhold til vedtægterne. Tilskrevne renter overføres til afregningskontoen pr. 31. december.

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Løkken Sparekasse samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Løkken Sparekasse senest 4 uger før valget finder sted. Hver garant har 1 stemme for hver DKK 1.000,00 indbetalt garantikapital, dog højest 20 stemmer.

…"

Renterne på garantikapitalkontoen blev løbende overført til en særskilt konto nummer -751.

I 2007 blev der ved en overførsel fra konto -751 indsat yderligere 200.000 kr. på garantikapitalkontoen.

Den 3. november 2008 lukkede sparekassen for udbetaling af garantikapital.

Den 11. februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse Finanstilsynet, at sparekassen ikke opfyldte solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.

Den 25. marts 2009 blev sparekassens aktiver og passiver overdraget til Løkken Sparebank A/S, som er et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S, og som har til formål at afvikle sparekassens aktiviteter. Garantikapitalen, som på overdragelsestidspunktet udgjorde 170 mio. kr., forblev i Løkken Sparekasse.

Den 26. marts 2009 blev Løkken Sparekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed inddraget af Finanstilsynet. Sparekassen blev efterfølgende omdannet til en forening, LS Løkken.

Den 29. april 2009 indgav klageren en klage over Løkken Sparekasse til Ankenævnet.

Løkken Sparebank har under sagen fremlagt diverse bilag, herunder blandt andet brochurer og andet informationsmateriale om garantikapital i Løkken Sparekasse samt materiale vedrørende valget i 2008 til sparekassens repræsentantskab.

Finanstilsynet har den 25. marts 2009 afgivet rapport om undersøgelse af Løkken Sparekasse. Undersøgelsen omfatter sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, markedsføring af garantbeviser og medarbejdernes indflydelse på kunders placering af indskud på garantikapitalkonti. Af rapporten, som er offentliggjort, fremgår bl.a., at markedsføringsmaterialet har ensidigt fokus på den høje forrentning, men ikke informerer om konsekvensen af, at garantindskud ikke er dækket af indskydergarantiordningen eller statsgarantiordningen, at der ikke var udarbejdet interne forretningsgange eller instrukser til brug for generel rådgivning og salg af garantbeviser til kunder, at der ikke var udarbejdet forretningsgange til at sikre overholdelsen af god skik, at der i rådgivningen ikke var særligt fokus på risikoen for at tabe garantikapitalen, da denne risiko blev betragtet som hypotetisk, at der ikke blev rådgivet særligt omkring betingelserne for at opsige garantikapitalen, at der ikke systematisk blev foretaget vurderinger af, om det ville være hensigtsmæssigt for kunden at indskyde garantikapital, at sparekassen ikke har udarbejdet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af garantikapital og således ingen dokumentation har for den ydede rådgivning, samt at Løkken Sparekasse ikke har overholdt § 6 i god skik bekendtgørelsen, idet sparekassen har undladt at indgå skriftlige aftaler om forhøjelse af garantikapital, hvori kundens væsentlige rettigheder og pligter er angivet, og hvor forudsætningerne for den ydede rådgivning er nedfældet.

Løkken Sparebank har på baggrund af en generel forespørgsel fra Ankenævnet anført, at Løkken Sparebank ikke har været involveret i drøftelserne med Finanstilsynet i forbindelse med Finanstilsynets rapport af 25. marts 2009 og således ikke til fulde er bekendt med Finanstilsynets grundlag for de i rapporten anførte bemærkninger og konklusioner.

Løkken Sparebank har videre anført, at Ankenævnet bør træffe sin afgørelse på baggrund af den umiddelbare bevisførelse, der finder sted i kraft af parternes indlæg og dokumentation vedrørende de faktiske omstændigheder i den konkrete sag. Rapporten kan ikke betragtes som dokumentation for Løkken Sparekasses rådgivning og håndtering af kunders tegning af garantikapital i de konkrete sager.

Klageren har fremlagt nogle statistiske oplysninger baseret på en medlemsundersøgelse, som foreningen Garantloekken udførte i foråret 2009. Foreningen konkluderede, at der var "mange af foreningens medlemmer, der ikke mener, de har modtaget nogen dokumentation ved tegning af garantikapital", og at det fremgik tydeligt af "kommentarerne til besvarelserne, at der ikke systematisk er udsendt kvittering hverken ved nytegning eller ved forøgelse af garantikapitalen".

Parternes påstande.

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Løkken Sparebank skal betale 250.000 kr.

Løkken Sparebank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassens rådgivning i forbindelse med indsættelserne på garantikapitalkontoen var mangelfuld.

Hun blev ikke rådgivet om garantikapital, hverken ved tegningen eller efterfølgende. Hun modtog ikke f.eks. sparekassens vedtægter, bladet GarantNyt eller invitationer til garantmøder. Først i forbindelse med klagesagen blev hun klar over betydningen af ordene garantikapital og garant.

