| Sagsnummer: | 397/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: | Betalingsformidling - forsinkelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for ikke-rettidig betaling af en regning til SKAT. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for ikke-rettidig betaling af en regning til SKAT.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto og privatadgang til mobilbank. Klageren ejede endvidere en enkeltmandsvirksomhed, som blandt andet havde en konto -338 og erhvervsadgang til mobilbank.
Banken har oplyst, at enkeltmandsvirksomheden i forbindelse med oprettelsen af mobiladgangen til banken accepterede bankens betingelser for danske mobil-/tabletbank til netbank. Af betingelser for danske mobil-/tabletbank til netbank erhverv af 7. december 2012 fremgår blandt andet:
”…
4 Adgang til flere Danske Mobilbank-aftaler
Hvis brugeren er bruger på flere aftaler om Danske Mobilbank (f.eks. på Danske Mobilbank til forbrugere og Danske Mobil-/Tabletbank til Netbank Erhverv), kan han logge på og disponere på dem alle med sin personlige sikkerhedsløsning.
Hver gang han logger på Danske Mobilbank, skal han vælge, hvilken aftale han ønsker adgang til. Brugeren har også mulighed for at vælge at komme direkte til en af sine aftaler, når han logger på. Når brugeren er inde på en aftale, kan han skifte til en anden uden at skulle logge på igen.
Når brugeren benytter sin sikkerhedsløsning til at disponere på de andre mobilbankaftaler, som han har adgang til, sker det efter reglerne for disse aftaler, herunder reglerne for ansvar for tredjemandsmisbrug.
Ansvarsreglerne kan dermed være forskellige, alt efter hvilken mobilbank-aftale brugeren disponerer på.
…”
Klageren har oplyst, at han den 1. juli 2024 kl. 14:52 talte med sin privatrådgiver i banken vedrørende en betaling til SKAT. Privatrådgiveren meddelte klageren, at han skulle sende hende en meddelelse indeholdende oplysninger om, hvilket beløb der skulle overføres, hvilken konto beløbet skulle trækkes fra, og hvem modtageren var, hvorefter privatrådgiveren ville overføre betalingen med det samme. Banken har oplyst, at privatrådgiveren svarede klageren, at hun ville sende en skriftlig bekræftelse på modtagelsen af betalingsinstruksen, når hun modtog denne, og at hun ville gøre sit bedste for at gennemføre betalingen samme dag, Klageren har oplyst, at han straks efter samtalen skrev til banken.
Dem 1. juli 2024 kl. 15:04 skrev klageren til banken:
”…
Hej [privatrådgiver].. Hvis du gider overføre 2.5 million til [nummer på elektronisk indbetalingskort].. Trækkes fra kto [-338]. …”
Banken sendte et autosvar til klageren, hvoraf fremgik, at banken ville svare inden for to hverdage, og at klageren var velkommen til at kontakte banken telefonisk, hvis det hastede.
Banken har oplyst, at det af dens system fremgik, at klageren i forbindelse med afsendelsen af betalingsinstruksen af 1. juli 2024 kl. 15:04 tilgik sin erhvervsadgang til mobilbanken, hvorfor betalingsinstruksen ikke blev indsendt via klagerens privatadgang til mobilbank. Betalingsinstruksen blev derfor ikke sendt til klagerens privatrådgiver.
Klageren har oplyst, at privatrådgiveren kl. 16:20 svarede ham:
”…
Du har ikke skrevet vedrørende overførslen til skatteforvaltningen. Jeg går for i dag så hvis du skriver nu bliver overførslen først gennemført i morgen.
…”
Klageren svarede privatrådgiveren, at det fremgik af hans meddelelse, at den vedrørte en betaling til SKAT og sendte et skærmbillede af et elektronisk indbetalingskort. Privatrådgiveren svarede klageren, at hun alene havde fået én besked fra klageren, at klageren skulle skrive regningslinjen til banken og ikke dele et skærmbillede, da det var uklart, om hele kreditornummeret var med, herudover skulle klageren oplyse, hvilket beløb, der skulle betales.
Klageren svarede privatrådgiveren, at han forventede, at hun læste hele meddelelsen, og at det tydeligt af meddelelsen af 1. juli 2024 kl. 15:04 fremgik, hvad den vedrørte.
Senere samme dag meddelte privatrådgiveren klageren, at han skulle oplyse følgende til banken:
”…
1. hele regningslinjen +71+referencenr+kreditornummer
2. beløbet som du ønsker overført
3. kontoen som du ønsker pengene overført fra.
…”
Banken ville sørge for, at betalingen blev gennemført som det første den 2. juli 2024.
Senere samme dag skrev klageren til banken, at betalingen skulle være gennemført den 1. juli 2024, og anmodede banken om at oplyse, om den ville betale udgifter for forsinkelsen på 8.240 kr.
Banken har oplyst, at betalingen blev gennemført den 2. juli 2024 kl. 08.26.
