Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2008

Sagsnummer:25/2013
Dato:09-07-2013
Ankenævn:Kari Sørensen, Christian Bremer, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn, George Wenning
Klageemne:Realkreditbelåning - rådgivning
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Ledetekst:Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2008
Indklagede:Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører om Nordea Bank ydede mangelfuld rådgivning til klagerne i forbindelse med deres optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2008.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og K er kunder i Nordea Bank, hvor de i sommeren 2008 drøftede omprioritering af deres lån i forbindelse med en ombygning af deres ejendom.

Den 6. august 2008 sendte banken et lånetilbud til klagerne vedrørende et 10-årigt 5 % obligationslån med en hovedstol på 1.394.000 kr. og afdragsfrihed i 10 år, som skulle udbetales som forhåndslån. Den anslåede kurs på de bagvedliggende obligationer var 97,5380.

Sammen med lånetilbuddet modtog klageren en specifikation af det tilbudte lån samt "Standardiseret Europæisk Informationsblad". Af specifikationen fremgik blandt andet følgende:

"…

Øvrige forhold for lånet

Lånet er et stående lån, der forfalder til indfrielse i sin helhed den 31. december 2017 – se vedlagte amortiseringsplan. Ved udbetaling efter den 30. november 2008 forfalder lånet til indfrielse i sin helhed den 31. december 2018. Lånet er baseret på inkonverterbare obligationer.

Indfrielsesvilkår

Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på 2 måder:

1. ved at indlevere obligationer i samme serie, årgang og rentefod svarende til lånets obligationsrestgæld eller det delvise beløb, hvormed lånet ønskes nedbragt.

2. ved i perioden indtil sidste bankdag i november i det år hvor lånet forfalder i sin helhed, at betale et beløb svarende til hel eller delvis kontant indløsning af obligationerne til kurs 100 med tillæg af omkostninger – herunder eventuelle differencerenter.

…"

Af "Standardiseret Europæisk Informationsblad" fremgik følgende vedrørende førtidig eller ekstraordinær indfrielse af lånet:

"…

Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.

I det sidste år af lånets løbetid kan lånet i perioden indtil den 30. november indfries helt eller delvist ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til hel eller delvis indløsning af obligationsrestgælden til pari, med tillæg af omkostninger herunder eventuelle differencerenter.

…"

Den 26. august 2008 underskrev klagerne et pantebrev til sikkerhed for lånet, hvori var beskrevet de samme indfrielsesvilkår som i lånespecifikationen. Herudover fremgik blandt andet følgende af pantebrevet:

"…

Pantebrev

Forhåndslån/Obligationslån – stående

Lånet er udbetalt på baggrund af inkonverterbare stående obligationer

…"

Den 28. august 2008 blev lånet hjemtaget til kurs 99,32.

Klagerne indgik desuden en gældsplejeaftale med banken, hvoraf det fremgik, at banken ville overvåge klagernes realkreditlån og kontakte dem, hvis en aftalt besparelse, kurs eller rente kunne opnås, eller hvis banken i øvrigt vurderede, at en omlægning var fordelagtig. Herudover fremgik det blandt andet af gældsplejeaftalen:

"…

Stående lån med fast rente

Hvis I har et stående lån med fast rente, kan det være interessant at blive kontaktet om kursfald på de bagvedliggende obligationer, fordi det giver mulighed for at nedbringe restgælden gennem en opkonvertering.

Hvis kursen er faldet, kan I opnå en besparelse på restgælden ved at indfri lånet.

I aftalen kan I fastsætte en maksimal indfrielseskurs på obligationen, der ligger til grund for jeres nuværende lån. I bliver kontaktet, når kursen på obligationerne er lig med eller mindre end den ønskede kurs.

…"

Den maksimale indfrielseskurs i henhold til gældsplejeaftalen blev sat til kurs 104. Klagerne modtog derfor kort efter to meddelelser om mulighed for omlægning af lånet.

Det fremgår af et notat fra banken, at M på baggrund af gældsplejemeddelelserne henvendte sig til banken, da klagerne var uforstående overfor henvendelserne henset til den netop gennemførte låneomlægning. Banken noterede sig i den forbindelse, at der måske skulle ændres i kriterierne for gældsplejeaftalen.

Banken sendte efterfølgende endnu en gældsplejemeddelelse til klagerne, inden maksimumkursen ifølge det oplyste blev sat ned til 90.

Ifølge det oplyste optog klagerne i foråret 2009 et prioritetslån på 225.000 kr. til brug for færdiggørelsen af deres ejendom.

