Indsigelse om mangelfuld rådgivning om skattemæssige forhold vedrørende salg af aktier og landbrugsejendom i Frankrig.

Sagsnummer:198/2020
Dato:26-03-2021
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Rådgivning - skatteforhold
Ledetekst:Indsigelse om mangelfuld rådgivning om skattemæssige forhold vedrørende salg af aktier og landbrugsejendom i Frankrig.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Indsigelse om mangelfuld rådgivning om skattemæssige forhold vedrørende salg af aktier og landbrugsejendom i Frankrig.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han bl.a. havde et lån i EUR.

Klageren havde en personligt ejet landbrugsvirksomhed med aktiviteter i Danmark, Frankrig og Letland. Klageren ejede endvidere et selskab, der ejede et landbrugsselskab i Letland.

Klageren ejede personligt forskellige aktier, som var placeret i et sikkerhedsdepot i banken.

I januar 2017 satte klageren sin landbrugsejendom i Frankrig til salg, da den gav underskud.

I juni og oktober 2018 var klageren til status- og genforhandlingsmøder med banken om sit samlede engagement. I november 2018 var klageren til et yderligere møde med banken, hvor bankens salgsdirektør, D deltog. I forlængelse af mødet sendte D en e-mail af 19. november 2018 til klageren, hvoraf det fremgik, at klagerens egenkapital efter bankens opfattelse var tilfredsstillende, men dog ikke umiddelbart omsættelig. Banken anførte endvidere:

”…

- Hvis ikke det kan lykkes for dig at få solgt ejendommen inden fristen pr. 1.5.2019, vil vi i forbindelse med den kommende genforhandling drøfte en yderligere sikkerhedsmæssigt styrkelse af engagementet – herunder pant i den franske ejendom. Det må ligeledes forventes, at vi vil reducere engagementet med værdipapirbeholdningen, hvis det viser sig vanskeligt at realisere ejendommen i Frankrig.

- Lånet på tEUR 1.246, må efter den 1.5.2019 forventes at blive pålagt årlige afdrag i niveauet tkr. 1.000, hvilket svarer til, at lånet vil have en løbetid på ca. 9 år. I denne afvikling er der ikke taget hensyn til at salg af værdipapirbeholdningen vil reducere restgælden på lånet.…”

I en e-mail af 23. april 2019 kl. 16.03 til klageren anførte D:

”Hej [klageren]

Håber du kom godt af sted det sidste stykke vej!

Som aftalt pr. telefon er mit forslag, at aktierne i sikkerhedsdepotet sælges efter en fortjeneste på 2 mio.kr. Der vil så indgå ca. 4 mio.kr. (nuværende kursniveau på aktierne), der nedbringer lånet i EUR.

Salget af aktierne vil udløse en skat på ca. 1 mio.kr., der forfalder til betaling i år 2020.

Det tilstræbes at ejendommen i Frankrig er solgt forinden skatten forfalder – og at gevinsten på aktierne evt. kan modregne et eventuelt tab på ejendommen i Frankrig.

Dette gør dig mere fleksibel med hensyn til at forhandle prisen på ejendommen i Frankrig.

I denne situation vil lånet i EUR blive nedbragt med det fulde provenu af aktierne, hvilket vil sige ca. 4 mio.kr. (hvis du kan modregne hele gevinsten i et tab)

Skulle ejendommen i Frankrig, mod dine og vores forventninger, ikke være solgt inden skatten skal betales i 2020, forhøjes lånet i EUR med den del, der vedrører skat på de solgte aktier.

I dette tilfælde vil lånet være nedbragt med netto 3 mio.kr.

Jeg vil for god ordens skyld gerne have din bekræftelse af aftalen om at sælge aktierne, og du må meget gerne svare retur på denne mail.

Rent praktisk vil der ske det, at lånet i EUR forfalder pr. 30.4.2019 med det fulde beløb. Vi tager provenuet fra salget af aktierne og reducerer saldoen på kontoen, og endelig laves der et nyt lån med samme rente og betingelser på det reducerede beløb.

