Hæftelse for kassekredit. Låneforhold eller kaution. Ung alder. Meddebitorers hæftelse.

Sagsnummer:1245/2009
Dato:08-02-2011
Ankenævn:John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Karin Duerlund og Bent Olufsen.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kaution - hæftelse
Udlån - hæftelse
Ledetekst:Hæftelse for kassekredit. Låneforhold eller kaution. Ung alder. Meddebitorers hæftelse.
Indklagede:Sparekassen Balling
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Retten i Viborg, Tilkendegivelse

Indledning.

Sagen vedrører klagernes hæftelse for en kassekredit, der blev oprettet i Sparekassen Balling til brug for tredjemand.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er K1-K7, der er født i årene 1988-1990 og K8, der er født i 1977.

På foranledning af M, der var kunde i Sparekassen Balling, underskrev klagerne den 12. og 13. maj 2009 som debitorer en kassekreditkontrakt med Sparekassen Balling om en kredit med et maksimum på 149.000 kr., konto -908. Renten var variabel, for tiden 11,4 % p.a., og stiftelsesgebyr udgjorde 2.000 kr. Af kontrakten fremgik bl.a.:

"…

Særlige bestemmelser

Formål – lånefacilitet til [… M’s ægtefælle H …]… og/eller [M] …

Der kan ikke uden Sparekassens godkendelse disponeres over kontoen af kontoejerne/debitorerne, idet der er udstedt fuldmagt til [M] …

Det er samtidig aftalt, at den enkelte kontoejer/debitor maksimalt hæfter for kr. 40.000 af den til enhver tid værende saldo med tillæg af renter, omkostninger m.v.. Udskrift af kontoen tjener som bevis herfor.

Som debitor (er)

[Klagernes underskrift]

…"

K1-K6 underskrev kontrakten i sparekassen; to af disse i overværelse af sparekassens kreditchef, og de resterende fire i overværelse af en eller flere medarbejdere fra sparekassen.

K7 og K8 underskrev kontrakten i eget hjem, og særskilt vitterlighedspåtegning for disse var anført på kontrakten.

I tilknytning til kreditkontrakten underskrev klagerne endvidere som kontohavere et fuldmagtsblad, hvorefter M fik fuldmagt til at disponere over kreditten. I øvrigt fremgik bl.a.:

"…

Herved anerkendes

at fuldmagten er gyldig, indtil Sparekassen Balling har modtaget skriftlig tilbagekaldelse, hvilket kun kan ske mod samtidig tilbagelevering af de befuldmægtigedes eventuelle udleverede ID-kort og andre kundekort. …

I øvrigt gælder " "Sparekassen Ballings almindelige forretningsbetingelser".

…"

Om omstændighederne i forbindelse med indgåelsen af aftalerne har klagerne anført, at M foreslog, at de mod at kautionere for et lån i Sparekassen Balling til M ville få fri adgang til at benytte M’s garage/bilværksted til private formål i fire år.

Sparekassen har anført, at man fra M modtog en forespørgsel på vegne af 10 personer (herunder klagerne), der ønskede at medvirke til låneoptagelse. Sparekassen modtog en liste fra M med de 10 personers navne, adresser, cpr-numre og underskrifter. Øverst på listen fremgik:

"Kaution 30000 kr pr snude Ret til brug af værksted i 4 år

…".

Sparekassen modtog endvidere fra M lønsedler, selvangivelser 2008 og forskudsopgørelser 2009 for de 10 personer. Det fremgik bl.a., at K2, K5 og K6 havde en forventet skattepligtig indkomst i 2009 på under 100.000 kr.

To af de 10 personer meddelte efterfølgende, at de ikke ønskede at være med.

Af en udskrift fra RKI af 18. marts 2010 fremgår, at K4 var blevet registreret i RKI i oktober og december 2007.

Den 15. maj 2009 blev der hævet i alt 148.621,58 kr. på kreditten (-908). Heraf blev 35.000 kr. overført til M’s konto (-044) i sparekassen.

Den 1. juli 2009 blev rente debiteret kreditten (-908), hvorefter saldoen udgjorde 150.723,15 kr. (negativ).