Banken har oplyst, at maksimumkursen i klagernes gældsplejeaftale den 27. juli 2010 blev ændret til 105 og igen den 30. november 2010 til 104.

Den 11. maj 2011 var klagerne til møde i banken vedrørende deres budget og det optagne realkreditlån. Klagerne har under sagen fremlagt et mødereferat, som de efterfølgende fik tilsendt.

Vedrørende klagernes budget fremgik det, at de skulle overføre 6.500 kr. mere om året for at undgå underskud på deres budgetkonto.

Vedrørende realkreditlånet fremgik det, at M på mødet havde efterspurgt en kopi af mødereferatet fra rådgivningsmødet i forbindelse med låneoptagelsen, men at banken ikke kunne gå langt nok tilbage i deres system til at finde dette.

For så vidt angik gældsplejeaftalen blev det på mødet i banken aftalt at fastholde maksimumkursen på 104.

Den 22. august 2011 indgav klagerne en klage til banken vedrørende den rådgivning de havde modtaget i banken i forbindelse med låneoptagelsen i august 2008, samt den rådgivning de efterfølgende havde modtaget vedrørende deres budget.

Ved brev af 9. september 2011 afviste banken klagen. Den videre korrespondance mellem parterne førte ikke til andet resultat.

Parternes påstande

Den 21. januar 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal erstatte et eventuelt kurstab ved omlægning af deres lån inden udløb i 2018.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken anbefalede dem at omlægge deres lån, så de kunne få størst mulig realkreditbelåning.

Banken anbefalede dem at optage det pågældende lån med den begrundelse, at folk typisk omlægger deres lån efter fire til seks år, og at de derfor altid inden for lånets løbetid på 10 år kunne indfri lånet til kurs 100.

De blev ikke forevist andre finansieringsmuligheder i forbindelse med rådgivningen.

Det bestrides, at deres økonomi var stram som anført af banken. Tværtimod fik de i banken at vide, at deres økonomi svarede til, hvad banken forventede af en familie med to børn. Det var vel at mærke før, de fik børn.

At lånet kunne omlægges var af stor betydning for dem, da de påtænkte yderligere renovering af deres ejendom senere hen, hvilket de understregede over for banken.

Banken har flere gange forklaret om inkonverterbare lån i deres indlæg. Det afgørende for dem er imidlertid det, de fik forelagt i forbindelse med låneoptagelsen, nemlig at lånet altid kunne indfries til kurs 100. Banken argumenterede således for, at det ville være en fordel for dem, idet unge mennesker som dem typisk omlagde deres lån inden for en tiårig periode.

Deres rådgiver i banken havde tydeligvis misforstået noget ved denne låntype, har de efterfølgende erfaret.

Nu hvor de har fået forklaret risikoen ved inkonvertible lån, stiller de sig endnu mere uforstående over for, at banken den gang anså denne låntype som passende for dem.

Da det blev aktuelt at omlægge lånet, viste det sig således, at det ville være uoverskueligt dyrt at omprioritere lånet.

De havde igennem en længere periode en dialog med banken omkring problemet, som endte med, at banken indvilligede i at dække 50 % af kurstabet i forbindelse med et salg af deres ejendom.

Dette har banken efterfølgende nægtet, hvilket de stiller sig meget uforstående overfor.

For ikke at realisere kurstabet valgte de at bygge til på deres ejendom i stedet for at flytte til noget større, da de fik børn. De kontaktede derfor banken vedrørende muligheden for et tillægslån. Banken sagde imidlertid, at dette ikke kunne lade sig gøre, da kurstabet blev medregnet som nuværende gæld på trods af, at de ikke ønsker at indfri lånet.

De har på deres seneste møde i banken fået at vide, at de har en sund økonomi og et fornuftigt rådighedsbeløb. Derfor er det frustrerende, at de ikke kan få lov til at optage et tillægslån udelukkende på grund af et kurstab, som de reelt ikke har ved lånets udløb i 2018.

Det bestrides, at klagen er udfaldet af et ønske om gevinstoptimering, som anført af banken. Klagen vedrører den mangelfulde rådgivning, de har modtaget i banken vedrørende den risiko, der er forbundet med det inkonverterbare lån.

Nordea Bank har anført, at klagernes økonomi var stram, og at et kort rentetilpasningslån derfor var udelukket på grund af risikoen for stigende rente.

De to låntyper der kunne komme på tale var således enten et fastforrentet 30-årigt 7 % obligationslån med 10 års indledende afdragsfrihed eller et inkonverterbart 5 % 10-årigt stående lån.

Banken gennemgik fordele og ulemper ved de to lånetyper. Ved gennemgangen af kursrisikoen ved førtidig indfrielse af det inkonverterbare lån, lagde banken betydeligt vægt på at få afklaret klagernes tidshorisont for et eventuelt boligskift. Da formålet med lånet var finansiering af en omfattende istandsættelse, var horisonten lang.

Det bestrides, at klagerne ved lånoptagelsen talte om yderligere ombygninger, der kunne medføre en ny omlægning af lånet. Dette har formodningen imod sig i betragtning af det omfattende projekt, de stod foran.

Den månedlige ydelse på det inkonverterbare 10-årige lån udgjorde 6.418 kr. mens ydelsen på alternativet ville være 8.665 kr., svarende til en forskel på 2.247 kr. Den samlede ydelse frem til nu kan således opgøres til henholdsvis 347.351 kr. og 467.412 kr., eller en forskel på 120.061 kr.

Ved indfrielse på nuværende tidspunkt vil overkursen på det inkonverterbare lån vende denne forskel til 128.603 kr. i favør af det 30-årige obligationslån. Ved udløbet af 10-årsperioden vil overkursen imidlertid forsvinde og renteforskellen i favør af det inkonverterbare lån stort set være fordoblet.

På grund af klagernes økonomi var der i realiteten ikke tale om et valg mellem de to lånetyper, men et valg mellem det inkonverterbare lån eller at opgive/reducere projektet. Det underbygges af, at klagerne i de efterfølgende år havde meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

Det fremgik af samtlige dokumenter, at lånet var inkonverterbart.

Det bestrides, at banken skulle have givet klagerne tilsagn om at dække 50 % af overkursen ved et eventuelt salg af huset.

Klagernes påstand er et udtryk for et ønske om både at få fordelen af den lavere ydelse på det inkonverterbare lån, hvis renten skulle stige eller være uændret, og samtidig få muligheden for at konvertere i tilfælde af rentefald.

Vedrørende gældsplejeaftalen har banken overfor klagerne beklaget, at gældsplejeaftalen blev etableret med et maksimum, som lå ca. 5 point over hjemtagelseskursen. Fejlen blev imidlertid hurtigt opdaget og rettet på grund af varslingsbrevene og klagernes reaktion.

Klagerne er på grund af kursudviklingen ikke gået glip af en reel konverteringsmulighed i hele forløbet, og har ikke lidt noget tab.

Vedrørende klagernes budget var det op til klagerne selv at sørge for, at alle udgifter løbende blev registreret og opdateret på deres budgetkonto, og at der var dækning herfor i indbetalingerne.

Ankenævnets bemærkninger

Der er mellem parterne uenighed omkring det konkrete rådgivningsforløb i forbindelse med klagernes optagelse af det 10-årige inkonvertible 5 % realkreditlån i august 2008.

Der foreligger ingen dokumentation for den pågældende rådgivning eller referat fra rådgivningsmødet i banken.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Christian Bremer og George Wenning – udtaler:

Det fremgik imidlertid af pantebrevet og af lånedokumenterne, at lånet var udbetalt på baggrund af inkonverterbare stående obligationer.

Vi finder på denne baggrund, at klagerne burde have været klar over, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det ved førtidig indfrielse alene kunne indfries til overkurs.

Vi finder derfor ikke grundlag for at pålægge Nordea Bank at holde klagerne skadesløse for eventuelle negative konsekvenser af låneoptagelsen, herunder betaling af en eventuel overkurs, hvis lånet indfries før tid.

Vi finder det i øvrigt ikke godtgjort, at Nordea Bank i forbindelse med rådgivning af klagerne om deres budgetkonto eller ved håndteringen af gældsplejeaftalen har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder ikke, at det fremgår klart og tydeligt af de foreliggende lånedokumenter, at det forhold at lånet er ydet på baggrund af "inkonverterbare stående obligationer" betyder, at gælden vil vokse i tilfælde af rentefald. Vi finder endvidere ikke, at det kan forudsættes, at dette forhold er almindeligt kendt.

Da Nordea Bank ikke har været i stand til at fremlægge dokumentation for rådgivningen eller referat af rådgivningsmødet i denne sag, finder vi det ikke godtgjort, at der er rådgivet om risikoen for at gælden vil vokse. Vi finder, at Nordea Bank er nærmest til at bære risikoen ved eventuel bevisusikkerhed.

Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal tilbyde klagerne at indfri lånet til kurs 100.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.