Bidragsforhøjelse.

Sagsnummer:21603059/2016
Dato:22-09-2016
Ankenævn:
Klageemne:Bidrag - forhøjelse
Ledetekst:Bidragsforhøjelse.
Indklagede:Totalkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

21603059
Bidragsforhøjelse.
Det indklagede realkreditinstitut afgav i april 2015 et tilbud til klageren på et 30-årigt, 2,5 pct. obligationslån på 1.618.000 kr. med indledende afdragsfrihed og en bidragssats på 0,8872 pct. pr. år. Lånet blev udbetalt i maj 2015. Af den udstedte låne- og pantsætningsaftale samt af instituttets Långuide pr. november 2015 fremgik det, at bidrag og beregningsprincipperne herfor kunne ændres i lånets løbetid efter instituttets beslutning. Instituttet varslede i februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren, hvilket betød, at den årlige bidragssats pr. 1. juli 2016 ville stige til 1,0624 pct. Klageren protesterede efterfølgende forgæves over bidragsforhøjelsen.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle annullere eller nedsætte stigningen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kræve, at instituttet ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne førte et særligt bevis for grundlaget for disse. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der hen over de seneste år var kommet en række nye kapitalkrav, som hele realkreditsektoren havde måttet indrette sig på, herunder med stigende bidragssatser til følge. Selv om der kun gik godt 8 måneder imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, fandt Nævnet, at der ikke kunne rejses kritik af instituttets fremgangsmåde. Nævnet henviste herved til, at instituttet af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager måtte være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kom, at der, uanset hvornår en prisændring blev offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før. Tillige havde bidragsforhøjelsen generel karakter og var foretaget ensartet for alle kunder, der havde samme låntype, uanset udbetalingstidspunkt. Endelig fandt Nævnet, at bidragsforhøjelsen, som var klart hjemlet i aftalegrundlaget, og som var foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kunne anses for vilkårlig, ligesom bidragsforhøjelsen ikke kunne anses for åbenbart urimelig. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at bidragssatsen lå på niveau med eller under, hvad der var sædvanligt i branchen. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.

K E N D E L S E

afsagt den 22. september 2016


JOURNAL NR.: 2016-01-03-059-T


INSTITUT: Totalkredit A/S


KLAGEEMNE: Bidragsforhøjelse.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 30. august 2016


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Morten B. Pedersen
Anna Marie Ringive
Jacob Elverum
Lars K. Madsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 30. april 2015 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter et tilbud til klageren på et 30-årigt, 2,5 pct. obligationslån på 1.618.000 kr. med indledende afdragsfrihed. Lånetilbuddet indeholder følgende oplysninger om det tilbudte lån:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligationslån afdragsfrihed
Lånebeløb (hovedstol) 1.618.000
Ydelse pr. måned 1. år før skat 4.567
Ydelse pr. måned 1. år efter skat (28,30%) 3.292
Heraf afdrag pr. måned 1. år 0
Rentesats i procent pr. år 2,5000
Debitorrente i procent pr. år 2,5000
Bidragssats i procent pr. år 0,8872
Årlige omkostninger i procent før skat (ÅOP) 3,4
Rente Fast
Lånets løbetid i år 30
Antal afdragsfrie år 4
Kurs 98,83
Samlet beløb der skal betales i lånets løbetid 2.568.634
Anslået beløb til udbetaling 1.585.259
Nutidsværdi efter skat ved en kalkulationsrente på 2,50% 1.591.637
Långiver …(indklagede)…


Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden.”

Det låneformidlende pengeinstitut udarbejdede som led i långivningen et rådgivningsskema efter regler om god skik. Af rådgivningsskemaet, som blev underskrevet af klageren og hans meddebitor den 5. maj 2015, fremgår følgende:

”De væsentligste egenskaber ved valgte lån
Vi har valgt et obligationslån med fast rente og afdragsfrihed.

…(Det låneformidlende pengeinstitut)… har i den forbindelse oplyst os om følgende:

Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er rente og afdrag kendt i hele lånets løbetid. Bidraget kan justeres med forudgående varsel. Lånet har også en friværdibeskyttende egenskab, da stigninger i renteniveauet medfører fald i kursen på lånets bagvedliggende obligation, hvorfor lånet kan indfries til en lavere kurs. Denne gevinst opvejer det fald i boligens værdi, der kan opstå som følge af rentestigningerne. Bemærk, at jo længere løbetiden er, og jo større lånet er i forhold til ejendommens værdi, desto mere friværdibeskyttelse opnås.

Er lånet en del af en realkreditpakke bestående af flere lån, kan der forekomme ændringer (eller midlertidige udsving) i den samlede ydelse undervejs i låneperioden. Det indebærer, at ydelsen kan ændre sig uafhængigt af realkreditpakkens navn. Det endelige samlede ydelsesforløb fastlægges først ved lånets udbetaling.

Vi er blevet oplyst om disse mulige udsving, og at det endelige ydelsesforløb fremgår af Lånespecifikationen, som fremsendes efter lånenes udbetaling.


