| Sagsnummer: | 495/2024 |
| Dato: | 27-05-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab ved indfrielse af realkreditlån ved førtidig indfrielse. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for tab ved indfrielse af realkreditlån ved førtidig indfrielse.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto -809. Klageren ejede herudover en ejendom, der var belånt med et Nordea Kredit realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.240.000 kr.
Banken har oplyst, at klageren den 10. september 2024 kontaktede banken med henblik på at drøfte indfrielsen af sit realkreditlån. Klageren har oplyst, at realkreditlånet på dette tidspunkt havde en restgæld på ca. 174.000 kr. og 2,25 år til udløb. Han ønskede, at banken rådgav ham om vilkår og priser for indfrielse af realkreditlånet.
Klageren har oplyst, at banken meddelte ham, at realkreditlånet kunne indfries på 14 dage, så indfrielsen kunne ske den 24. september 2024 med et anslået beløb på 162.500 kr.
Ved omprioriteringsaftale af 10. september 2024 indgik klageren og banken en aftale om indfrielse af klagerens realkreditlån. Af omprioriteringsaftalen fremgår blandt andet, at realkreditlånet skulle indfries med et anslået indfrielsesbeløb på 162.500 kr., at indfrielsesmetoden var ”Pari straks”, at realkreditlånet ville være indfriet pr. 24. september 2024, og at indfrielsesbeløbet var anslået, hvis der ikke var indgået en aftale om et fast indfrielsesbeløb.
Banken har oplyst, at klageren samme dag underskrev omprioriteringsaftalen.
Klageren har oplyst, at han accepterede betalingen af 162.500 kr., og at han kort efter modtog en underskriftanmodning og en opfordring til at betale 162.500 kr.
Banken har oplyst, at banken den 24. september 2024 konstaterede, at ydelsen pr. 30. september 2024 ikke var blevet betalt på omprioriteringskontoen, hvorefter beløbet blev overført fra klagerens konto -809. Banken har endvidere oplyst, at klageren samme dag kontaktede banken, da han mente, at dækningen ikke skulle have fundet sted.
Klageren har oplyst, at han den 24. september 2024 blev kontaktet af banken, der meddelte ham, at den ville opkræve ca. 17.500 kr. yderligere for at kunne dække indfrielsen, hvilket han protesterede imod.
Af indfrielsestilbud af 24. september 2024 fremgår blandt andet:
”…
Hovedstol 1.240.000,00
Restgæld pr. 01.07.2024
Obligationsrestgæld 175.995,99
Kontantrestgæld 174.274,10
Lånet kan indfries ved kontant indbetaling af følgende beløb:
Tilbudsgebyr………………………………………………… 200,00
Indfrielsesgebyr……………………………………………..750,00
Obligationsbeløb 159.633,26 kurs – 100.0000 159.633,26
Terminsydelse for perioden……01.07.2024-24.09.2024 17.805,89
rente………………… 1.880,18
bidrag………………. 463,15
afdrag………………. 15.462,56
Obligationsafdrag…. 16.362,73
Differencerente . -0.8500 …… 25.09.2024-31.12.2024 -363,31
Indfrielsesbeløb i alt 178.025,84
…”
Banken har oplyst, at klageren samme dag gjorde indsigelse mod indfrielsen. Klageren krævede, at banken betalte erstatning, da han havde betalt for meget i forbindelse med indfrielsen af lånet.
Den 1. oktober 2024 afviste banken klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 2. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre ham 17.500 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han henvendte sig til banken for at få rådgivning om sit realkreditlån. Han spurgte banken om vilkår og priser. Han havde selv konstateret, at der ved lånets almindelige afvikling ville påløbe ca. 12.500 kr. i rente- og bidragsudgifter, forudsat at renten forblev den samme i restløbetiden. Han ønskede rådgivning fra banken om, hvorvidt der var særlige omkostninger eller deadlines, han skulle være opmærksom på ved en førtidig indfrielse. Banken meddelte ham, at realkreditlånet kunne indfries den 24. september 2024 ved betaling af 162.500 kr.
Han havde selv en forventning om indfrielse den 1. oktober 2024 med endelig indfrielse 1. januar 2025. Han ville høre banken, hvordan han var stillet i forhold til næste termin, som var den 30. september 2024, men banken meddelte ham, at realkreditlånet ville være fuldindfriet den 24. september 2024, hvorfor der ikke ville være yderligere terminer.
Banken har ikke fremlagt hans samtale med bankens rådgiver, hvori banken oplyste ham om priserne og vilkårene for indfrielsen af lånet. På trods af adskillige automatiserede meddelelser om, at en telefonsamtale med banken bliver optaget, er det meget belejligt for banken, at den ikke har en optagelse af hans samtale med bankens rådgiver. Dette skal komme banken bevismæssigt til skade.
Banken kontaktede ham den 24. september 2024 og meddelte ham, at den opkrævede yderligere 17.500 kr. for at dække indfrielsen.
Banken havde ikke regnet ordentligt på tingene. Den havde givet ham misinformation. Banken har herved handlet ansvarspådragende. Denne handling har medført et tab for ham svarende til den overpris, han har betalt for at indfri realkreditlånet. Han ville aldrig have indfriet realkreditlånet, hvis banken havde regnet korrekt og givet ham de korrekte oplysninger.
På grund af bankens mangelfulde rådgivning stod han med et tab. Ingen fornuftig person ville vælge at indfri lånet før tid, hvis der kommer en ekstraregning i den størrelsesorden. Bankens rådgiver kendte hans økonomi, hvorfor han forventede at få korrekt rådgivning. Banken er forpligtet til at oplyse om eventuelle omkostninger. På grund af dette havde han et uventet overtræk, som han ikke havde budgetteret med, og som han stadig ikke har afbetalt. Han anmodede banken om at nedsætte renten på den nye gæld, der opstod. Dette blev afvist. Han ville havde foretrukket sit eksisterende lån til en lav rente. Banken har begået en fejl. Bankens håndtering er uretfærdig.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens indfrielse af sit realkreditlån.
Ved ”pari straks” indfrielse skal terminsydelsen for perioden 1. juli 2024 til 30. september 2024 betales særskilt. Klageren var ud over indfrielsen forpligtet til at betale den delvise termin frem til indfrielsesdatoen 24. september 2024, hvilket udgjorde 17.805,89 kr.
Terminsydelsen betales altid bagudrettet. Terminsydelsen blev derfor opgjort på indfrielsesdatoen den 24. september 2024. Terminsydelsen pr. 30. september 2024 ville under alle omstændigheder skulle betales, hvis realkreditlånet ikke var indfriet.
Klageren har således ikke lidt et økonomisk tab. Bankens indfrielsestilbud har udelukkende skabt skuffende forventninger hos klageren.
Telefonsamtalen med klageren den 10. september 2024 er ikke optaget.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark og ejede en ejendom, der var belånt med et Nordea Kredit realkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.240.000 kr.
Banken har oplyst, at klageren den 10. september 2024 kontaktede banken med henblik på at drøfte indfrielsen af sit realkreditlån. Klageren har oplyst, at realkreditlånet på dette tidspunkt havde en restgæld på ca. 174.000 kr.
Ved omprioriteringsaftale af 10. september 2024 indgik klageren og banken en aftale om indfrielse af klagerens realkreditlån. Af omprioriteringsaftalen fremgår blandt andet, at realkreditlånet skulle indfries med et anslået indfrielsesbeløb på 162.500 kr., at indfrielsesmetoden var ”Pari straks”, og at realkreditlånet ville være indfriet pr. 24. september 2024.
Af indfrielsestilbud af 24. september 2024 fremgår, at det samlede indfrielsesbeløb udgjorde 178.025,84 kr.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken tilsikrede klageren, at indfrielsen af restgælden på realkreditlånet kunne ske ved betaling af i alt 162.500 kr., hvilket understøttes af, at det af omprioriteringsaftalen fremgår, at indfrielsesløbet på 162.500 kr. var et anslået beløb.
Ankenævnet finder herefter, at klageren på baggrund af indholdet i omprioriteringsaftalen fik de fornødne oplysninger om, hvordan indfrielsen af realkreditlånet ville ske, idet det af omprioriteringsaftalen fremgår, at restgælden på klagerens realkreditlån skulle indfries pr. 24. september 2024 og ved indfrielsesmetoden ”pari straks”.
Ankenævnet finder derfor ikke, at banken har pådraget sig et ansvar i forbindelse med indfrielsen af klagerens realkreditlån.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.