| Sagsnummer: | 412/2024 |
| Dato: | 21-03-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Vejen Hansen, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af korttransaktioner foretaget med henblik på sikkerhedsstillelse i forbindelse med udbetaling af et større indestående i bitcoins. |
| Indklagede: | Danske Andelskassers Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af korttransaktioner foretaget med henblik på sikkerhedsstillelse i forbindelse med udbetaling af et større indestående i bitcoins.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Andelskassers Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Mastercard - 5944.
I begyndelsen af juli måned 2024 blev der foretaget 12 korttransaktioner med klagerens Mastercard til betalingsmodtager B, C og T på i alt 90.960,57 kr. Sagen for Ankenævnet omhandler fem transaktioner til betalingsmodtager B og C på i alt 42.211 kr.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han den 26. juni 2024 blev kontaktet telefonisk af en person, S, der udgav sig for at være fra virksomheden C. Han blev oplyst om, at han havde en wallet hos virksomheden C med 278.000 kr. stående i bitcoins, der stammede fra nogle investeringer, som han havde foretaget via virksomheden E. Han bad om at se midlerne hos virksomheden C for at være sikker på, at pengene eksisterede. Han læste også om virksomheden C. Person S forklarede, hvordan tingene hang sammen og viste ved hjælp af fjernstyringsprogrammet AnyDesk, hvor midlerne var placeret.
Han blev oplyst om, at han skulle bekræfte sin identitet, herunder fremvise sit pas for at få adgang til midlerne. Han fik at vide, at da hans midler stod i bitcoin, skulle han for at trække pengene ud oprette en konto. Derudover skulle han overføre et beløb til en portal hos virksomheden W. Person S fik adgang via hans pc og bad om, at han overførte depositum fra sin bankkonto til virksomheden W og videre til virksomheden C og til sidst til virksomheden K. Han blev derefter orienteret om, at da de overførte midler var vekslet til bitcoin, kunne de ikke føres tilbage, før virksomheden C havde accepteret et depositum på 42.000 kr. Han bad om at modtage dokumentation herfor, hvilket han modtog med underskrift og så videre. Han fik efterfølgende besked om, at det ikke var godkendt. De overførte penge ville derfor blive tilbageført. Han blev herefter bedt om at overføre yderligere 42.000 kr. til betaling af depositum, som person S rykkede for flere gange dagligt. Han modtog under forløbet flere dokumenter, der fremstod som værende fra virksomheden C, men han nægtede at overføre yderligere midler, før han havde fået sine 42.000 kr. tilbage.
Han fandt efterfølgende ud af, at person S ringede fra almindelige danskeres telefonnumre. Han kontaktede sin bank og spærrede MitID og sine konti.
Klageren indgav indsigelse til banken. I indsigelsesblanketten oplyste klageren:
”…
Kortholder har ikke foretaget transaktionen
|
Købs-dato Purchase date |
Forretningens navn Name of merchant |
Transaktions-beløb og valuta Transaction amount and currency |
|
04-07-2024 |
[C] |
-2.626,00 DKK |
|
04-07-2024 |
[C] |
-9.365,00 DKK |
|
03-07-2024 |
[C] |
-6.750,00 DKK |
|
04-07-2024 |
[B] |
-9.740,00 DKK |
|
04-07-2024 |
[B] |
-10.830,00 DKK |
|
04-07-2024 |
[B] |
-9.650,00 DKK |
|
03-07-2024 |
[B] |
-9.250,00 DKK |
|
03-07-2024 |
[B] |
-8.400,00 DKK |
|
03-07-2024 |
[B] |
-6.250,00 DKK |
|
03-07-2024 |
[T] |
-4.498,51 DKK |
|
03-07-2024 |
[T] |
-13.546,06 DKK |
|
03-07-2024 |
[T] |
-55,00 DKK |
|
Beskriv hvad der er sket: Please describe in your own words what happened. |
|
Jeg blev kontaktet af en som udgiver sig for at være fra [virksomhed C]. Han nævner at jeg fra har penge stående på en Wallet fra Bitcoins. Jeg vil undersøge sagen og inden man ser sig om og med div. forklaringer for at få udbetalt beløbet skal der føres penge til en portal [virksomhed W]. Herfra til [virksomhed C] for så at kunne få adgang til [virksomhed K]. Jeg skal betale en depositum for at kunne tilgå pengene. Dette er også en procedure fra [virksomhed C]. Her modtager en dokument for at [virksomhed C] kræver dette som depositum. Jeg modtager en melding for at [virksomhed C] ikke kan acceptere og vil ikke give adgang. Herefter vil [person S] som han hedder bede om ydelieger kr. 42000. Her nægter jeg at kunne tilbyde dette før jeg har fået mine penge retur fra [virksomhed C]. Herefter truer [person S] med at nu mister jeg alle penge og ærgeligt. Jeg har mails, optagelser, skærmdump fra processen hvilket jeg håber kan gøre undersøgelse mere brugbart. |
|
Havde du kortet på købstidspunktet? Do you have your card? |
|
Ja, men andre har haft adgang til mit kort |
…
|
Vælg en indsigelsesårsag for hver transaktion, og beskriv, hvorfor du gør indsigelse mod beløbet. Choose the relevant dispute reason per transaction |
|
Jeg har ikke foretaget dette køb. |
…”.
Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med indsigelsessagen har præciseret, at indsigelsen kun vedrører følgende fem transaktioner på samlet 42.211 kr., der blev bogført på klagerens konto den 5. juli 2024:
|
5. juli 2024 |
Betalingsmodtager C |
2.626 kr. |
|
5. juli 2024 |
Betalingsmodtager B |
9.740 kr. |
|
5. juli 2024 |
Betalingsmodtager B |
10.830 kr. |
|
5. juli 2024 |
Betalingsmodtager B |
9.650 kr. |
|
5. juli 2024 |
Betalingsmodtager C |
9.365 kr. |
|
I alt |
|
42.211 kr. |
Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med indsigelsessagen har fremlagt kopi af kvittering for et af de fem beløb. Kvitteringen vedrører køb af kryptovaluta. Klageren har købt USDC, der er en type kryptovaluta kendt som stablecoin. Klageren har købt for 9.740 kr. hos betalingsmodtageren og kryptovalutaen er leveret. Det fremgik blandt andet af kvitteringen, at:
”…[C] Buy with card successful - 2024-07-04 10:54:56 (UTC)
…
Your purchase of 1338.20509247 USDC is successful.
Please be aware of that the payment cannot be cancelled, recalled, or refunded .
Transaction details:
Name: [Klageren]
…
Date & Time: 2024-07-04 10:54:55 (UTC+0)
You paid:
Amount: 9740 DKK …”
Banken har anført, at den ud fra klagerens oplysninger har lagt til grund, at klageren selv har foretaget og godkendt transaktionerne. Banken afslog den 19. juli 2024 at godtgøre klagerens tab på 42.211 kr., da den lagde til grund, at betalingsmodtager havde modtaget beløbene og leveret de købte bitcoins.
Klageren har anført, at han ikke har købt bitcoins for beløbet. Han har betalt et depositum til C og modtog i forbindelse hermed et dokument, der fastslog, at han fik sit depositum tilbage. Han blev presset og udsat for snyd.
Parternes påstande
Den 7. august 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal tilbageføre fem korttransaktioner til ham på i alt 42.211 kr.
Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han den 26. juni 2024 blev kontaktet telefonisk af en person S, der udgav sig for at være fra virksomheden C. Han blev oplyst om, at han havde en wallet hos virksomheden C med 278.000 kr. stående i bitcoins, der stammede fra nogle investeringer, som han havde foretaget via virksomheden E. Han bad om at se midlerne hos virksomheden C for at være sikker på, at pengene eksisterede. Han læste også om virksomheden C. Person S forklarede, hvordan tingene hang sammen og viste ved hjælp af fjernstyringsprogrammet AnyDesk, hvor midlerne var placeret.
Han bekræftede sin identitet for at få adgang til midlerne. Herefter gik det stærkt. Han fik at vide, at da hans midler stod i bitcoin, skulle han for at trække pengene ud oprette en konto. Derudover skulle han overføre et beløb til en portal hos virksomheden W. Person S fik adgang via hans pc og bad om, at han overførte depositum fra sin bankkonto til virksomheden W og videre til virksomheden C og til sidst til virksomheden K. Han blev derefter orienteret om, at da de overførte midler var vekslet til bitcoin, kunne de ikke føres tilbage, før virksomheden C havde accepteret et depositum på 42.000 kr. Han blev skeptisk og bad om at modtage dokumentation herfor, hvilket han modtog med underskrift og så videre. Han fik efterfølgende besked om, at det ikke var godkendt. De overførte penge ville derfor blive tilbageført. Han blev herefter bedt om at overføre yderligere 42.000 kr. til betaling af depositum, som person S rykkede for flere gange dagligt.
Han modtog under forløbet flere dokumenter, der fremstod som værende fra virksomheden C, men han nægtede at overføre yderligere midler, før han havde fået sine 42.000 kr. tilbage. Han fandt efterfølgende ud af, at person S ringede fra almindelige danskeres telefonnumre. Han kontaktede sin bank og spærrede MitID og sine konti.
Han er klar over, at han selv har udført overførslerne, men det skete på grund af manipulation og snyd, hvor han blev trukket rundt. Han lagde væsentlig vægt på, at de 42.211 kr. var et depositum, som han skulle betale til virksomheden C, hvilket han modtog dokumenter, som bekræftede. Der var tale om bedrageri. Han blev presset økonomisk, da han pludselig ikke kunne få sine penge, før han havde betalt et depositum. Han blev presset på penge, som ellers ville gå tabt. Han var på grund af snyd og bedrag tvunget til at betale.
