Krav om tilbageførsel af betaling for billetter til en koncert, der blev aflyst.

Sagsnummer:302/2018
Dato:14-02-2019
Ankenævn:Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen, Søren Geckler
Klageemne:Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af betaling for billetter til en koncert, der blev aflyst.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører et krav om tilbageførsel af betaling for billetter til en koncert, der blev aflyst.

Sagens omstændigheder

Klageren havde et Visa/Dankort, der var udstedt af Jyske Bank.

Den 25. januar 2018 købte klageren via internettet to billetter hos B til en koncert, som skulle afholdes i august 2018. Betalingen, som udgjorde 1.060 kr., hvoraf i alt 70 kr. var billetgebyr, blev gennemført med Dankortdelen af Visa/Dankortet. Ved en e-mail samme dag sendte B billetterne til klageren.

Den 14. juli 2018 blev koncerten aflyst af arrangøren.

Ved en e-mail af 22. juli 2018 til klageren sendte B blandt andet følgende information:

”…

Vi hos [B] blev orienteret om aflysningen på samme tidspunkt som [arrangøren] meldte aflysningen offentligt ud, nemlig lørdag d. 14. juli om aftenen. Samtidig udtaler [arrangøren] sig til bl.a. […] hvor [arrangøren] siger at alle billetkøbere kan få deres penge retur ved [B].

Da [arrangøren] oprettede billetsalget, bad [arrangøren] om at få billetindtægten direkte ind på egen konto. Det vil sige at [arrangøren] har dine billetpenge på deres konto, og i denne situation skal arrangøren selv sørge for tilbagebetaling i tilfælde af aflysning. Samtidig har du som billetkøber godkendt i salgs- og leveringsbetingelsernes punkt 1.2 at ”[B] formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør” samt 1.3 ”at det er den ansvarlige arrangør, som må anses som sælger, idet enhver form for reklamation og tab vedrørende et givent arrangement derfor skal rettes direkte til den ansvarlige arrangør.”

Da vi læste [arrangørens] udtalelser vedr. refundering i dagspressen, bad vi [arrangøren] derfor sende billetpengene til os. Det har [arrangøren] ikke gjort, og derfor skal du rette dit krav om refundering direkte til arrangøren.

…”

Den 7. august 2018 underskrev klageren en blanket med tro- og loveerklæring, hvor han gjorde indsigelse mod betalingen på 1.060 kr. Begrundelsen for indsigelsen var, at den bestilte ydelse ikke var modtaget. Klageren anførte, at han havde fået en mail fra B om aflysning, og at arrangøren ikke havde svaret på en mail fra ham om refundering.

Banken afviste indsigelsen.

Parternes påstande

Den 12. september 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre betalingen på 1.060 kr.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ifølge betalingslovens § 112 er forpligtet til at tilbageføre betalingen, da ydelsen ikke er leveret.

Det bestrides, at han som anført af banken har fået en vare leveret i form af billetter. Den reelle tjenesteydelse var adgang til koncerten og ikke en digital fil.

På Forbruger Europas hjemmeside angives, at "Har du betalt med betalingskort, kan du bede banken om at tilbageføre billetprisen, hvis sælgeren afviser at refundere pengene", hvilket entydigt støtter hans position.

Forbrugerrådet har ved flere konsultationer tilkendegivet, at de støtter hans position og mener, at § 112 gør sig gældende ved en aflyst koncert, og at digitale billetter ikke er at betragte som en leveret vare, men at adgang til koncerten er varen.

Arrangøren har ikke svaret på hans mail og er ifølge pressen ikke til at komme i kontakt med.

Lovteksten støtter ensidigt hans position, og bankens henvisninger til kommentarer og retningslinjer kan ikke medføre et andet resultat. Banken har hverken godtgjort, at deres position følger lovteksten, eller at hans position ikke følger lovteksten.

Banken henviser til Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Personalet hos Forbrugerombudsmanden er stillet til rådighed af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvorfor der må være en ensretning af deres retningslinjer. Dette er relevant, da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finansierer (sammen med EU Kommissionen) Forbruger Europa og som dermed også må formodes at have ensrettede retningslinjer med Forbrugerombudsmanden, da de begge udspringer fra samme styrelse.