Begrundelse for valget af lånet på baggrund af vores økonomiske situation
Valgt omlægning af grundlån 3,5% og toplån 2% til nyt 2,50% uden afdrag i 4 år, grundet ønske om provenu til ekstra ordinær nedbringelse af boliglån i banken. Besparelsen bruges også til ekstra ordinær nedbringelse af boliglån.”

Det tilbudte lån blev efter det oplyste udbetalt den 20. maj 2015.

Af den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale fremgår følgende af de særlige bestemmelser:

”Vilkår for lånet
For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.


Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.


Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidrag og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag
Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.


Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).
Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

a) Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,
b) Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,
c) Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af
* øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,
• ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,
• øgede skatter eller afgifter,
• øgede distributionsomkostninger eller
• generelle garantiordninger,
d) Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,
e) Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente
f) Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,
g) Øgede risici, herunder operationelle risici,
h) Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,
i) Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,
j) Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,
k) Låntagers betalingsmisligholdelse,
l) Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller
m) Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

Indklagede varslede den 4. februar 2016 bidragsforhøjelse over for klageren:

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån, vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

Jeres lån i …(indklagede)… er med fast rente og uden afdrag. Når I begynder at afdrage, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)…, da lån med fast rente og med afdrag har den laveste bidragssats. Lån med variabel rente og lån med afdragsfrihed har derimod de højeste bidragssatser. Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger disse lån.

Se, hvad forhøjelsen koster jer
Låntype Obligationslån afdragsfrihed
Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr. 1.618.000,00
Nuværende årlig bidragssats i pct. 0,8872
Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct. 1,0624
Bidragsændringens betydning for ydelsen pr. kvartal i kr. (før skat) 708,69
I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016.

Læs bagsiden af brevet
Hvis I vil vide mere om jeres muligheder for at ændre jeres lån, finder I flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

Klageren rettede den 29. februar 2016 henvendelse pr. e-mail til indklagede med en protest mod den varslede bidragsforhøjelse:

”Det var selvfølgelig med en vis skuffelse at vi modtog jeres brev om stigning af bidragssats. For det første synes vi en stigning på 19,7% er en alt for stor stigning, men det vi var mest fortørnet over var jeres argumentation for stigningen.
I skriver at I bliver nødt til at lave stigninger pga. krav fra regeringen. Der er ikke kommet nye krav fra myndighederne omkring hvor mange penge realkreditselskaberne skal ligge til side. Yderligere skriver I at I gerne vil have flere til at lave lån med afdrag, men samtidig hæver I også bidragssatserne for de lån med afdrag.

I er nu det selskab med de højeste bidragssatser på alle lån og da en omlægning af lån til et andet selskab vil være en meget dyr proces i form af dårligere lån og gebyrer, synes vi som minimum at I kan beskrive hvad vi som kunder får ud af stigningen og de korrekte bevæggrunde. Alternativt fjerne stigningerne så det kun gælder for nye lån, så vi som kunder har samme forhold som da vi tegnede lånet.”

Indklagede besvarede ved e-mail af 3. marts 2016 klagerens henvendelse:

”Jeg har fuld forståelse for jeres frustrationer over prisstigningerne, og jeg tænker, at ingen af vores kunder er glade for denne stigning. De stigende krav fra myndighederne om vores kapitalforhold har desværre nødvendiggjort denne bidragsændring.

Der er de seneste år vedtaget en række lovkrav i EU til, hvor mange penge, …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal stille som sikkerhed bag et lån. Hovedparten af kravene er en del af det lovkompleks, der hedder CRR-CRD. Kravene er ved at blive implementeret nu og betyder, at …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal polstre sig. …(Det koncernforbundne realkreditinstituts)… egenkapital skal ved udgangen af 2018 som konsekvens af kravene være 10 milliarder kroner større end i dag.

Hertil kommer, at man i EU og Basel-Komitéen lige nu arbejder på en række nye og skærpede krav. Det drejer sig blandt andet om en ny standardmetode for kreditrisiko, en revision af risikovægte for bolig, nye regler for nedskrivninger (IFRS9), krav til gældsbuffer (MREL/TLAC) og nye likviditetskrav (NSFR). Det er meget teknisk lovgivning, men der er tale om omfattende forslag. Blot for at give et konkret eksempel: I Basel-Komitéen arbejder man lige nu på krav, der vil øge de såkaldte risikovægte på boligområdet. Der er allerede sket i Sverige. Hvis det samme indføres i Danmark, betyder det, at …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal øge sin egentlige kernekapital med yderligere 15 milliarder kroner. Det er penge, der kommer oven i de 10 milliarder kroner, …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… skal polstre sig med på grund af de allerede vedtagne lovkrav.

Det tager tid at opbygge polstring. Derfor må …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… som ansvarligt, systemisk vigtigt finansielt institut allerede nu forholde sig til kommende kapitalkrav.

