Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende ophævelse af klagerens brors pensioner og udbetaling af disse før tid.

Sagsnummer:123/2015
Dato:07-09-2016
Ankenævn:Kari Sørensen, Michael Reved, George Wenning, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Rådgivning - pensionsforhold
Ratepension - ophævelse
Kapitalpensionskonti - ophævelse
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende ophævelse af klagerens brors pensioner og udbetaling af disse før tid.
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende ophævelse af klagerens brors rate- og kapitalpension i banken før tid og udbetaling heraf.

Sagens omstændigheder

Klageren, der oprindelig ikke var kunde i Nordea Bank, hjalp efter det oplyste sin bror, B, med papirarbejde og økonomiske forhold. Klageren bistod blandt andet B i forbindelse med en skilsmisse, omlægning af lån og køb af en andelslejlighed. Hun var i den forbindelse i kontakt med Nordea Bank vedrørende B’s økonomiske forhold.

B havde blandt andet en kapital- og ratepension i banken.

Klageren havde efter det oplyste sammen med sine forældre lånt B samlet ca. 150.000 kr.

Klageren og B henvendte sig i slutningen af april 2014 og i starten af maj 2014 i banken og bad ifølge klageren en rådgiver, R1, om at rate- og kapitalpension blev udbetalt før tid og direkte til klageren til dækning af udlæg afholdt af klageren og forældrene.

Banken har under sagen oplyst, at den ikke har rådgivningsreferater eller anden dokumentation vedrørende de to henvendelser i banken.

Den 30. april 2014 sendte banken et brev til B med et tillæg til kapital- og ratepensionen vedrørende udbetaling før tid.

Af tillægget til kapitalpensionen fremgik blandt andet følgende:

”…

Jeg ønsker, at det udbetalte beløb efter fradrag af afgift til staten overføres til min konto … -604.

…”

I vilkårene tilknyttet kapital- og ratepensionen fremgår af henholdsvis pkt. 11 og pkt. 10 i de respektive vilkår, at pensionerne ikke kan overdrages til andre, hverken til eje eller til sikkerhed.

I maj 2014 oprettede klageren en grundkonto -750 i banken.

Klageren har oplyst, at en rådgiver, R2, på hendes foranledning den 13. maj 2014 sendte en intern besked til den filial, som B benyttede om, at pensionsmidlerne, når de kom til udbetaling, skulle indsættes på konto -750 i banken.

Banken har bestridt dette og oplyst, at der ikke er registreret en sådan besked i deres systemer, og at banken i en periode efter en konto er opgjort lagrer historiske oplysninger.

Klageren har oplyst, at hun om morgenen den 21. maj 2014, efter en telefonsamtale med B, hvor han fortalte, at han havde hævet 28.000 kr. på sin konto, blev opmærksom på, at kapitalpensionen var udbetalt, og at den var indsat på B’s konto. Hun kontaktede straks R1, der oplyste, at B manglende at underskrive en erklæring før beløbet kunne blive overført til hendes konto.

Den 21. maj 2014 sendte R1 et brev til klageren vedhæftet en blanket til brug for konto til konto overførsel. Af brevet fremgik:

”…

I forbindelse med overførsel til din konto fra … [B] skal jeg bede … møde op i en Nordea filial og udfylde blanketten for dette. Jeg må ikke gøre det uden underskrift.

… [B] skal derfor underskrive på blanketten før vi kan gøre det. Jeg har vedlagt blanketten.

…”

Den 22. maj 2014 kl. 11:41 sendte R1 en mail til klageren og oplyste, at han ville vende tilbage, når han havde et svar fra bankens pensionsafdeling. Til mailen var også vedhæftet en overførselsblanket til brug for konto til konto overførsel.

Samme dag kl. 12:21 sendte R1 endnu en mail til klageren med følgende indhold:

”…

Jeg har netop fået besked på, at pensionen ikke kan udbetales til deponeringskontoen. Der er ikke andet for end at du og jeg må holde øje med den.

…”

Tirsdag den 27. maj 2014 skrev klageren en mail til R1, hvoraf følgende fremgik:

”Jeg vil lige sikre mig at der fortsat er spærring på … [B’s] konto så han ikke kan hæve flere penge. Det er meget vigtigt for vi har ikke kunne finde … [B] siden onsdag i sidste uge.

