Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne/emission i 2007

Sagsnummer:390/2014
Dato:23-05-2017
Ankenævn: Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne/emission i 2007
Indklagede:Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på køb af Roskilde Bank aktier under aktiesalgskampagne/emission i 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Roskilde Bank.

Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en emission/aktiesalgskampagne. I den forbindelse købte klageren den 23. marts 2007 79 stk. Roskilde Bank aktier for 624 kr. pr. stk., svarende til en kursværdi på i alt 49.296 kr.

Ifølge en ikke underskrevet og udateret investeringsprofil var klagerens risikovillighed mellem med et risikotal på 6 på en skala fra 1 til 10. Klagerens nettoformue var mellem 1 og 2 mio. kr., og klageren havde kendskab til og evt. erfaring med blandt andet aktier.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Klageren blev ikke tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen. Begrundelsen var, at klagerens aktiekøb ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

Klageren gjorde over for Finansiel Stabilitet indsigelse mod, at hans aktiekøb ikke var omfattet af forligsaftalen. Klageren indhentede pr. e-mail en erklæring af 21. november 2014 fra sin tidligere bankrådgiver i Roskilde Bank. I mailen anførte bankrådgiveren følgende:

”…

På given foranledning kan jeg bekræfte, at jeg gennem en lang årrække har været bankrådgiver for [klageren].

Kundeforholdet startede i Roskilde Bank, […], hvor jeg sad som filialdirektør.

I 2007 havde [klageren] ofte sin gang i banken, da han på daværende tidspunkt, solgte landejendom i […], og byggede nyt hus i […].

Jeg erindrer tydeligt, at vi havde dialog om investering i Roskilde Bank aktier, og jeg opfordrede ham til at tegne aktien i forbindelse med bankens emission.
Jeg erindrer også [klagerens] forbehold for at tegne for mange aktier.

Jeg kan ikke huske, om [klageren] modtog brev, men han modtog i hvert fald opfordring om at tegne aktier i Roskilde Bank.

…”

Parternes påstande

Den 26. november 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for hans tab på Roskilde aktiekøbet den 23. marts 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Finansiel Stabilitet skal betale erstatning svarende til forliget med Forbrugerombudsmanden for hans tab på aktiekøbet.

Aktiekøbet skete i den ene af de to kampagneperioder, der er omfattet af forliget, på bankens initiativ og på baggrund af en anbefaling fra banken svarende til kampagnebrevet.

Ankenævnet har i sine afgørelser, f.eks. afgørelsen 262/2014 tiltrådt Forbrugerombudsmandens vurdering, hvorefter Roskilde Bank har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med de to kampagner, og Ankenævnet har fundet, at det påhviler Finansiel Stabilitet at godtgøre, at kunderne havde modtaget en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investering i bankens aktier (omvendt bevisbyrde).

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at den har givet en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringen, og er derfor erstatningsansvarlig over for ham.

Forud for købet blev han telefonisk kontaktet flere gange af banken, som opfordrede til køb. På grund af en byggesag var han ofte til møder i banken, og her blev han opfordret til at investere i Roskilde Bank aktier. Dette understøttes af udtalelsen fra bankrådgiveren. Rådgiveren, der var filialdirektør, har ingen egeninteresse i sagen og er dermed uvildig. Ankenævnet har i sine afgørelser tillagt lignende udtalelser høj troværdighed, jf. f.eks. 262/2014.

Investeringsprofilen er hverken dateret eller underskrevet og kan derfor ikke tillægges værdi som bevismateriale. I afgørelsen 151/2014 har Ankenævnet endvidere fundet, at den omstændighed, at klageren havde skrevet under på, at aktier normalt kræver høj risiko, og at han kendte og var indforstået med risikoen, ikke udgjorde et bevis for, at Roskilde Bank havde givet kunden en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved investeringen.

Østre Landsrets dom af 17. marts 2016 er ikke relevant for hans sag. Dommen er en konkret afgørelse, der på ingen måde kan sammenlignes med hans situation. Dommen vedrører ikke en ”forligssag” men en sag fra tiden før kampagnerne i 2006 og 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)  har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren. Klageren har modtaget tilstrækkelig rådgivning omkring risiko ved køb af aktier. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at bankens rådgivning i forbindelse med aktiekøbet var ansvarspådragende.

Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007.

Bevisbyrden for, at klagerens aktiekøb var forårsaget af ubalanceret rådgivning fra bankens side, hviler på klageren, og klageren har ikke løftet bevisbyrden.

Det fremgår af Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 (BS 8A-3726/2009) og af Københavns Byrets dom af 1. september 2015 (BS 41B-5969/2014), der er stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 17. marts 2016 (B2100008), at bevisbyrden for, at der er modtaget utilstrækkelig rådgivning, hviler på klageren.

Dette følger også af Østre Landsrets dom af 25. februar 2014 (B 293/2013). Landsretten nåede her frem til, at selv om køberne kun havde modtaget en ret begrænset rådgivning fra banken om risici forbundet med låneoptagelsen og køb af Roskilde Bank aktier, idet emnet blot var blevet berørt, så var rådgivningen ikke i strid med kravene i § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Ankenævnets afgørelser nr. 262/2014 og 151/2014, som klageren fremhæver, er truffet før Østre Landsretsdommen af 17. marts 2016.

Erklæringen fra klagerens bankrådgiver udgør ikke bevis for mangelfuld rådgivning. Erklæringen er udarbejdet efter at forligsaftalen var offentliggjort. Det er endvidere usandsynligt, at bankrådgiveren mere end syv år efter aktiekøbet skulle have en så klar hukommelse af det konkrete forløb.

Ifølge investeringsprofilen var klageren ikke ubekendt med risikoen ved investering i aktier.

Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at en afklaring af den rådgivning, som blev givet i forbindelse med klagerens køb af aktier, vil kræve vidneafhøringer. Sagen bør derfor afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, da sagen grundet usikkerhed om bedømmelse af de faktiske oplysninger ikke er egnet til nævnsbehandling.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i den daværende Roskilde Bank.

Med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 gennemførte Roskilde Bank en emission/aktiesalgskampagne. I den forbindelse købte klageren den 23. marts 2007 79 stk. Roskilde Bank aktier for 624 kr. pr. stk., svarende til en kursværdi på i alt 49.296 kr.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Finansiel Stabilitet oplyste, at klagerens aktiekøb ikke var omfattet af forligsaftalen, da købet ikke var sket på baggrund af et personligt stilet kampagnebrev fra banken eller anden tilsvarende anbefaling.

 Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt påhviler klageren at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med aktiekøbet. Klageren har i klagen fra 2014 blandt andet henvist til en erklæring af 21. november 2014 fra sin tidligere rådgiver i Roskilde Bank.

Henset til, at erklæringen er indhentet af klageren uden Finansiel Stabilitets medvirken, finder Ankenævnet det ikke hermed godtgjort, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende.

Ankenævnet finder, at afgørelse af sagen forudsætter en bevisførelse, herunder afhøring af klageren vedrørende hans kendskab til investeringer, herunder i aktier, og af den tidligere bankrådgiver. Denne bevisførelse kan ikke ske for Ankenævnet, men må i givet fald finde sted ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.