Spørgsmål om sparekasse var forpligtet til at tilbageføre køb af garantbeviser

Sagsnummer:561/2012
Dato:20-03-2013
Ankenævn:Eva Hammerum, Anita Barbesgaard, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om sparekasse var forpligtet til at tilbageføre køb af garantbeviser
Indklagede:Den Jyske Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører, hvorvidt Den Jyske Sparekasse var forpligtet til at tilbageføre køb af garantbeviser, som klageren havde købt uden bisidder.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er repræsenteret af et familiemedlem P.

Klageren er kunde i Den Jyske Sparekasse, hvor han i marts 2006 fik udfærdiget en investeringsprofil.

Af investeringsprofilen fremgik blandt andet, at klageren ingen investeringserfaring havde, og at han ønskede at investere for frie midler med en investeringshorisont på 5 -10 år. I forhold til risiko fremgik det, at klageren for så vidt angik frie midler:

"…

Accepterer større kursudsving i investeringsperioden og større usikkerhed for det samlede afkast.

Jeg har økonomisk styrke til at modstå de udsving i formuen, som mulige investeringer kan give.

…"

Sparekassen har oplyst, at klageren den 23. marts 2006 investerede i 210 stk. investeringsbeviser i SparInvest Value.

P har anført, at ovennævnte investering skete i samråd med klagerens far og sparekassens medarbejder.

Klagerens far døde i 2011. Efter modtagelse af arv udgjorde klagerens formue ifølge det oplyste ca. 400.000 kr.

Den 15. oktober 2012 tegnede klageren garantkapital for 100.000 kr. i sparekassen, der ifølge det oplyste samtidig blev opsagt med et års varsel.

I forvejen havde klageren et garantkapitalindskud på 3.000 kr. Klageren havde herefter garantkapital i sparekassen for 103.000 kr. Det er ikke nærmere angivet, hvornår klageren havde købt garantbeviser for de første 3.000 kr.

I forbindelse med tegningen af garantkapital den 15. oktober 2012 modtog klageren en kvittering, hvoraf det blandt andet fremgik:

"…

Ovennævnte er indtrådt som garant i Den Jyske Sparekasse med tegning af garantkapital på kr. 100.000,00.

Tegningen sker i henhold til Den Jyske Sparekasses til enhver tid gældende vedtægter og i henhold til Den Jyske Sparekasses forretningspolitik, som jeg har fået udleveret sammen med denne aftale.

Hæftelse:
Garantkapital er ansvarlig kapital, som er efterstillet anden gæld i Den Jyske Sparekasse. Kapitalen hæfter for Den Jyske Sparekasses forpligtelser. Tegnet garantkapital er risikovillig kapital og ikke dækket af nogen form for indskydergarantiordning.

Forrentning:
Garantkapitalen forrentes i henhold til Den Jyske Sparekasses vedtægter og forretningspolitik. Den Jyske Sparekasse er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente garantkapitalen. Den årlige forrentning af garantkapitalen besluttes af Den Jyske Sparekasses repræsentantskab og bliver overført til afregningskontoen efter godkendelse på det ordinære repræsentantskabsmøde året efter.

Overdragelse og opsigelse:

Garantbeviset kan frit overdrages. Overdragelsen får dog først gyldighed over for Den Jyske Sparekasse, når den er noteret i Den Jyske Sparekasse.

Garantbeviset kan opsiges til indløsning med et varsel på 1 år.

I henhold til vedtægterne kan bestyrelsen beslutte, at lukke for indløsning af garantbeviser, også af allerede opsagte beløb.

Ved indløsning af garantbeviset udbetales garantkapitalen. Den optjente rente udbetales efter det først kommende ordinære repræsentantskabsmøde.

Ingen garant er forpligtet til at lade sit garantbevis indløse og ingen har krav herpå.

Interessekonflikt:
Den Jyske Sparekasse har en væsentlig interesse i tegning af garantbeviser og den til garantkapitalen knyttede opsigelsesperiode.

Rådgivning:

Jeg bekræfter at jeg i forbindelse med tegning af denne garantkapital har fået tilstrækkelig rådgivning om risikoprofil, tidshorisont og alternative placeringer til at kunne træffe beslutning om den samlede størrelse af min tegnede garantkapital.

Jeg bekræfter endelig at være klar over og indforstået med at tegningen af garantkapital er forbundet med risiko for mig, idet jeg i særlige tilfælde vil kunne miste min tegnede kapital helt eller delvist. Jeg har modtaget oplysning om risikomærkning af investeringsprodukter i grønne, gule og røde mærkningskategorier, og jeg er i den forbindelse blevet informeret om, at garantbeviser er gule.

…"

Ovenstående var underskrevet af klageren den 16. oktober 2012.

P har under sagen fremlagt en pressemeddelelse fra Finanstilsynet (senest redigeret 3. maj 2010), hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Finanstilsynet indskærper nye regler om salg af garantkapital

Finanstilsynet har netop udsendt en ny vejledning på området, som kræver at sparekasserne skal give et afbalanceret beskrivelse af både fordele og risici. Derudover skal kunderne udtrykkeligt have at vide, at garantikapital er ansvarlig kapital, som de kan miste, hvis sparekassen går konkurs.

Endelig skal sparekasserne oplyse kunderne om, at sparekasserne ikke er forpligtet til at indløse garantkapital, og at kunderne derfor kan risikere, at de ikke kan trække deres penge ud.

