Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med etableringen og efterfølgende forhøjelser af en kredit med tilknyttet MasterCard, herunder om et gebyr på 50 kr. for kontanthævninger med kortet.

Sagsnummer:323/2010
Dato:23-08-2011
Ankenævn:Vibeke Rønne, Christian Bremer, Hans Daugaard, Astrid Thomas og Torben Udsen.
Klageemne:Udlån - stiftelse
Gebyr - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med etableringen og efterfølgende forhøjelser af en kredit med tilknyttet MasterCard, herunder om et gebyr på 50 kr. for kontanthævninger med kortet.
Indklagede:Nordea Finans v/Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser om mangelfuld rådgivning i forbindelse med etableringen og efterfølgende forhøjelser af en kredit med tilknyttet MasterCard, herunder om et gebyr på 50 kr. for kontanthævninger med kortet.

Sagens omstændigheder.

Den 25. maj 2005 underskrev klageren en kreditaftale med Nordea Finans, der er et finansieringsselskab ejet af Nordea Bank, om en Nordea Finans konto med en tilknyttet kredit på 20.000 kr. Renten var variabel for tiden 1,1 % pr. måned. I tilknytning til kreditten blev der udstedt et MasterCard til klageren. Af kreditaftalen fremgår bl.a.:

"…

Rådgivning

Dette er et standardiseret produkt, som er solgt af Nordea Finans uden individuel rådgivning.

Erklæring:

Jeg har modtaget:

-

en kopi af denne kreditkontrakt

-

kortregler for MasterCard

-

Prisblad

…"

Ved et tillæg underskrevet af klageren den 11. oktober 2006 blev kredittens maksimum forhøjet til 30.000 kr. Renten var variabel for tiden 1,18333 % pr. måned.

Ved et tillæg underskrevet af klageren den 28. marts 2007 skete der en yderligere forhøjelse af kredittens maksimum til 45.000 kr. Renten var variabel for tiden 1,24583 % pr. måned.

Den 15. februar 2008 overgik kreditten til inkasso med en saldo på 47.196,89 kr.

Den 31. marts 2009 underskrev klageren et frivilligt forlig om gælden, der inkl. renter (15,7 % pr. år) og omkostninger (1.600 kr.) blev opgjort til 57.360,80 kr.

Af Nordea Finans’ prisblad vedrørende MasterCard i november 2009 fremgår bl.a.:

"…

Hævning af kontanter i pengeautomater

…......

2 % min. 60 kr.

…"

Af et under sagen fremlagt kontoudtog for kreditten fremgår, at der i perioden 13. juni 2005 - 27. november 2008 blev opkrævet 28 hævegebyrer på hver 50 kr. og 6 hæve­gebyrer på hver 60 kr.

Den 31. maj indgav klageren en klage over Nordea Finans til Ankenævnet.

Nordea Finans, der under sagen repræsenteres af Nordea Bank, har under sagen refunderet 6 x 10 kr. Banken har oplyst, at minimumsgebyret for kontanthævninger med MasterCard blev hævet fra 50 kr. til 60 kr. for aftaler indgået i maj 2007 og senere. Det beror derfor på en fejl, at der for seks kontanthævninger med klagerens MasterCard er blevet opkrævet et minimumsgebyr på 60 kr.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Finans skal frafalde eller nedsætte sit krav i henhold til kreditten.

Nordea Finans har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at etableringen af kreditten og de efterfølgende forhøjelser skete på baggrund af uanmodede henvendelser fra Nordea Finans.

Kreditten med tilknyttet MasterCard var ikke et egnet produkt for hende.

Hendes indtægt bestod alene af sygedagpenge, og hun forsørgede tre børn. Hun havde således ikke mulighed for at afvikle kreditten.

Gebyrerne på 50 kr. ved kontanthævninger var urimeligt høje. Gebyret fremgår ikke af låneaftalerne, som derfor bør annulleres som ugyldige.

