Krav om tilbageførsel af betalinger med MasterCard til en konto hos en tredjemand i udlandet med henblik på handel med binære optioner. Indsigelse om blandt andet for sen chargeback.

Sagsnummer:3/2018
Dato:18-09-2018
Ankenævn:John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af betalinger med MasterCard til en konto hos en tredjemand i udlandet med henblik på handel med binære optioner. Indsigelse om blandt andet for sen chargeback.
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af betalinger med MasterCard til en konto hos en tredjemand i udlandet med henblik på handel med binære optioner, herunder indsigelse om blandt andet for sen chargeback.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet har et MasterCard.

I februar 2016 oprettede klageren en konto hos A, der fremstod som en investeringsbank på Cypern, med henblik på handel med binære optioner. Klageren indbetalte med MasterCardet 250 EUR på kontoen. Efterfølgende foretog klageren følgende indbetalinger på kontoen med MasterCardet:

Dato

Beløb

11. maj 2016

750 EUR

12. maj 2016

5.000 EUR

13. maj 2016

4.000 EUR

20. maj 2016

2.500 EUR

21. maj 2016

10.000 EUR

1. juni 2016

7.500 EUR

I alt

29.750 EUR

 

I juni 2016 henvendte klageren sig til banken med indsigelser mod betalingerne. Klageren har oplyst, at han henvendte sig den 10. juni 2016. Banken har oplyst, at klagerens henvendelse blev registreret i banken den 16. juni 2016.

Ved en e-mail af 30. juni 2016 til klageren meddelte banken, at der ikke var grundlag for at indlede chargeback.

På baggrund af fornyet henvendelse fra klageren genåbnede banken sagen den 26. juli 2016, idet banken via Nets/MasterCard søgte chargeback på de seneste tre betalinger på i alt 20.000 EUR begrundet i vildledning.

Banken har oplyst, at de 20.000 EUR som følge af chargeback’en blev trukket fra A.

Den 21. september 2016 udsendte Finanstilsynet en advarsel til forbrugere mod ”at investere i de såkaldte binære optioner, som udbydes på internettet.”

På baggrund af dokumentationsmateriale fra A vedrørende betalingerne blev chargeback afvist af Nets/MasterCard den 17. november 2016, og de 20.000 EUR blev tilbageført til A.

Parternes påstande

Den 3. januar 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre betalingerne på i alt 30.000 EUR.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i god tro foretog indbetalingerne på i alt 30.000 EUR til A i forventning om, at der var tale om et legitimt finansielt produkt formidlet gennem en EU certificeret investeringsbank. Det danske finanstilsyn havde på daværende tidspunkt ikke udsendt nogen advarsel mod at investere i binære optioner.

Efterfølgende konstaterede han, at der var tale om internationalt kendt internetsvindel. Hele operationen var styret fra Israel. Basen på Cypern var en port til EU og et decideret skalkeskjul.

Da banken den 30. juni 2016 afviste at indlede chargeback, så han sig nødsaget til at forsøge et såkaldt recovery forløb hos A. Dette viste sig imidlertid blot at have til formål at tømme hans konto og stjæle resten af hans penge. Hans allersidste transaktion hos A var den 12. juli 2016. Herefter har han haft en omfattende kommunikation med A’s Complaints Department.

Han forsynede banken med et omfattende materiale, der understøttede, at der var tale om internetbedrageri, der var organiseret og udført af israelske cyber kriminelle. Den 27. juli 2016 blev han kontaktet af banken, der nu var noget mere positiv og fortrøstningsfuld med hensyn til mulighederne for at redde hans midler fra bedragerne og foreslog, at vi forsøgte vildledningsvinklen. På det grundlag blev der indledt chargeback, og sagen blev sendt til Nets/MasterCard. Grundet tidsfrister anbefalede banken en begrænsning til de sidste tre indbetalinger på i alt 20.000 EUR.

I midten af oktober 2017 fik han kontakt med en israelsk advokat, som havde specialiseret sig i at hjælpe ofre for den omhandlede svindel. Ifølge advokaten havde banken/MasterCard/Nets ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til internationale regler og retningslinjer på området. Det var ifølge advokaten let at gennemføre chargeback, og bedragere havde stor respekt for netop dette tiltag.

Chargeback er en enkel procedure som effektivt skaffer den skadelidte sine midler tilbage og rammer svindlerne netop der, hvor det gør allermest indtryk.

Bankens rådgivning og sagsbehandling var mangelfuld og ansvarspådragende.

Hvis banken havde reageret hurtigere og indledt chargeback ved hans henvendelse i juni 2016 kunne størstedelen af hans midler have været reddet, da de var at finde på hans konto hos A.

Da chargeback den 17. november 2016 blev endeligt afvist, blev de 20.000 EUR, der i som led i sagsbehandlingen var tilbageført til ham, returneret til svindlerne som kvitterede med at lukke hans konto og afbryde forbindelsen til ham.

