Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til investeringsfirmaer, som hos en udenlandsk tilsynsmyndighed var noteret på en liste over uautoriserede firmaer.

Sagsnummer:83/2020
Dato:30-10-2020
Ankenævn:Bo Østergaard, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby og Lisbeth Baastrup Burgaard
Klageemne:Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til investeringsfirmaer, som hos en udenlandsk tilsynsmyndighed var noteret på en liste over uautoriserede firmaer.
Indklagede:Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til investeringsfirmaer.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visakort og adgang til netbank.

Banken har oplyst, at banken den 28. december 2017 blev opmærksom på en usædvanlig transaktion på 2.250 USD (betaling 1), der var lagt til betaling i klagerens netbank. Samme dag orienterede banken telefonisk klageren om, at den ikke ønskede at gennemføre betalingen, da modtagerkontoen var mistænkt for at være involveret i bedrageri. Betaling 1 blev således ikke gennemført.

Banken har oplyst, at en betaling på 1.950 USD til et firma, G, (betaling 2) blev lagt til betaling i klagerens netbank 2½ time efter telefonsamtalen mellem klageren og banken. Betaling 2 blev ”parkeret” i bankens system grundet mistanke om, at betalingsmodtageren var involveret i bedrageri. Banken har oplyst, at den i en telefonsamtale med klageren den 4. januar 2018 oplyste, at der henset til forløbet, herunder vedrørende betaling 1, var en kraftig formodning for, at klageren var udsat for bedrageri. Klageren oplyste, at der var tale om internetinvestering, og at han havde sendt firmaet en kopi af sit kørekort. Det blev aftalt, at banken tilbageførte betalingen, så den ikke blev gennemført. Banken har oplyst, at den vejledte klageren om at være skeptisk, hvis ”investeringsvirksomheden” henvendte sig igen, at banken ofte så, at ”investeringsvirksomhederne” efterfølgende forsøgte sig med andre typer af bedrageri, og at klageren kunne overveje en kreditadvarsel.

I perioden 27. december 2017 - 21. december 2018 foretog klageren kortbetalinger og netbankoverførsler til tre udenlandske investeringsvirksomheder, F1, F2 og F3, med henblik på onlineinvestering. Transaktionerne blev gennemført via forskellige udenlandske betalingsmodtagere. Følgende betalinger blev gennemført med klagerens Visakort -838:

Dato

Beløb, DKK

271217

1.606

030118

14.236

110118

6.368

150518

6.428

270718

2.047

310718

8.145

170818

7.578

Følgende betalinger blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank:

Dato

Beløb, DKK

110118

154.436

180118

19.208

160318

100.308

080818

149.354

090818

37.350

200818

59.771

220818

69.497

280818

222.268

061018

74.720

031218

93.825

211218

11.200

Den 28. januar 2019 gjorde klageren indsigelse over for banken mod nogle transaktioner, som var gennemført den 23. og den 28. januar 2019 med et andet af klagerens Visakort (-94) til en betalingsmodtager, W. Indsigelsen var i kategorien ikke vedkendte transaktioner.

På et møde den 7. februar 2019 drøftede banken og klageren et overtræk på klagerens konto. Banken har oplyst, at klageren på mødet oplyste, at han havde været udsat for investeringssvindel. Af bankens referat af mødet fremgik blandt andet:

”… Sagen kort:

? Du oplyser, at du formodentligt er blevet udsat for investeringssvindel på platforme hos [F2] samt [F3].

? Du har i 2018 optaget op mod 8 lån hos diverse finansieringsselskaber med et samlet provenu på 1.150.000 kr., som er sendt til [F2] samt [F3].

Vi har modtaget din indsigelse på misbrug af dit kort, som er videresendt til vores indsigelsesteam. Anbefaler at du laver tilsvarende på x's kort.

Den 4. januar 2018 talte du med en af mine kollega i vores Fraud afdeling. Du havde forsøgt 2 overførsler til konti der var relateret til investeringsbedrageri. I blev enige om at stoppe overførslerne.

Du blev gjort opmærksom på at passe på lignende situationer fremadrettet!

Vores Fraud afdeling kan hjælpe ved at kontakte den udenlandske bank og oplyse, at du formodes udsat for bedrageri og anmode om at få beløbet returneret grundet bedrageriet.

Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at der ingen garanti er for, at pengene fortsat er på modtagerkontoen eller at modtagerbanken kan/må returnere beløbet.

Du skal også være opmærksom på, at vi til tider desværre oplever, at de udenlandske banker tager lang tid om at vende tilbage og at de ofte kræver en kvittering for politianmeldelse.

Endelig så koster anmodningen et gebyr på 350,00 DKK samt eventuelle øvrige omkostninger, den udenlandske bank måtte opkræve.

Derfor:

? Dan et overblik over samtlige udenlandske overførsler, der har forbindelse til bedrageriet, og send listen til mig.

? Listen skal indeholde dato, beløb, valuta samt modtager.

? Bekræft at du har været udsat for investeringsbedrageri”

Den 22. november 2019 gjorde klageren indsigelse over for banken mod transaktionerne til F1, F2 og F3 i perioden 27. december 2017 - 21. december 2018.

I et brev af 16. december 2019 til klageren meddelte banken, at transaktionerne til W var blevet tilbageført med W’s samtykke.

Klageren har fremlagt udskrifter af 29. og 28. marts samt 17. september 2018 fra det engelske finanstilsyns, FCA’s, hjemmeside, som indeholdt advarsler om, at F1, F2 og F3 ikke var autoriserede til at sælge finansielle serviceydelser og produkter.

Parternes påstande

Den 2. marts 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre de i sagen omhandlede transaktioner til ham.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han startede med at overføre penge til F1. Han kunne til at begynde med se en stor profit på hjemmesiden. Efterfølgende blev pengene tabt, og det blev meget svært for ham at komme i kontakt med F1. Senere fandt han frem til F2 og sendte store beløb til dette firma. F2 lovede, at han ville få en stor profit, hvilket ikke skete. Han overførte betalingerne i god tro og fandt først efterfølgende ud af, at der var tale om svindel.

Banken forsømte at hjælpe ham. Da han bad om hjælp til at få sine penge tilbage, sagde banken blot, at det var for sent, og at den ikke kunne hjælpe.

F1-F3 er ulovlige svindelforetagender, som nægtede at udbetale hans penge. Hans penge blev ikke opbevaret på en adskilt konto. Handelsplatformene var manipulerede, og hjemmesiderne er ikke længere aktive. F1-F3 disponerede på hans vegne ved fjernstyring af hans computer.

Banken burde ikke have godkendt transaktioner til sådanne kriminelle svindelforetagender. Banken burde have tjekket, at der var tale legitime firmaer. Der var massive advarsler mod F1-F3, hvilket en simpel søgning på internettet ville have afsløret. Banken var ansvarlig for ikke at tjekke firmaerne, før banken godkendte overførslerne. Banken har udvist fejl og forsømmelser og har pådraget sig et ansvar for transaktionerne. Det følger af SWIFT reglerne, at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Denne betingelse er ikke opfyldt, idet der ikke er en forretning på de anførte adresser. Han undrer sig over, om banken ville have accepteret en overførsel til en terrororganisation, hvis denne etablerede en hjemmeside og udgav sig for at være et investeringsfirma.

Banken har ikke advaret ham tilstrækkeligt. Banken burde have lukket hans konto, hvis banken fra starten mente, at han var udsat for svindel, og at han ikke reagerede på bankens advarsler.

Banken har set bort fra advarslerne fra den britiske Financial Ombudsman Services (FOS) og dennes henstilling til bankerne om at tage ansvar for sikkerheden.

Andre banker tager ansvar for at holde deres kunder skadesløse for svindel og bedrageri.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken ved flere lejligheder rådgav klageren om, at han formentlig var udsat for investeringssvindel. Klageren overhørte og ignorerede bankens advarsler og fortsatte med at gennemføre betalinger til investeringsvirksomhederne. Dette var klagerens egen risiko. Banken blev først den 7. februar 2019 opmærksom på, at klageren trods bankens advarsler havde fortsat med at overføre beløb til ”investeringskonti”. Det fremgår af referatet af mødet den 7. februar 2019, at klageren blev oplyst om, at bankens bedrageriafdeling kunne forsøge at hjælpe klageren med at få pengene tilbage, men at der ikke var garanti for, at beløbet kunne returneres. Det er således ikke korrekt, at banken ikke hjalp klageren.

Banken overholder hvidvasklovgivningen og foretager de fornødne undersøgelser om mistanke og terrorfinansiering.

Klageren gennemførte selv de omhandlede betalinger. Der er ikke tale om uautoriserede betalinger. Den relevante bestemmelse er derfor betalingslovens § 112 (og den tilsvarende bestemmelse i dagældende betalingstjenestelovs § 74 for så vidt angår betalingen af 27. december 2017). Bestemmelsen omfatter alene kortbetalingerne og finder ikke anvendelse for netbankoverførslerne.

Ifølge betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, har en betaler ved betalinger iværksat ved fjernsalg ved brug af et betalingsinstrument ret til at få godtgjort en betaling, hvis den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret. Klageren modtog den bestilte vare eller tjenesteydelse. Klageren modtog investeringskonti hos investeringsfirmaerne samt brugernavn og password. De i sagen omhandlede beløb blev overført til investeringskonti. Ifølge Visas regler består kerneydelsen i overførsel af beløb til investeringskonti. Det følger endvidere af retspraksis, at bankens ydelse er leveret, når beløbet er overført til klagerens investeringskonto hos investeringsvirksomheden.