Det er godt nok uheldigt at vi ikke fik blanketten til underskrift en af de to gange … [B] og jeg mødte op i banken …

…”

I perioden fra den 27. maj 2014 til den 15. juni 2014 var klageren og R1 i kontakt vedrørende fortsat spærring på den konto, hvor pensionsudbetalingerne efterfølgende var overført til, da banken blev gjort opmærksom på, at B var forsvundet. Den 12. juni 2014 sendte klageren en mail til R1 og oplyste, at B var rejst ind i Tyrkiet den 21. maj 2014.

Den 15. juni 2014 sendte klageren en mail til R1 med oplysning om, at B den 10. juni 2014 var afgået ved døden. Hun opfordrede i samme mail banken til at komme med et forslag til kompensation af hendes og forældrenes tab, idet de resterende midler fra pensionsudbetalingerne nu, i stedet for at gå direkte til dækning af deres udlæg, ville indgå i B’s dødsbo.

Klageren kontaktede efterfølgende filialdirektøren i den filial B havde benyttet. Filialdirektøren oplyste den 23. juni 2014, at sagen ville blive undersøgt nærmere.

Den 27. juni 2014 sendte filialdirektøren et brev til klageren, hvoraf følgende fremgik:

”…

Det er beklageligt, at du har fået opfattelsen af, at pengene kunne overføres til dig uden din brors underskrift.

Mit indtryk er, at kundemedarbejderen fra starten og igennem forløbet har orienteret jer om, at pengene kun kunne overføres til dig, hvis der forelå en underskrevet fuldmagt fra din bror.

Hvis din bror havde ønsket at anvende din konto som NemKonto, krævede det også en underskrevet aftale.

Da der ikke foreligger nogen form for skriftlig erklæring fra din bror om overførsel af pengene til dig, kan banken ikke imødekomme dit krav om kompensering.

…”

Den 25. august 2014 anmodede klageren om, at filialdirektøren foretog en ny vurdering af sagen. Anmodning blev også sendt til bankens kundeservicechef og en direktør i banken. Af brevet fremgik blandt andet følgende:

”…

Jeg har den 4. juli 2014 været i kontakt med ... [R2]. … [R2] oprettede den Nordea konto i mit navn, som pensionsmidlerne skulle have været indsat på.

… [R2] kunne godt huske mig og vores samtale om hvad kontoen skulle bruges til. Hun skrev på min opfordring en meddelelse på … [B’s] konto den 14. maj … for at sikre at pengene ikke blev indsat på [B’s] konto.

Hun skrev ”konto oprettet – skal være min brors Nem-konto” – dette kan I meget nemt gå ind og se i jeres system.

…”

Kundeservicechefen afviste ved brev af 5. september 2014 klagerens krav om kompensation. Følgende fremgik blandt andet af brevet:

”…

Pensionsordninger kan ikke overdrages til andre, hverken til eje eller til sikkerhed.

Hvis … [B] havde underskrevet en aftale om, at en konto tilhørende dig, skulle fungere som hans NemKonto, havde det ikke ændret situationen.

Hvis det var … [B’s] hensigt, at beløbene efterfølgende skulle overføres eller udbetales til dig, krævede det en underskrevet fuldmagt eller … [B’s] underskrift på udbetalingsbilaget, som blev sendt til dig 21. maj. Det er min opfattelse, at I blev orienteret om dette.

…”

B’s dødsbo var insolvent og den 22. januar 2015 modtog klageren et brev vedrørende dividende i dødsboet. Det fremgik af brevet, at boets frie midler var på 35.172,54 kr., og at der var anmeldt simple krav med 156.685,56 kr. Dividenden var 22,44 %. Klageren havde anmeldt et krav i boet på 56.566,77 og modtog 12.698,02 kr. i dividende. Klagerens forældre havde anmeldt et krav i boet på 49.000 kr. og modtog 10.999,45 kr. i dividende.

Boet efter B blev sluttet den 11. marts 2015.

Parternes påstande

Den 8. april 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale klageren og hendes forældre erstatning.

Nordea Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Nordea Bank som følge af mangelfuld rådgivning har påført hende og hendes forældre et tab.

Bankens rådgiver, R1, bekræftede på møderne i april og maj 2014 med hende og B, at formalia vedrørende overførsel af B’s kapital- og ratepension til hendes konto -750 i banken var i orden. Konto -750 var specifikt oprettet til dette formål og efter rådgivning af banken.

Banken har ikke fremlagt et rådgivningsnotat eller andet til dokumentation for, at det forholdt sig anderledes.

Pensionsudbetalingerne skulle dels dække udlæg fra hende og forældrene, og dels dække anden gæld.