Hun fik ikke oplyst, hvad et MasterCard gik ud på men troede, at der var tale om et almindeligt hævekort. Hun havde ingen planer om rejser til udlandet. MasterCardet var uegnet til at opfylde hendes behov for at fortage kontanthævninger i Danmark. Hun burde i stedet være blevet anbefalet et Visa-Dankort.

Informationen om vilkårene, herunder renter og gebyrer var utilstrækkelig. Hun har ikke særligt kendskab til renter og gebyrer m.v. og handlede derfor i god tro og med fuld tillid til Nordea Finans både for så vidt angår låneaftalerne som det frivillige forlig.

Lånedokumenterne blev underskrevet under forkerte forudsætninger.

Rentesatsen på kreditten var urimelig høj.

Nordea Finans reklamerede med billige renter og lave priser, hvilket var vildledende.

På grund af mangelfuld information om renteændringer har hun ikke været i stand til at udregne, hvor meget hun skulle betale pr. måned.

Det bestrides, at hun skulle have fået udleveret et prisblad svarende til det fremlagte.

Teksten i prisbladet er desuden ikke klar, idet det er nærliggende at tro, at der skulle betales 2 % af 60 kr. pr. hævning.

Hvis hun havde kendt til størrelsen af renterne og gebyrerne, ville hun aldrig have optaget kreditten.

Banken bør i hvert fald frafalde gebyrerne for kontanthævningerne.

Det må påhvile Nordea Finans at dokumentere, at rådgivningen om gebyrer og renteudgifter var klar og tydelig.

Nordea Finans har selv fremprovokeret den opståede situation, hvor hun ikke er i stand til at afvikle gælden.

Hun har aldrig modtaget kontoudtog for kreditten.

Nordea Bank Danmark har anført, at priserne for anvendelse af kreditten, herunder det tilknyttede MasterCard, fremgik af prisbladet, som var en integreret del af kreditaftalen. Gebyrerne kan ikke nedsættes eller tilsidesættes som urimelige eller ugyldige.

Den opkrævede rente på kreditten blev i lighed med gebyrerne opkrævet i henhold til aftalen. Den aftalte rentesats fremgik øverst på kreditaftalens forside. Renteændringerne skete i henhold til kreditaftalens vilkår herom.

Ved det frivillige forlig har klageren anerkendt gældens størrelse, herunder de opkrævede renter og gebyrer.

Engagementet blev etableret på baggrund af henvendelser fra klageren.

Klageren modtog samtlige kreditoplysninger, som er foreskrevet i kreditaftaleloven. Hvis klageren var i tvivl om aftalen, kunne hun have henvendt sig til Nordea Finans’ kundeservice, der i så fald ville have uddybet aftalens vilkår.

Nordea Finans kunne med rette går ud fra, at klageren have læst og forstået aftalen, og at hun havde forholdt sig til, om tilbagebetalingsvilkårene var forenelige med hendes økonomi.

Det fremgår udtrykkeligt af aftalen, at der er tale om et standardiseret produkt, som er ydet uden individuel rådgivning.

Nordea Finans udsteder ikke Visa-Dankort.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med etableringen og forhøjelserne af kreditten og udstedelsen af et MasterCard til klageren i tilknytning hertil, som kan føre til, at klageren helt eller delvist er frigjort for sin hæftelse for kreditten.

Ved det frivillige forlig af 31. marts 2009 anerkendte klageren gældens størrelse som opgjort af Nordea Finans til 57.360,80 kr. inkl. renter og omkostninger.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen.

Særligt for så vidt angår gebyret på 50 kr., som banken beregnede sig ved hver kontanthævning med MasterCardet, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med udstedelsen af kortet fik udleveret en prisliste, hvoraf gebyret fremgik. Der er ikke grundlag for at antage, at Nordea Finans havde anledning til at rådgive klageren om gebyret. Klageren har endvidere hverken i forbindelse med kundeforholdet eller i forbindelse med overgangen til inkasso gjort indsigelse mod gebyret.

Som følge af det anførte træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.