Hvis Ankenævnet finder, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret til klageren, gøres det gældende, at klageren har tabt sit krav ved passivitet, jf. betalingslovens § 112, stk. 4, hvorefter indsigelser skal fremsættes snarest muligt efter, at betaler blev bekendt med eller burde være bekendt med, at debiteringen var uretmæssig. Det følger af forbrugerombudsmandens notat om indsigelsesfristen for uautoriserede betalingstransaktioner i betalingslovens § 97, at ”snarest muligt” som udgangspunkt er indenfor 14 dage. Den 28. januar 2019 gjorde klageren indsigelse over for banken mod nogle transaktioner foretaget i perioden fra den 23. til den 28. januar 2019, som ikke er en del af klagesagen. Klageren burde denne dag have gennemgået de i sagen omhandlede betalinger og burde på det tidspunkt være blevet bekendt med, at debitering efter hans opfattelse var sket med urette. Klageren gjorde imidlertid først indsigelse over for banken mod de i sagen omhandlede transaktioner den 22. november 2019. 

Netbankoverførslerne er ikke omfattet af betalingslovens § 112. Det følger af lovbemærkningerne til § 112, at en kontooverførsel med netbank kun kan falde ind under § 112, hvis betaling sker med et betalingsinstrument, som er udstedt til betaler i henhold til aftale mellem betaler og betalers udbyder, og der i henhold til denne aftale kan foretages betalinger til betalingsmodtageren. Det er yderligere en betingelse, at der forud for betalingen er indgået en aftale mellem betalers udbyder og den pågældende betalingsmodtager om, at betaleren hos betalingsmodtager kan bruge sin netbank til betaling for køb af varer eller tjenesteydelser, som indgås ved brug af fjernkommunikation. Banken har ikke indgået en sådan aftale med de i sagen omhandlede betalingsmodtagere.

For det tilfælde, at Ankenævnet måtte finde, at netbankoverførslerne er omfattet af betalingslovens § 112, gøres det gældende, at klageren modtog den bestilte vare eller tjenesteydelse. Mere subsidiært gøres det gældende, at klageren har udvist retsfortabende passivitet i forbindelse med sin indsigelse.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der foreligger en sådan usikkerhed om de faktiske oplysninger, at sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene, hvorfor sagen skal afvises, jf. § 5, stk. 3 nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han havde en konto med et tilknyttet Visakort og adgang til netbank.  

Banken blev opmærksom på en usædvanlig transaktion i USD (betaling 1), der var lagt til betaling i klagerens netbank den 28. december 2017, og kontaktede samme dag klageren telefonisk og meddelte, at den ikke ønskede at gennemføre betalingen, da modtagerkontoen var mistænkt for at være involveret i bedrageri. En ny betaling i USD (betaling 2) til et firma, G, der blev lagt til betaling i klagerens netbank nogle timer efter telefonsamtalen mellem klageren og banken, blev ”parkeret” i bankens system. I en telefonsamtale med klageren den 4. januar 2018 meddelte banken, at den formodede, at klageren var udsat for bedrageri. Banken har oplyst, at den i telefonsamtalen advarede klageren mod fremtidige henvendelser fra investeringsvirksomheder, og at parterne aftalte, at betaling 2 ikke skulle gennemføres.

Den 28. januar 2019 gjorde klageren indsigelse over for banken mod nogle transaktioner, der var gennemført den 23. og den 28. januar 2019 med hans Visakort -94 til en betalingsmodtager, W. Transaktionerne blev efterfølgende tilbageført med W’s samtykke.

Klagesagen angår kortbetalinger og netbankoverførsler foretaget i perioden 27. december 2017 - 21. december 2018 til tre udenlandske investeringsvirksomheder, F1, F2 og F3, med henblik på online investering. Betalingerne skete med klagerens samtykke, hvilket klageren heller ikke har bestridt.

På et møde den 7. februar 2019 drøftede banken og klageren et overtræk på klagerens konto. Banken har oplyst, at klageren på mødet oplyste, at han havde været udsat for investeringssvindel. Banken anmodede klageren om at sende en liste over de pågældende transaktioner. Den 22. november 2019 gjorde klageren indsigelse over for banken mod de i sagen omhandlede transaktioner.

Ankenævnet finder ikke, at betalingslovens § 112 finder anvendelse på de transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren kontooverførslerne.

For så vidt angår klagerens krav vedrørende korttransaktioner følger det af betalingslovens § 112, stk. 4, at indsigelser i forbindelse med fjernsalg, herunder indsigelse om, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, skal fremsættes snarest muligt efter, at betaleren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt. Ankenævnet finder ikke, at klagerens indsigelse den 22. november 2019 blev fremsat snarest muligt efter, at han burde være blevet bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt, hvorfor klageren allerede af denne grund ikke får medhold i sit krav vedrørende korttransaktioner.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.