Spørgsmål om forrentning af konti, der ved bedrageri var udbetalt til tredjemand.

Sagsnummer:277/1999
Dato:21-02-2000
Ankenævn:Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann
Klageemne:Rente - indlån
Ledetekst:Spørgsmål om forrentning af konti, der ved bedrageri var udbetalt til tredjemand.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører forrentningen af to konti, der ved bedrageri blev udbetalt til en tredjemand.

Sagens omstændigheder.

Klageren under denne sag er udenlandsk statsborger og bosiddende på Sri Lanka.

Henholdsvis den 20. juli og 7. oktober 1992 opgjorde indklagede indeståendet på klagerens to konti. Indeståendet på kontiene var inklusive tilskrevne på henholdsvis 25.226,83 kr. og 7.963,26 kr.

Klageren havde på det omhandlede tidspunkt bopæl i Nigeria. Af kontoudtog udfærdiget i forbindelse med kontienes opgørelse fremgår klagerens adresse som værende i Nigeria.

Indklagede har oplyst, at klageren ultimo 1992 kontaktede indklagede og beklagede sig over, at han ikke længere modtog meddelelser vedrørende de to konti. Som svar herpå oplyste man, at kontiene var blevet overført til en konto i Saudi Arabien.

Indklagede har fremlagt kopi af en skrivelse fra klageren dateret i februar 1994 og stemplet modtaget hos indklagede den 6. juni 1994. I skrivelsen rejste klageren indsigelse mod opgørelsen af kontiene i 1992 og anførte, at der var tale om falske anmodninger, som han ikke havde kendskab til. Klageren anmodede indklagede om at genoprette hans konti. Klageren anførte endvidere, at en skrivelse af 7. juli 1992, som havde dannet grundlaget for indklagedes udbetaling, angav hans adresse fejlagtigt. Han havde aldrig anmodet om ændringer af sin adresse hos indklagede.

Ved skrivelse af 21. juni 1994 fremsendte indklagede kopi af den fuldstændige korrespondance i sagen siden 1. januar 1992. Indklagede opfordrede samtidig klageren til at anmelde forholdet til politiet i Nigeria, såfremt han fortsat fandt, at der var tale om bedrageri. Indklagede ønskede at modtage kopi af en sådan politianmeldelse.

Af en erklæring af 26. februar 1998 fra politimyndighederne i Nigeria fremgår, at klageren denne dag indgav politianmeldelse vedrørende overførslen af de omstridte beløb.

Af indklagedes skrivelse af 30. november 1998 til klageren fremgår, at man under henvisning til en skrivelse af 12. august 1998 fra klageren ville betale 33.190 kr. med tillæg af 1 års rente på 3% svarende til 995,70 kr. Indklagede anmodede samtidig om at modtage instruktion om, hvortil betaling kunne ske.

Parternes påstande.

Klageren har den 2. juli 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "GBP 5469,71 at 30.06.99 further interest has to be added beyond that date."

Under sagens forberedelse har indklagede den 11. august 1999 pr. kurer sendt 34.185,70 kr. til klagerens bank på Sri Lanka i henhold til klagerens instruktion. Af en meddelelse af 1. november 1999 fremgår, at modværdien af beløbet den 25. oktober 1999 er indsat på klagerens konto.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er uforstående over for adresseangivelsen på kontoudtogene fra 1992. Den er adresse, der er angivet i Nigeria, ligger hundreder af miles fra hans korrekte adresse på dette tidspunkt.

Han er uforstående over for, at indklagede krævede, at han skulle politianmelde bedrageriet til politiet i Nigeria. Politiet der har ingen mulighed for at undersøge forbrydelsen, der var begået i Danmark.

Han finder, at indklagede bør betale en større rentekompensation end et års rente. Hans krav udgør pr. 1. december 1999 5.507,13 GBP. Herfra fragår det fremsendte beløb på 3.107,80 GBP, således at der resterer 2.399,33 GBP.

Indklagede har anført, at man var berettiget til at anmode klageren om at fremlægge politianmeldelse, før man besluttede sig for at betale erstatning.

Politianmeldelsen forelå først i 1998, hvorefter indklagede oplyste, at man ville betale erstatning.

Ifølge rentelovens § 3, stk. 3, har klageren ikke krav på rente, før en måned efter det tidspunkt fra hvilket indklagede modtog tilstrækkelig information til at vurdere klagen. I det foreliggende tilfælde var dette politianmeldelsen. Uanset dette, har indklagede tilbudt at betale et års rente.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Som sagen er forelagt Ankenævnet, må det lægges til grund, at indklagede på uberettiget grundlag opgjorde klagerens konti i 1992 og udbetalte beløbene til en uvedkommende tredjemand.

Ankenævnet finder, at det var berettiget, at indklagede krævede en politianmeldelse fra klageren, forinden man tog stilling til klagerens krav.

Klageren forelagde indklagede den ønskede politianmeldelse, og Ankenævnet finder, at indklagede herefter var forpligtet til, i det omfang indklagede samtidig erkendte på falsk grundlag at havde udbetalt kontienes indestående, at retablere disse. Som følge heraf finder Ankenævnet, at indklagede rentemæssigt bør stille klageren, som om udbetalingerne i 1992 ikke havde fundet sted.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden fire uger betale klageren en rente i overensstemmelse med det foran anførte. Klagegebyret tilbagebetales klageren.