Værdipapirer, formuestyring, terminsforretninger.

Sagsnummer:498/1989
Dato:30-04-1990
Ankenævn:Peter Blok, Bjørn Bogason, Per Overbeck, Niels Busk, Jørn Ravn
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Ledetekst:Værdipapirer, formuestyring, terminsforretninger.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:

I april 1987 etableredes mellem indklagedes Nykøbing Falster afdeling og klagerne med henblik på handel med obligationer på termin en terminsramme på 2 mio. kr. I denne forbindelse meddeltes afdelingen fuldmagt til på fuldmagtsgivers vegne at "..... købe og sælge indenlandske aktier og obligationer for vor regning, uden at banken forinden har orienteret os.

Enhver transaktion, som banken i den anledning foretager, er således at betragte, som var den foretaget af mig personligt.

Samtlige transaktioner sker uden ansvar for banken."

Indklagede fik i forbindelse med udfærdigelsen af fuldmagten sikkerhed i klagernes depot i henhold til separat sikkerhedsstillelsesdokument.

Terminsrammen forhøjedes senere til i alt 8 mio. kr.

Der blev herefter i tidsrummet frem til november 1988 indgået og afviklet en række terminshandler vedrørende obligationer.

I november måned 1987 afregnedes en terminshandel med et tab på 182.000 kr. På denne baggrund drøftedes engagementet på et møde i afdelingen medio november. På dette møde tilkendegav klagerne, at de fremtidig ikke vil acceptere lukning med tab uden forudgående aftale, men der er efter indklagedes opfattelse tvivl om rækkevidden af denne instruktion. Klagerne har anført, at det samtidig blev aftalt, at der fremtidig kun skulle handles med poster på 2 mio. kr. ad gangen.

Ultimo december 1987 modtog klagerne afregning på en hausse forretning på 4 mio. kr. (A), der var blevet etableret i august 1987 og den 30. december var lukket med et tab på ca. 125.000 kr. Lukningen skete på den måde, at der samtidig blev åbnet en baisse forretning på 4 mio. kr. (B) med samme valørdato som forretning A. Herudover blev der den 30. december 1987 åbnet en selvstændig baisse forretning på 4 mio. kr. (C). Den 4. januar 1988 kontaktede klagerne afdelingen vedrørende dispositionerne den 30. december det foregående år. Klagerne har anført, at de forlangte alle dispositioner foretaget den 30. december annulleret. Indklagede har anført, at klagerne alene protesterede mod lukningen af forretning A. Denne forretning blev efter klagernes henvendelse retableret og blev herefter lukket af klagerne den 28. januar 1988 med gevinst. De to baisse forretninger B og C fortsatte imidlertid og blev først lukket den 22. november 1988 med et tab på ca. 1,2 mio. kr. Beslutningen om lukning blev taget af indklagede under hensyn til, at der ikke længere var dækning i klagernes sikkerhed.

Indklagede har anført, at man såvel i april som i august 1988 rettede henvendelse til klagerne med anbefaling af, at de to baisse forretninger blev lukket, hvilket på disse tidspunkter kunne være sket med relativt små tab.

Klagerne mener ikke at have modtaget sådanne henvendelser. Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede principalt godtgør dem tabet på ca. 1,2 mio. kr. ved de to baisse forretninger, der afsluttedes den 22. november 1988, subsidiært et mindre beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klagerne har anført, at indklagede gennem sin handlemade er ansvarlig for de forvoldte tab. Den meddelte blancofuldmagt skal administreres som en legitimation til at tegne fuldmagtsgiveren med de begrænsninger, som følger af parternes aftaler i øvrigt og af kundens forudsætninger. Fuldmagten er ikke en ansvarsfraskrivelse og udstedelsen heraf er ikke særlig fremhævet overfor klagerne. Klagerne gør videre gældende, at det primo 1988 blev pålagt indklagede at bringe forretningerne til ophør, hvorved Tabet ville være blevet minimeret.

Indklagede har anført, at sagen bør afvises i medfør af Anke nævnets vedtægter § 7, stk. 1, idet sagen er af principiel juridisk karakter. Sagen er endvidere uegnet til behandling i Ankenævnet, da der er afgørende bevismæssige tvivlsspørgsmål i sagen, og disse alene kan afklares ved parts- og vidneafhøring. Med hensyn til sin subsidiære påstand har indklagede anført, at man ifølge den underskrevne fuldmagt har været berettiget til at handle uden at indhente klagernes forudgående accept, og at der som følge af klagernes instruktion om, at indklagede ikke måtte realisere tab uden forudgående accept, ikke kan påhvile indklagede noget ansvar for at have undladt at lukke de to baisse forretninger på et tidligere tidspunkt.

Ankenævnets bemærkninger:

Uanset den fuldmagt, klagerne havde meddelt indklagede, var denne forpligtet til at følge de instruktioner, der blev givet af klagerne, hvilket så vidt ses heller ikke er bestridt af ind klagede. Der foreligger imidlertid på væsentlige punkter uenighed om indholdet af disse instruktioner, herunder bl.a. med hensyn til, hvorvidt klagerne i januar 1988 instruerede indklagede om at bringe de omstridte baisse forretninger til ophør ved annullering eller lukning. En stillingtagen til disse spørgsmål må, da der ikke foreligger skriftligt materiale til belysning heraf, forud sætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må f inde sted f or domstolene, og Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.