Indsigelse mod overflytning fra Ung+ program til kundeprogram med højere debitorrente

Sagsnummer:76/2020
Dato:26-06-2020
Ankenævn:Henrik Waaben, George Wenning, Kristian Ingemann Petersen, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist
Klageemne:Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse mod overflytning fra Ung+ program til kundeprogram med højere debitorrente
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod overflytning fra Ung+ program til kundeprogram med højere debitorrente.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med en tilknyttet kassekredit på 30.000 kr. Klageren var oprindeligt en såkaldt Ung+ kunde. Af bankens Vilkår for Ung+ kunder fremgik blandet andet:

”… Tilmelding til Ung+ ophører, når kunden fylder 29 år. Kunden overføres automatisk til Fordelsprogrammet og de tilhørende vilkår pr. den første i måneden efter kundens 29-års fødselsdag. Se priser og vilkår på nordea.dk/fordelsprogrammet.

Har kunden en Lønkonto+ kredit, en Betalingskonto+ kredit, en Opsparingskonto+ eller et Forbrugslån+, er det muligt at fastholde Check-in-pakkens rentevilkår for netop disse konti, indtil kunden fylder 32 år. …”

Den 11. januar 2018, hvor klageren fyldte 32 år, blev hun automatisk overflyttet til bankens fordelsprogram, der omfattede kundegrupperne Fordel+, Fordel og Basis. Samtidig blev debitorrenten på klagerens kredit ændret fra 7,19 % p.a. til 17,83 % p.a. Af bankens prisbog pr. 30. september 2018 fremgik, at den pålydende rente og debitorrenten for en kassekredit var 7,0 % og 7,19 % p.a. for Ung+ kunder og 16,75 % og 17,83 % p.a. for basiskunder.  

Af en kontoudskrift sendt til klageren den 11. februar 2018, for tiden fra den 31. december 2017 til den 11. februar 2018, fremgik, at debitorrenten på klagerens kassekredit udgjorde 17,83 % p.a. fra den 11. januar 2018 og 7,19 % p.a. før denne dato.

I en e-mail til klageren af 16. maj 2018 foreslog bankens serviceafdeling, at klageren og banken skulle drøfte afvikling af klagerens kredit. Af e-mailen fremgik endvidere, at rentesatsen på klagerens kredit var 16,75 %.

Den 19. september 2018 sendte banken et brev til klageren med oplysning om, at banken pr. 1. januar 2019 ændrede sit nuværende kundeprogram til et nyt kundeprogram ”Min hverdag”, og at ændringen ikke ændrede på klagerens rentesatser.

I september 2018 indgav klageren en klage til Ankenævnet. I en e-mail (fremlagt i en ikke dateret version) anførte banken:

”… Med baggrund i, at du ikke har fået tilstrækkelig information om, at renten på din kassekredit ændrer sig når du fylder 32 år, vil vi pr. kulance godtgøre dig 3.227 kr., som vi blive indsat på din konto dags dato.

Jeg skal samtidig oplyse dig om, at den nuværende rente på din kredit er 16,75%. …”

Banken overførte herefter 3.227 kr. til klageren (svarende til forskellen mellem den pålydende rente for Ung+ på 7,00 % og basiskunder i Fordelsprogrammet på 16,75 % i 12 måneder ved forudsat fuld udnyttelse af kreditten), hvorefter klagesagen blev lukket som forligt.

I januar 2020, hvor kreditten var overtrukket med ca. 2.100 kr., sendte banken tre rykkere til klageren og beregnede sig tre rykkergebyrer á 100 kr.

Parternes påstande

Den 28. februar 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale hende en erstatning samt nedsætte renten, eventuelt ved omlægning til et lån.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken fastsatte renten uden aftale med hende.

Banken valgte at indgå forlig med hende i 2018, da banken heller ikke der havde meddelt hende de ændrede forhold.

Hun ønsker en lavere rente. Bankens serviceafdeling har tidligere antydet, at dette kunne opnås ved en låneaftale. Banken tilbød selv at ændre kassekreditten til et lån, så afviklingen kunne ske over en årrække, men et lån er ikke kommet på tale, selvom hun gennem to år har søgt at ændre dette forhold. Banken har i en periode på over to år forsømt at indgå at indgå i en skriftlig dialog med hende. Banken har blot henvist til opringninger, der aldrig har fundet sted. Banken har begået fejl i forbindelse med hendes talrige henvendelser. Banken har konsekvent undgået hendes henvendelser, hvorfor hun til sidst flyttede sin Nemkonto til et andet pengeinstitut.

Banken har pålagt hende produktet ”Min hverdag” uden aftale og uden mulighed for frasigelse. Kunder, som har samlet alt hos Nordea i en stor pakke, får fordele, mens små kunder får højere renter, tilsyneladende en fordobling. Bankens arrogante holdning fremtræder her meget tydeligt, og så bliver det svært at opnå en forhandlingsløsning.

Banken skal betale hende en erstatning samt nedsætte renten, eventuelt ved omlægning til et lån.

Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren, ligesom klageren ikke har lidt et økonomisk tab, hvorfor betingelserne for statuering af erstatningsansvar ikke er opfyldt.

Rentesatserne for kassekreditten og det tilknyttede produktskifte fremgår af den aftale, som klageren har indgået med banken. Banken har ikke opkrævet renter for et produkt, som ikke er aftalt med klageren.

I overensstemmelse med vilkårene for Ung+ blev klageren automatisk overført til bankens fordelsprogram i januar 2018. Da klageren oplyste, at hun ikke havde været bekendt med renteændringen, valgte banken pr. kulance at yde klageren en kompensation på 3.227 kr. Den faktiske forskel i rentetilskrivningen på klagerens konto var på 2.128 kr. i en otte måneders periode ved fuld udnyttelse af kreditten. 

Alle bankens privatkunder er omfattet af kundeprogrammet ”Min hverdag”. Betydningen for klageren fremgår af brevet, som klageren fik tilsendt elektronisk den 19. september 2018.

Det er alene banken, der fastlægger sin kreditpolitik. Banken har ikke er pligt til at indgå en aftale om lavere rente eller lignende, medmindre banken selv er indstillet herpå. Klageren er ikke forhindret i at søge indgåelse af kredit- eller låneaftaler hos andre kreditgivere end banken.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med en tilknyttet kassekredit på 30.000 kr. Klageren var oprindeligt en såkaldt Ung+ kunde.

Ankenævnet finder, at banken i henhold til vilkårene for Ung+ var berettiget til at overføre klageren til bankens fordelsprogram den 11. januar 2018, hvor hun fyldte 32 år, og hvor hun dermed ikke længere opfyldte betingelserne for at være Ung+ kunde.

Samtidig blev den pålydende rente på klagerens kredit ændret fra til 7 % p.a. (rentesatsen for Ung+ kunder), til 16,75 % p.a. (rentesatsen for basiskunder). I forbindelse med en klagesag til Ankenævnet betalte banken i efteråret 2018 pr. kulance 3.227 kr. til klageren (svarende til forskellen mellem rentesatserne 7,00 % og 16,75 % ved fuld udnyttelse af kreditten i 12 måneder). Sagen blev derefter lukket som forligt.

Rentesatsen fremgik af bankens prisbog, af en kontoudskrift sendt til klageren den 11. februar 2018 og af korrespondance med klageren i forbindelse med forliget i den tidligere klagesag. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at nedsætte renten.

Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at pålægge banken at betale en erstatning til klageren.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.