Du vil kunne underskrive elektronisk på lånedokumentet, men vi skal fysisk have fat i … underskrift som pantsætter. Det var her vi drøftede om … evt. kunne hjælpe os? …”

Banken har anført, at klageren i en telefonsamtale, der fandt sted den 23. april 2019 forud for e-mailen af samme dag, havde oplyst, at han og hans revisor, R, havde drøftet, at gevinsten ved salget af aktierne kunne modregnes i et evt. tab fra salget af ejendommen. Banken har anført, at bankens e-mail af 23. april 2019 blev skrevet på grundlag af bankens forudgående samtale med klageren. Klageren har bestridt dette og har anført, at han blev kontaktet af D, at han ikke havde rådført sig med R forud for salget, og at han heller ikke på noget tidspunkt havde tilkendegivet dette over for banken.

Banken har oplyst, at klageren den 24. april 2019 accepterede salget af aktierne i sikkerhedsdepotet.

Klageren har oplyst, at salget af aktierne udløste en avance på ca. 2.448.000 DKK, hvilket ved en skatteprocent på 42 % udløser en skat på ca. 1.028.000 DKK, og at salget derudover medførte, at det udbetalte folkepensionstillæg for ham og hans ægtefælle på henholdsvis 36.980 DKK og 60.546 DKK skulle tilbagebetales.

I en e-mail af 17. oktober 2019 til D anførte klageren:

” Hej [D], jeg tror vi har et problem med hensyn til det skattefradrag du siger jeg kan få, hvis jeg får et tab i Frankrig og det gør jeg jo. Min revisor [R] siger at det er ikke muligt at få skattefradrag i min fortjeneste ved salg af mine aktier, ved at modregne mit tab i Frankrig. Hvad skal vi gøre med dette problem?”

Den 27. november 2019 blev landbrugsejendommen i Frankrig solgt med et mindre tab.

Klageren har fremlagt et brev af 20. januar 2020 med en opgørelse fra et landbrugsrelateret rådgivningsfirma v/R. Det fremgik heraf, at værdien af aktierne på salgstidspunktet var ca. 3.980.000 DKK, og at skatten skulle betales senest 30. juni 2020. Klageren har oplyst, at tabet i opgørelsen er opgjort, som han ville være stillet, hvis han kun havde solgt aktier uden avancebeskatning.

Klagerens krav er opgjort således:

Erstatning for tab ved tilbagekøb af aktier:                         DKK 296.000,00

Sagsomkostninger:                                                                 DKK 16.515,07

Manglende udbetaling af folkepensionstillæg                    DKK 97.000,00

Samlet                                                                                       DKK 382.515,07

Parternes påstande

Den 3. juni 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal betale 382.515,07 DKK med tillæg af sædvanlig procesrente fra indgivelse af klagen til betaling sker.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken ydede forkert og mangelfuld rådgivning til ham i forbindelse med salget af hans aktier, nedbringelse af lån i EUR samt salg af ejendommen i Frankrig.

Banken ydede rådgivning, jf. bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 8. Banken igangsatte på eget initiativ rådgivningen. Den 23. april 2019 blev han kontaktet af D, som angiveligt havde gennemgået hans økonomiske situation og kom med forslag til, hvordan han kunne disponere over sine aktier for at placere gevinst og tab på en skattemæssig fordelagtig måde. Hovedformålet med rådgivningen var, at han skulle have nedbragt et større lån i EUR hos banken. Banken tilkendegav klart, at hans lån skulle nedbringes, og at ejendommen og aktierne skulle sælges.

Det fremgik klart af e-mailen, at D rådgav om de skattemæssige forhold vedrørende salg af landbrugsejendommen i Frankrig samt salg af aktierne i sikkerhedsdepotet. Banken rådgav ham ikke om, at tabet på salget af ejendommen ikke kunne fradrages i fortjenesten ved salg aktierne. D anbefalede derimod et salg af aktierne, idet ”gevinsten på aktierne evt. kan modregne et eventuelt tab på ejendommen i Frankrig. Dette gør dig mere fleksibel med hensyn til at forhandle prisen på ejendommen i Frankrig.”  

Formuleringen ”Det tilstræbes” må fortolkes således, at D oplyste ham om, at det kunne lade sig gøre at fradrage det skattemæssige tab på salget af ejendommen i aktieavancen forudsat, at tabet på salget af ejendommen var realiseret, før skatten på salget af aktierne forfaldt til betaling. Efter en naturlig forståelse af e-mailen var det hans umiddelbare vurdering, at formuleringen ”hvis du kan modregne hele gevinsten i et tab” ikke skulle læses som et forbehold men derimod, at ”hvis” kun relaterede sig til den ubekendte faktor om, hvorvidt den skattemæssige gevinst på salget af aktierne beløbsmæssigt kunne rummes inden for tabet på salget af ejendommen.