Det er en fejl, at banken har lagt vægt på, at han har købt bitcoins for de 42.000 kr. Han har ikke købt bitcoins. Han blev bedt om at overføre penge til en konto hos virksomheden C, som kriminelle havde adgang til. De kriminelle flyttede pengene til en konto, som han ikke kendte eller havde adgang til. Han bad om at få pengene retur, men han kunne ikke få pengene retur, medmindre han betalte et depositum på 42.000 kr. Han modtog et dokument herpå, men det var falsk.
Han er enig i, at han selv overførte de første transaktioner, men overførslerne af de 42.000 kr. var af en anden kaliber. Det var ikke køb af bitcoins eller andet, men overførsel af et depositum, som han blev afpresset til at betale.
Det var ikke en aftale mellem ham og betalingsmodtageren. Han blev bedt om at betale et depositum til virksomheden C og ikke andet. I henhold til dokumentet for depositum fra virksomheden C stod der højt og tydeligt, at de ville sende pengene retur, hvilket ikke er sket.
Danske Andelskassers Bank har anført, at de fem transaktioner blev foretaget og godkendt af klageren, hvorfor betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger ikke finder anvendelse.
Banken har ikke været involveret i de fem transaktioner, som blev foretaget med klagerens Mastercard Guldkort - 5944. Transaktionerne var korrekt registreret og bogført. Transaktionerne var direkte køb af bitcoins/kryptovaluta. Der skete levering af det købte, hvorfor banken ikke er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af de fem transaktioner i henhold til betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.
Der er fremsendt kvittering for køb af USDC, der er en type kryptovaluta, der er kendt som en stablecoin. Der er fremsendt kvittering for én af de fem kortbetalinger på i alt 42.211 kr.
Om baggrunden for de fem transaktioner har klageren oplyst, at de blev foretaget som betaling af depositum for at kunne få udbetalt 379.225,54 kr. Baggrunden for transaktionerne er et anliggende mellem klageren og betalingsmodtageren.
I Ankenævnets sag 432/2022 fik klageren ikke medhold i krav om tilbageførsel af 11 korttransaktioner til en kryptovalutabørs. Transaktionerne blev foretaget med det formål, at de skulle indestå som sikkerhed for, at klageren kunne få en tidligere betalt investering tilbage. Ankenævnet lagde i sagen vægt på, at der var sket levering af bitcoins, og at transaktionerne ikke var uautoriserede.
Nærværende sag har flere lighedspunkter med sag 432/2022, idet begge sager vedrørte autoriserede korttransaktioner med køb af bitcoins/kryptovaluta foretaget med det formål at betale depositum/stille sikkerhed for at få adgang til klagerens større beholdninger.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Andelskassers Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Mastercard - 5944.
I begyndelsen af juli måned 2024 blev der foretaget 12 korttransaktioner med klagerens Mastercard til betalingsmodtager B, C og T på i alt 90.960,57 kr. Sagen for Ankenævnet omhandler fem transaktioner til betalingsmodtager B og C på samlet 42.211,00 kr.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han den 26. juni 2024 blev kontaktet telefonisk af en person S, der udgav sig for at være fra virksomheden C. Han blev oplyst om, at han havde en wallet hos virksomheden C med 278.000 kr. stående i bitcoins, der stammede fra nogle investeringer, som han havde foretaget via virksomheden E. Han fik at vide, at da hans midler stod i bitcoins, skulle han for at trække pengene ud oprette en konto. Derudover blev han orienteret om, at da de overførte midler var vekslet til bitcoins, kunne de ikke føres tilbage, før virksomheden C havde accepteret et depositum på 42.000 kr. Han modtog under forløbet flere dokumenter, der fremstod som værende fra virksomheden C.
Banken har anført, at den ud fra klagerens oplysninger har lagt til grund, at klageren selv har foretaget og godkendt transaktionerne. Banken afslog den 19. juli 2024 at godtgøre klagerens tab på 42.211 kr., da den lagde til grund, at betalingsmodtager havde modtaget beløbene og leveret de købte bitcoins.
Banken har anført, at de fem transaktioner blev foretaget og godkendt af klageren, hvorfor betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger ikke finder anvendelse. Baggrunden for transaktionerne er et anliggende mellem klageren og betalingsmodtageren.
Klageren har anført, at han ikke har købt bitcoins for beløbet. Han har betalt et depositum til virksomheden C og modtog i forbindelse hermed et dokument, der fastslog, at han fik sit depositum tilbage. Han blev presset og udsat for snyd.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at de i sagen omhandlede korttransaktioner skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at transaktionerne på samlet 42.211 kr. vedrørte køb af kryptovaluta, som blev leveret til klageren.
Ankenævnet finder på den baggrund, at banken ikke i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.