Spørgsmål om indsigelser mod uautoriserede betalinger var fortabt som følge af passivitet

Sagsnummer:59/2017
Dato:27-09-2017
Ankenævn:John Mosegaard, Flemming Pristed, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist
Klageemne:Betalingstjenester - passivitet
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Ledetekst:Spørgsmål om indsigelser mod uautoriserede betalinger var fortabt som følge af passivitet
Indklagede:Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører, om klagerens indsigelser mod uautoriserede betalinger var fortabt som følge af passivitet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet Nordea Pay betalingskort. Af bankens regler for Nordea Pay fremgik blandt andet:

”…

6 Kontrol af posteringer på din konto

Du har pligt til løbende at kontrollere posteringerne på din konto. Hvis du ved kontrollen opdager transaktioner, som ikke stemmer overens med dine kvitteringer, eller du ikke mener at have foretaget, skal du henvende dig i Nordea snarest muligt. Du skal i den forbindelse være opmærksom på fristerne i afsnit 7 og 8.

8 Tilbageførsel af betalinger, som du ikke har godkendt

”…

Hvis du mener, at der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du henvende dig til Nordea snarest muligt, efter at du er blevet opmærksom på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i Nordea, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, se afsnit 6. Under alle omstændigheder skal du henvende dig til Nordea, senest 13 måneder efter at beløbet er trukket på din konto.

…”

På dagene den 15. september 2015, den 16. november 2015, den 1. december 2015 og den 2. december 2015 blev der med Nordea Pay kortet gennemført i alt syv betalinger på i alt 3.050 EUR, svarende til en samlet modværdi på 23.161,70 kr. Betalingsmodtageren var eller fremstod som udbyder af en platform til handel med blandt andet binære optioner. Betalingerne blev gennemført på grundlag af kortnummeret og den trecifrede kontrolkode på kortet.

Den 30. marts 2016 ringede klageren til bankens call center og spærrede kortet. Banken har oplyst, at der ikke findes notater om eventuel rådgivning i forbindelse med spærringen.

Den 9. oktober 2016 underskrev klageren en indsigelsesblanket til banken, hvor han gjorde indsigelse mod de syv betalinger. Ifølge det anførte i blankettens rubrikker havde klageren den 15. september 2015 opdaget, at kortet var misbrugt. Betalingsmodtageren havde denne dato haft adgang til kortet. Kortet havde været lånt ud de øvrige betalingsdage, den 16. november 2015, den 1. december 2015 og den 2. december 2015. Klageren anførte endvidere, at betalingsmodtageren havde misbrugt kortet.

Ved e-mail af 19. oktober 2016 til klageren afviste banken at behandle indsigelsessagen med den begrundelse, at indsigelsen var fremsat for sent. Med samme begrundelse undlod banken at indhente dokumentation for, at de omtvistede betalinger var sket med klagerens samtykke. Banken anførte, at klageren var velkommen til at kontakte banken, hvis han havde spørgsmål eller ønskede noget uddybet.

Klageren anmeldte sagen til Financial Conduct Authority (FCA) i Storbritannien, som ved en e-mail af 22. november 2016 til klageren oplyste, at betalingsmodtageren ikke var under FCA’s tilsyn og henviste klageren til eventuelt at foretage en politianmeldelse via organisationen Action Fraud.

Klageren foretog en anmeldelse til Action Fraud. Ved en e-mail af 23. november 2016 til klageren kvitterede Action Fraud for anmeldelsen og oplyste, at denne ville blive sent til National Fraud Intelligence Bureau (NFIB).

Klageren har fremlagt et billede af e-mail af 18. januar 2017 fra en ”Account Manager” hos betalingsmodtageren med kontaktoplysninger og teksten: ”See attachment”.

Den 24. februar 2017 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Klageren har fremlagt en e-mail af 9. april 2017 fra en person i en udenlandsk rådgivningstjeneste, som han har været i kontakt med for at få hjælp til at tilbagesøge betalingerne. Klageren har oplyst, at den pågældende oplyste, at indsigelsesfristen var 18 måneder.

Ved en e-mail af 23. juni 2017 fra Action Fraud fik klageren meddelelse om, at der ikke ville blive indledt politimæssig efterforskning i Storbritannien. Klageren blev henvist til eventuelt at kontakte politiet i Bulgarien, hvor de mistænkte tilsyneladende befandt sig.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal tilbageføre betalingerne på i alt 23.161,70 kr.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at betalingsmodtageren kontaktede ham med et tilbud om at betale ham en bonus, hvis han investerede penge hos dem. Han har fremlagt dokumentation for navnet på den person, han talte med.

Han blev snydt. Betalingsmodtageren misbrugte hans betalingskort og hævede 3.050 EUR svarende til 23.161,70 kr. uden hans samtykke.

Mange andre er blevet snydt.

Han er blevet rådgivet om, at han kan få sine penge tilbage fra banken inden for 18 måneder fra det tidspunkt, hvor de uberettigede betalinger skete.

Nordea Danmark har anført, at de omtvistede betalinger blev foretaget af klageren selv eller med klagerens accept.

Ifølge Ankenævnets praksis mister en forbruger sin indsigelsesret vedrørende en uautoriseret betalingstransaktion, såfremt forbrugeren, efter at have konstateret den uberettigede transaktion, ikke retter henvendelse til banken snarest muligt.

Klageren har ikke fremsat sin indsigelse mod betalingerne snarest muligt efter, at han blev opmærksom på dem.

Klageren opdagede betalingerne umiddelbart efter, at de blev foretaget i perioden 15. september 2015 til 2. december 2015, og senest den 30. marts 2016, hvor han spærrede kortet. Klageren fremsatte sin indsigelse den 9. oktober 2016 og således mindst et halvt år efter, at han havde konstateret betalingerne.

Klageren har herved udvist retsfortabende passivitet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de omtvistede betalinger på i alt 3.050 EUR, svarende til 23.161,70 kr., med klagerens Nordea Pay betalingskort i perioden fra den 15. september 2015 til den 2. december 2015, skete på grundlag af kortnummeret og den trecifrede kode, der var anført på kortet, og at klageren havde oplyst disse numre til betalingsmodtageren.

Ankenævnet finder, at den trecifrede kode ikke er en personlig sikkerhedsforanstaltning i tilknytning til kortet, som omtalt i lov om betalingstjenester § 62, jf. Folketingstidende 2008-2009 tillæg A, side 3558, hvoraf det fremgår, at der f.eks. kan være tale om en pinkode, fingeraftryk eller aflæsning af øjets iris, og at en underskrift ikke betragtes som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

Klageren har ikke redegjort for omstændighederne i forbindelse med betalingerne og banken har ikke ved henvendelse til betalingsmodtager eller på anden måde fremlagt dokumentation for, at betalingerne skete med klagerens samtykke. Det er derfor uklart, om de omtvistede betalinger var uautoriserede betalinger, som klageren ikke hæfter for, jf. betalingstjenestelovens § 61.

Tre ankenævnsmedlemmer – John Mosegaard, Flemming Pristed og Kjeld Gosvig-Jensen – udtaler:

Det følger af lov om betalingstjenester § 63, at indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner skal være udbyderen i hænde snarest muligt og senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende transaktion.

Ifølge det anførte i indsigelsesblanketten havde klageren den 15. september 2015 opdaget, at kortet var misbrugt. Klageren spærrede kortet den 30. marts 2016, og den 9. oktober 2016 underskrev klageren en indsigelsesblanket til banken.

Efter en samlet vurdering finder vi, at klageren herved som følge af passivitet har tabt sin eventuelle ret til at kræve betalingerne tilbageført. Dette gælder uanset, at 13 måneders fristen i lov om betalingstjenester § 63 ikke er overskredet.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To ankenævnsmedlemmer – Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist – udtaler:

Ifølge det anførte i indsigelsesblanketten havde klageren den 15. september 2015 opdaget, at kortet var misbrugt. Klageren spærrede kortet den 30. marts 2016, og den 9. oktober 2016 underskrev klageren en indsigelsesblanket til banken. Indsigelsen til banken fremkom således inden 13 måneder efter debiteringerne, jf. lov om betalingstjenester § 63. Forinden havde klageren anmeldt betalingsmodtageren til myndigheder i udlandet og forsøgt få transaktionerne tilbageført dels via disse myndigheder, dels ved henvendelse til betalingsmodtager. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt klageren i forbindelse med spærringen af kortet blev rådgivet om fremgangsmåden i forhold til banken ved eventuel indsigelse, og om banken i forbindelse med sin afvisning af at behandle indsigelsessagen vejledte klageren om muligheden for at forelægge sagen for bankens klageansvarlige og eventuelt indgive klage til Ankenævnet.

På baggrund af ovenstående finder vi, at en afgørelse af sagen vil kræve bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene. Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, at Ankenævnet herefter må afvise sagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.