Stigningerne har ramt bredt i hele …(indklagede)… og alle privatkunder har fået hævet deres bidrag i alt ca. 570.000 lån. Bidragsændringen har været afhængig af den kapitalbelastning som den enkelte låntype medfører og derfor har ændringen også været mindst for de fastforrentede lån med afdrag og størst for F1 lån uden afdrag.

Desværre kan stigningen i bidragssatsen ikke annulleres, men vi noterer os din klage og din utilfredshed.”

Klageren fremsendte den 3. marts 2016 endnu en e-mail til indklagede:

”Er selvfølgelig ked af at høre at I holder fast i, efter vores mening, en urimelig prisstigning.

Jeg har lige to yderligere spørgsmål jeg gerne vil have afklaret.

Hvordan kan det være at I er det eneste selskab der laver denne stigning på bidragssatserne. De tiltag i kravene må også ramme de andre realkreditselskaber? Det er ikke fordi I har været de billigste inden denne stigning.

Vil bidragssatserne så falde igen når I har opnået den ønskede kernekapital i 2018?”

Indklagede besvarede den 4. marts 2016 klagerens seneste henvendelse:

”Det er alle finansielle institutioner (også banker og sparekasser) som bliver påvirket af de nye kapitalkrav, alle institutioner bliver ramt forskelligt alt efter hvordan deres balance er sammensat. Vi ved af gode grunde ikke hvordan de øvrige realkreditinstitutioner vil reagere på de kommende krav og de har ikke officielt meldt noget ud om dette emne.

Der er mulighed for at ændre bidragssatser i begge retninger, men der er ikke meldt noget ud om fald i 2018.”

Klageren indbragte herefter sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at annullere eller nedsætte stigningen.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han har klaget over, at indklagede har hævet bidragssatsen på hans lån med 19,7 pct. fra 0,887 til 1,062 pct. p.a., hvilket han synes er en urimelig høj stigning, når det ses i forbindelse med, at omkostningerne for at skifte selskab er så høje.

Ydermere har han klaget over den begrundelse, indklagede giver for stigningen, da han synes, at den ikke er fyldestgørende og ikke berettiger selskabet til stigningen.

Han synes ikke, at nogen af dem falder ind under god skik.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at klageren den 20. maj 2015 på grundlag af lånetilbud af 30. april 2015 fik udbetalt et 30-årigt, 2,5 pct. obligationslån på 1.618.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. marts 2019.

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,8872 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-80 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 2.000.000 kr. Med virkning pr. den 1. juli 2016 er bidraget forhøjet til 1,0624 pct.

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016
Med virkning fra 1. juli 2016 har indklagede forhøjet bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor har alle privatkunder med lån hos indklagede modtaget et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betyder for netop deres lån. Brevet indeholder en begrundelse for forhøjelsen.

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

”Begrundelseskrav
Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

Øget krav om polstring.
Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?
I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

Kendte og ukendte krav i sigte.
Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

Børsnotering er nødvendig
Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

Hjemmel til bidragsforhøjelse og rådgivning
Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2015. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

Såvel pantebrevet som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at de i lånets løbetid kan ændres af indklagede.

Den skriftlige dokumentation er en integreret del af rådgivningen i nærværende og andre lånesager. Den skriftlige dokumentation, som er reguleret af god skik bekendtgørelsens bestemmelser, herunder § 6, består blandt andet af de ovennævnte lånedokumenter, hvor adgangen til bidragsforhøjelse er fremhævet, og hvor betingelserne for at forhøje er nøje beskrevet.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

at der ikke er holdepunkter i sagen for at fravige den klare hjemmel i lånedokumentationen til at gennemføre forhøjelsen af bidragssatsen,

at den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

at den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og

at forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder ikke grundlag for at kræve, at indklagede ud fra de angivne begrundelser for bidragsforhøjelserne fører et særligt bevis for grundlaget for disse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der hen over de seneste år er kommet en række nye kapitalkrav, som hele realkreditsektoren har måttet indrette sig på, herunder med stigende bidragssatser til følge.

Selv om der kun gik godt 8 måneder imellem klagerens låneoptagelse og varslingen af bidragsforhøjelsen, finder Nævnet, at der ikke kan rejses kritik af indklagedes fremgangsmåde. Nævnet henviser herved til, at indklagede af blandt andet konkurrence- og fondsbørsmæssige årsager må være berettiget og forpligtet til ikke at oplyse om interne overvejelser om prisændringer. Dertil kommer, at der, uanset hvornår en prisændring offentliggøres og gennemføres, altid vil være kunder, som har disponeret kort tid før.
Dertil kommer, at bidragsforhøjelsen har generel karakter og er ensartet for alle kunder, der har samme låntype, uanset udbetalingstidspunkt.

Endelig finder Nævnet, at bidragsforhøjelsen, som er klart hjemlet i aftalegrundlaget, og som er foretaget ensartet for grupper af kunder og lån, ikke kan anses for vilkårlig, ligesom bidragsforhøjelsen ikke kan anses for åbenbar urimelig. Nævnet bemærker i den forbindelse, at bidragssatsen ligger på niveau med eller under, hvad der er sædvanligt i branchen.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen