Indsigelse imod betalingstransaktioner i juli og september 1999 fremsat i sommeren 2000.

Sagsnummer:46/2002
Dato:05-11-2002
Ankenævn:Peter Blok, Christian Egeskov, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Reinholdt
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Passivitet - hæftelse
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse imod betalingstransaktioner i juli og september 1999 fremsat i sommeren 2000.
Indklagede:Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod to betalingstransaktioner, som i henholdsvis juli og september 1999 blev hævet på klagerens konto. Indsigelserne blev fremsat i sommeren 2000.

Sagens omstændigheder.

I perioden april 1999-juli 2000 var klageren på en rundrejse i Asien og Australien.

Forud for afrejsen var der efter et møde mellem klageren, dennes far og begges rådgiver hos indklagede blevet udstedt et VisaDankort til klageren i tilknytning til dennes konto hos indklagede. Endvidere underskrev klageren en fuldmagt til faderen vedrørende sin konto.

Den 21. september 1999 fremsendte indklagede til klagerens adresse i Danmark en kontoudskrift for klagerens konto for perioden 26. april-21. september 1999. Af kontoudskrifterne fremgår blandt andet følgende transaktioner:

"Bogført

Tekst

Rentedato

Hævet

Indsat

Saldo

28.07

Visa køb

14.07

8.845,89 -

37.160,29

….

09.09

Visa køb, notanr. 16

INR 25620,00

Kurs 16,4974"

08.09

4.226,65

22.713,43

Den 17. juli 2000 vendte klageren tilbage til Danmark.

Den 31. august 2000 underskrev klageren hos indklagede en tro og love erklæring om, at hverken han eller andre med hans accept havde brugt VisaDankortet til de pågældende betalingstransaktioner. Af erklæringen fremgår, at beløbet på 8.845,89 kr. vedrører en transaktion på 53.125 INR.

I 2001 afslog indklagede endeligt at tilbageføre betalingstransaktionerne.

Af indklagedes regler for Dankort og VisaDankort fremgår blandt andet:

"Gode råd om Dankort og Visa/Dankort

……..Husk at føre regnskabGem kvitteringer/notakopier, og sammenhold dem med kontoudskriften fra [ indklagede] .

….

2.5

Kontoudskrift og kontrol

……Du skal kontrollere din kontoudskrift omhyggeligt. Du bør kontrollere, at der ikke forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller transaktioner som ikke stemmer overens med dine kvitteringer

…..Hvis der forekommer transaktioner, som du ikke mener at have foretaget, eller der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der er noteret på kontoudskriften, skal du henvende dig til [indklagede] snarest muligt."

Af indklagedes generelle vilkår for privatkunder fremgår blandt andet:

"5 kontoudskrifter

Kunden er forpligtet til at gennemgå kontoudskrifter straks ved modtagelsen og til at reklamere over for banken, hvis der er posteringer, som kunden ikke kan vedkende sig"

Klageren har under sagen fremlagt en erklæring underskrevet af faderen den 22. juni 2000. Af erklæringen fremgår følgende:

"Jeg, [faderen] , bekræfter hermed følgende: Den fuldmagt vi fik oprettet i forbindelse med min søns udlandsophold, var med henblik på, at jeg kunne sætte penge ind på hans konto, hvis han måtte få brug for dette; og at jeg selv kunne låne penge fra kontoen.

På intet tidspunktet under mødet med vores fælles bankrådgiver blev det oplyst, at jeg havde pligt til at kontrollere min søns konto. Noget sådant er aldrig blevet påpeget."

Parternes påstande.

Den 25. januar 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre transaktionerne på henholdsvis 8.845,89 kr. og 4.226,65 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at emnet for mødet med indklagede, som blev afholdt på initiativ fra ham, var råd og vejledning omkring rejseforløbet i forhold til indklagede. Indklagede, der fik oplyst, at han forventede at være bortrejst 15-20 måneder, anbefalede ham at benytte et VisaDankort på rejsen. Endvidere blev han rådet til at give faderen fuldmagt til kontoen. Formålet hermed var, at faderen skulle kunne hæve og indsætte penge, hvis der var brug for det. Under rejsen foretog faderen faktisk pengeoverførsler til og fra kontoen på grundlag af fuldmagten. Indklagede oplyste intet om, at han under rejsen havde pligt til løbende at kontrollere transaktionerne på kontoen, ligesom han ikke blev advaret om, at han i modsat fald ville kunne miste sin ret til at gøre indsigelse. Der var heller ikke tale om, at faderen skulle tjekke kontoudskrifterne.

Under rejsen førte han regnskab og gemte alle kvitteringer og notakopier. Da han kom hjem, sammenholdt han disse med kontoudskrifterne og rettede straks henvendelse til indklagede om de to transaktioner, som han ikke kan vedkende sig. Der er ikke tale om en forglemmelse. Beløbene overstiger væsentligt hans øvrige transaktioner.

Transaktionerne vedrører misbrug af VisaDankortet. Han har givet indklagedes medarbejder en forklaring om forløbet og har oplyst en adresse på et hotel, som han formoder har snydt.

Årsagen til, at han først underskrev tro og love erklæring den 31. august 2000, er, at indklagede i første omgang anmodede ham om at henvende sig til politiet, som viste ham videre til kriminalpolitiet, som endeligt viste ham tilbage til indklagede.

Indklagede har anført, at det fremgår klart af kortholderreglerne og de generelle vilkår for privatkunder, at kortholder skal kontrollere kontoudskrifter straks ved modtagelsen.

Under mødet forud for klagerens rejse var det medarbejderens klare opfattelse, at fuldmagten blev oprettet med det ene formål, at klagerens far kunne varetage kontrollen med transaktionerne på klagerens konto under rejsen, og at klageren herved havde indrettet sig i overensstemmelse med de i reglerne beskrevne kontrolprocedurer. Der var således ikke anledning til eksplicit at rådgive om, at klageren fortsat havde pligt til at føre kontrol med sin konto, selv om han var på et længerevarende udenlandsophold.

Under rejsen har klageren løbende haft kontakt med faderen via telefon eller e-mail, og klageren har da heller ikke bestridt, at han havde mulighed for at kontrollere kontoudskrifterne.

Klageren kan ikke have haft en berettiget forventning om, at han kunne undlade at reagere og kontrollere transaktionerne indenfor rimelig tid, og at han mere end et år efter transaktionernes gennemførelse ville kunne gøre indsigelse mod transaktioner foretaget i Indien og kræve sådanne beløb tilbage.

Efter de internationale regler gælder for PBS en frist på 60 dage for indsigelser. Indklagede er enig i, at der er tale om en intern frist, som ikke direkte kan påberåbes over for klageren, men det er dog fortsat dennes passivitet, som er årsagen til, at PBS ikke har haft mulighed for at efterforske kravet.

Transaktionerne er korrekt registreret og gennemført, og der er ikke forhold, som tyder på systemfejl. Omstændighederne omkring transaktionerne, herunder deres størrelse og antal, stemmer ikke overens med typiske misbrugsforløb. Kortet har ikke været mistet og der er ikke dokumentation for, at der reelt er tale om uberettiget brug af kortet. Det kan ikke afvises, at der er tale om transaktioner, som klageren på grundlag af den forløbne tid ikke længere husker at have foretaget.

Klageren kom hjem fra rejsen den 17. juli 2000, men tro og love erklæringen blev først underskrevet af klageren den 31. august 2000.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren burde have indset, at det under hans langvarige ophold i udlandet var nødvendigt på grundlag af indklagedes kontoudtog løbende at føre kontrol med debiteringerne på hans konto, og at han kunne blive afskåret fra at gøre indsigelser mod debiterede transaktioner, hvis indsigelse ikke fremkom inden rimelig tid. Klageren har ikke bestridt, at det med bistand fra hans far havde været muligt at gennemføre en kontrol på grundlag af kontoudtogene.

Under mødet forud for klagerens afrejse underskrev klageren en fuldmagt til kontoen til faderen, og indklagedes medarbejder kunne på denne baggrund med føje gå ud fra, at klageren med bistand fra faderen ville foretage den nødvendige kontrol på grundlag af kontoudtogene.

Efter det anførte, og da klageren først efter hjemkomsten i juli 2000 gjorde indsigelser mod de omhandlede to transaktioner, som fremgik af kontoudtoget af 21. september 1999, tages klagerens påstand ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge