Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma.

Sagsnummer:492/2020
Dato:30-06-2021
Ankenævn: Bo Østergaard, Inge Kramer, Mette Lindekvist Højsgaard, Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma.
Indklagede:Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark.

I marts 2020 kom klageren via Facebook i telefonisk kontakt med et investeringsfirma, F. I forlængelse heraf ønskede klageren at foretage investeringer igennem F, der skulle modtage indskuddene fra klageren i kryptovaluta.

I perioden fra den 12. til den 24. marts 2020 blev der foretaget fire netbankoverførsler fra klagerens konto til et selskab, S:

Dato

Beløb

Beløb omregnet

12. marts 2020

2.000 Euro

14.990,34 kr.

19. marts 2020

2.600 Euro

19.488,35 kr.

23. marts 2020

2.600 Euro

19.481,31 kr.

24. marts 2020

1.000 Euro

7.489,30 kr.

Banken har oplyst, at overførslerne til S skete til køb af kryptovaluta, der skulle overføres til F til brug for klagerens investeringer.

I en e-mail til banken af 8. juni 2020 anførte klageren:

”Back on 13th of March 2020, I fell victim to a Forex CFD scam company named “[F]”. Several wire transfers were instructed, some of them without my authorization … I am not a party to the contract and have not agreed to these transactions made in question, as no service or investment was supplied to me by the scam merchant(s). … The fraudsters manipulated me in numerous sophisticated ways. They built trust with me by showing me fake profits on the trading platform, taking advantage of my innocence and lack of experience in trading and so on. Most importantly - they prohibited my ability to withdraw my funds – a non-regulated activity. Then they disappeared with my hard-earned money and ceased communication entirely. I request to fill a dispute regarding this merchant and I demand that you recall the bank transfers as no service or investment was provided to me by the scam merchant(s). …”

Den 12. juni 2020 indgav klageren indsigelse til banken. I indsigelsesblanketten anførte klageren bl.a.:

”… Have anyone else access to your Nem-ID code card/Information?  … If Yes who?

[F]

I do not have any recorded evidence since the scam occurred only through phone, most likely because the company is aware of its scams and don’t want to leave any written confirmation.

Although I authorized the payments, I had done it under fraudulent circumstances and by aggressive manipulative, lies, false guarantees, and unethical sales tactics. I was thus making my authorization, not in my consent.

Note- [F] has a warning from the Financial Authorities (FI) in Sweden …”

I e-mail af 13. juli 2020 til banken anførte klageren:

” Jeg sender igen min uddybende forklaring på hvorfor jeg ikke reagerede prom[p]te i forbindelse med pengeoverførslerne fra min konto. Selvom jeg var bevidst om transaktionerne som jeg blev instrueret i at lave, så var jeg ikke bevidst om det faktum at jeg blev snydt og manipuleret.

[F] bedrog mig og fodrede min tillid, ved at love mig falske profitter, og det blev yderligere bakket op af information som jeg kunne følge på [F’s] hjemmeside og som viste at jeg tjente store summer, så jeg var overbevist om at jeg ikke havde grund til bekymring og det blev stærkt fulgt op af [F].

Først da jeg bad om at få profitten udbetalt kunne jeg ikke længere komme i kontakt med dem på nogen måde hverken tlf. eller mail. Kort tid efter forsvandt [F] hjemmesiden.

Det blev klart for mig at jeg var blevet snydt og bedraget og jeg blev bevidst om hvad der var sket mig og at mine investeringer var lavet under bedragende omstændigheder.

Umiddelbart efter kontaktede jeg min bank og derefter anmeldte det til politiet …”

Klageren har fremlagt udskrifter af sin søgning om F på internettet, herunder en advarsel af 28. februar 2020 fra det svenske finanstilsyn om, at F ikke havde tilladelse fra tilsynet.

Parternes påstande

Den 10. december 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre 61.442,26 kr. til hende.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun er blevet udsat for svindel.