…"

I forbindelse med tegningen af garantkapital fik klageren også oprettet en såkaldt fastrentekonto, hvor renten steg for hvert år indskuddet blev stående på kontoen fra 0,5 % det første år til 5,0 % det femte år.

Klageren indsatte 25.000 kr. på fastrentekontoen, som frit kunne hæves med et opsigelsesvarsel på 14 dage.

Klagerens familiemedlemmer henvendte sig efterfølgende til sparekassen både personligt og telefonisk med anmodning om, at sparekassen tilbageførte garantkapitalen, hvilket sparekassen imidlertid afviste.

Parternes påstande

Den 23. november 2012 har P på vegne af klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal tilbagekøbe garantbeviserne.

Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

P har på klagerens vegne blandt andet anført, at klageren er 52 år og har været kunde i sparekassen hele sit liv.

Klageren har siden 5-års alderen været plaget af epileptiske anfald. Han er i dag invalidepensionist og bor i en beskyttet bolig, der er underlagt et plejehjem.

Klageren klarer selv sin daglige økonomi som indkøb med Visa/Dankort og betaling af regninger over netbank. Klageren foretager imidlertid aldrig større køb som for eksempel et fjernsyn på egen hånd.

Sparekassen er bekendt med klagerens fysiske og psykiske tilstand, der har betydet, at klageren altid har haft sin far med, når der skulle foretages finansielle transaktioner. Klagerens far døde i 2011.

Klageren kender ikke forskel på obligationer, aktier, investeringsbeviser eller garantkapital og har ingen erfaring med investeringer.

På trods af sparekassens kendskab til klagerens tilstand og manglende kendskab til investeringer, kontaktede sparekassen den 12. oktober 2012 uopfordret klageren telefonisk.

Sparekassens medarbejder gjorde klageren opmærksom på, at der stod 256.000 kr. på klagerens lønkonto til en meget lav rente.

Sparekassens medarbejder rådgav i telefonen klageren om køb af garantbeviser og fortalte klageren, at han kunne komme og underskrive papirerne i den følgende uge.

Klageren modtog ikke produktbeskrivelse eller salgsmateriale fra sparekassen.

Den 15. oktober 2012 henvendte klageren sig i sparekassen for at få rådgivning om alternative investeringer af de 250.000 kr. Han blev ekspederet ved kassen og forlod efter 5-10 minutter sparekassen med dokumentet "vilkår for indskud" samt sparekassens vedtægter.

Klageren var ikke i stand til at forholde sig til en telefonisk rådgivning efterfulgt af en hurtig ekspedition ved kassen.

Klageren har oplyst, at han ved køb af garantbeviser blev tilbudt mere i rente, men at han ikke blev gjort bekendt med, at der skulle være en risiko ved investeringen, eller at midlerne skulle være bundet i et år.

Sparekassen skulle have taget særligt hensyn til klageren i forbindelse med rådgivningen, men misbrugte i stedet hans tillid.

Sparekassen foretog ingen afdækning af klagerens behov i forbindelse med investeringen.

Flere renteindtægter er ikke nødvendigvis en fordel for klageren, da det kan betyde en reduceret førtidspension for ham.

Sparekassen har handlet i strid med både MiFID-reglerne og god skik bekendtgørelsen samt Finanstilsynets indskærpelse vedrørende salg af garantkapital.

Den Jyske Sparekasse har anført, at det altid har været sparekassens indtryk, at klageren klarer sin økonomi alene. Klageren har på ad hoc basis haft sin far med i rådgivningssituationer.

Klageren henvendte sig telefonisk til sparekassen, da han havde problemer med Nem-id. Ved samme lejlighed nævnte sparekassens medarbejder, at der stod 256.000 på klagerens løbende konto, hvor beløbet ikke blev forrentet.

Klageren spurgte herefter, hvad sparekassens medarbejder kunne foreslå, for at han fik mere i rente. Klageren oplyste, at han ikke umiddelbart havde planer med pengene. Herefter gennemgik sparekassens medarbejder i hovedtræk produkterne "Fastrente 2015", "Fastrentekonto 1-5" og "Garantkapital".

Klageren blev oplyst om fordele, ulemper og risikoen ved de forskellige produkter.

Klageren fik dokumenterne fremsendt til eftersyn. Efterfølgende blev rådgivningen fulgt op af en personlig samtale og gennemgang af produktet og dokumentet med rådgiveren. At klageren alene skulle være blevet ekspederet ved kassen og at kassereren skulle have ydet rådgivning og forestået transaktionerne afvises.

Klageren har underskrevet "Vilkår for indskud på garantkapital" som dokumentation for, at han er blevet oplyst om alle formelle krav, inden han indgik aftalen.

Af klagerens samlede formue på ca. 400.000 kr. blev 25 % placeret i garantkapital med et års opsigelse samtidig med, at beløbet blev opsagt.

Sparekassen mener derfor, at der er ydet relevant rådgivning og risikospredning i forhold til klagerens ønsker om en hensigtsmæssig investering med højt afkast, der også tilgodeså klagerens behov.

Ankenævnets bemærkninger

Det bemærkes indledningsvist, at klageren ifølge det oplyste ikke er under værgemål, og derfor selv kunne indgå gyldige aftaler med Den Jyske Sparekasse.

Ankenævnet finder imidlertid, at en stillingtagen til sagen, herunder hvorvidt der forelå sådanne særlige omstændigheder, at Den Jyske Sparekasse i forbindelse med rådgivningen af klageren pådrog sig et erstatningsansvar, vil kræve yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af Ankenævnet vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.