Klageren har oplyst, at han efterfølgende kontaktede SKAT telefonisk, som oplyste ham, at betalingsforsinkelsen kostede 187.750 kr. Klageren har oplyst, at han anmodede banken om at godtgøre ham dette beløb, men at banken havde svaret ham, at fejlen var hans egen, hvorfor den ikke ville godtgøre ham noget beløb.
Den 4. juli 2024 gjorde klageren indsigelse mod forløbet. Den 12. juli 2024 svarede banken klageren, at den havde tilbudt klageren at godtgøre ham 8.240 kr. pr. kulance for at imødekomme hans utilfredshed, men at klageren havde afvist tilbuddet. Banken afviste herudover at imødekomme klagerens krav om kompensation.
Parternes påstande
Den 26. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal kompensere ham for udgifter som følge af den forsinkede betaling.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han bad banken om at betale en regning til SKAT, men banken valgte at gennemføre betalingen dagen efter.
Han kontaktede SKAT for at høre, hvad en for sen indbetaling af 2.500.000 kr. betød, og blev oplyst pr. telefon, at han skulle betale 187.500 kr. herfor.
Han sendte sin meddelelse fra den konto, hvor betalingen skulle trækkes fra, og hvor der var dækning. Han var ikke klar over, at hans privatrådgiver ikke kunne se meddelelser fra den ene konto. Da han ikke modtog et svar fra banken, tjekkede han indbakken for begge konti.
Han sendte meddelelsen kl. 15:04, og banken svarede først kl. 16:20, at den ikke kunne se, at han havde sendt en meddelelse. Han forstår ikke, at banken ikke kontaktede ham telefonisk senest kl. 15:15.
Han troede at beløbet på 8.240 kr. var et strafgebyr fra 5,5 % til 7,5 % for en dags overskridelse. Efter han snakkede med SKAT, blev han klogere.
Banken skal vedkende sig sit ansvar og betale ethvert strafgebyr, han måtte være blevet pålagt grundet den forsinkede betaling.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ifølge lovgivningen på området er forpligtet til at gennemføre en betalingsordre senest ved afslutningen af den førstkommende arbejdsdag efter det tidspunkt, hvor den har modtaget betalingsanmodningen. Denne forpligtelse forudsætter, at den konkrete betalingsanmodning består af alle de relevante betalingsoplysninger, som er nødvendige for at kunne gennemføre betalingen.
Bankens privatrådgiver i den konkrete sag garanterede ikke klageren, at betalingen blev gennemført den 1. juli 2024, uanset om klageren indleverede de nødvendige oplysninger eller ej. Privatrådgiveren forsøgte gentagne gange at kontakte klageren med henblik på at følge op på hans henvendelse til hende og forsøgte at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne gennemføre betalingen.
Det er klagerens eget ansvar at sikre, at hans regninger bliver betalt til tiden. Banken har ikke handlet i strid med gældende lovgivning eller i øvrigt begået fejl eller forsømmelser under forløbet der giver anledning til, at banken pådrager sig et erstatningsansvar overfor klageren.
Klageren var klar over, at han havde sendt beskeden til banken via sin erhvervsløsning. Der er tale om et krav fra klageren, som baserer sig på skuffede forventninger.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at yderligere belysning af sagens hændelsesforløb vil kræve yderligere bevisførelse i form af vidne- og/eller partsforklaringer under strafansvar, hvorfor Ankenævnet bør afvise klagen med henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde konto og netbank. Klageren ejede endvidere en enkeltmandsvirksomhed, som blandt andet havde en konto -338 i banken og netbank.
Klageren har oplyst, at han den 1. juli 2024 kl. 14:52 talte med sin privatrådgiver i banken vedrørende en betaling til SKAT. Hun meddelte klageren, at han skulle sende hende en meddelelse om, hvad beløbet var, hvilken konto det skulle trækkes fra, og hvem modtageren var.
Den 1. juli 2024 kl. 15:04 skrev klageren til banken, at banken skulle overføre 2.500.000 kr. til en angivet betalingsmodtager, og hvilken konto beløbet skulle betales fra.
Banken har oplyst, at det af dens system fremgår, at klageren i forbindelse med betalingsinstruksen, som blev sendt den 1. juli 2024 kl. 15:04 tilgik sin erhvervsaftale og sendte en meddelelse herfra, hvorfor klagerens privatrådgiver ikke modtog meddelelsen.
Den 1. juli 2024 kl. 16:20 svarede bankens privatrådgiver klageren, at hun ikke havde modtaget en meddelelse vedrørende overførslen til SKAT, og at betalingen først kunne blive gennemført dagen efter.
Banken har oplyst, at betalingen blev gennemført den 2. juli 2024 kl. 08.26.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke som aftalt sendte meddelelse om den ønskede betaling til privatrådgiveren.
Ankenævnet finder på den baggrund, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med gennemførelse af betalingen, hvorfor banken ikke er forpligtet til at godtgøre klageren noget beløb i anledning heraf.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.