Betalingsloven er delvist afstedkommet som en harmonisering med EU-lovgivning og Europa Kommissionen medfinansierer Forbruger Europa, som støtter hans position.

Jyske Bank har anført, at banken i henhold til betalingsloven ikke er forpligtet til at godtgøre klageren indsigelsesbeløbet som følge af, at koncerten blev aflyst. Klageren må i stedet rette et tilbagebetalingskrav mod koncertarrangøren.

Betalingslovens § 112 viderefører § 74 i den tidligere gældende lov om betalingstjenester og Forbrugerombudsmandens retningslinjer fra december 1996 om fjernsalg mv. i betalingssystemer med betalingskort.

Af Karnovs note til betalingslovens § 112 fremgår, at praksis bygger på formålet med bestemmelsen, som er, at betaleren ved betaling med kort i forbindelse med fjernsalg ikke skal stilles hverken bedre eller dårligere end ved betaling kontant i fysisk handel eller ved varens levering. Er der indgået udtrykkelig aftale om forudbetaling af en vare eller en tjenesteydelse, har betaler ikke krav på tilbageførsel af betalingen i tilfælde af betalingsmodtagerens konkurs eller lignende. I disse tilfælde er betaleren ikke dårligere stillet, end hvis han i den fysiske handel havde indgået en aftale om kontant forudbetaling.

Klageren har ved fjernsalg og forudbetaling købt de i sagen omhandlede koncertbilletter. Hvis klageren havde købt billetterne kontant i fysisk handel, havde han heller ikke været berettiget til at få godtgjort købesummen for billetterne af banken. Klageren er således ved købet af billetterne som fjernsalg stillet på nøjagtig samme måde, som hvis han i fysisk handel havde indgået en aftale om kontant forudbetaling af billetterne. Dermed er klageren hverken stillet ringere eller bedre, end hvis han havde købt billetterne kontant i fysisk handel.

Hvis banken var forpligtet til at godtgøre klageren indsigelsesbeløbet, ville klageren blive stillet bedre, end hvis han i fysisk handel havde indgået aftale om kontant forudbetaling, hvor han netop ikke har krav på at få godtgjort købesummen i tilfælde af  koncertaflysning.

Det af klageren anførte om forskellige instansers finansiering m.v. har ikke betydning for afgørelsen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren købte via internettet to koncertbilletter hos B. Betalingen, som udgjorde 1.060 kr., hvoraf i alt 70 kr. var billetgebyr, blev gennemført med Dankortdelen af klagerens Visa/Dankort, der var udstedt af Jyske Bank. Koncerten blev efterfølgende aflyst af arrangøren.

Ankenævnet lægger efter det foreliggende til grund, at klageren ved købet af billetterne accepterede, at B alene var formidler af billetterne, og at arrangøren var ansvarlig for koncerten.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende betalingsloven § 112, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 74 i lov om betalingstjenester, som byggede på principperne i Forbrugerombudsmandens Retningslinjer vedrørende fjernsalg m.v. Det fremgår, at formålet med bestemmelsen først og fremmest er at beskytte indehaveren af et betalingsinstrument, eksempelvis et betalingskort, i de situationer, hvor gennemførelsen af betalingstransaktionen i praksis stiller kortindehaverne ringere end de forbrugere, der eksempelvis betaler pr. efterkrav eller ved brug af indbetalingskort, der følger med den leverede ydelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår endvidere blandt andet, at er der tale om en situation, hvor betaleren har købt for eksempel en fly- eller festivalbillet, som er sendt til køberen, men hvor flyrejsen eller festivalen efterfølgende ikke bliver afholdt på grund af flyselskabets eller festivalarrangørens konkurs, vil der heller ikke i medfør af loven kunne gøres indsigelser over for betalers udbyder.

I den konkrete sag må det lægges til grund, at betalingsmodtageren B leverede den aftalte ydelse, som var at udstede billetterne og at overføre klagerens forudbetaling af billetterne til arrangøren. Klageren er endvidere ikke blevet dårligere stillet som følge af, at købet skete ved fjernsalg.

Ankenævnet finder herefter ikke, at banken i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af betalingen.

Ankenævnet finder, at banken heller ikke på andet grundlag er forpligtet til at imødekomme kravet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.