Det er faktuelt forkert, når banken anfører, at han forinden havde rådført sig med sin revisor, R. Han havde heller ikke på noget tidspunkt tilkendegivet dette overfor Jyske Bank – hverken direkte eller indirekte. Det bestrides, at e-mailen af 23. april 2019 var et referat af en telefonsamtale mellem ham og banken. Dette fremgår heller ikke af e-mailen, ligesom det ikke fremgår, at e-mailens konklusioner skulle bygge på informationer og/eller rådgivning, som han havde modtaget fra anden rådgiver. Hvis banken var af den opfattelse, at han havde modtaget den (fejlagtige) rådgivning fra tredjemand og ikke banken, så kan man undre sig over, at banken ikke understregede dette faktum i e-mailen. Banken opfordres til at dokumentere og/eller redegøre for, på hvilket grundlag, den har/havde den opfattelse, at han havde rådført sig med R.

Da banken rådgav ham og umiddelbart fremstod meget kompetent hertil, så han ingen grund til at inddrage andre rådgivere. Han modtog således kun skattemæssig rådgivning fra banken i forbindelse med vurderingen af, om tabet kunne fradrages i fortjenesten ved salget af aktierne. Netop denne rådgivning var afgørende for dispositionen.

Af bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder § 13 fremgår, at bankrådgivere skal henvise kunder til anden rådgivning, såfremt bankrådgiveren ikke rådgiver om konsekvensen af skattereglerne. En sådan henvisning eller forbehold blev ikke givet af D. Bankens rådgivning angående skatteregler skal derfor bedømmes efter den gængse ansvarsnorm for skatterådgivere.

Rådgivningen var i direkte modstrid med de skatteretlige regler, og overtrædelsen må betragtes som grov. Det fremgår klart af ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, at fradrag for tab ved afståelse af fast ejendom kun kan modregnes i fortjeneste på fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Bankens rådgivning var således forkert og påførte ham et tab.

Han valgte på grundlag af rådgivningen fra D/banken at sælge de i e-mailen af 23. april 2019 omtalte aktier. Han havde ikke forud for rådgivning aktuelle intentioner og/eller planer om at sælge aktierne. Da Jyske Bank selv tog initiativ til at foreslå salget af de aktier, som efterfølgende medførte beskatning, er årsagssammenhæng mellem rådgivningen og det efterfølgende tab dokumenteret. Årsagssammenhængen må også, i henhold til de meget klare skatteregler, betragtes som adækvat. Han kan ikke tillægges egen skyld, idet banken uden forbehold fremstod som professionel skatterådgiver over for ham.

Han er blevet påført et tab, der kan opgøres som differencen mellem den skattemæssige situation efter, at han fulgte bankens rådgivning og den skattemæssige situation, såfremt man ved disponeringen over aktierne havde søgt at opnå den bedste skattemæssige stilling. Han kunne have nøjes med at sælge sine skattefrie aktier og derved have opnået den samme likviditetsmæssige fordel. Hans krav på 382.515,07 DKK er opgjort således, så han stilles, som om han kun havde solgt aktier uden avancebeskatning. Banken opfordres til at uddybe sin manglende anerkendelse af erstatningskravet. Da Jyske Banks fejl i denne sag må betragtes som særdeles grove, lempes beviskravet for ham i forhold til at dokumentere tabets størrelse. Der henvises til principperne i U 2000.521 H, hvor Højesteret fandt, at grovheden af en revisors fejl ”begrunder en lempelse af beviskravene med hensyn til tabets størrelse”.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har ydet skatterådgivning. I e-mailen af 23. april 2019 står, at: ”Det tilstræbes at ejendommen i Frankrig er solgt forinden skatten forfalder – og at gevinsten på aktierne evt. kan modregne et eventuelt tab på ejendommen i Frankrig. Dette gør dig mere fleksibel med hensyn til at forhandle prisen på ejendommen i Frankrig. I denne situation vil lånet i EUR blive nedbragt med det fulde provenu af aktierne, hvilket vil sige ca. 4 mio.kr. (hvis du kan modregne hele gevinsten i et tab).” (bankens understegninger) Dette udsagn var et referat af den forudgående telefonsamtale og kan på ingen måde betragtes som rådgivning.

