Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på natklub i Polen

Sagsnummer:375/2016
Dato:04-07-2017
Ankenævn:Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på natklub i Polen
Indklagede:BankNordik
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke vedkendte Visakort transaktioner foretaget på natklub i Polen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i BankNordik, hvor han har et Visakort.

I slutningen af oktober 2016 var klageren på rejse til Krakow i Polen. Natten til den 29. oktober 2016 var klageren på besøg på natklubben N. Samme dato blev der foretaget fem ikke vedkendte transaktioner på klagerens Visakort hos N. Banken har fremlagt en oversigt over de pågældende transaktioner:

 

Dato

Kl.

Beløb PLN (polske zloty)/DKK

1

291016

04:12:02

1.180 PLN/2.064,23 DKK

2

291016

05:03:00

1.160 PLN/2.029,24 DKK

3

291016

05:21:38

2.200 PLN/3.848,55 DKK

4

291016

06:02.02

4.100 PLN/7.172,30 DKK

5

291016

06:32:55

3.050 PLN/5.335,50 DKK

Banken har endvidere fremlagt et elektronisk skærmprint af transaktionerne og har oplyst, at det fremgår heraf, at kortet var tilstede (”card present”) ved transaktionerne, at chippen var aflæst (”ICC”), og at korrekt pinkode (”PIN”) blev indtastet.

Klageren har fremlagt notaer vedrørende tre vedkendte Visakort betalinger på N. Af notaerne fremgår følgende:

 

Dato

Kl.

Beløb PLN

1

291016

-

180

2

301016

00:33:46

180

3

301016

00:34:40

80

Af en posteringsoversigt fremgår, at klagerens konto blev debiteret de fem ikke vedkendte transaktioner, de tre vedkendte transaktioner og en anden vedkendt transaktion på 180 PLN hos N den 1. november 2016.

Den 2. november 2016 indsendte klageren en indsigelsesblanket vedrørende de fem ikke vedkendte transaktioner til banken, hvori han bl.a. anførte følgende:

"… 1. Beskriv udførligt årsagen til indsigelsen

Var på besøg i natklub i Krakow Polen - beruset - og formoder at kode og kort er franarret mig, hvorefter kortet er leveret tilbage efter at være misbrugt, jeg opdager ikke dette før end jeg er tilbage i Danmark.

Jeg har kvitteringer fra natklubben, men ingen på de store beløb som er hævet. …”

Klageren anførte endvidere, at han havde opbevaret kortet i sin lomme og ikke havde udlånt det, samt at han huskede pin koden udenad og ikke havde oplyst den til andre. I en e-mail af 4. november 2016 afviste banken indsigelsen. Banken henviste til, at kortet ikke havde været bortkommet, og at klageren ikke havde foretaget anmeldelse til politiet i Polen. I en e-mail af 7. november 2016 meddelte klageren, at han havde talt med politiet, som oplyste, at det var banken, som skulle politianmelde sagen. Banken afviste dette. I en e-mail af 24. november 2016 meddelte banken, at den ud fra klagerens forklaring og bankens registrering af kortforbruget ikke fandt det sandsynligt, at der var tale om kortmisbrug. Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Klageren har fremlagt artikler om svindel i Krakow, bl.a. en artikel fra april 2012 fra en polsk netavis, der omtaler andre personers indsigelser om kortmisbrug hos N. Klageren har endvidere fremlagt en række kommentarer fra internettet fra personer, der advarer om svindel på N.

Parternes påstande

Den 8. december 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal tilbageføre de ikke vedkendte transaktioner, samt at banken skal behandle indsigelsen og anmelde sagen til politiet.

BankNordik har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hans kort blev misbrugt. Misbruget må være sket ved, at misbrugeren har afluret hans kode, stjålet kortet og derefter genplaceret det hos ham. Det fremgår af presseomtale og af praksis fra Ankenævnet, at det ikke er første gang, at der er sket misbrug, selvom der er brugt pinkode. Banken har ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale uautoriserede hævninger. Banken har ikke forholdt sig til det faktum, at hans kort blev anvendt uden hans viden.

Der er tale om hævninger af store beløb. Der er alene i tidsrummet fra kl. 06.02 til 06.32 hævet 12.385 DKK. Han har aldrig købt varer i denne størrelsesorden. Banken er klar over dette. Han købte alene øl på N. Han har fremlagt alle bilag, som han modtog fra N. Bilagene viser, at hans køb var af en størrelse på typisk 180 PLN. Det er ikke muligt at drikke øl for 12.385 DKK på 30 minutter. Det følger heraf, at der helt indlysende er tale om uautoriseret brug af hans kort.

Politiet i Polen advarer turister mod at tage på N. De fremlagte artikler og kommentarer, hvor folk har beskrevet, hvordan N har snydt og bestjålet dem, viser, at der er en sandsynlighed for, at andre har været udsat for det samme kortmisbrug som ham, og at han er blevet udsat for svindel. Det fremlagte materiale fremkom ved hans første internetsøgning på N og udgør en blot en brøkdel af tilsvarende materiale, der findes om N.

Banken afviste oprindeligt sagen med henvisning til, at hans beskrivelse af hændelsesforløbet var usandsynlig, og at det ikke var muligt at begå en sådan forbrydelse. Banken har nu anført, at det fremlagte materiale ikke beviser, at han har været udsat for en forbrydelse, og at banken ikke kan verificere det fremlagte materiale. Materialet viser imidlertid, at N er et sted, hvor sådanne svindelnumre kan finde sted. Materialet viser, at noget tilsvarende er sket for mange andre mennesker. Han er mangeårig kunde i banken og har underskrevet en tro- og loveerklæring. På baggrund heraf er det sandsynliggjort, at han har været udsat for kortsvindel på N. Hans og andres oplevelser på N og beløbets størrelse er ”den rygende pistol”, der viser, at han var udsat for kreditkortsvindel.

Det er uforståeligt, at sager, hvor kortet er i behold, behandles anderledes end sager, hvor kortet er bortkommet. Et bortkommet kort er ikke et bevis på en forbrydelse.

Han har kontaktet dansk og polsk politi, den polske ambassade i Danmark og den danske ambassade i Polen, mens banken har forholdt sig absolut passivt. Han kan ikke anmelde sagen til politiet. Politiet har meddelt, at det er banken, der skal anmelde sagen, da banken er den forurettede part. Banken har afvist at anmelde sagen.

Banken afviste uberettiget sagen. Banken har ikke foretaget en egentlig sagsbehandling. Banken har ved sin nølen forpasset chancen for at opklare forbrydelsen.

BankNordik har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ved de fremlagte oversigter og skærmprint har dokumenteret, at chippen blev aflæst og pinkoden korrekt indtastet. Derudover er det dokumenteret, at transaktionerne blev korrekt registreret og bogført og ikke var ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Det påhviler herefter klageren at bevise, at der har fundet en uberettiget anvendelse sted. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, heller ikke ved underskrivelse af en tro- og loveerklæring. Det er ikke sandsynligt, at en fremmed person uden klagerens vidende tog hans kort, gættede pinkoden i første forsøg, misbrugte kortet i en periode over to timer og efterfølgende ubemærket genplacerede kortet i klagerens lomme.

Det af klageren fremlagte materiale beviser ikke, at klageren har været udsat for et misbrug. Artiklen fra den lokale presse er fra april 2012.  Af artiklen fremgår, at politiet modtog én anmeldelse om påstået misbrug, men at videre undersøgelser stoppede, da man ikke kunne finde bevis på svindel. Det fremgår endvidere, at formanden/direktøren for klubben udtalte, at ”... idet der er tale om en eksklusiv klub, er det muligt for kunderne at bruge store summer i løbet af deres besøg … især hvis de bruger tid sammen med individuelle dansere.” De fremlagte kommentarer kan ikke verificeres og kan ikke tillægges bevismæssig betydning. De fremlagte bilag fra N vedrører køb, som ikke er en del af klagen, og beviser ikke, at klageren har været udsat for en forbrydelse.

Banken kan ikke politianmelde sagen, da banken ikke har været udsat for en forbrydelse. Klageren kan således ikke få medhold i påstanden om, at banken skal anmelde sagen til politiet.

Banken har behandlet klagerens indsigelse i flere omgange. Klageren kan således ikke få medhold i påstanden om, at banken skal behandle indsigelsen.

BankNordik har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er så stor usikkerhed om bedømmelsen af de faktiske oplysninger, at klagen må afvises i medfør af § 5, stk. 3 nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

I overensstemmelse med de fremlagte oversigter lægges til grund, at chippen på klagerens Visakort blev aflæst ved de ikke vedkendte transaktioner, at korrekt pinkode blev indtastet ved samtlige transaktioner, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

Af lov om betalingstjenester § 64, stk. 1, 3. pkt. følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. § 59.

Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug, eller om transaktionerne er foretaget af klageren selv.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnet kan ikke pålægge BankNordik at anmelde sagen til politiet eller at behandle indsigelsen yderligere.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.