Indsigelser vedrørende behandling af låneansøgning og manglende oprettelse af lån. Sagsbehandlingstid. Krav om erstatning for unødige omkostninger samt om godtgørelse for tidsspilde og psykisk belastning.

Sagsnummer:138/2020
Dato:16-12-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Ida Marie Moesby, Anna Marie Schou Ringive, Anita Nedergaard og Karin Duerlund
Klageemne:Udlån - låneanmodning
Ledetekst:Indsigelser vedrørende behandling af låneansøgning og manglende oprettelse af lån. Sagsbehandlingstid. Krav om erstatning for unødige omkostninger samt om godtgørelse for tidsspilde og psykisk belastning.
Indklagede:PenSam Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning og godtgørelse i forbindelse med lånesagsbehandling og manglende oprettelse af lån i Pensam Bank.

Sagens omstændigheder

I december 2019 henvendte klageren sig til Pensam Bank for at blive kunde, idet klageren ønskede et lån i banken til at indfri gæld, som han havde forskellige steder.

Banken har oplyst, at klageren afleverede en større mængde papirer vedrørende sine økonomiske forhold. Det blev aftalt, at rådgiveren, R, ville vende tilbage til klageren, når han havde fået et overblik over det indleverede materiale. Kort efter nytår kontaktede R klageren, for at indhente yderligere dokumentation samt legitimationsoplysninger, herunder et budget, billedlegitimation samt dokumentation for den gæld, som klageren havde optaget.

Banken har videre oplyst, at R og klageren i løbet af januar og februar 2020 havde flere telefonsamtaler, hvor R bad om den manglende dokumentation. R fortalte klageren, at han ikke kunne komme videre i sagen, før han havde modtaget alle oplysninger. R modtog ikke den manglende dokumentation og foretog sig ikke yderligere. Den 23. marts 2020 forsøgte klageren at komme i telefonisk kontant med R, som var optaget af et andet opkald. Bankens kundeservice stillede derfor telefonen om til bankens kundechef, K, da klageren udtrykte utilfredshed med svartiden. K kunne se, at der fortsat manglede dokumentation til sagen og oplyste dette til klageren.

Klageren har fremlagt et brev af 2. april 2020, hvor banken sendte ham et Visa/Dankort.

Banken har fremlagt mailkorrespondance mellem parterne i perioden 23. marts 2020 - 4. maj 2020.  Heraf fremgår blandt andet:

Dato 2020

Afsender

Tekst

23. marts

Banken (R)

”… Jeg har modtaget en masse fra dig, men det er ikke det hele da jeg stadig mangler din årsopgørelse fra skat. Den tidligere modtagne indeholder ikke dine formueoplysninger hvorfor det er vanskeligt at lave beregning når jeg ikke kender din/Jeres gæld.
Før jeg kan få et fuldt overblik skal jeg bruge din og din kones årsopgørelse fra skat for 2019. du fik førtidspension fra december 2019, hvorfor jeg også gerne vil bede om pensionsmeddelelse hvor jeg kan se din udbetaling. …”

 

 

2. april

Klageren

”… Jeg har fundet løsning til manglende 25.000 kr.. Min søn og en af min ven det skal indfrie kassekrediten. Jeg skal betaler dem stille og roligt tilbage..  …
Og vi har aftalt med det andre banker deres lån skal indfries d. 8. april, [R] har alle dokumenter, [R] kommer fra ferie d. 14 april håber en af dine kolleger kan hjælpe mig. … kassekreditten er indfriet allerede … vi har godkendt alle dokumenter på netbanken. …”

3. april

Banken (K)

”… Der skal være tale om reel indfrielse af din gæld ikke omplacering ved at lån penge et andet sted.
Vi kan derfor ikke bruge den løsning, som du har fundet.
Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte [R] efter hans ferie. Der er ikke andre, der har mulighed for at tage over grundet påske og coronasituationen. …”

 

 

16. april

Banken (K)

”… Tak for det fremsendte.
Desværre er gælden til Skat større end du oplyste i går.
Normalt accepterer vi ikke Skattegæld overhovedet.
Men jeg har alligevel vendt jeres sag med min kreditchef, i et forsøg på at hjælpe jer. Vi har ikke mulighed for at afvige på vores kreditpolitik, som er besluttet af vores bestyrelse.
Det betyder, at jeg kan ikke tilbyde jer at blive kunde hos os på grund af skattegælden samt størrelsen af den øvrige gæld.
Jeg har forsøgt alt, hvad jeg kan. Jeg kan ikke gøre mere for dig…”

 

 

Parternes påstande

Den 21. april 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at PenSam Bank skal betale kompensation til ham.

PenSam Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken bør erstatte de penge, han har tabt og betale kompensation for tidsspilde og psykisk belastning.