Klagerens regnskaber viste efter bankens vurdering ikke tilfredsstillende resultater, hvorfor der var behov for at reducere klagerens engagement i banken. Da ejendommen i Frankrig ikke var solgt i foråret 2019, blev det aktuelt at sælge de pantsatte aktier. Forinden havde klageren ifølge bankens oplysninger rådført sig med R. Klageren nævnte i en telefonsamtale, der gik forud for e-mailen af 23. april 2019, at han havde undersøgt, hvad det ville koste at sælge aktierne. Under telefonsamtalen nævne klageren, at han og R havde drøftet, at gevinsten ved salget af aktierne kunne modregnes i et evt. tab fra salget af ejendommen, og at dette gjorde ham mere fleksibel med hensyn til prisen på ejendommen i Frankrig. E-mailen af 23. april 2019 blev udarbejdet på grund af den forudgående samtale den samme dag på baggrund af de oplysninger, som klageren gav om den rådgivning, som han har modtaget fra egen revisor.

Klageren indhentede ekstern rådgivning, hvilket banken blev orienteret om, og der var derfor ingen anledning til særskilt at henvise klageren til at søge ekstern bistand med hensyn til de skattemæssige konsekvenser ved salget af aktierne.

Klageren var bekendt med, at salget af aktierne ville udløse en skattepligtig gevinst som følge af den opståede gevinst, men klageren antog fejlagtigt, at gevinsten kunne modregnes i tabet ved salget af ejendommen i Frankrig.

Banken kan ikke anerkende størrelsen af erstatningskravet.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger en så betydelig grad af usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske omstændigheder, at en vurdering heraf forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidne forklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han bl.a. havde et lån i EUR. Klageren havde en personligt ejet landbrugsvirksomhed med aktiviteter i Danmark, Frankrig og Letland. Klageren ejede endvidere et selskab, der ejede et landbrugsselskab i Letland. Klageren ejede personligt forskellige aktier, som var placeret i et sikkerhedsdepot i banken.

I januar 2017 satte klageren sin landbrugsejendom i Frankrig til salg.

I forlængelse af status- og genforhandlingsmøder om klagerens samlede engagement meddelte banken i november 2018, at klageren måtte forvente, at banken ville reducere engagementet med værdipapirbeholdningen, hvis det viste sig vanskeligt at sælge ejendommen i Frankrig.

I en e-mail af 23. april 2019 til klageren foreslog banken, at klagerens aktier blev solgt til nedbringelse af lånet. Banken oplyste, at salget ville medføre en aktieavancebeskatning på ca. 1 mio. DKK. Banken anførte endvidere, at gevinsten på aktierne ”evt. kan modregne et eventuelt tab på ejendommen i Frankrig” og at ”I denne situation vil lånet i EUR blive nedbragt med det fulde provenu af aktierne, hvilket vil sige ca. 4 mio.kr. (hvis du kan modregne hele gevinsten i et tab)”. Banken anførte endvidere, at hvis ejendommen ikke var solgt, inden skatten på de solgte aktier skulle betales i 2020, skulle lånet i EUR forhøjes med den del, der vedrørte skat på de solgte aktier.

Den 24. april 2019 accepterede klageren salget af aktierne. I november 2019 blev ejendommen solgt med et mindre tab.

Klageren har anført, at banken i e-mailen af 23. april 2019 fejlagtigt oplyste, at det skattemæssige tab på salget af ejendommen kunne fradrages i aktieavancen, og at han på baggrund heraf valgte at sælge aktierne. Klageren har endvidere anført, at han kunne have nøjedes med at sælge skattefrie aktier, hvis banken ved disponeringen over aktierne havde søgt at opnå den bedste skattemæssige stilling. Banken har anført, at den ikke har ydet skatterådgivning, og at klageren forud for bankens e-mail havde oplyst banken om, at han og hans revisor havde drøftet, at gevinsten ved salget af aktierne kunne modregnes i et evt. tab fra salget af ejendommen. Klageren har bestridt dette.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.