Realkreditbelåning, ekspeditionstid, kurssikring.

Sagsnummer:815/1994
Dato:21-11-1995
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne:Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
Ledetekst:Realkreditbelåning, ekspeditionstid, kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I august 1993 henvendte klageren og dennes samlever sig til indklagede med henblik på omprioritering af deres ejerlejlighed. I ejendommen var bl.a. følgende prioriteter:

1. BRF Kredit, 10%, opr. 95.000 kr.
2. Pensionskasselån, 16%, opr. 100.000 kr.
3. BRF Kredit, 15%, opr. 15.000 kr.
4. BRF Kredit, 11%, opr. 245.000 kr.


Da pensionskasselånet ikke ønskedes omlagt, og da BRF Kredit måtte antages ikke at ville acceptere den prioritetsforringelse, som en omlægning til et samlet lån ville medføre, blev det besluttet at indhente to lånetilbud hos BRF Kredit til indfrielse af henholdsvis 1. prioriteten samt 3. og 4. prioriteten.

BRF Kredit afgav lånetilbud den 8. september 1993. Den 7. oktober 1993 underskrev klageren og samleveren omprioriteringskredit og fuldmagt til indklagede vedrørende hjemtagelse af de tilbudte lån på i alt 291.000 kr. Af dokumentet fremgår med fortrykt skrift bl.a.:

"Debitor er orienteret om muligheden for kurssikring af det tilbudte kreditforeningslån: Der ønskes ikke indgået kurskontrakt/fastkursaftale."

Ifølge indklagede oplyste samleveren den 2. november 1993, at hun og klageren fortsat ønskede at afvente kursudviklingen og derfor ikke ønskede at kurssikre kreditforeningslånet.

Ultimo november 1993 konstaterede indklagede, at der var fejl i lånetilbuddene fra BRF Kredit, idet det ene lån forudsatte indfrielse af 1. og 3. prioriteten, mens det andet lån var til indfrielse af 4. prioriteten.

Klageren blev telefonisk orienteret om fejlen ca. 1. december 1993, hvor indklagede anmodede BRF Kredit om nye lånetilbud. Ifølge klageren gjorde han udtrykkeligt indklagedes medarbejder opmærksom på, at han ikke ville acceptere omkostninger, der var en følge af, at fejlen ikke var opdaget tidligere, hvilket medarbejderen accepterede. Ifølge indklagede gjorde klageren under telefonsamtalen opmærksom på, at han ikke ønskede at betale yderligere stiftelsesomkostninger til kreditforeningen for indhentelse af nyt lånetilbud, ligesom han ikke ønskede at betale yderligere omkostninger til indklagede for dette arbejde, hvilket indklagede accepterede.

Ved skrivelser af 20. december 1993 tilbød BRF Kredit et kontantlån på 64.000 kr. til indfrielse af 1. prioriteten og et kontantlån på 221.000 kr. til indfrielse af 3. og 4. prioriteten.

Den 15. marts 1994 meddelte indklagede klageren, at sagen var klar til hjemtagelse. Under samtalen blev indklagedes forventninger til kursudviklingen nævnt, og klageren valgte at afvente hjemtagelse af lånene til efter 1. april 1994.

Den 26. april 1994 meddelte klageren, at han ønskede lånene hjemtaget. På grund af "forældelse" af den foreliggende tingbogsattest blev hjemtagelsen forsinket til den 13. maj 1994; lånet blev afregnet til kurs 82,25. Indklagede har oplyst, at den officielle kurs for den pågældende obligation var 81,60 den 26. april 1993.

Ved klageskema af 5. december 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 22.641 kr. med tillæg af renter 15% p.a. og at refundere den rente, der er tilskrevet omprioriteringskontoen efter 1. januar 1994.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede begik fejl ved at undlade at kontrollere, at lånetilbuddene var korrekte. Såfremt fejlen i lånetilbuddene var blevet konstateret ved modtagelsen, kunne og burde omprioriteringen være gennemført medio december 1993, hvor kursen var ca. 88,50. Obligationsgælden på lånene er forøget med i alt 22.641 kr. som følge af kursfaldet i perioden fra medio december 1993 til hjemtagelsen i maj 1994. Indklagede bør erstatte dette tab samt refundere renter, der er påløbet omprioriteringskreditten som følge af forsinkelse af sagen. Ved underskrivelsen af dokumenterne den 7. oktober 1993 valgte han at undlade kurssikring i tillid til, at sagen ville blive ekspederet inden for normal ekspeditionstid. Det bestrides, at kurssikring blev drøftet efterfølgende. Under telefonsamtalen den 1. december 1993 meddelte han indklagede, at han ikke ville acceptere omkostninger, der var en følge af, at fejlen ikke var opdaget tidligere, hvilket blev accepteret. Der blev på intet tidspunkt nævnt specifikke omkostninger.

Indklagede har anført, at klageren løbende blev orienteret om muligheden for at foretage kurssikring og om sagens udvikling. Klageren ønskede hverken ved omprioriteringens start den 7. oktober 1993 eller senere at foretage kurssikring. Heller ikke under telefonsamtalen den 1. december 1993 ønskede klageren at foretage kurssikring. Klageren påtog sig herved risikoen for kursudviklingen. Fejlen i lånetilbudene af 8. september var ikke til hinder for kurssikring, idet fejlen alene bestod i angivelse af prioritetsstillingen og ikke lånetilbuddenes samlede nominelle størrelse, der stort set var identiske. Forsinkelsen i perioden 26. april 1994 til hjemtagelsestidspunktet har på grund af kursudviklingen ikke medført et tab for klageren.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at det påhvilede indklagede at tage spørgsmålet om kurssikring op på ny, da det viste sig, at omprioriteringssagen ville blive væsentligt forsinket i forhold til det oprindeligt forudsatte. En stillingtagen til, om dette skete enten under telefonsamtalen omkring 1. december 1993 eller på et eller flere senere tidspunkter, og i givet fald hvornår, findes at forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke bør ske ved Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen, jf. § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.