Ved breve af 7. juli 2009 opsagde sparekassen M’s og H’s engagement bestående af konti med saldi på i alt ca. 1,5 mio. kr. (negativ).

Ved brev til sparekassen af 17. juli 2009 meddelte M og H, at de var uforstående over for sparekassens opsigelse. M og H redegjorde i brevet for problemer med finansiering af en reparation i februar 2009 for ca. 50.000 kr. ekskl. moms af en lastbil, der indgik i M og H’s virksomhed. Lastbilen måtte derfor ifølge M og H blive stående hos reparatøren, indtil M og H 3 måneder senere "fik nogle til at kautionere".

Sparekassen havde efter det oplyste pant i lastbilen.

Den 1. oktober 2009 blev rente debiteret kreditten (-908), hvorefter saldoen udgjorde 154.814,25 kr. (negativ).

Ved brev af 7. oktober 2009 til K1 meddelte sparekassen, at kreditten var i overtræk med 5.864,25 kr., og at der ville blive beregnet forhøjet rente heraf samt et gebyr på 50 kr. K1 blev anmodet om at kontakte de øvrige debitorer.

Ved breve af 13. oktober 2009 sendte sparekassen en kopi af overtræksmeddelelsen til K7 og K8 og bad dem forholde sig til overtrækket.

Den 9. oktober 2009 afholdtes møde i sparekassen med én af klagerne og en forælder.

Klagerne anmodede i et brev af 12. oktober 2009 M om at indbetale overtrækket senest den 14. oktober 2009. I øvrigt fremgår følgende af brevet:

"…

For at lånet kan nedbringes til kr. 0,00, vil vi meget gerne have lavet aftale med dig om, at der hver måned indsættes et fast beløb på kontoen, således at gælden ikke overgår til os. …"

I en erklæring af 18. oktober 2009 til sparekassen oplyste klagerne, at de ifølge M hver skulle kautionere for maksimum 20.000 kr. vedrørende et lån på i alt 150.000 kr. mod ret til frit at benytte M’s garage i fire år, alternativt betale leje for brug af garagen. De fik ingen information om lånet ved underskrivelsen. K1-K6, der underskrev i sparekassen, så kun de to underskriftsider. K7 og K8, der underskrev i eget hjem, fik af M udleveret de to sider til underskrift. Kun M stod for information om engagementet.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2009 gik M konkurs. Klagerne anmeldte et krav på 154.864,25 kr. i konkursboet.

Parternes påstande.

Klagerne har den 4. december 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Balling skal anerkende, at klagerne ikke hæfter for kreditten.

Sparekassen Balling har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at sparekassen ikke gav tilstrækkelig rådgivning om de mulige risici ved kreditten. Der var behov for en dybdegående rådgivning, henset til det risikobetonede formål, deres unge alder, lånets specielle karakter med fuldmagt til M, M’s økonomiske situation og sparekassens interesse i engagementet, hvorefter en del af kreditten blev anvendt til reparation af en lastbil, som sparekassen havde pant i.

De fik ikke gennemgået lånedokumentet ved underskrivelsen. De fik ingen information, hverken fra sparekassens kreditchef eller andre af sparekassens medarbejdere, undtagen om hvor på papirerne, de skulle skrive under.

Først efter mødet med sparekassens kreditchef i oktober 2009 fik de kendskab til, at sparekassen havde opsagt engagementet med M to måneder efter låneoptagelsen.

To af dem stod i RKI. Fem af de øvrige havde tidligere fået afslag på låneansøgninger i egne pengeinstitutter.

Sparekassen burde ikke have oprettet kreditten henset til deres økonomi og unge alder samt til M’s kritiske økonomiske situation.

Sparekassen og M må have "strikket" låneforløbet sammen.

I januar/februar 2009 var det på tale, at de skulle kautionere for et lån til M. M spurgte, om de ville være kautionister for ham.

Da dette blev afvist af sparekassen, har sparekassen og M efterfølgende fundet på løsningen med kassekreditten, hvor det er dem, der hæfter for beløbet og samtidig giver M fuldmagt over beløbet på kassekreditten. Ingen af dem foreslog denne løsning for sparekassen. De troede, at de underskrev som kautionister. Ingen af dem havde tidligere været kautionister. De var derfor ikke bekendt med fremgangsmåden ved kaution.