Han afleverede alle dokumenter til banken. Han ringede flere gange og rykkede for svar, men banken forhalede sagen og anmodede om flere dokumenter, selvom han havde afleveret hele. Da der var gået tre måneder, fik han kontakt med chefen, og troede da, at det ville hjælpe lidt, men denne sagde igen, at der manglede oplysninger.

Banken oprettede netbank og Visa/Dankort og sendte en masse dokumenter, som skulle underskrives.

I tillid til, at lånet ville blive oprettet, slettede han pbs-aftaler i sin gamle bank. Han ringede også til sine långivere og fik indfrielsesdato på sin gæld, ligesom han undlod at betale ydelser pr. den 1. april 2020.

Banken fandt imidlertid på flere undskyldninger og undlod at indfri gælden. Som følge heraf måtte han tre gange forlænge indfrielsesdato til fem forskellige banker og otte lån i alt, hvorved han blev påført unødige udgifter til rykkergebyrer og renter.

Til sidst afslog banken at oprette lånet, fordi hans lånebehov oversteg, hvad banken kunne tilbyde.

Han ville gerne være kunde i banken og fandt derfor nogle løsninger. Således blev blandt andet en kassekredit indfriet med penge fra hans søn. Pengene skulle ikke umiddelbart tilbagebetales, og ideen kom fra banken selv.

Det tog banken cirka fire måneder at behandle lånesagen for til sidst at nå frem til, at han ikke kunne accepteres som kunde. Banken har derved spildt hans tid og påført ham unødige omkostninger.

Hvis banken ikke ville have ham som kunde, burde den ikke have oprettet netbank og Visa/Dankort.

Han oplyste ærligt, at han betalte høj rente andre steder, og at han ønskede at samle sin gæld i banken for at spare penge. Han har aldrig været dårlig betaler, og han betaler sine regninger stadigvæk. Hvis hans gæld var for høj kunne banken bare i starten have sagt det til ham, og så kunne han have fundet et andet sted.

Det er hans opfattelse, at han blev udsat for forskelsbehandling.

PenSam Bank har anført, at klageren ikke fra starten oplyste fuldt ud om omfanget af den gæld, som han havde, herunder om en skattegæld, som var sendt til inddrivelse. Hvis banken havde kendt til denne gæld, så ville banken ikke kunne tilbyde klageren at blive kunde i banken, og banken ville med det samme have kunnet give et afslag.

Banken vurderer hvert enkelt kundeforhold ud fra kundens økonomiske situation. Derudover har banken en kreditpolitik og andre styringsdokumenter, der udstikker retningslinjer for blandt andet den kreditrisiko, som banken ønsker at påtage sig. Skattegæld til inddrivelse er ikke noget banken normalt accepterer.

Netbankadgangen og betalingskortet blev oprettet, før banken havde kendskab til den samlede gæld, herunder skattegælden, og således før banken havde den fulde indsigt i klagerens økonomiske forhold.

Bankens afslag på at oprette kundeforhold er altid baseret på en kundes økonomiske forhold. Dette er også forklaret til klageren.

Banken har ikke påført klageren et økonomisk tab i forbindelse med denne sag. Banken har tværtimod forklaret klageren, at han skulle fortsætte med at betale på sin gæld indtil sagen var færdigbehandlet.

Ankenævnets bemærkninger

I december 2019 henvendte klageren sig til Pensam Bank for at blive kunde, idet han ønskede et lån i banken til at indfri gæld, som han havde forskellige steder.

Det beror på et pengeinstituts egen afgørelse, om det skal imødekomme en låneansøgning.

Den omstændighed, at banken oprettede netbankadgang og et Visa/dankort til klageren, indebar ikke, at banken lovede at oprette et lån til klageren. Ankenævnet finder heller ikke, at banken på anden måde lovede klageren et lån. Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan pålægges banken at dække eventuelle unødige omkostninger, som klageren måtte være blevet påført som følge af, at han handlede i tillid til, at lånet ville blive oprettet.

Den 16. april 2020 afslog banken endeligt at oprette et lån til klageren på grund af skattegæld samt størrelsen af den øvrige gæld. Banken har oplyst, at den vurderer hvert enkelt kundeforhold ud fra kundens økonomiske situation. Derudover har banken en kreditpolitik og andre styringsdokumenter, der udstikker retningslinjer for blandt andet den kreditrisiko, som banken ønsker at påtage sig. Skattegæld til inddrivelse er ikke noget, banken normalt accepterer. Der er ikke grundlag for at fastslå, at bankens afslag var udtryk for en ulovlig forskelsbehandling.

Ankenævnet finder ikke, at det på baggrund af det oplyste om sagsbehandlingen i banken, herunder sagsbehandlingstidens længde, kan pålægges banken at betale en godtgørelse til klageren for tidsspilde. Der er heller ikke grundlag for at pålægge banken at betale en godtgørelse til klageren for psykisk belastning.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.