Hun deltog på begge møder i banken med B, fordi det var vigtigt, at pengene fra pensionerne ikke indgik på B’s konto på grund af B’s misbrug. Der var ingen tvivl om, at B indvilligede heri. B underskrev selv tillæggene til kapital- og ratepensionen og afleverede dem i banken.

R2 sendte på opfordring fra hende en besked til den filial B benyttede. I beskeden fremgik det, at pensionerne, når de kom til udbetaling, skulle indsættes på konto -750, hvorfra B’s husleje m.v. fremadrettet skulle betales fra. Banken har oplyst, at der ikke findes en sådan besked i dens system. Det er bankens risiko, at en historisk besked er slettet fra deres system. Særligt henset til, at hun allerede den 25. august 2014 skrev til banken vedrørende beskeden.

På trods af aftalen om udbetaling til hende og den utvetydige besked fra R2 sendt internt til filialen, blev kapitalpensionen ved udbetaling indsat på B’s konto. Hvis der var tvivl, burde banken have undersøgt de nærmere omstændigheder vedrørende R2’s besked.

R1 oplyste først den 21. maj 2014, at B skulle underskrive en erklæring, hvis pengene skulle overføres til hendes konto -750. B’s manglende underskrift tager banken til indtægt for, at B ikke ønskede at underskrive den. B var forsvundet den 21. maj 2014, hvorfor bankens anbringende klinger hult.

R1 blev først den 22. maj 2014 opmærksom på, at ratepensionsudbetalingen ikke kunne overføres direkte til konto -750. Det ligger altså fast, at de ikke blev rådgivet herom tidligere.

Banken burde have udleveret erklæringen på et af de to møder, som hun og B var til i banken. Erklæringen kunne også have været sendt til B samtidig med de to tillæg til pensionerne, som blev sendt til B den 30. april 2014.

Efter den 21. maj 2014 fik hun uden en erklæring fra B udleveret oplysninger om saldo på B’s konto og modtog oplysninger om ind- og udbetalinger. Hun har siden 2008 varetaget alle B’s interesser og kommunikeret direkte med banken om diverse forhold vedrørende B. Der gjorde hun efter en mundtlig fuldmagt fra B. Hun er ikke tidligere blevet afkrævet en fuldmagt eller anden erklæring, når hun skrev om B’s økonomiske forhold med banken.

Det resterende beløb fra udbetalingen af B’s kapitalpension blev også uden en erklæring fra B flyttet til den spærrede deponeringskonto. Banken har herved erkendt sin fejl.

Det var aldrig hensigten, at B’s pensioner skulle overdrages til eje eller til sikkerhed, og det blev heller ikke drøftet med R1. Filialdirektøren henviste i sit brev af 27. juni 2014 heller ikke til reglerne i pensionsopsparingsloven. Det efterfølgende forløb, hvor R1 sender en erklæring til underskrift den 21. og 22. maj 2014 understøtter dette. Pensionsopsparingslovens nævnes først den 5. september 2014.

Banken må som den professionelle part være nærmest til at bære risikoen for, at pensionsopsparingsloven ikke blev nævnt på tidligere møder, og at den angiveligt var til hinder for overførsel til hendes konto.

Banken er ansvarlig for, at B fik økonomisk mulighed for at købe rejsen til Tyrkiet, og at de resterende midler fra pensionsudbetalingerne indgik i B’s dødsbo.

Det var hendes og B’s hensigt, at pensionsmidlerne efter udbetaling skulle overføres til hendes konto -750. Hun udtrykte aldrig ønske om at få en fuldmagt til B’s konto. Hvis banken havde rådgivet korrekt og oplyst, at pengene først skulle gå ind på B’s konto og derefter kunne have været overført til hendes konto enten ved underskrift af en overførselsblanket eller anden erklæring, ville B have underskrevet disse på stedet. B ville også, hvis det var nødvendigt, have underskrevet en fuldmagt, hvis de faktisk var blevet oplyst herom.

Hun blev påført et tab på 43.868 kr., og hendes forældre blev påført et tab på 38.001 kr. ved alene at modtage dividende fra B’s insolvente dødsbo. Det skal Nordea Bank erstatte.

Tabet skyldes bankens mangelfulde rådgivning, og der er ikke tale om skuffede forventninger.

B var ikke insolvent på dødstidspunktet og konkurslovens bestemmelser om omstødelse ville derfor heller ikke have været til hinder for udbetaling til hende og forældrene.

Hvis pensionsudbetalingerne var overført til hende og konkurslovens regler faktisk fandt anvendelse, ville hun og forældrene alligevel have lidt et tab, da midlerne i så fald ville have været intakte.

