Klage vedrørende krav om erstatning for tab som følge af fejl i forbindelse med udbetaling af løn til ansat i klagerens erhvervsvirksomhed afvist.

Sagsnummer:55/2004
Dato:28-04-2004
Ankenævn:John Mosegaard, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne:Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
Ledetekst:Klage vedrørende krav om erstatning for tab som følge af fejl i forbindelse med udbetaling af løn til ansat i klagerens erhvervsvirksomhed afvist.
Indklagede:Sparbank Vest
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage.

Sagens omstændigheder.

Den 18. februar 2004 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede var forpligtet til at frafalde en kautionsforpligtelse, som klageren havde påtaget sig til sikkerhed for et lån ydet af indklagede til en ansat, A, i klagerens erhvervsvirksomhed.

Klageren har anført, at indklagede i sommeren 2001 påtog sig at forestå indberetningen til Dataløn i forbindelse med lønudbetaling til de ansatte i hans virksomhed, idet han ikke er fortrolig hermed. Indklagede begik en fejl, der medførte, at en A fik udbetalt 18.000 kr. for meget. Det var ikke muligt at tilbageføre beløbet. Sagen blev efter forslag fra indklagede løst ved, at indklagede ydede A et lån på 18.000 kr., som han skulle kautionere for.

A misligholdt lånet, og indklagede gjorde kautionen gældende over for klageren. Lånet blev herefter indfriet ved træk på klagerens konto.

Ved skrivelse af 19. februar 2004 afviste Ankenævnets sekretariat klagen med henvisning til, at den angik et erhvervsmæssigt engagement og adskilte sig fra klager vedrørende privatkundeforhold.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 23. februar 2004 begæret indbragt for Ankenævnet.

Klageren har anført, at der er tale om en lille erhvervsvirksomhed med få ansatte.

Både han og hans ægtefælle blev anmodet om at kautionere. Han har både et erhvervsmæssigt og et privat engagement med indklagede, mens ægtefællen kun er privatkunde hos indklagede. Klagen kan derfor i lige fuldt omfang anses for at være opstået i et privatkundeforhold.

Klagen adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra klager vedrørende privatkundeforhold.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klagen vedrører klagerens erhvervsmæssige virksomhed og adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold. Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om, at klagen falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.