Chargeback blev afvist på trods af tydelige beviser for at de købte ydelser ikke var leveret. MasterCard/Nets fremkom ikke med nogen detaljeret afgørelse eller blot en kortfattet begrundelse for afslaget. MasterCard/Nets har opstillet egne regler for klagebehandling og rammerne for chargeback, hvilket er absurd i et retssamfund. Det er således tilsyneladende ikke er muligt at gennemføre chargeback over for svindlere og forbrydere, medmindre disse gør sig skyldige i banale fodfejl.

Den vare, som han i god tro købte hos A var ikke blot en investeringskonto, men et komplet partnerskab med en tilsyneladende seriøs investeringsbank inklusive undervisning, rådgivning, ekspertise, støtte og sikkerhed. Det eneste, som faktisk blev leveret, var en konto, som kun A havde adgang til at hæve på.

Banken har lige fra hans første henvendelse været klar over, at der var tale om bedrageri og ikke hverken investering eller lotteri. Banken var i den situation forpligtet til at hjælpe ham som kunde.

Der var tale om verdens til dato største internetbaserede svindelnummer, med base i Israel, og spredt over hundredvis af selskaber såvel i Israel som i ”venligtsindede” lande, omfattende stort set alle kontinenter og med en mange cifret milliardomsætning i USD.

Nordea Danmark har anført, at de omhandlede betalinger er autoriserede af klageren, hvilket klageren også har erkendt.

Fra maj 2016 og frem til juli 2016 foretog A handler i binære optioner på vegne af klageren, og som følge heraf gik balancen på klagerens investeringskonto hos A op og ned. I flere tilfælde, hvor A havde tabt penge på handler, indskød klageren flere penge, og i andre tilfælde fik klageren en delvis kompensation gennem en bonusallokering i A, således at der stadig var midler på investeringskontoen til at handle for. Ved slutningen af perioden havde klageren ikke flere midler på sin investeringskonto.

Klageren var vidende om risici ved at handle binære optioner, og klageren havde accepteret A’s vilkår. Klagerens konto hos A afspejlede de indbetalinger, som klageren havde foretaget. A handlede på vegne af klageren. Der blev holdt sessions mellem klageren og en dealer hos A. Banken havde intet med investeringerne at gøre.

Banken afviste klagerens indsigelse, fordi klageren selv havde overført pengene og han havde fået sin vare leveret – en investeringskonto, hvis indbetalinger afspejlede de indbetalinger, som han havde foretaget.

Banken forsøgte at hjælpe klager ved at lave en chargeback på 20.000 EUR gennem MasterCard/Nets. Chargeback kan kun ske på de vilkår, som MasterCard selv opstiller. Begrænsningen til 20.000 EUR på grund af tidfrister skete med klagerens samtykke.

Banken modtog gennem Nets dokumentation fra A for dels, at klageren havde foretaget indbetalingerne og dels, at klageren gennem A’s vilkår havde accepteret, at de handler som blev foretaget på klagerens investeringskonto var meget risikable, og at pengene på investeringskontoen kunne tabes. Der var ikke grund til at betvivle dokumentationen.

Dokumentationen fra A blev kommenteret af klageren og forelagt Nets til vurdering. På baggrund af dokumentationen ville Nets ikke gå videre med sagen, og klageren kunne dermed ikke få refunderet beløbet gennem chargeback.

I januar 2017 blev banken kontaktet af en advokat, som klager havde antaget til at hjælpe ham i sagen. Banken korresponderede med advokaten, men sagen blev ikke løst herved.

Det var klagerens egen risiko, at pengene blev tabt på handler i binære optioner.

Banken var ifølge den dagældende lov om betalingstjenester ikke forpligtet til at godtgøre klageren de omtvistede betalinger.

Heller ikke under de rammer for chargeback, som MasterCard har opstillet, var der mulighed for tilbageførsel.

Ankenævnets bemærkninger

I 2016 anvendte klageren sit MasterCard, der var udstedt af Nordea Danmark til indbetalinger på i alt 30.000 EUR på en konto hos A, der fremstod som en investeringsbank på Cypern, med henblik på handel med binære optioner. Betalingerne skete med klagerens samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne i midten af juni 2016. Banken afviste indsigelsen i den 30. juni 2016. På baggrund af en fornyet henvendelse fra klageren søgte banken chargeback via Nets/MasterCard den 26. juli 2016.

Ankenævnet finder, at banken burde have søgt chargeback eller rådgivet klageren om muligheden herfor i forbindelse med klagerens indsigelse i midten af juni 2016. Ankenævnet finder imidlertid, at det må lægges til grund, at muligheden for chargeback i den konkrete sag ikke er blevet forringet som følge af, at banken først søgte chargeback cirka halvanden måned senere.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst andre omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen