| Sagsnummer: | 405/2024 |
| Dato: | 21-03-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Vejen Hansen, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: | Ejerpantebrev - omkostninger ved mortifikation |
| Ledetekst: | Krav om udlevering af ejerpantebrev eller dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrevet. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om udlevering af ejerpantebrev eller dækning af omkostninger ved mortifikation af ejerpantebrevet.
Sagens omstændigheder
Klagerne var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en kassekredit.
Banken har oplyst, at klagerne i 1995 købte et sommerhus. Der blev i den forbindelse tinglyst et ejerpantebrev på 100.000 kr. i sommerhuset. Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for et udestående på 100.000 kr. overfor Den Direkte Bank, Den Danske Bank A/S. Ifølge ejerpantebrevet var anmelder Den Direkte Bank, Den Danske Bank A/S. Banken har under sagen fremlagt en kopi af ejerpantebrevet, hvoraf blandt andet fremgik:
”EJERPANTEBREV (FAST EJENDOM)
…
|
Beløb: |
Kr. 100.000,00, Skriver kroner ethundredetusinde 00/100. |
…
|
Særlige bestemmelser: |
Meddelelser i henhold til retsplejelovens kap. 51 og andre meddelelser, der efter loven skal sendes til pantekreditor, bedes sendt til Den Danske Bank Aktieselskab, Den Direkte Bank … der i øvrigt bemyndiges til på mine vegne at underskrive påtegninger af enhver art på dette pantebrev, herunder kvitterings-, transport-, moderations- og relaksationspåtegninger. |
…”.
Banken har anført, at det oprindelige lån, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for blev indfriet for adskillige år siden. Ejerpantebrevet har ikke ligget til sikkerhed for et andet engagement siden indfrielsen af det oprindelige lån.
Klagerne har anført, at ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for en bestående kassekredit på 90.000 kr. Banken har bestridt dette.
Banken har anført, at banken den 1. september 2009 i forbindelse med overgangen til digital tinglysning ved en fejl blev registreret som meddelelseshaver på ejerpantebrevet.
Banken har oplyst, at klagerne kontaktede banken den 5. marts 2024. Banken orienterede klagerne om, at aflysning af ejerpantebrevet skulle ske ved at iværksætte en mortifikation af ejerpantebrevet via Tinglysningsretten, da ejerpantebrevet ikke var digitaliseret. Banken slettede i den forbindelse underpantet i ejerpantebrevet. Banken har fremlagt kopi af tingbogsattest udskrevet den 5. marts 2024 og den 5. september 2024.
I en klage til banken den 9. maj 2024 anførte klagerne, at banken var forpligtet til at aflyse ejerpantebrevet, da det fortsat lå til sikkerhed for en kassekredit, som klagerne havde tilknyttet en fælles indlånskonto. Banken besvarede klagen den 21. juni 2024. Banken har fremlagt kopi af klagekorrespondancen mellem klagerne og banken.
Parternes påstande
Den 31. juli 2024 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilpligtes at udlevere ejerpantebrevet til klagerne eller mortificere ejerpantebrevet uden omkostninger for klagerne.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de i forbindelse med ophør af kundeforhold, herunder lukning af deres kassekredit bad banken om at udlevere et ejerpantebrev på 100.000 kr. i deres sommerhus. De bad banken om at udlevere ejerpantebrevet enten som fysisk pantebrev eller som konverteret digitalt pantebrev. Subsidiært kunne banken mortificere ejerpantebrevet uden omkostninger for klagerne.
Banken skal udlevere ejerpantebrevet. Et ejerpantebrev er et ihændehaverværdipapir, hvorfor de havde behandlet det som sådan, hvis det var blevet udleveret til dem. De har kopi af både pantsætningsdokument og ejerpantebrev. Banken er en professionel aktør, hvorfor der er høje krav til, at banken skal agere korrekt og påtage sig ansvar for sine fejl. De skal holdes skadesløse for bankens fejl.
Det oprindelige lån blev konverteret til en bestående kassekredit på 90.000 kr., som ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for. Det understøttes af, at banken ikke aflyste pantet, da det oprindelige lån blev indfriet. Banken har under alle omstændigheder givet dem en stærk formodning om, at pantebrevet ligger til sikkerhed for kreditten, hvorfor de ikke tidligere har anmodet om at få det udleveret. De antog i god tro, at pantebrevet lå til sikkerhed for kreditten. Bankens påstand om sin praksis for udlevering af fysiske ejerpantebreve er udokumenteret.
Bankens argumentation er forkert og baseret på manglende viden om de faktiske forhold. Bankens henvisning til interne procedurer er irrelevant. De har ingen mulighed for at vide hvilke procedurer, som banken anvender. Det er slet ikke muligt for dem at kontrollere, at Danske Bank har de rette procedurer og efterlever disse.
Banken tinglyste pant ved overgangen til elektronisk tinglysning, da pantebrevet lå til sikkerhed for kassekreditten. Det ville ikke give mening, hvis banken internt havde registreret, at der ikke var nogen sikkerhedsstillelse for kassekreditten. I så fald var bankens interne registreringer urigtige.
Det var mærkeligt, at ejerpantebrevet i den digitale tingbog var tinglyst som underpant, men de fik telefonisk oplyst, at det var en fejl i tinglysningssystemet. Det er stærkt tvivlsomt. Det er mere sandsynligt, at banken ikke konverterede det fysiske pantebrev til et digitalt pantebrev, men i stedet ved en fejl tinglyste underpant samt destruerede det fysiske pantebrev.
Det er ikke en konkret vurdering at formode, at der er fejl i en automatiseret proces. Banken burde i så fald have kontaktet dem. Banken vurderede ikke pantsætningen konkret og håndterede derfor ikke et ihændehaverværdipapir på korrekt vis.
Ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for en bestående kassekredit. Sagen kan derfor ikke sammenlignes med de afgørelser fra Ankenævnet, som banken har henvist til, da de vedrører ophørte kreditter med videre.
Det var i øvrigt overraskende, at banken havde en kopi af pantebrevet, da den tidligere i forløbet påstod, at den ikke havde en kopi. Banken har derfor tidligere i forløbet givet dem urigtige oplysninger. Der er flere ansvarspådragende fejl i forløbet.
Danske Bank har anført, at klagerne optog et lån i februar 1995. Banken fik sikkerhed herfor i et fysisk ejerpantebrev med pant i sommerhuset. Det lån, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, er indfriet og efterfølgende har ejerpantebrevet ikke ligget til sikkerhed for andre lån eller kreditter i banken.
Det har siden 1990 været bankens faste praksis, at fysiske ejerpantebreve blev udleveret til bankens kunder i forbindelse med indfrielse af den sikrede facilitet.
Banken udleverede ved overgangen til digital tinglysning i 2009 alle fysiske ejerpantebreve, som ikke længere lå til sikkerhed for noget engagement med banken. Det har formodningen for sig, at det også var tilfældet for klagerne, hvorfor det må lægges til grund, at det fysiske ejerpantebrev blev udleveret til klagerne i overensstemmelse med bankens faste praksis, da det sikrede lån blev indfriet eller senest ved overgangen til elektronisk tinglysning i 2009.
Fuldmagten til banken blev ved en fejl ikke slettet, inden det fysiske ejerpantebrev blev udleveret til klagerne. Banken var alene forpligtet til at opbevare dokumentation for udleveringen af ejerpantebrevet i fem år efter indfrielsen af lånet, jf. bogføringslovens § 10. Banken kan ifølge fast praksis i Ankenævnet ikke pålægges at føre bevis for udleveringen af fysiske ejerpantebreve, hvis lånet, som det pågældende ejerpantebrev lå til sikkerhed for, blev indfriet for mere end fem år siden, jf. Ankenævnets afgørelser i sag nr. 297/1993, sag nr. 242/1997, sag nr. 123/2008 og sag nr. 272/2019.
Banken kan derfor ikke pålægges at afholde omkostningerne i forbindelse med mortifikation af ejerpantebrevet. Klagerne bærer selv risikoen for, at ejerpantebrevet nu er bortkommet. Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende eller begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med indfrielsen af lånet og den efterfølgende udlevering af ejerpantebrevet.
Det påhviler klagerne at løfte bevisbyrden for, at det omtalte ejerpantebrev lå til sikkerhed for klagernes kassekredit. Banken kan selvsagt ikke dokumentere, at den har haft sikkerhed i form af underpant i et ejerpantebrev, når dette ikke er tilfældet. Hvis banken skulle have haft sikkerhed i ejerpantebrevet, skulle dette ske ved iagttagelse af sikringsakten herfor, og dette ville desuden fremgå af den kreditaftale, som blev indgået parterne imellem. Den omtalte kassekredit blev bevilget uden sikkerhed.
Det er ikke korrekt, at banken tinglyste pant i forbindelse med overgangen til elektronisk tinglysning. Banken blev ved en fejl registreret som meddelelseshaver, men ikke som panthaver på ejerpantebrevet, fordi banken i sin tid oprettede dokumentet for klagerne i forbindelse med købet af klagernes sommerhus.
For så vidt angår den fremlagte kopi af ejerpantebrevet, er der tale om et udtræk af de akter, der er tinglyst på ejendommen dags dato, og som kunderne derfor også selv kan tilgå via tingbogen. Det er derfor ikke udtryk for, at banken ikke tidligere har udleveret det fysiske ejerpantebrev til kunderne i overensstemmelse med de tidligere anførte påstande og anbringender.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne var kunder i Danske Bank, hvor de blandt andet havde en kassekredit. I 1995 købte klagerne et sommerhus. I den forbindelse blev der tinglyst et ejerpantebrev på 100.000 kr. i sommerhuset. Ejerpantebrevet lå til sikkerhed for et lån på 100.000 kr. overfor Den Direkte Bank, Den Danske Bank A/S.
Banken har anført, at lånet, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, blev indfriet for adskillige år siden. Klagerne har anført, at ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for en bestående kassekredit. Banken har bestridt dette.
Banken har anført, at siden 1990 har det været bankens faste praksis, at fysiske ejerpantebreve blev udleveret til bankens kunder i forbindelse med indfrielse af den sikrede facilitet, og at banken ved overgangen til digital tinglysning udleverede alle fysiske ejerpantebreve, som ikke længere lå til sikkerhed for noget engagement med banken. Klagerne har anført, at de ikke har mulighed for at kontrollere, at banken har de rette procedurer og efterlever disse.
Ankenævnet finder, at klagerne ikke har godtgjort, at ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for en bestående kassekredit i banken. Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at lånet, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for, ophørte på et tidspunkt før 2009 før overgangen til digital tinglysning. Ankenævnet finder herefter, at det ikke på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klagerne.
Ankenævnet finder, at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klagerne.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.