Nordea Bankhar til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er uenighed mellem parterne om den information og rådgivning klageren og B modtog af banken ved henvendelserne i banken i april og maj måned 2014.

Som følge af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet må der skulle pågå en bevisførelse i form af blandt andet parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ankenævnet. Klagen skal derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at klageren og B henvendte sig i banken med anmodning om, at B’s kapital- og ratepension skulle udbetales i utide og direkte til klageren til dækning af udlæg afholdt af klageren og deres forældre.

Det følger af pensionsopsparingslovens § 11 og forarbejderne hertil, at kapital- og ratepensioner ikke kan overdrages til eje, sikkerhed eller på anden måde gøres til genstand for retsforfølgning fra kreditorernes side. Princippet er også indskrevet i bankens vilkår til Aftale om placering af kapital og ratepensionerne. Endelig fremgår det af tillægget til kapitalpensionen, at den ville blive komme til udbetaling på B’s konto -604. Klageren og B kan derfor ikke have været i tvivl om, at udbetalingerne fra rate- og kapitalpensionen ville ske direkte til B’s konto.

B’s kapital- og ratepension kunne derfor alene udbetales direkte til B. Klageren og B blev rådgivet herom ved henvendelserne i banken i april og maj måned 2014.

Følgende muligheder blev drøftet med klageren og B ved deres henvendelser i banken: Klageren kunne enten få fuldmagt til B’s konto og holde øje med, hvornår kapital- og ratepensionen kom til udbetaling. Når de kom til udbetaling kunne klageren selv overføre pengene til dækning af udlæg. Den anden mulighed var, at B efter udbetaling af kapital- og ratepensionen ved at udfylde en blanket vedrørende overførsel – konto til konto – kunne få beløbet overført fra sin konto til klagerens konto.

Det er bankens opfattelse, at klageren ønskede en fuldmagt til B’s konto. Det forudsatte, at hun blev identificeret hos banken. I forbindelse med klagerens identifikation i bankens filial valgte klageren at oprette en grundkonto i banken. B underskrev imidlertid aldrig en fuldmagt. Initiativet til etablering af denne lå hos B, der øjensynligt ikke ønskede at give klageren fuldmagt til sin konto.

Banken har ikke i sit system den meddelelse, som klageren henviser til skulle være sendt fra en filial til B’s filial i banken. Det er bankens opfattelse, at klageren ved oprettelsen af sin grundkonto i banken meddelte banken, at denne konto skulle fungere som B’s NemKonto, hvilket krævede B’s samtykke. B samtykkede aldrig hertil.

Banken har ikke rådgivningsreferater eller anden dokumentation, da det var på klagerens og B’s initiativ, at rate- og kapitalpensionen blev udbetalt før tid. Det skete også efter personlig henvendelse i B’s filial, og sagen blev derfor behandlet som en almindelig ekspeditionssag. Der udarbejdes ikke rådgivningsreferater ved ekspeditionssager. Bankens vejledning, herunder hvilken konto kapital- og ratepensionerne ville blive udbetalt til, fremgik af de dokumenter, som B underskrev.

Hvis kapital- og ratepensionen var blevet udbetalt til klageren og forældrene, ville der have været tale om en omstødelig betaling i henhold til konkurslovens §§ 67 og 74, som finder anvendelse ved insolvente dødsboer, jf. lov om skifte af dødsboer § 70, stk. 4, jf. § 69, stk. 1.

Der er ikke lidt et tab, idet den pågældende sikkerhed ikke kunne etableres. Der er heller ikke lidt et tab som følge af bankens rådgivning.

I dansk ret gives ikke erstatning for skuffede forventninger, jf. U.1996.200/2H.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, der i en længere periode havde bistået sin bror med økonomiske spørgsmål, henvendte sig med sin bror, B, i banken to gange dels i slutningen af april, og dels i starten af maj 2014 og anmodede bankens rådgiver, R1, om at udbetale B’s rate- og kapitalpension før tid.

Der er ikke enighed om, hvad der blev aftalt efter de to henvendelser, og hvad banken oplyste om udbetaling af pensionerne i utide.

Klageren har under sagen oplyst, at det blev aftalt, at pensionerne ved udbetaling skulle indsættes på hendes konto -750 i banken. Banken har derimod oplyst, at det blev aftalt, at klageren ville sørge for at få en fuldmagt til B’s konto, hvor pensionsmidlerne blev udbetalt til.

Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter mundtlige forklaringer fra parterne og relevante vidner under strafansvar. En afgørelse af sagen vil således kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.