Spørgsmål om bortfald af hæftelse for overtræk på kassekredit på grund af psykisk sygdom og usædvanligt hævningsmønster.

Sagsnummer:534/1999
Dato:13-06-2000
Ankenævn:Peter Blok, Lars Christensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kassekredit - hæftelse
Udlån - hæftelse
Ledetekst:Spørgsmål om bortfald af hæftelse for overtræk på kassekredit på grund af psykisk sygdom og usædvanligt hævningsmønster.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren på grund af psykisk sygdom og/eller på grund af manglende spærring af dankort trods et usædvanligt hævningsmønster helt eller delvist er frigjort for hæftelsen for en kredit hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved kreditkontrakt af 15. oktober 1997 ydede indklagede klageren en kassekredit på 11.000 kr.

Primo 1999 opstod der overtræk på kassekreditten.

Klagerens advokat har oplyst, at klageren primo 1999 blev psykisk syg.

Indklagede har oplyst, at der i februar 1999 under et møde med klageren vedrørende kassekreditten blev bevilget et overtræk op til 32.000 kr. baseret på manglende/udskudte ydelser fra social- og sundhedsforvaltningen. Overtrækket skulle inddækkes den 1. april 1999.

Den 14. april 1999 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede om klagerens etablering af et værksted. Der blev i denne forbindelse udbetalt 15.000 kr. fra kontoen til projektet. Inddækningen af overtrækket skulle ske ved klagerens arbejde i Norge eventuelt suppleret med forhøjelse af et eksisterende lån hos indklagede.

Efter udbetalingen af de 15.000 kr. til klageren var kontoens saldo 54.152,20 kr. (negativ).

Den 23. juni 1999, hvor kassekredittens saldo ifølge kontoudskriften var ca. 123.000 kr. (negativ), spærrede indklagede klagerens VISA/dankort og rykkede for en afvikling af overtrækket.

Af kontoudskrifter fremgår, at saldoen den 20. maj 1999 var ca. 52.000 kr. (negativ). Fra den 21. maj 1999 til den 23. juni 1999, da dankortet blev spærret, er der ved brug af kortet hævet ca. 80.000 kr., typisk ved hævninger på 1.000 kr., 2.000 kr. eller 3.000 kr. og ofte ved flere hævninger samme dag. I tiden fra 21. til 31. maj 1999 er hævet ca. 25.000 kr.

Under sagen er fremlagt en redegørelse udarbejdet af klagerens mor vedrørende sygdomsforløbet og omstændighederne ved klagerens hævninger på kreditten i første halvdel af 1999.

Parternes påstande.

Den 15. december 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedskrive gælden på kassekreditten til 11.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede burde have indset, at hun hverken var i stand til at overskue sin økonomi eller afvikle overtrækket. Hun modtog både kontanthjælp og SU og kunne ikke herudover både etablere et værksted og samtidig rejse til Norge for at arbejde.

Indklagede burde have spærret kontoen eller have foranstaltet en ordning, således at hun ikke var kommet ud i de nuværende økonomiske problemer.

Kontoen burde i hvert fald have været lukket, da overtrækket ikke som aftalt blev inddækket den 1. april, og det var uansvarligt efterfølgende at udbetale de 15.000 kr. til etablering af værkstedet.

Hun var tvangsindlagt på hospital i perioderne 10. maj - 4. juni og 11. juli - 13. oktober 1999. I perioden 26. maj - 24. juni 1999 blev der hævet ca. 80.000 kr. på kreditten.

Hævningerne skete som følge af sygdommen og er ikke kommet hende til gode, idet hun videregav beløbene til en mand, som hun boede hos i denne periode, og som overtalte hende til at hæve på kontoen.

I maj og juni 1999 var der daglige træk på kontoen på 2.000-5.000 kr., hvilket burde have foranlediget indklagede til at spærre kontoen.

Indklagede har anført, at man siden september 1991 har haft et godt samarbejde med klageren, og at man på intet tidspunkt har haft begrundet mistanke om svigtende helbred og/eller dømmekraft hos klageren.

Under hele forløbet i 1999, hvor kassekreditten blev overtrukket, har man på baggrund af løbende drøftelser med klageren pr. telefon eller ved møde haft begrundet tillid til, at de økonomiske problemer ville blive løst.

I forbindelse med at afdelingen den 17. maj 1999 flyttede til nye lokaler og blev tilkoblet en ny EDB-central, skete der en langsommere opfølgning på overtræk m.v.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede burde have undladt at indgå aftalerne med klageren i februar og april 1999 om henholdsvis tilladelse til overtræk på kassekreditten op til 32.000 kr. og udbetaling af yderligere 15.000 kr. fra kreditten. Den omstændighed, at indklagede trods de usædvanlige og omfattende hævninger på klagerens kassekredit i perioden efter den 21. maj 1999 først spærrede klagerens dankort den 23. juni 1999, kan efter Ankenævnets opfattelse ikke i sig selv medføre, at klageren helt eller delvis fritages for at hæfte for overtrækket. En stillingtagen til, om de nævnte aftaler og klagerens hævninger ved brug af dankortet er ugyldige som følge af, at klageren manglede evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens § 46, ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.