Hun blev kontaktet af F i marts 2020. Hendes første overførsel skete den 12. marts 2020. Hendes ”accountmanager” hos F, R, fik adgang til hendes PC via skærmdelingsprogrammet Anydesk og overførte hendes midler til forskellige kryptovaluta wallets hos S og et andet kryptovaluta firma.

R lovede hende en god fortjeneste. R viste hende den opnåede fortjeneste på en platform på F’s hjemmeside. Hun blev manipuleret og ”hypnotiseret” til at foretage nye overførsler til F. R overtalte hende igen og igen til at investere. R pressede hende hele tiden. Hun besluttede sig for at stoppe og trække sine penge ud, men dette viste sig ikke at være muligt.

F fremstod som et legitimt firma. F viste hende falske overskud på handelsplatformen. Den viste ”handelskonto” var fiktiv. Der var tale om svindel og falskneri. Hendes midler blev ikke indsat på en handelskonto, men blev stjålet af F. F var ikke autoriseret. F havde ikke den fornødne licens og havde ikke tilladelse til at sælge investeringsprodukter. F er på en advarselsliste fra det svenske finanstilsyn og andre europæiske myndigheder.

Banken har anført, at hun selv foretog overførslerne. Banken kan ikke blot afvise hendes indsigelse med begrundelsen, at hun foretog transaktionerne. Nogle af overførslerne skete uden hendes godkendelse. Overførslerne blev autoriseret under bedrageriske omstændigheder. Hun troede, at F og R hjalp hende. Efterfølgende viste det sig, at F udnyttede hendes manglende kendskab til investering og computerprogrammer til at overføre beløb til wallets hos S og et andet kryptovaluta firma via Anydesk. Hun blev manipuleret af R til at give tilladelse. Hun gav aldrig F lov til at stjæle sine penge. Hun troede, at hendes midler blev investeret.

Banken fokuserer alene på, at overførslerne blev foretaget af hende. Banken bør ændre sit fokus. Banken burde have advaret hende mod de mistænkelige transaktioner og om risikoen for svindel. Banken burde have stoppet/annulleret overførslerne til et illegitimt firma. Banken har pådraget sig et ansvar for overførslerne. Der var tale om usædvanlige transaktioner, der ikke svarede til hendes sædvanlige transaktionsmønster. Banken forsømte at opfylde sine forpligtelser til at hindre hvidvask. Det er vanskeligt at spore kryptovaluta. Det følger af SWIFT-reglerne, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Denne betingelse er ikke opfyldt.

Nordea Danmark har anført, at klageren selv foretog de fire overførsler til S, hvilket fremgår af klagerens indsigelsesblanket og af klagerens e-mail af 13. juli 2020 til banken. Overførslerne skete via Nordeas netbank, hvor klageren loggede på med Nem ID. Overførslerne var således autoriserede.

Efter at kryptovalutaen blev overført til F erfarede klageren, at hun havde overført midler til et firma, som ikke investerede hendes penge som aftalt. På den baggrund indgav hun en indsigelse til banken. Banken afviste indsigelsen, idet klageren selv havde foretaget overførslerne til S.

Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse ved netbanksoverførsler, så klageren kan ikke gøre indsigelse mod en eventuel manglende levering af en tjenesteydelse eller vare. Subsidiært bemærkes, at modydelsen til klagerens overførsel til S var levering af kryptovaluta.

Ankenævnets bemærkninger

I marts 2020 ønskede klageren at foretage investeringer igennem et firma, F, der skulle modtage indskuddene i kryptovaluta.

I perioden fra den 12. til den 24. marts 2020 blev der foretaget fire netbankoverførsler på i alt 61.442,26 kr. fra klagerens konto i Nordea Danmark til et selskab, S, til køb af kryptovaluta, som efterfølgende skulle overføres til F.

Ankenævnet finder, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at de i sagen omhandlede transaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen