Rådgivning i forbindelse med investering i investeringsforeningsbeviser.

Sagsnummer:201/2002
Dato:10-09-2002
Ankenævn:Peter Blok, Christian Egeskov, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt.
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Rådgivning i forbindelse med investering i investeringsforeningsbeviser.
Indklagede:Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens køb af investeringsforeningsbeviser i 2000.

Sagens omstændigheder.

Den 30. maj 2000 afregnede indklagede klagerens køb af investeringsforeningsbeviser i Danske Invest til en kursværdi på i alt 84.132,60 kr. Købet omfattede investeringsforeningsbeviser i afdelingerne Danmark (230 stk.), Verden (228 stk.), Internet (72 stk.) og Teknologi (26 stk.), som alle er aktiebaserede afdelinger.

Den 18. august 2000 afregnede indklagede klagerens køb af 24 stk. aktier i Neurosearch til en kursværdi på 9.600 kr.

Den 28. august 2000 afregnede indklagede klagerens køb af 87 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Latinamerika, som er en aktiebaseret afdeling, til en kursværdi på 12.797,70 kr.

Den 27. november 200 afregnede indklagede klagerens køb af yderligere 99 stk. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Danmark til en kursværdi på 16.731 kr.

Den 12. maj 2002 kunne klageren konstatere et tab på samtlige investeringer.

Den 14. juni 2002 afregnede indklagede klagerens salg af investeringsforeningsbeviserne til en kursværdi på i alt 70.691,60 kr. Klageren realiserede herved et kurstab på 42.969,70 kr. (84.132,60 kr.+12.797,70 kr.+16.731 kr. - 70.691,60 kr.).

Indklagede har under sagen fremlagt en brochure om Danske Invest. Af brochuren fremgår bl.a., at afdelingerne Danmark og Verden "er mest velegnede, hvis De har en investeringshorisont på over tre år". Brochuren indeholder i øvrigt bl.a. oplysninger om afkastet i nogle afdelinger, herunder afdelingerne Danmark og Verden, i årene 1995-99.

Klageren har under sagen fremlagt lønoplysningssedler, der viser, at han har en årlig indkomst på ca. 350.000 kr.

Parternes påstande.

Den 14. maj 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med investeringerne bør erstatte hans tab herved - gerne med tillæg af en forrentning.

Da han i foråret 2000 henvendte sig til indklagede med henblik på at investere, gjorde han opmærksom på, at han inden for 1-2 år ville købe hus, og at han derfor ønskede en kortsigtet investering med et pænt afkast.

Indklagede havde udarbejdet en boligberegning, der viste, at han kunne købe et hus til ca. 600.000 kr. samt modernisere for ca. 50.000 kr., hvilket er et pænt beløb, da han er håndværker og kan lave alting selv. Hans indkomst var pæn, han var gældfri, og han havde finansieret udskiftning af bil kontant.

Indklagede anbefalede ham at købe investeringsforeningsbeviser, men informerede ham på ingen måde om risikoen herved.

Investeringsforeningsbeviserne blev solgt, da han pr. 1. juli 2002 købte et hus sammen med sin kæreste og skulle bruge et større beløb til udbetalingen.

Indklagede har anført, at der den 30. maj 2000 blev afholdt et møde med klageren om placering af dennes frie kapital efter skilsmisse og lukning af forretning. Klageren ønskede at investere med henblik på et senere huskøb, men der blev ikke fastsat en tidshorisont, idet klageren ikke med sine daværende indtægtsforhold var i stand til at købe hus.

Investeringsrådgivningen blev foretaget med udgangspunkt i brochuren, og klageren blev anbefalet køb af investeringsforeningsbeviser med hovedvægten lagt på obligationer.

På baggrund af brochurens oplysninger om afkastet i de enkelte afdelinger, og da klageren havde hørt om andre afdelinger, der havde meget store afkast, ønskede han alene at placere midlerne i aktieafdelinger. Klageren blev rådgivet om risiko for tab herunder, at den er større ved investering i aktiebaserede investeringsforeningsbeviser frem for obligationsbaserede beviser.

Klageren købte senere på eget initiativ Neurosearch aktier og de aktiebaserede investeringsforeningsbeviser i afdelingerne Latinamerika og Danmark i august og november 2000.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har anført, at han i forbindelse med investeringen i foråret 2000 gjorde indklagedes medarbejder opmærksom på, at der var tale om en kortsigtet investering, da han havde til hensigt at købe hus inden for 1-2 år, og at han desuagtet ikke blev gjort opmærksom på risikoen ved at investere i investeringsforeningsbeviser baseret på aktier. Indklagede har anført, at der ikke blev talt om en bestemt tidshorisont for investeringen, og at medarbejderen anbefalede klageren hovedsagelig at investere i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og fremhævede den større risiko ved aktiebaserede beviser. Efter det således foreliggende finder Ankenævnet, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør at vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.