De fik ikke kopi af dokumenterne ved underskrift. Da de i oktober 2009 fik en kopi af kontrakten, konstaterede de, at der ikke var tale om kaution men om en kassekredit med fuldmagt til M.

M havde egenhændigt indhentet forskudsregistreringer 2009 for dem hos Skat.

Det fremgik ikke af lånedokumentet, hvad M skulle bruge pengene til. Ifølge M var beløbet til en motorreparation.

Først på et møde i oktober 2009 fremlagde sparekassen et kontoudtog, hvoraf fremgik, hvordan og hvor hurtigt pengene var blevet anvendt.

Sparekassen Balling har bl.a. anført, at sparekassen har overholdt alle formalia, herunder modtog sparekassen en kopi af kørekort m.v. Ved gennemgang af årsopgørelser for 2008 kunne sparekassen se, om klagerne tidligere havde optaget lån. Alene en af klagerne var registreret i RKI, og sparekassens kreditchef så det ikke som sin opgave at fravælge nogen.

Sparekassen er ikke bekendt med, hvad klagerne og M talte om. Sparekassen har ud fra de indleverede oplysninger tilbudt et engagement til klagerne.

Lånedokumentet blev gennemgået inden underskrift. Kreditten blev gennemgået med debitorerne, og kopi af lånedokumentet blev udleveret.

Seks af klagerne underskrev lånedokumentet i sparekassen, heraf underskrev to for sparekassens kreditchef, og de fire øvrige underskrev lånedokumentet for to andre medarbejdere hos sparekassen.

Kreditchefen foretog forinden en gennemgang af de underskrevne dokumenter med de to klagere. De to andre medarbejdere hos sparekassen forelagde og gennemgik kassekreditkontrakten og fuldmagtsbladene med hver af de seks klagere.

To af klagerne underskrev ikke lånet i sparekassen jf. særskilt vitterlighedspåtegning og fik ikke dokumenterne gennemgået af sparekassen.

Såvel låneforpligtelsen som anvendelsen af lånet fremgik specifikt af klagernes kontoudtog.

M handlede direkte mod sparekassens interesser, hvorfor sparekassen opsagde engagementet. Klagerne var bekendt med M’s handlinger til ugunst for sparekassen.

På mødet i sparekassen den 30. oktober 2009 var klagerne ikke i tvivl om, at de havde forpligtet sig.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerne har underskrevet en kassekreditkontrakt som debitorer samt en erklæring, hvorefter M fik fuldmagt til at disponere over kassekreditten.

Den rådgivningsforpligtelse, der påhviler et pengeinstitut i forbindelse med stiftelse af en kaution, kan ikke udstrækkes til dette tilfælde, hvor klagerne oprettede en kassekredit.

Under hensyn til de særlige vilkår for engagementet hvorefter M alene fik rådighed over kreditten, finder Ankenævnet, at der påhvilede sparekassen en skærpet rådgivningsforpligtelse om indholdet og konsekvenserne af hæftelsen og om sparekassens kendskab til M’s og H’s økonomi.

Tre medlemmer - John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund - udtaler:

Vi finder herefter, at sagen ikke kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, stemmer vi for, at afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Bent Olufsen – udtaler:

Som sagen er oplyst af sparekassen modtog klagerne ingen rådgivning om risikoen ved at indgå kreditaftalen, herunder oplysninger om M’s økonomiske situation, eller orientering om sparekassens egeninteresse i at indgå kreditaftalen, herunder oplysninger om M’s eksisterende låneengagement med sparekassen og sparekassens pant i M’s lastbil. Vi finder, at det var en ansvarspådragende fejl, at sparekassen ikke sikrede at klagerne kunne træffe deres beslutning om at indgå kreditaftalen på et oplyst grundlag og stemmer herefter for at klagen tages til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

">a f g ø r e l s e :

 

Ankenævnet kan ikke behandle sagen.

Klagegebyret tilbagebetales til klagerne.