På baggrund af sparekassens oplysninger troede hun, at der var tale om en almindelig indskudskonto, der var dækket af Indskydergarantifonden. Ifølge sparekassen kunne pengene hæves til enhver tid, hvilket hun lagde vægt på, idet hun havde brug for at hæve i forbindelse med en verserende byggesag og i øvrigt til løbende og uforudsete udgifter.

Indeståendet på garantikapitalkontoen, var en erhvervsevnetabs­erstatning, som hun fik efter en arbejdsskade i 1987. Af de 250.000 kr. havde 200.000 kr. været placeret i aktier, som blev solgt på sparekassens anbefaling. Sparekassen burde have rådgivet hende til at indsætte pengene på en kreditorbeskyttet konto frem for en garantikapitalkonto.

Sparekassen udstedte ikke en kvittering, hver gang en kunde tegnede garantikapital. Sparekassens manglende dokumentation for kvitteringerne sammenholdt med Garantloekkens medlemsundersøgelse viser, at sparekassen ikke fulgte procedurerne.

Løkken Sparebank har bl.a. anført, at garantikapitalen blev tegnet efter udtrykkelig aftale med klageren. I forbindelse med tegningen blev klageren orienteret om garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital. Der foreligger ikke ugyldighed i forbindelse med tegningen, og Løkken Sparekasse har ikke som følge af mangelfuld rådgivning pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Garantikapitalens særlige karakter af ansvarlig kapital og de dermed forbundne risici fremgik af bl.a. de kvitteringer, der blev udstedt ved tegningen, jf. den fremlagte kvittering for klagerens indskud i 2006. Efter sparekassens praksis blev en sådan kvittering udstedt hver gang en kunde tegnede garantikapital og således også i tilfælde, hvor en eksisterende garant forhøjede sin andel af garantikapitalen. Kvitteringerne blev sendt til garanterne med de på tegningstidspunktet gældende vedtægter. Sparekassen tog ikke konsekvent kopi af udstedte kvitteringer. Man kan derfor ikke fremlægge kopi af kvitteringen for klagerens forhøjelse af garantikapitalen med 200.000 kr. i 2007. Det må imidlertid formodes, at klageren i overensstemmelse med sparekassens praksis fik tilsendt en kvittering.

Oplysningerne fra foreningen Garantloekken kan ikke tillægges betydning for nærværende sag. Foreningen har en særlig interesse i resultatet af den nævnte medlemsundersøgelse, som ikke er gennemført på et objektivt og neutralt grundlag.

Vilkårene for indskud af garantikapital fremgik af sparekassens informationsmateriale, herunder at garantikapitalen hæfter for sparekassens forpligtelser og ikke er dækket af Indskydergarantifonden.

Klageren blev hvert år indkaldt til garantmøde i sparekassen. Indkaldelse skete ved personlig skriftlig invitation. Som garant fik klageren endvidere hvert kvartal tilsendt sparekassens nyhedsmagasin GarantNyt. Af klagerens årsopgørelser fremgik garantindskuddene som "Garantikapital", hvilket er en traditionelt anvendt betegnelse for ansvarlig kapital i en sparekasse.

Rentesatsen på garantikapitalkonti var væsentlig højere end rentesatsen på sparekassens øvrige indlånskonti. Tilskrevne renter blev overført til separate garantkonti, hvilket også var et tegn på garantikapitalkontoens særlige karakter.

I november 2006 sendte sparekassen en brochure om garantikapital til samtlige personer, som på daværende tidspunkt var registreret som indehavere af garantikapital, idet man samtidig oplyste, at der nu var mulighed for indskud på op til 250.000 kr. pr. person.

Klageren undlod at reklamere og er allerede af den grund afskåret fra at gøre indsigelse.

I efteråret 2008 blev der afholdt valg til repræsentantskabet i sparekassen. Der blev i den forbindelse sendt blandt andet en individuelt udformet stemmeseddel til hver enkelt garant, idet antallet af stemmer afhang af størrelsen på garantens indskud.

Sparekassens information om vilkårene for og karakteren af tegning af garantikapital har til enhver tid været retvisende og fyldestgørende. Det bestrides, at sparekassen som anført af klageren skulle have oplyst, at garantikapitalen var omfattet af Indskydergarantifonden og til enhver tid kunne hæves.

Det bestrides, at spørgsmålet om placering af garantikapitalen på en kreditorbeskyttet konto har betydning i relation til spørgsmålet om et eventuelt erstatningsansvar i sagen.

Hvis det lægges til grund, at sparekassens rådgivning var mangelfuld, gøres det gældende, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke ville have tegnet garantikapital.

Et eventuelt erstatningskrav må nedsættes helt eller delvist på grund af klagerens egen skyld.

På tegningstidspunktet måtte den finansielle krise, der var årsag til de indtrufne vanskeligheder, anses for særdeles usandsynlig.

Der foreligger hverken kausalitet eller adækvans imellem det lidte tab og en eventuel ansvarspådragende adfærd.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan afgøres, om sparekassen har givet klageren tilstrækkelig rådgivning om risikoen for at miste garantikapitalen. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at sagen i det hele afvises i medfør af Ankenævnets § 7, 1.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.