Rådgivning om beskatning af kursgevinst (3-årsreglen).

Sagsnummer:167/1996
Dato:30-09-1996
Ankenævn:Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:Værdipapirer - skatteforhold
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Rådgivning om beskatning af kursgevinst (3-årsreglen).
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I december 1992 overførte klageren 1.440 stk. [indklagede]aktier og nominelt 125.000 kr. 9,75% [indklagede]obligationer 1991/2004 fra Unibank til et depot i indklagedes Klarup afdeling.

Klageren havde erhvervet aktierne ved arv i oktober måned 1992.

Den 3. maj 1995 afholdtes der efter indklagedes opfordring en rådgivningssamtale mellem klageren og indklagede.

Ifølge klageren gjorde han under mødet indklagedes rådgiver opmærksom på erhvervelsestidspunktet for aktierne. Indklagede bestrider, at klageren oplyste erhvervelsestidspunktet. Ifølge indklagede ønskede klageren ikke, at indklagede fik indblik i hans økonomiske forhold, og gav ikke oplysning om tidspunktet for erhvervelse af aktierne. De særlige betingelser for anvendelse af 3-årsreglen blev omtalt. Klageren bestrider, at han ikke ønskede, at indklagede fik indblik i hans økonomiske forhold.

Under mødet den 3. maj 1995 anmodede klageren om, at 890 stk. af de 1.440 stk. aktier blev solgt og reinvesteret i Sophus Berendsen B, TeleDanmark B, Christian Hansen Holding B, Danisco og Oticon Holding. Aktierne i Sophus Berendsen B og Danisco er senere solgt.

Ved personlig henvendelse til indklagede den 13. juli 1995 anmodede klageren om salg af yderligere 418 stk. af de resterende aktier. Provenuet blev anvendt til reinvestering i Nykreditobligationer.

Klageren har ved klageskema af 21. april 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation, der svarer til den ekstraskat, som han vil blive pålignet på grund af salget af aktierne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede tilskyndede ham til at sælge en stor post af aktierne på et tidspunkt, hvor der kun var ca. 5 måneder til 3-årsreglen ville kunne gælde. Han forventer på grund af salget en efterskat på ca. 100.000 kr. Indklagede har udvist manglende omhu og har undladt at gøre ham klart, hvori skattereglerne bestod. Under mødet den 3. maj 1995 oplyste han indklagede om erhvervelsestidspunktet for aktierne. Han var villig til at bidrage med oplysninger. Han havde ingen interesse i at forholde indklagede vitale oplysninger. Rådgivningen var mangelfuld og uprofessionel. Han fik under rådgivningen indtryk af, at han selv kunne bestemme, hvorvidt anskaffelseskursen eller kursen den 17. [retteligt 19] maj 1993 skulle lægges til grund ved beregningen af kapitalgevinsten.

Indklagede har anført, at klageren ikke ønskede, at indklagede fik indblik i hans økonomiske forhold og ikke oplyste, hvornår aktierne var erhvervet. Indklagedes medarbejder understregede nødvendigheden af at få disse oplysninger for at kunne give en specifik rådgivning, men klageren meddelte, at det skulle indklagede ikke involveres i. Rådgivningen blev derfor holdt på et generelt plan. De særlige betingelser for anvendelse af 3-årsreglen blev grundigt omtalt. Klageren tog selv beslutning om salget af aktierne. Indklagede har ikke orienteret på en sådan måde, at det var muligt at få det indtryk, at der ikke var skattemæssig forskel på at vælge anskaffelseskursen eller kursen den 19. maj 1993. Hvis klageren havde beholdt de aktier, som han i maj 1995 erhvervede for provenuet ved salget af de 890 aktier, ville han ved realisation den 9. maj 1996 have opnået en kursgevinst på ca. 56.000 kr. Havde klageren beholdt de 890 aktier, ville hans kursgevinst den 9. maj 1996 i forhold til salgstidspunktet i maj 1995 have været ca. 42.000 kr. Klageren ville således den 9. maj 1996 have haft en merfortjeneste på ca. 14.000 kr. på den foretagne reinvestering. Klagerens krav kan derfor maksimalt udgøre den ekstraskat, som salget af aktierne vil medføre, fratrukket den merkursgevinst, som han har haft.

Ankenævnets bemærkninger:

Ifølge klageren blev han af indklagede tilskyndet til at sælge en post aktier, uanset at indklagede havde fået oplyst erhvervelsestidspunktet og vidste, at der var ca. 5 måneder til, at han havde ejet aktierne i 3 år. Ifølge indklagede ønskede klageren ikke, at indklagede fik indblik i hans økonomiske forhold, og oplyste ikke, hvornår de pågældende aktier var erhvervet.

Ankenævnet finder, at dette punkt må afklares for, at der kan træffes en afgørelse i sagen, og at en sådan afklaring forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.